Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og om tilsyn
BEK nr 951 af 16/09/2004 I medfør af § 52, stk. 3, § 73, stk. 4, og § 87, stk. 4, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, fastsættes:
Pleje af fredede arealer, der ikke ejes af statslige myndigheder
Pleje af fredede arealer, der ikke ejes af statslige myndigheder
(Stk. 5)
§ 1. Amtsrådet kan gennemføre plejeforanstaltninger på fredede, ikke statsejede arealer, når dette tjener til opnåelse af formålet med fredningen og ikke strider mod fredningsbestemmelserne. Foranstaltningerne kan gennemføres med ejers og brugers samtykke eller efter tilladelse fra fredningsnævnet, jf. stk. 5. Stk. 2. Pleje efter stk. 1 skal udføres, så det ikke medfører udgift, væsentlige gener eller tab for ejer eller bruger. Stk. 3. Amtsrådet skal for arealer, der ønskes plejet efter stk. 1, udarbejde en plejeplan, der omfatter hele eller nærmere afgrænsede dele af det fredede areal. Plejeplanen skal indeholde en beskrivelse af den naturtilstand, der ønskes opretholdt eller genskabt, og en beskrivelse af de foranstaltninger, der sigter mod opnåelse af fredningens formål. Planen sendes til ejere og brugere af de omfattede ejendomme til orientering. Stk. 4. Inden amtsrådet gennemfører plejeforanstaltninger, skal ejer og bruger underrettes om disse og om, at ejer eller bruger selv kan foretage de pågældende plejeforanstaltninger indenfor en nærmere angiven frist. Fristen fastsættes under hensyntagen til plejeforanstaltningernes karakter samt muligheden for at indpasse plejen i ejendommens almindelige drift. Såfremt ejer eller bruger selv vil foretage plejen, skal dette meddeles amtsrådet inden 4 uger fra underretningens modtagelse. Stk. 5. Inden for samme frist, som er nævnt i stk. 4, sidste pkt., kan ejer eller bruger fremsætte eventuelle indsigelser mod de varslede plejeforanstaltninger. Såfremt der ikke opnås enighed om disse, foranlediger amtsrådet foranstaltningerne forelagt for fredningsnævnet, som træffer afgørelse om gennemførelse af plejeforanstaltningerne.
Pleje af fredede, statsejede arealer
Pleje af fredede, statsejede arealer
(Stk. 2)
§ 2. Den administrerende statslige myndighed gennemfører pleje af fredede, statsejede arealer. Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke for arealer, der er fredet i medfør af naturbeskyttelseslovens § 51, stk. 1. For sådanne arealer fastsættes bestemmelser om pleje efter forhandling med de berørte myndigheder og optages i fredningsbekendtgørelsen.
Tilsyn
Tilsyn
§ 3. På arealer, der ejes af Miljøministeriet, varetager Skov- og Naturstyrelsen tilsynet med overholdelse af reglerne i naturbeskyttelsesloven og af regler, der er udstedt efter loven, samt af fredningsbestemmelser.
(Stk. 2)
§ 4. Reglen i naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 1, gælder ikke for fredninger efter lovens § 51, stk. 1, på statsejede arealer og på søterritoriet og fiskeriterritoriet. For sådanne fredninger fastsættes bestemmelser om tilsynet efter forhandling med amtsrådet og de øvrige berørte myndigheder og optages i fredningsbekendtgørelsen. Stk. 2. Reglen i naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 1, gælder ikke for regler om sejladsbegrænsning, der er udstedt efter lovens § 29. For sådanne regler fastsættes bestemmelser om tilsynet efter forhandling med amtsrådet og de øvrige berørte myndigheder og optages i bekendtgørelsen.
Underretning
Underretning
(Stk. 4)
§ 5. Fredningsnævnet, henholdsvis amtsrådet, skal skriftligt meddele afgørelser efter § 1 til
- adressaten for afgørelsen,
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- amtsrådet,
- Skov- og Naturstyrelsen i sager, der ikke anses for at være af underordnet betydning, og
- offentlige myndigheder, som må antages at have interesse i sagen. Stk. 2. De afgørelser, der er nævnt i stk. 1, skal endvidere meddeles skriftligt til følgende foreninger og organisationer, såfremt de har anmodet fredningsnævnet, henholdsvis amtsrådet, herom:
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Stk. 3. Fredningsnævnets, henholdsvis amtsrådets, afgørelse efter § 1 skal indeholde oplysning om, at afgørelser ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet, og at rettidig klage har opsættende virkning for den pågældende afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 3. Stk. 4. Fredningsnævnet, henholdsvis amtsrådet, giver den, som har fået en afgørelse, underretning om en indgivet klage og om klagens opsættende virkning.
(Stk. 4)
§ 6. Fredningsnævnet, henholdsvis amtsrådet, skal offentliggøre afgørelser efter § 1, hvis afgørelserne anses for at være af større betydning eller af almindelig offentlig interesse. Fredningsnævnet, henholdsvis amtsrådet, skal endvidere offentliggøre andre sådanne afgørelser, når disse ikke er af underordnet betydning, og når de må anses for at have interesse for andre klageberettigede end de, som er underrettet efter reglerne i § 5, stk. 1 og 2. Stk. 2. Offentliggørelse sker ved bekendtgørelse i stedlige blade efter fredningsnævnets, henholdsvis amtsrådets, nærmere bestemmelse. Stk. 3. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om
- hovedindholdet af afgørelsen,
- hvilke ejendomme eller dele af ejendomme, der er omfattet af afgørelsen,
- det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt, og
- klageadgangen. Stk. 4. Fredningsnævnet, henholdsvis amtsrådet, skal offentliggøre klagemyndighedens afgørelse i en klagesag efter klagemyndighedens nærmere bestemmelse.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2004. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 837 af 4. september 2000 om pleje af fredede arealer og fortidsminder samt om tilsyn ophæves.
Miljøministeriet, den 16. september 2004, den 16. september 2004 /Connie Hedegaard Anne-Marie Rasmussen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2004
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2004