Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Skibes bygning og udstyr m.v. Kapitel B II-1 A (1) Konstruktion bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg

BEK nr 9810 af 01/11/2004 KAPITEL II-1 Konstruktion – bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg Afsnit A Almindelige bestemmelser Regel 1 Anvendelsesområde 1.1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på passagerskibe uanset størrelse og last skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover , hvis køl er lagt eller befinder sig på et tilsvarende byggestadium den 1. juli l986 eller senere samt på lastskibe med en bruttotonnage under 500, hvis køl er lagt 1. januar 2002 eller senere. 1.2 I dette kapitel betyder udtrykket »som befinder sig på et tilsvarende byggestadium« det stadium, hvor: .1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes; og .2 samling af dette skib er påbegyndt og omfatter mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogmasse, hvad der end er mindst. 1.3 I dette kapitel .1 betyder udtrykket »skibe bygget« skibe, hvor kølen er lagt, eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium; .2 betyder udtrykket »alle skibe« passagerskibe uanset størrelse og last skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover , der er bygget før den 1. juli l986, på denne dato eller senere, samt lastskibe med en bruttotonnage under 500, der er bygget den 1. januar 2002 eller senere ; .3 et lastskib, som ombygges til et passagerskib, skal, uanset hvornår det er bygget, behandles som et passagerskib, der er bygget på den dato, hvor en sådan ombygning påbegyndes. 2 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal Administrationen, for passagerskibe uanset størrelse og last skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover , der er bygget før 1. juli l986, sikre sig, at kravene i henhold til kapitel II-1 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) l974, som ændret ved resolution MSC.1 (XLV), er opfyldt. 3.1 Alle skibe, der bliver repareret, forandret, ombygget og udrustningsmæssigt forandres i forbindelse hermed, skal fortsat som minimum opfylde de krav, som tidligere var gældende for disse skibe. Sådanne skibe skal, hvis de er bygget før 1. juli 1986, som en hovedregel opfylde kravene for skibe, der er bygget på eller efter denne dato, i mindst samme omfang 1) , som de gjorde, før de blev repareret, ombygget, ændret eller udrustningsmæssigt forandret i forbindelse hermed. Reparationer, ombygninger og ændringer af større omfang samt udrustning i forbindelse hermed skal opfylde kravene for skibe, der er bygget den 1. juli 1986 eller senere, i så stor udstrækning, som Administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt 2) . Uanset bestemmelserne i stk. 3.1 skal passagerskibe, der gennemgår reparationer, ombygninger og ændringer for at opfylde kravene i regel 8-1 3) , ikke anses for at have gennemgået reparationer, ombygninger og ændringer af større omfang. 4 Administrationen kan, hvis den skønner, at rejsen foregår under så betryggende forhold, at anvendelsen af en eller flere bestemmelser i dette kapitel ville være urimelig eller unødvendig, fritage bestemte skibe eller klasser af skibe, som fører dens flag, fra at opfylde disse krav, forudsat at sådanne skibe under rejsen ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra nærmeste land.

