Tillæg 8 til Bygningsreglement 1995

BEK nr 9333 af 18/03/2004 I bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den 1. december 1999, og i ny udgave af tillæg 1, der trådte i kraft den 1. august 2000, tillæg 2, der trådte i kraft den 1. februar 2001, tillæg 3, der trådte i kraft den 1. oktober 2001, tillæg 4 der trådte i kraft den 1. marts 2002, tillæg 5, der trådte i kraft den 20. maj 2003, tillæg 6, der trådte i kraft den 1. april 2004 og i tillæg 7, der trådte i kraft den 1. april 2004 foretages følgende ændringer: Kapitel 1 1.3 Ansøgning om byggetilladelse Efter stk. 5 indsættes som nye stykker: ”Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan forlange brandteknisk dokumentation for bygningens udformning og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag. Kommunalbestyrelsen kan endvidere forlange dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer og bygningsdele vil blive gennemført. (1.3, stk. 6) Afhængigt af byggearbejdets art bør dokumentationen indeholde følgende: Tegningsmateriale, der viser de enkelte bygningsdeles brandtekniske egenskaber, brandtekniske installationer, flugtvejsforhold m.v., brandtekniske beregninger, dokumentation for de enkelte bygningsdeles og installationers brandtekniske egenskaber samt en beskrivelse af, hvordan eventuelle brandtekniske installationer og bygningsdele løbende kontrolleres og vedligeholdes. Stk. 7. Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. stk. 6. Udgifterne hertil afholdes af bygherren.” Stk. 6 – stk. 11 bliver herefter stk. 8 – stk. 13. 1.16 Brandklassifikation Nugældende 1.16, stk. 1 samt tilhørende bilag 5 ophæves. Kapitel 6 Nugældende kapitel 6 ophæves. I stedet indsættes: ” Kapitel 6. Brandforhold 6.1 Generelt Stk. 1. Bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. (6.1, stk. 1) Omfanget af den brandtekniske dokumentation er beskrevet i vejledningsteksten til kapitel 1.3, stk. 6. For så vidt angår brandsikring af jordbrugerhvervets avls- og driftsbygninger henvises til kapitel 13.4 Bygninger, hvor mange mennesker samles, og bygninger til brandfarlig virksomhed eller oplag er tillige omfattet af beredskabslovgivningen. Stk. 2. Brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes i hele bygningens levetid. (6.1, stk. 2) For at brandsikkerheden i en bygning kan opretholdes i hele bygningens levetid, bør de brandtekniske installationer og bygningsdele løbende kontrolleres og vedligeholdes. Endvidere henledes opmærksomheden på, at ombygninger eller andre forandringer i bebyggelsen ikke må medføre forringelse af brandsikkerheden. Ligeledes kan ændret anvendelse af bebyggelsen nødvendiggøre en ændring af brandsikringen. Stk. 3. Indtil den 1. december 2004 kan de hidtidige bestemmelser i kapitel 6 anvendes.

6.1.1 Anvendelseskategorier Stk. 1. Et bygningsafsnit skal henføres til en af følgende anvendelseskategorier afhængigt af dets anvendelse: (6.1.1, stk. 1) Et bygningsafsnit er et eller flere rum med en brandmæssig sammenlignelig risiko. Til bygningsafsnit hører også gange, trapper og rum, som har direkte tilknytning til det pågældende afsnit som for eksempel mindre kontorer, depotrum, og toiletter. I en bygning kan der være et eller flere bygningsafsnit. Ved få personer forstås normalt højst 50 personer pr. rum, som udgør en brandmæssig enhed. Et bygningsafsnit kan bestå af en eller flere brandmæssige enheder, der kan være en eller flere brandceller. En brandcelle er et eller flere rum, hvorfra branden ikke spredes til andre brandceller i den tid, der kræves til evakuering og redningsberedskabets redning af personer i tilstødende brandceller. En brandmæssig enhed kan også bestå af en eller flere brandsektioner. En brandsektion er en bygning eller en del af en bygning, der er udformet, så en brand ikke spredes til andre brandsektioner i den tid, der kræves til evakuering og redningsberedskabets redning af personer. Eksempler på bygningsafsnit i: Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i afsnittet, alle har kendskab til afsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 1: Kontorer, industri- og lagerbygninger, visse garageanlæg, garager, carporte og udhuse. Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til afsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 2: Undervisningsrum, skolefritidsordninger og fritidshjem, dagcentre og andre lignende rum med mindre end 50 personer. Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke har kendskab til afsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 3: Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved f.eks. indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andre lignende rum beregnet til mere end 50 personer, som udgør en brandmæssig enhed.. Anvendelseskategori 4 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, har kendskab til afsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 4: Etageboliger og ungdomsboliger , Anvendelseskategori 5 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke har kendskab til afsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 5: Hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer og pensionater.

Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit til dag- og eventuelt tillige natophold, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 6: Ældreboliger, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver 6.2 Flugtveje og redningsforhold Stk. 1. En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. (6.2, stk. 1- stk. 8) Flugtveje skal tillige opfylde bestemmelserne i kapitel 4.2 om adgangsveje. Et sikkert sted i bygningen er et sted, hvor personer ikke er i umiddelbar fare, og hvorfra der er mulighed for evakuering til terræn i det fri. Stk. 2. Flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende. Stk. 3. Flugtvejene skal dimensioneres til de personer, som flugtvejene skal betjene. Døre i flugtveje skal være lette at åbne uden brug af nøgle eller værktøj. Døre i flugtveje, som skal anvendes af mange personer, skal åbne i flugtretningen. (6.2, stk. 3) Dimensioneringen afhænger bl.a. af antallet af personer og deres mobilitet. I forbindelse med flugtveje er mange personer normalt 150 personer eller flere. Stk. 4. I det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering, må der ikke forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, som hindrer evakueringen. Stk. 5. Væg- og loftoverflader samt gulvbelægninger i flugtveje skal udføres, så de ikke bidrager til brand- og røgudviklingen i det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering. Stk. 6. Rum til personophold skal udføres med redningsåbninger, jf. stk. 7 og stk. 8, medmindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på en anden måde. (6.2, stk. 6) Redningsåbninger kan ikke erstatte flugtveje. Et tilsvarende sikkerhedsniveau kan eksempelvis opnås ved at etablere mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden. Flugtvejene placeres i eller umiddelbart ved rummets modstående ender, og afstanden fra et vilkårligt punkt i rummet til nærmeste udgang overstiger ikke 25 m. Stk. 7. Antallet af redningsåbninger skal tilpasses det antal personer, som rummet er beregnet til, og redningsåbninger skal placeres og udformes på en sådan måde, at personer har mulighed for at give sig til kende over for redningsberedskabet. De skal endvidere udformes, så personer kan reddes ud via redningsberedskabets stiger eller ved egen hjælp, med mindre bygningen indrettes i overensstemmelse med stk. 8. Stk. 8. I en bygning, hvor gulv i øverste etage ligger mere end 22 m over terræn, eller hvor redningsåbningerne ikke kan nås af redningsberedskabets stiger, jf. kapitel 6.6.1, stk. 2, skal der ved indretning af bygningen tages særligt hensyn til muligheden for evakuering fra bygningen, redningsberedskabets indsatstid og adgang til etagerne. (6.2, stk. 8) For at opfylde bestemmelsen kan det f.eks. være nødvendigt at etablere sikkerhedstrappe, redningselevator, varslingsanlæg, automatisk brandalarmanlæg, automatisk sprinkleranlæg, stigrør m.v.

