Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af sager efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet og om størrelsen af en godtgørelse for manglende overholdelse af oplysningspligten

§ 2. Ved behandling af sager efter § 1 har ankenævnet følgende sammensætning:

1. Ankenævnets formand, jf. § 100, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. eller dennes stedfortræder, jf. § 100, stk. 2, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
2. 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening, jf. § 100, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
3. 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark, jf. § 100, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. Hvis en lønmodtager eller en arbejdsgiver er medlem af en organisation, som ikke er tilknyttet LO eller DA, udpeges yderligere en repræsentant fra hovedorganisationen for den pågældende lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation. Hvis der er tale om offentlige arbejdsgivere udpeges et medlem fra Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen eller Finansministeriet. Stk. 3. Hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren er tilsluttet en organisation, der ikke er medlem af en hovedorganisation, udpeges yderligere en repræsentant direkte fra lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisationen. Stk. 4. Medlemmer udpeget efter § 2, stk. 2 og 3, deltager med stemmeret ved ankenævnets behandling af den konkrete sag. Stk. 5. Arbejdsmarkedets Ankenævn er beslutningsdygtigt, når alle medlemmer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-3 er tilstede. Er der i henhold til § 2, stk. 2 og 3, udpeget yderligere medlemmer, er ankenævnet dog kun beslutningsdygtigt, når også disse er tilstede.

§ 5. Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt efter loven, kan lønmodtageren tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Godtgørelsen, der for den enkelte lønmodtager ikke kan overstige 13 ugers løn, fastsættes under hensyntagen til sagens omstændigheder, herunder om manglen har haft konkret betydning for lønmodtageren. Hvis manglen er undskyldelig, hvilket for eksempel kan være tilfældet, hvor der er tale om en førstegangsovertrædelse, og manglen i øvrigt ikke har haft konkret betydning for lønmodtageren, kan godtgørelsen endvidere højst udgøre 1.000 kr. Dette gælder også i tilfælde, hvor der samtidig eller senest inden for en måned overfor arbejdsgiveren rejses flere sager om mangler af samme karakter af en række ansatte.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. september 2004. Stk. 2. § 5 finder anvendelse på sager, der ikke er endeligt afgjort inden bekendtgørelsens ikrafttræden. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 417 af 23. juni 1993 om Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af sager efter lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet og om størrelsen af en godtgørelse for manglende overholdelse af oplysningspligten ophæves.

Beskæftigelsesministeriet, den 16. september 2004, den 16. september 2004 /Claus Hjort Frederiksen E. Edelberg/