5 Hvad angår passagerskibe, der anvendes i speciel fart til befordring af et større antal passagerer, som f.eks. pilgrimsfart, kan Administrationen, hvis den skønner, at det ikke er praktisk muligt at forlange kravene i dette kapitel opfyldt, fritage sådanne skibe fra at opfylde disse krav, forudsat at de fuldt ud overholder bestemmelserne i: .1 de regler, der er i bilaget til overenskomst om passagerskibe i speciel fart, 1971 (Special Trade Passenger Ships Agreement, 1971); og .2 de regler, som er i bilaget til protokollen om pladskrav for passagerskibe i speciel fart, 1973 (Protocol on Space Requirements for Special Trade Passenger Ships, 1973.) Regel 2 Definitioner Ved anvendelsen af dette kapitel gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner: 1.1 »Inddelingslastelinie« er en vandlinie, der lægges til grund ved bestemmelse af skibets inddeling. 1.2 »Dybeste inddelingslastelinie« er den vandlinie, som svarer til det største dybgående, der er tilladt efter de inddelingskrav, der finder anvendelse. 2 »Skibets længde« er længden målt mellem perpendikulærer oprejst i yderpunkterne af den dybeste inddelingslastelinie. 3 »Skibets bredde« er den største bredde fra yderkant af spant til yderkant af spant målt ved eller under den dybeste inddelingslastelinie. 4 »Dybgang« er den lodrette afstand fra kølens overkant midtskibs til den pågældende inddelingslastelinie. 5 »Skotdæk« er det øverste dæk, hvortil de vandtætte tværskibsskotter er ført op. 6 »Nedsænkningslinie« er en linie trukket mindst 76 mm under overkanten af skotdækket i borde. 7 »Et rums fyldbarhed« er den procentdel af rummet, som kan opfyldes af vand. Rumindholdet af et rum, der strækker sig op over nedsænkningslinien, skal kun måles til højde med denne linie. 8 »Maskinrum« skal regnes for at strække sig fra kølens overkant til nedsænkningslinien og mellem de yderste vandtætte tværskibs hovedskotter, der afgrænser de rum, hvori hoved- og hjælpefremdrivningsmaskineriet samt kedler, der er nødvendige til fremdrivning, og alle faste kulkasser er opstillet. I tilfælde af mere specielle indretninger kan Administrationen fastlægge grænserne for maskinrummet. 9 »Passagerrum« er de rum, der er indrettet til anvendelse for passagerer, bortset fra bagage-, stores-, proviant- og postrum. Ved anvendelsen af reglerne 5 og 6 skal rum, der er indrettet under nedsænkningslinien til beboelse og brug for mandskabet, betragtes som passagerrum. 10 Rumindhold og arealer skal overalt beregnes til konstruktionslinierne. 11 »Vejrtæt« betyder, at der – uanset forholdene på søen – ikke vil trænge vand ind i skibet. 12 »Et olietankskib« er et olietankskib som defineret i regel 1 i annex 1 til protokollen fra 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973. 13 »Et ro-ro passagerskib« er et passagerskib med ro-ro lastrum eller speciallastrum som defineret i regel II-2/3. Regel 3 Definitioner vedrørende afsnit C, D og E Ved anvendelse af bestemmelserne i afsnit C, D, og E gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner:

1 »Styremaskine kontrolsystem« er det middel, hvorved ordrer overføres fra kommandobroen til styreanlæggets drivanordninger. Kontrolsystemet for styreanlæg omfatter sende- og modtageapparater, hydrauliske kontrolpumper og dermed forbundne motorer, kontrolapparater, rørledninger og kabler. 2 »Hovedstyreanlæg« er maskineriet, roraktivatorerne og de eventuelle kraftenheder for styreanlægget med dertil hørende udstyr samt midler til overføring af det fornødne torsionsmoment til rorstammen (f.eks. rorpind eller kvadrant) til at bevæge roret med henblik på styring af skibet under normale driftsforhold. 3 »Drivanordning til styreanlæg« er: .1 hvor det drejer sig om elektriske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr; .2 hvor det drejer sig om elektrohydrauliske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr og tilsluttet pumpe; .3 hvor det drejer sig om andet hydraulisk styreanlæg, en drivmotor med tilsluttet pumpe. 4 »Reservestyreanlæg« er det udstyr, der – uden at være en del af hovedstyreanlægget – er nødvendigt for at styre skibet i tilfælde af, at hovedstyreanlægget skulle svigte, men som ikke omfatter rorpind, kvadrant eller komponenter, der tjener samme formål. 5 »Normale drifts- og opholdsforhold« er forhold, hvorunder skibet som helhed, maskineriet, anlæg, apparater og hjælpemidler til sikring af fremdriften, styreevne, sikker navigation, sikring mod brand og fyldning, indvendige og udvendige kommunikationer og signaler, udgangsveje og bådespil for både samt indretningen af komfortable opholdsrum er i orden og fungerer normalt. 