6.3 Konstruktive forhold Stk. 1. Byggevarer og bygningsdele skal udføres, så personer i eller ved bygningen kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri eller et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed for redning og slukningsarbejde. Stk. 2. Bygningsdele skal sammenbygges, så den samlede konstruktion i brandmæssig henseende ikke er ringere end kravet til de enkelte bygningsdele i konstruktionen. Stk. 3. Bygningsdele skal udføres på en sådan måde, at en brand ikke kan sprede sig fra en brandmæssig enhed til et hulrum, som passerer en eller flere brandadskillende bygningsdele. Stk. 4. I en bygning, hvor gulvet i øverste etage er mere end 22 m over terræn, skal der ved dimensioneringen af de bærende konstruktioner tages særligt hensyn til tiden til evakuering af bygningen, redningsberedskabets indsatstid og adgang til etagerne, brandbelastningen og lignende. 6.4 Brandtekniske installationer Stk. 1. Brandtekniske installationer skal udføres, så de er pålidelige samt kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid. Stk. 2. Brandtekniske installationer skal vedligeholdes, så de er pålidelige i hele bygningens levetid. Stk. 3. Ved anvendelse af bestemmelserne i stk. 4 – stk. 12 skal to eller flere bygningsafsnit af samme anvendelseskategori, som er forbundet med dør, trapperum eller lignende, betragtes som ét afsnit. Stk. 4. Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 skal udføres med automatisk brandalarmanlæg, hvis bygningsafsnittet anvendes som industri- eller lagerbygning og har et etageareal større end 2000 m². Bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger med stor brandbelastning skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg, hvis etagearealet overstiger 2000 m². Bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger med et etageareal større end 5000 m² skal udføres med automatisk sprinkleranlæg. (6.4, stk.4 – stk. 12) Et automatisk brandalarmanlæg er et anlæg, der registrerer en brand i startfasen og herefter afgiver alarm til redningsberedskabet. Anlægget kan desuden aktivere andre brandsikringsforanstaltninger. Et automatisk sprinkleranlæg er et anlæg, som med vand kan slukke en brand i begyndelsesfasen, eller kontrollere en brand, indtil anden brandbekæmpelse sættes i gang, og som afgiver alarm til redningsberedskabet. Anlægget kan desuden aktivere andre brandsikringsforanstaltninger. Et varslingsanlæg varsler personerne i bygningen i tilfælde af brand. Et røgalarmanlæg kan bestå af forbundne røgalarmer. Røgalarmanlægget i en boligejendom skal alene give alarm i den bolig, hvor røgen registreres. Røgalarmanlægget afgiver ikke alarm til redningsberedskabet. Flugtvejsbelysning er belyste eller selvlysende flugtvejsskilte ved udgangsdøre i flugtveje og belysning af gulvarealer i flugtveje og i store lokaler. Panikbelysning er den del af en nødbelysning, som skal tjene til at undgå panik og give en belysning, der giver personer mulighed for at nå frem til et sted, hvor der findes en flugtvej. Stk. 5. Bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger i anvendelseskategori 1 med et etageareal større end 1000 m² skal udføres med slangevinder.

