Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Naturklagenævnet
BEK nr 950 af 16/09/2004 I medfør af § 72 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, § 40 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 18. august 2004, § 54 i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, § 13 i lov om kolonihaver, jf. lov nr. 476 af 7. juni 2001, § 49 a i lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 18. august 2004, samt § 45, stk. 1, nr. 1 i lov om skove, jf. lov nr. 453 af 9. juni 2004, fastsættes:
(Stk. 5)
§ 1. For behandling af klager, herunder anmodninger om genoptagelse, der indbringes for Naturklagenævnet, betales et gebyr på 500 kr., såfremt klagen vedrører afgørelser i medfør af følgende love eller regler udstedt med hjemmel i disse love:
- Lov om naturbeskyttelse.
- Lov om råstoffer.
- Lov om planlægning.
- Lov om kolonihaver.
- Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken.
- Lov om skove Stk. 2. Indgives flere klager over samme afgørelse, opkræves et gebyr på 500 kr. for hver selvstændig klageskrivelse. Stk. 3. Uanset stk. 1 betales ikke gebyr for klager over fredningsafgørelser efter naturbeskyttelseslovens § 40 samt klager over ekspropriationsbeslutninger efter naturbeskyttelseslovens § 60 og skovlovens § 23, regler fastsat i medfør af naturbeskyttelseslovens § 60a, råstoflovens § 27, planlovens § 47 og Tøndermarsklovens § 33. Stk. 4. Uanset stk. 1 betales ikke gebyr for klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§ 19d – f. Stk. 5. Uanset stk. 1 betales ikke gebyr for klager over afgørelser efter skovlovens §§ 19 – 21.
(Stk. 2)
§ 2. Det i § 1 nævnte gebyr skal indbetales til Naturklagenævnet. Stk. 2. Såfremt Naturklagenævnet ikke ved modtagelsen af en klage har modtaget gebyret, fastsætter nævnet en frist for indbetalingen af beløbet. Indbetales gebyret herefter ikke inden udløbet af fristen, afvises klagen.
(Stk. 2)
§ 3. Et indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis
- klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
- klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Naturklagenævnets kompetence. Stk. 2. Spørgsmål om betaling og tilbagebetaling af gebyr afgøres af Naturklagenævnet. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 4. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. oktober 2004 og gælder for klager indgivet efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Bekendtgørelsen ophæves automatisk den 30. september 2009, medmindre andet bestemmes inden denne dato, jf. Justitsministeriets skrivelse nr. 9055 af 28. februar 2002 om en forsøgsordning med automatiske ophørsklausuler i visse administrative forskrifter på miljø- og arbejdsmiljøområdet.
§ 5. Bekendtgørelse nr. 47 af 20. januar 2004 om gebyr for indbringelse af klager for Naturklagenævnet ophæves.
Miljøministeriet, den 16. september 2004, den 16. september 2004 /Connie Hedegaard Anne-Marie Rasmussen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004