6 »Nødsituation« er en situation, hvor anlæg, der er nødvendige for normale drifts- og opholdsforhold, ikke fungerer som følge af, at den elektriske hovedenergikilde svigter. 7 »Elektrisk hovedenergikilde« er en kilde, der skal forsyne hovedstrømtavlen med elektrisk energi til fordeling til alle anlæg, der er nødvendige for at opretholde normale drifts- og opholdsforhold i skibet. 8 »Dødt skib« er en situation, hvor hovedfremdrivningsanlægget, kedler og hjælpemaskineri er ude af drift på grund af manglende kraft. 9 »Hovedkraftstation« er det rum, hvor den elektriske hovedenergikilde er beliggende. 10 »Hovedstrømtavle« er en strømtavle, der forsynes direkte fra den elektriske hovedenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til skibets anlæg. 11 »Nødstrømstavle« er en strømtavle, som i tilfælde af, at den elektriske hovedenergikilde skulle svigte, forsynes direkte fra den elektriske nødenergikilde eller den midlertidige nødenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til nødanlæggene. 12 »Elektrisk nødenergikilde« er en elektrisk energikilde, der skal forsyne nødstrømtavlen i tilfælde af, at strømtilførslen fra den elektriske hovedenergikilde skulle svigte. 13 »Kraftaktiverende system« er det hydrauliske udstyr, der skal levere kraft til drejning af rorstammen, omfattende en eller flere drivanordninger med tilhørende rørledninger og armatur samt en roraktivator. De kraftaktiverende systemer kan dele fælles maskinkomponenter, dvs. rorpind, kvadrant og rorstamme, eller komponenter, der tjener samme formål.

14 »Største fart fremover« er den største fart, som skibet er konstrueret til at opretholde på søen ved største dybgående. 15 »Største fart bak« er den fart, som skibet skønnes at kunne opnå med den maksimale bakevne ved største dybgående, som skibet er konstrueret til. 16 »Maskinrum« er alle maskinrum af kategori A samt alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieinstallationer, dampmaskiner, forbrændingsmotorer, generatorer og større elektriske maskiner, oliefyldningsstationer, kølemaskiner, stabiliseringsanordninger, maskineri til ventilation og luftkonditionering og lignende rum samt trunke til disse rum. 17 »Maskinrum af kategori A« er de rum og trunke til sådanne rum, som indeholder: .1 forbrændingsmotorer, som benyttes til hovedfremdrivning; eller .2 forbrændingsmotorer, som benyttes til andre formål end hovedfremdrivning, når dette maskineri har en samlet ydelse på mindst 375 kW; eller .3 en oliefyret kedel eller en brændselsolieinstallation. 18 »Kontrolrum« er de rum, hvor radiostationen, hovednavigationsudstyret, nødenergianlægget eller de centrale installationer for brandmelding eller brandkontrol er anbragt. 19 »Kemikalietankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet og benyttes til transport i bulk af ethvert af følgende flydende produkter, der er opført i enten: .1 Den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, som fører farlige kemikalier i bulk, kapitel 17, som er vedtaget af sikkerhedskomiteen ved resolution MSC.4(48), herefter kaldet »den internationale kemikaliekode« (the International Bulk Chemical Code MSC.4(48)), således som den måtte blive ændret af Organisationen; eller .2 koden for konstruktion og udrustning af skibe, som fører farlige kemikalier i bulk, vedtaget af Organisationen ved resolution A.212(VII), herefter kaldet »Kemikaliekoden« (Bulk Chemical Code A.212(VII)), således som den er eller måtte blive ændret af Organisationen; alt efter hvilken der måtte være relevant. 20 »Gastankskib« er et lastskib, der er bygget eller indrettet og benyttes til transport i bulk af en fordråbet luftart eller andet stof, der er opført i enten; .1 den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, som fører fordråbede luftarter i bulk, kapitel 19, som er vedtaget af sikkerhedskomiteen ved resolution MSC.5(48), herefter kaldet »den internationale gaskode« (the International Gas Carrier Code (MSC.5(48)), således som den måtte blive ændret af Organisationen; eller .2 koden for konstruktion og udrustning af skibe, som fører fordråbede luftarter i bulk, kapitel XIX, som er vedtaget af Organisationen ved resolution A.328 (IX), herefter kaldet »gaskoden« (Gas Carrier Code (A.328(IX)), således som den måtte blive ændret; alt efter hvilken der måtte være relevant. 21 »Dødvægt« er forskellen i metriske tons mellem et skibs deplacement i vand med en specifik massefylde på 1,025 ved den lastevandlinie, der svarer til det tildelte sommerfribord, og skibets letvægt. 22 »Letvægt« betyder et skibs deplacement i metriske tons uden last, brændstof, smøreolie, ballastvand, ferskvand og fødevand i tanke, skibsproviant samt passagerer og mandskab med deres effekter.