Stk. 6. Garageanlæg i anvendelseskategori 1 og 3 skal udføres med flugtvejsbelysning og slangevinder, hvis etagearealet er større end 600 m², og tillige med panikbelysning, hvis etagearealet er større end 2000 m². Garageanlæg med et etageareal på mere end 100 m² skal forsynes med selvstændig ventilation, der kan fjerne eksplosive dampe og kulilte. (6.4, stk. 6) I garageanlæg udelukkende til parkering af dieselkøretøjer er der ikke risiko for eksplosive dampe. Stk. 7. Rum i anvendelseskategori 1 og 3 med et gulvareal større end 1000 m² skal forsynes med et brandventilationsanlæg eller et automatisk sprinkleranlæg. Brandventilation skal dimensioneres, så der ikke sker brandudbredelse ved strålevarme fra røglaget, og så redningsberedskabets indsats lettes. Stk. 8. Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 skal udføres med: Varslingsanlæg, hvis afsnittets flugtveje er beregnet til mere end 150 personer samt flugtvejs- og panikbelysning og slangevinder i flugtveje, der tilsammen er beregnet til mere end 150 personer. Stk. 9. Bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 skal udføres med: Varslingsanlæg, hvis afsnittet er beregnet til mere end 150 personer samt flugtvejs- og panikbelysning samt slangevinder i rum, som er beregnet til mere end 150 personer, og i flugtveje, der tilsammen er beregnet til mere end 150 personer samt automatisk sprinkleranlæg, hvis afsnittet har et etageareal større end 2000 m². Stk. 10. Bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 skal udføres med røgalarmanlæg i den enkelte boligenhed, som er tilsluttet strømforsyningen og med batteribackup. Stk. 11. Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 skal udføres med: Slangevinder og flugtvejs- og panikbelysning, hvis afsnittet har et etageareal større end 1000 m², samt varslingsanlæg, hvis afsnittet har mere end 10 soverum eller er beregnet til mere end 50 personer. Stk. 12. Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 skal udføres med: Slangevinder og automatisk brandalarmanlæg samt automatisk sprinkleranlæg, hvis bygningen har et samlet etageareal større end 1000 m² og er i mere end 1 etage samt flugtvejs- og panikbelysning, hvis afsnittet har et etageareal større end 1000 m² og er beregnet til natophold Stk. 13. Varsling fra et varslingsanlæg skal tilpasses bygningsafsnittets brug og organisation. Hvis der i bygningen er installeret et automatisk brandalarmanlæg eller automatisk sprinkleranlæg, skal varslingsanlægget tilsluttes dette. (6.4, stk. 13) Varsling med talende besked bør benyttes i anvendelseskategori 3. Såfremt varsling med talende besked ikke er hensigtsmæssig som følge af bygningens anvendelse, kan den talende besked erstattes af en anden forsvarlig varslingsform, f.eks. hyletone. Stk. 14. Et automatisk brandalarmanlæg og et automatisk sprinkleranlæg skal udføres med alarmafgivelse til redningsberedskabet. Stk. 15. Bestemmelserne i stk. 4 – stk. 12 kan fraviges, hvis det over for kommunalbestyrelsen kan dokumenteres, at et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på en anden måde. (6.4, stk. 15) Et eksempel på, hvornår bestemmelserne kan fraviges, er:

Mindre bygningsafsnit, som f.eks. er beregnet til højst 50 personer og med et samlet etageareal på højst 150 m². Bygningsafsnit, hvor alle rum har adgang direkte til det fri. Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2, hvor der er dagslys, og som ikke anvendes til aftenundervisning, kan udføres uden flugtvejs- og panikbelysning. 6.5 Brand- og røgspredning Stk. 1. Bygninger skal opføres og indrettes, så en brand kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. 6.5.1 Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår Stk. 1. Indvendige overflader skal udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgudviklingen i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed. (6.5.1, stk. 1) Indvendige overflader omfatter væg- og loftoverflader samt gulvbelægninger. Bestemmelsen omfatter også nedhængte lofter, lyddæmpende produkter, dekorationer, opslagstavler, elkabler, rørisolering og lignende overflader i væsentlige mængder. 6.