Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1835 Accept af flere amerikanske standarder
BEK nr 9251 af 28/04/2004 Det meddeles herved, at Detailforskrifter for Køretøjer 2005 vil indeholde følgende ændrede bestemmelser om køretøjer: Ændringerne er – bortset fra rent redaktionelle ændringer – markeret med en lodret streg i margenen. Baggrunden for ændringerne fremgår af notat om USA-biler på Færdselsstyrelsens hjemmeside. Nærlyslygte godkendt i henhold til ECE-regulativ nr. 98 skal være monteret i henhold til ECE-regulativ nr. 48. Originalmonterede nærlyslygter og lamper hertil kan dog være udført i overensstemmelse med amerikansk standard FMVSS 108 og mærket »DOT«. Detailforskrifter for Køretøjer 2005 træder i kraft den 1. april 2005 og gælder for køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug 1. gang på ikrafttrædelsesdatoen eller senere. Ethvert køretøj kan dog straks indrettes efter bestemmelserne. Nedsættelse af tilladt totalvægt til 3.500 kg Ifølge § 1, stk. 1, i bekendtgørelse af 20. marts 2000 om godskørsel, må tilladt totalvægt ikke nedsættes til 3.500 kg eller derunder (for lastkøretøjer, der har en teknisk tilladt totalvægt på over 3.500 kg). Færdselsstyrelsen tillader imidlertid hermed, at amerikanske ”SUV”-biler (”Sport Utility Vehicle”, som er stationcar-agtige, høje, oftest 4-hjulstrukne biler) og ”pickups” (høje, oftest 4-hjulstrukne biler med åbent lad) med en tilladt totalvægt på højst 5.000 kg og en egenvægt på højst 2.900 kg kan nedsættes i tilladt totalvægt til 3.500 kg. Hvis teknisk tilladt akseltryk overstiger 2.800 kg, kan det tilladte akseltryk nedsættes til 2.800 kg. Bilen vil herefter kunne anses som en varebil N1. Nye Data-erklæringer Som følge af de ændrede bestemmelser (flere amerikanske standarder accepteres, samt krav til bl.a. luftforurening på motorcykler og knallerter) er der udfærdiget nye Data-erklæringer. Disse kan findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside under Ansøgningsskemaer i en udgave, der udfyldes på skærmen og udskrives med indsatte data. De nye Data-erklæringer er dateret juli 2004, og ved syn fra den 1. juli 2004 skal disse udgaver anvendes. De kan dog tages i brug allerede nu. Ikrafttræden Denne Meddelelse træder i kraft den 4. maj 2004. 5.03.020 Driftsbremsens bremsekræfter skal være fordelt således på køretøjets aksler, at der for et givet decelerationstal (d0) ikke på nogen aksel udnyttes større friktionskoefficient ( m ) end bestemt ved: m £ 1,18 d0 + 0,082. Bestemmelsen skal være opfyldt for d0 < 0,8 og m < 0,8. Bestemmelsen skal ikke være opfyldt for bil med blokeringsfri bremser af kategori 1 eller 2, eller med blokeringsfri bremser af kategori 3, der alene virker på baghjulene, og som opfylder pkt. 5.01.005 (1). Bestemmelsen skal ej heller være opfyldt for biler, der opfylder amerikansk Standard FMVSS 135 om blokeringsrækkefølge. Driftsbremsen skal opfylde kravene i type I-fadingprøven i EF-direktiv 98/12/EF (bilag II, pkt. 1.3) eller i amerikansk standard FMVSS 135. 6.02.020 Rådets direktiv nr. 76/761/EØF. Skal afgive lys af gul farve. Den bageste sidemarkeringslygte kan dog afgive lys
af rød farve. Skal være rettet til siden og være tydeligt synlig mindst 300 m uden at blænde. Skal være anbragt mindst 350 mm og højst 1500 mm over vejbanen. Hvis karrosseriets form gør det påkrævet, kan sidemarkeringslygte dog anbringes i en højde af indtil 2100 mm over vejbanen. Skal være synlig mindst 45° til hver side og mindst 10° over og under vandret. Vinklen under vandret kan dog nedsættes til 5°, såfremt sidemarkeringslygtens højde over vejbanen er mindre end 750 mm. Skal have lysstyrke som foreskrevet for positionslygte. at der på hver side er mindst en sidemarkeringslygte på køretøjets midterste tredjedel, at den forreste sidemarkeringslygte er højst 3 m fra køretøjets forreste punkt, dog 4 m, hvis køretøjets form gør det påkrævet, at afstanden mellem to på hinanden følgende sidemarkeringslygter ikke er større end 3 m, dog 4 m hvis karrosseriets form gør det påkrævet, og Ved påhængskøretøjer skal tilkoblingsanordningen medregnes i køretøjets længde. Ikke-påbudt sidemarkeringslygte skal ikke opfylde bestemmelserne i pkt. (1) c), d) og f). 7.06.021 PERSONBIL M1 Personbil M1 kan alternativt til OBD i de nævnte direktiver være forsynet med OBD II i henhold til det amerikanske Environmental Protection Agency (EPA). Personbil M1, på hvilken det laveste sædes R-punkt ved tjenestevægt ikke er over 700 mm over vejbanen, skal opfylde de konstruktive bestemmelser i EF-direktiv 96/27/EF eller amerikansk standard FMVSS 208 om beskyttelse ved sidekollision. Bestemmelsen gælder ikke for etapevis opbygget bil, der produceres i et antal på højst 500 stk. pr. år. Personbil M1 med en tilladt totalvægt på højst 2.500 kg skal opfylde de konstruktive bestemmelser i EF-direktiv 96/79/EF eller amerikansk standard FMVSS 214 para S6 om beskyttelse ved frontalkollision.
Færdselsstyrelsen, den 28. april 2004, den 28. april 2004 /Ib Rasmussen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004