Afsnit A-I Bygning af skibe Regel 3-1 Bygningsstruktur, maskinelle og elektriske krav til skibe Ud over de krav, der findes andre steder i disse regler, skal skibe være konstruerede, byggede og vedligeholdt i overensstemmelse med reglerne fra et klassifikationsselskab, som er anerkendt af Administrationen, i overensstemmelse med bestemmelserne i regel XI/1, med hensyn til skrogkonstruktion, styrke, materialedimensioner, ankre, kæder, ankerspil og slæbetrosser, maskineri, alle kedelanlæg, udstyr og installationer for opnåelse af betegnelsen periodisk ubemandet maskinrum og elektriske installationer, eller opfylde Administrationens nationale standarder, som skal give et tilsvarende sikkerhedsniveau. Regel 3-2 Korrosionsbeskyttelse af ballasttanke til saltvand (søvand) 1 Denne regel gælder for olietankskibe og bulkskibe med en bruttotonnage på 500 og derover, der er bygget den 1. juli 1998 eller senere. 2 Alle ballasttanke, der er bestemt for saltvand, skal have et effektivt korrosionsbeskyttelsessystem som for eksempel en hård beskyttelsescoating eller tilsvarende. Denne coating skal fortrinsvis være af en lys farve. Planen for udvælgelse, anvendelse og vedligeholdelse af systemet skal godkendes af Administrationen på basis af vejledninger vedtaget af Organisationen 4) . Hvor dette er hensigtsmæssigt, skal offeranoder også anvendes. Regel 3-3 Sikker adgang til boven på tankskibe Denne regel gælder for tankskibe med en bruttotonnage på 500 og derover. 1 Anvendelsen af denne regel og regel 3-4 inkluderer olietankskibe som defineret i regel 2.12, kemikalietankskibe som defineret i regel VII/8.2 og gastankskibe som defineret i regel VII/11.2. Dødvægt er den dødvægt, som er defineret i regel II-1/3.21 2 Ethvert tankskib, der er bygget den 1. juli 1998 eller senere, skal være forsynet med midler til at give besætningen sikker adgang til boven, selv i hårdt vejr. For tankskibe bygget før den 1. juli 1998 skal sådanne midler monteres ved den første planlagte dokning efter 1. juli 1998, men ikke senere end 1. juli 2001. Sådanne adgangsmidler skal godkendes af Administrationen, baseret på vejledninger vedtaget af Organisationen 5) . Regel 3-4 Nødbugseringsarrangementer på tankskibe 1 Der skal være monteret et nødbugseringsarrangement i begge ender af alle tankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover. 2 For tankskibe, der er bygget den 1. juli 2002 eller senere, gælder følgende: .1 Det skal til enhver tid være muligt hurtigt at tage arrangementet i anvendelse i tilfælde af svigt af hovedkraftkilden på det skib, der skal bugseres, ligesom det skal være let at forbinde det til det bugserende skib. Mindst et af nødbugseringsarrangementerne skal være rigget til i forvejen, så det hurtigt kan tages i anvendelse; .2 nødbugserarrangementer ved begge ender skal være af tilstrækkelig styrke, idet der skal tages hensyn til størrelsen og dødvægten af skibet og de forventede kraftpåvirkninger under dårlige vejrforhold. Design og konstruktion samt prototypeafprøvning af nødbugseringsarrangementer skal godkendes af Administrationen på basis af de vejledninger, der er udarbejdet af organisationen 6) .