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår, eller til andre bygninger på samme grund Stk. 1. Udvendige overflader og tagdækninger skal udføres på en sådan måde, at de ikke giver et væsentligt bidrag til brandspredning. Stk. 2. Bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder. Bygningsafsnit skal yderligere opdeles, så der opnås tilfredsstillende sikring af flugtveje, og så personer, som opholder sig i et rum med kun én flugtvej, kan forblive i sikkerhed, indtil redning kan påregnes. Stk. 3. Installationsskakte, trapperum, elevatorskakte og lignende, der forbinder flere brandmæssige enheder, skal brandmæssigt adskilles fra andre dele af bygningen. (6.5.2, stk. 3) Hvis skakte m.v. ikke føres op igennem tagetagen, bør der udføres en brandsektionsadskillende bygningsdel mellem skakten m.v. og tagetagen. Stk. 4. Gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes. 6.5.3 Brandspredning til bygninger på anden grund Stk. 1. Bygninger skal placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej eller sti eller udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til anden grund. (6.5.3, stk. 1) Opmærksomheden henledes på, at bygningens udvendige overflader også har betydning for risikoen for brandspredning. 6.6 Redningsberedskabets indsatsmulighed Stk. 1. Bygninger skal placeres på grunden og udformes på en sådan måde, at redningsberedskabet har mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. Det skal i og uden for bygningen være muligt at fremføre det nødvendige udstyr til slukning og redning af personer. (6.6, stk. 1) Det afhænger af bygningens placering, udformning og anvendelse, hvilket udstyr der er nødvendigt for slukning og redning . 6.6.1 Adgangs- og tilkørselsmuligheder

Stk. 1. Redningsberedskabet skal have mulighed for uhindret at komme frem til bygningen. (6.6.1, stk. 1- stk. 3) Ved udformning af brandredningsareal og tilkørselsmulighed bør der bl.a. tages stilling til arealets befæstelse og hældning samt placering i forhold til bygningen med henblik på at sikre de bedst mulige arbejdsbetingelser for redningsberedskabet. Stk. 2. Redningsberedskabets stiger skal kunne føres frem til redningsåbningerne. I bygninger, hvor redningsåbningerne kun kan nås af redningsberedskabets kørbare stiger, skal der være udlagt brandredningsarealer, som er udført og placeret således, at de kørbare stiger kan føres frem til alle redningsåbninger. Bygninger opført i overensstemmelse med kapitel 6.2, stk. 8 er ikke omfattet af bestemmelsen. Stk. 3. Bygninger skal udformes på en sådan måde, at redningsberedskabets sluknings- og redningsmateriel kan føres hensigtsmæssigt frem til ethvert sted i bygningen. Hvor slanger ikke kan føres frem af de primære indsatsveje som trapper m.v., skal der installeres stigrør. (6.6.1, stk. 3) Der henvises til kapitel 12.4. 6.6.2 Røgudluftning Stk. 1. I redningsberedskabets primære indsatsveje skal røg kunne bortventileres. (6.6.2, stk. 1) Redningsberedskabets primære indsatsveje er normalt flugtvejstrapperne. Stk. 2. I rum, hvor røgudluftning ikke kan ske ved naturlig ventilation via vinduer i ydervæg eller lemme i tag, skal der på anden måde etableres mulighed for røgudluftning. (6.6.2, stk. 2) Eksempler på rum, hvor det kan være nødvendigt at etablere røgudluftning, er kældre, skakte, tagrum m.v. Et alternativ til naturlig ventilation kan være mekanisk røgudluftning. ” 13.4 Brandforhold Stk. 1 og stk. 2 ophæves, og der indsættes i stedet: ” 13.4.1 Generelt Stk. 1. Jordbrugerhvervets avls- og driftsbygninger bortset fra væksthuse ved gartnerier skal udføres efter bestemmelserne i kapitel 13.4. (13.4.1, stk. 1) Kravene kan for visse avls- og driftsbygninger normalt anses opfyldt, når bygningerne dimensioneres og opføres som beskrevet i Landbrugets Byggeblade udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik. Stk. 2. Avls- og driftsbygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og dyr samt for slukningsarbejdet. (13.4.1, stk. 2) Omfanget af den brandtekniske dokumentation er beskrevet i vejledningsteksten til kapitel 1.3, stk. 6. Stk. 3. For ildsteder og skorstene gælder bestemmelserne i kapitel 10. Stk. 4. Indtil den 1. december 2004 kan de hidtidige bestemmelser i kapitel 13.4 anvendes. 13.4.2 Flugtveje og redningsforhold Stk. 1. Bestemmelserne om flugtveje i kapitel 6.2, stk. 1 – stk. 7 finder også i relevant omfang anvendelse for avls- og driftsbygninger. Stk. 2. I staldrum skal udgangsforholdene være således, at dyrene under en brand hurtigt og let kan bringes i sikkerhed i det fri. (13.4.2, stk. 2) Kravet kan normalt anses opfyldt, når der findes 2 af hinanden uafhængige udgange placeret i eller umiddelbart ved staldrummets modstående ender, og når der i ganglinien fra et vilkårligt punkt i staldrummet er højst 25 m til nærmeste udgang til det fri.