3 For tankskibe bygget før 1. juli 2002 skal design og konstruktion af et sådan arrangement godkendes af Administrationen på basis af de retningslinier, som er udarbejdet af Organisationen. 7) Regel 3-5 Nye installationer og reparationer af materialer, der indeholder asbest 8) 1 Denne regel gælder for materialer, som anvendes til skrogkonstruktion, maskineri, elektriske installationer og udstyr, som er dækket af SOLAS konventionen. 2 På alle skibe er det forbudt at udføre nye installationer samt reparationer med materialer, som indeholder asbest, med undtagelse af følgende chrysotil og chrysotilholdige materialer 9) : .1 Skovlblade anvendt i kompressorer med roterende skovlblade og vakuumpumper med roterende skovlblade. Denne undtagelse gælder ikke for installationer på danske skibe ; .2 vandtætte samlinger og pakninger (foringer), når der ved cirkulation af væsker under høj temperatur (over 350 ° C) eller tryk (over 7x106 Pa) er fare for brand, korrosion eller giftighed; og .3 bøjelige og fleksible varmeisoleringssamlinger, som anvendes til temperaturer over 1000 ° C. Regel 3-6 Adgang til og indenfor rum i og foran for lastområdet på olietankskibe og bulkskibe 1 Anvendelse 1.1 Med undtagelse af, hvad der er bestemt i stk. 1.2, gælder denne regel for olietankskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover og for bulkskibe, som defineret i regel IX/1, med en bruttotonnage på 20.000 eller derover, der er bygget den 1. januar 2006 eller senere 10) . 1.2 Olietankskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, der er bygget den 1. oktober 1994 eller senere, men før den 1. januar 2005, skal opfylde bestemmelserne i regel II-1/12-2, som vedtaget ved resolution MSC.27(61). 2 Adgangsmidler til lastrum og andre rum 2.1 Alle rum skal udstyres med et adgangsmiddel med henblik på at sikre, at generelle og grundige eftersyn og tykkelsesmålinger af skibets strukturer kan udføres i hele skibets levetid af Administrationen, rederiet som defineret i regel IX/1 og skibets besætning og andre, alt efter hvad der måtte være nødvendigt. Sådanne adgangsmidler skal opfylde kravene i stk. 5 og de tekniske bestemmelser om adgangsmidler i forbindelse med eftersyn, som vedtaget af Den Maritime Sikkerhedskomité – MSC – ved resolution MSC.133(76), som kan ændres af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer vedtages, træder i kraft og bringes til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i SOLAS konventionen vedrørende de ændringsprocedurer, som finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I. 2.2 Hvor et permanent adgangsmiddel kan risikere at blive beskadiget under normal lastning og losning, eller hvor det er praktisk umuligt at etablere permanente adgangsmidler, kan Administrationen tillade, at der i stedet anvendes bevægelige eller transportable adgangsmidler, som nærmere angivet i de tekniske bestemmelser, forudsat at de midler, hvormed de transportable adgangsmidler fastgøres, rigges til, ophænges eller understøttes udgør en fast del af skibets struktur. Alt transportabelt udstyr skal være let at rejse eller opstille for skibets besætning.