Som udgang til det fri regnes dør til det fri eller dør til anden brandcelle, hvorfra der er dør til det fri. Udgang til en lukket gård kan ikke betragtes som udgang til det fri. Stk. 3. I staldrum med et gulvareal større end 600 m² med let antændeligt oplag til mere end én uges forbrug, må der fra et vilkårligt punkt i staldrummet højst være 25 m til nærmeste udgang til det fri. 13.4.3 Konstruktive forhold Stk. 1. For konstruktive forhold gælder bestemmelserne i kapitel 6.3, stk. 1 – stk. 3. (13.4.3, stk. 1) Fremgår inddelingen i bygningsafsnit ikke af bygningens ydre, bør der af hensyn til redningsberedskabet udføres en udvendig markering i form af skiltning. 13.4.4 Brand- og røgspredning Stk. 1. Med hensyn til brand- og røgspredning gælder bestemmelserne i kapitel 6.5, stk. 1, 6.5.2, stk. 1, 6.5.2, stk. 4 og 6.5.3, stk. 1. (13.4.4, stk. 1) Bestemmelsen omfatter indvendige væg- og loftoverflader og nedhængte lofter, elkabler, rørisolering og lignende overflader i væsentlige mængder. Brandteknisk klassifikation af bygningsdele med hensyn til reaktion på brand fremgår af DS/EN 13501-1 Brandteknisk klassifikation af byggevarer og byggeelementer og med hensyn til brandmodstandsevne af DS/EN 13501-2 Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele. Stk. 2. Etageadskillelser i staldbygninger med udnytteligt tagrum skal udføres mindst som bygningsdel klasse REI 30 [BD-bygningsdel 30]. (13.4.4, stk. 2 – stk. 6) De hidtidige danske brandklasser er angivet i firkantet parentes. Stk. 3. Indvendige væg- og loftoverflader i staldbygninger skal udføres mindst som beklædning klasse K 1 10 D-s2, d2 [klasse 2 beklædning]. Stk. 4. Isoleringsmaterialer, der ikke mindst er materiale klasse B-s1, d0 [klasse A materiale], må kun opsættes på lofter og vægge i staldbygninger, når de dækkes med mindst beklædning klasse K 1 10 B-s1, d0 [klasse 1 beklædning]. Stk. 5. Avls- og driftsbygninger på 600 m² og derover skal opdeles, så områder med væsentligt forskellige brandbelastninger eller brandfaremomenter udgør selvstændige brandceller. Der skal udføres brandsektioner for hver 2.000 m² bebygget areal, for stalde dog for hver 5.000 m², såfremt der samtidig gennemføres andre brandbegrænsende tiltag, som sikrer personer, dyr og redningsberedskabets indsatsmuligheder. (13.4.4, stk. 5) Andre brandbegrænsende tiltag kan være etablering af brandventilation, etablering af røgskærme, vandfyldte eller ikke-vandfyldte slangevinder, eller brandslangesystemer med flad slange og eventuelt supplerende flugtveje. Stk. 6. Rum, der indrettes til hensætning af traktorer eller andre landbrugsredskaber med forbrændingsmotor, skal være adskilt fra stalde og rum med let antændeligt oplag ved konstruktioner mindst svarende til bygningsdel klasse REI 60 [BD-bygningsdel 60] med indvendige overflader mindst som beklædning klasse K 1 10 B-s1, d0 [klasse 1 beklædning]. (13.4.4, stk. 6) Ensilage er normalt ikke let antændeligt.” Tillægget træder i kraft den 1. juni 2004.

Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 18. marts 2004, den 18. marts 2004