2.3 Alle adgangsmidler og anordninger, hvormed de fastgøres til skibets struktur, skal være konstrueret og udført af materialer, der er til Administrationens tilfredshed. Adgangsmidlerne skal underkastes et syn forud for eller samtidig med deres anvendelse i forbindelse med syn udført i overensstemmelse med regel I/10. 3 Sikker adgang til lastrum, lasttanke, ballasttanke og andre rum 3.1 Der skal være sikker adgang 1) 11) til lastrum, kofferdamme, ballasttanke, lasttanke og andre rum i lastområdet direkte fra åbent dæk og således, at det sikres, at disse rum kan underkastes en fuldstændigt inspektion. Sikker adgang 12) til rum i dobbeltbunden eller til ballasttanke forude kan være fra et pumperum, en dyb kofferdam, en rørtunnel, et lastrum, et rum i dobbeltskroget eller tilsvarende rum, der ikke er beregnet til at føre olie eller farlige ladninger. 3.2 Tanke og underinddelinger af tanke med en længde på 35 m eller derover skal være udstyret med mindst to adgangsluger og -lejdere, der er placeret så langt fra hinanden som praktisk muligt. Der skal være mindst en adgangsluge og -lejder til tanke med en længde under 35 m. Hvor en tank er underinddelt af et eller flere skvalpeskotter eller lignende hindringer, der ikke tillader umiddelbar adgang til de andre dele af tanken, skal der etableres mindst to luger og lejdere. Hvert lastrum skal være udstyret med mindst to adgangsmidler, der er placeret så langt fra hinanden som praktisk muligt. Disse adgange skal almindeligvis være arrangeret diagonalt, f.eks. med en adgang tæt ved det forreste skot i bagbordsside og den anden tæt ved det agterste skot i styrbordsside. 4 Håndbog i adgang til skibets struktur 4.1 Et skibs adgangsmidler til at udføre overordnede og close-up eftersyn og tykkelsesmålinger skal beskrives i en håndbog om adgang til skibets struktur (Ship structure access manual), som er godkendt af Administrationen, og som skal opbevares om bord i en opdateret udgave. Håndbogen om adgang til skibets struktur skal indeholde følgende oplysninger om hvert rum: .1 Tegninger, der viser adgangsmidlerne til rummet med relevante tekniske specifikationer og dimensioner; .2 tegninger, der viser de adgangsmidler, der findes i hvert rum med henblik på udførelsen af et overordnet eftersyn, med relevante tekniske specifikationer og dimensioner. I tegningerne skal det være angivet, hvorfra hvert område i rummet kan inspiceres; .3 tegninger, der viser de adgangsmidler, der findes i hvert rum med henblik på udførelsen af close-up eftersyn, med relevante tekniske specifikationer og dimensioner. I tegningerne skal det være angivet, hvor der findes kritiske strukturelle områder, om adgangsmidlerne er permanente eller transportable, og hvorfra hvert område kan inspiceres; .4 instruktioner i inspektion og vedligeholdelse af styrken af alle adgangsmidlerne og fastgørelsesanordningerne, idet der tages hensyn til den korroderende atmosfære, der kan findes i rummet; .5 instruktioner i vejledning om sikkerhedsråd, der kan følges, når flåder anvendes til close-up eftersyn og tykkelsesmålinger;

.6 instruktioner i, hvordan eventuelle transportable adgangsmidler rigges til og anvendes på en sikker måde; .7 en oversigt over alle transportable adgangsmidler; og .8 en liste over de periodiske eftersyn og vedligeholdelsen af skibets adgangsmidler. 4.2 I denne regel, betyder »kritiske strukturelle områder« områder, som ved beregninger har vist at kræve overvågning, eller som ud fra driftserfaringer fra lignende konstruktioner eller søsterskibe har vist sig at være følsomme over for revner, buckling, deformationer eller korrosion, som ville kunne forringe skibets strukturelle styrke. 5 Generelle tekniske specifikationer 5.1 Adgange gennem vandrette åbninger, luger eller mandehuller skal være dimensioneret til at være tilstrækkelige til, at en person, der bærer et åndedrætsværn og beskyttelsesudstyr, kan gå op eller ned ad en lejder uden at støde på forhindringer, samt til at der forefindes en fri åbning, der gør det muligt at hejse en tilskadekommen person op fra bunden af rummet. Den mindste frie åbning må ikke være mindre end 600 x 600 mm. Når adgang til et lastrum etableres gennem lastrumslugen, skal toppen af lejderen være anbragt så tæt som muligt på lugekarmen. Karme på adgangsluger, der er højere end 900 mm, skal også have trin på ydersiden i forbindelse med lejderen. 5.2 I forbindelse med adgang gennem lodrette åbninger eller mandehuller i skvalpeskotter, dørke, dragere og webspanter, der gør det muligt at passere igennem rummets fulde længde og bredde, skal den mindste åbning ikke være mindre end 600 x 800 mm ved en højde på ikke over 600 mm fra bundklædningen, medmindre ristværk eller andre fodtrin forefindes. 5.3 I olietankskibe på under 5.000 tons dødvægt kan Administrationen under særlige omstændigheder godkende mindre dimensioner for de i stk. 5.1 og 5.2 nævnte åbninger, hvis det kan bevises til Administrationens tilfredshed, at det er muligt at passere igennem sådanne åbninger eller at fjerne en tilskadekommen person Regel 3-7 Retningslinier for konstruktion og installation af hængedæk med tilhørende sikringsanordninger i passagerskibe 1.1 I passagerskibe, der indrettes med hængedæk til befordring af personbiler, skal konstruktion og installation af bevægelige platforme med tilhørende ramper udføres i overensstemmelse med reglerne fra et klassifikationsselskab samt følgende bestemmelser. 1.2 Ramper og hængedæk skal udføres af ikke-brændbare materialer, og eventuelle overfladebelægninger skal have lav flammespredningsevne. 2 Den frie ende af hver rampe skal forsynes med automatisk virkende faldsikring, der skal sikre rampen ved wirebrud eller hydrauliksvigt i hovedsystemet. Faldsikringer kan dog erstattes af et dobbelt wiresystem eller andet ligeværdigt arrangement. 3 Der skal anvendes en sikkerhedsfaktor på 6 i forhold til brudbelastningen på de anvendte komponenter i hejsesystemet. 4 Der skal i forbindelse med det hydrauliske anlæg til manøvrering af ramper og platforme installeres automatisk virkende rørbrudsventiler. 5.1 Den frie ende af hver rampe skal forsynes med et automatisk virkende autoværn, der slår op, så snart ramperne hæves fra dækket. Autoværnets højde skal være mindst 200 mm.

5.2 De sider af ramper og platforme, der vender væk fra hussider eller lignende, skal forsynes med autoværn af en højde på mindst 200 mm. 6.1 Oven over hver ende på hver rampe opsættes et illumineret advarselsskilt med følgende tekst: FÆRDSEL PÅ RAMPEN FORBUDT – FORBLIV I BILEN 6.2 Skiltet, som skal være synligt for føreren og passagererne i bilerne, der parkeres på rampen, skal kunne tændes og slukkes manuelt samt være forsynet med automatik, så det altid er tændt, når rampen manøvreres. Skiltet skal tændes forinden til- og frakørsel. 6.3 Skiltet må først slukkes, når rampen er sikret i vandret stilling. 6.4 Endvidere skal der ved manøvrepultene opsættes skilte med følgende tekst: »Før manøvrering af ramperne skal det påses, at der ikke befinder sig personer på ramperne uden for bilerne.« 7 Platforme og ramper skal kunne sikres i stuvet position og ramperne både i vandret arbejdsposition og i stuvet position. Platforme og ramper må ikke hænge permanent i løftesystemet. 8 Nødvendige gelændere og afskærmninger skal anbringes og udføres forskriftsmæssigt. Gelænderet skal i princippet svare til lasteliniekonventionens krav til gelænder eller rækværk. Det kræves ikke, at gelænderet udføres med lodrette stænger. 9.1 Adgangsdøre til platforme og ramper skal sikres mod at kunne åbnes, når disse er i øverste stilling. 9.2 Hvor adgangsdøre til dæk er placeret under ramper, skal disse ligeledes sikres mod at kunne åbnes, når ramperne manøvreres. 9.3 Opkørselsramper til platformdæk må ikke kunne blokere de godkendte flugtveje. 10.1 Platforme og ramper skal prøvebelastes under overværelse af Søfartsstyrelsen eller et af de anerkendte klassifikationsselskaber i overensstemmelse med bestemmelserne om prøvning og førstegangskontrol af hejsemidler angivet i teknisk forskrift om hejsemidler og lossegrej i skibe 13) . Platforme prøvebelastes med de i forskriften angivne belastninger, hvis den ene eller begge kanter hænger i stag eller wirer. Hvis platformen i begge kanter hviler på faste konsoller, foretages der ikke prøvebelastning, men hele den bærende konstruktion inspiceres. 10.2Ramper prøvebelastes statisk (understøttet i den bevægelige ende) med de i teknisk forskrift om hejsemidler og lossegrej angivne prøvebelastninger. 11 Faldsikringer afprøves ikke med belastet rampe, men der udføres en simuleret udløsning af faldsikringen med rampen hvilende på bukke eller lignende. Hvor der i stedet for faldsikring er monteret dobbelt wiresystem, skal ramperne prøvebelastes i vandret stilling med ovennævnte prøvebelastning. 12 Der skal ved anvendelse af rampers og platformes løfteanordning foretages belastningsprøve af hver platform og rampe under bevægelse fra arbejdsstilling til hvilestilling eller så tæt mod denne som muligt med den foreskrevne prøvebelastning (25% af egenvægten). 13 Efter afsluttende prøver skal der foretages en grundig undersøgelse af konstruktionen, og såfremt nogen del af denne viser en i sikkerhedsmæssig henseende betænkelig formforandring, revnedannelse eller anden beskadigelse, skal skaden udbedres, og ny afprøvning kan kræves efter Søfartsstyrelsens anvisning i det enkelte tilfælde.

14 Periodiske eftersyn. Periodiske eftersyn afholdes i henhold til de i teknisk forskrift om hejsemidler og lossegrej i skibe angivne bestemmelser. Funktionsprøver og udskiftninger skal indføres i Register over skibes hejsemidler og lossegrej. Der henvises til: MSC/Circ.606, Port State concurrence with SOLAS exemptions.

1. Der henvises til: MSC/Circ.650, Interpretation of alterations and modifications of a major character.
2. Der henvises til: MSC/Circ.609, Interpretation of regulation II/1.3 of the 1974 SOLAS
3. Henvisningen til regel 8-1 gælder fra 1. juli 1997, ellers henvises der til 1992 ændringerne til SOLAS (resolution MSC. 26(60)).
4. Der henvises til: Resolution A.798(19), Guidelines for the selection, application and maintenance of corrosion prevention system of dedicated seawater ballast tanks.
5. Der henvises til: Resolution MSC.62(67), Guidelines for safe access to tanker bows.
6. Der henvises til: Resolution MSC.35(63), Guidelines on Emergency Towing Arrangements for Tankers, som kan ændres af Organisationen, og resolution MSC.132(75), adoption of amendments to the guidelines on Emergency Towing Arrangements for Tankers.
7. Der henvises til: Resolution MSC.35(63), Guidelines on Emergency Towing Arrangements for Tankers, som kan ændres af Organisationen, og resolution MSC.132(75), adoption of amendments to the guidelines on Emergency Towing Arrangements for Tankers.
8. Der henvises tillige til Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, Teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe, hvorefter det er forbudt at importere eller indkøbe skibe med asbest.
9. Opmærksomheden henledes på Kommissionens direktiv 1999/77/EF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (asbest), hvorefter de anførte undtagelser bortfalder fra 1. januar 2005 i EU-medlemstaterne samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen.
10. De her angivne seneste ændringer træder i kraft den 1. januar 2006, men kan straks anvendes i stedet for de gældende krav, som skal opfyldes fra 1. januar 2005. Det anbefales at brugerne, som er rederier og værfter, så vidt muligt anvender disse seneste ændringer fra MSC 78 i forbindelse med konstruktion og indbygning på olietankskibe og bulkskibe allerede fra den 1. januar 2005.
11. Der henvises til rekommendationerne vedrørende adgang til lukkede rum om bord på skibe (»Recommendations for entering enclosed spaces aboard ships«), som vedtaget af Organisationen ved resolution A.864(20).
12. Se note 11 ovenfor.
13. Der henvises til Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 12 af 12. oktober 2000 om hejsemidler og lossegrej m.v. i skibe.

Reviderede tekniske bestemmelser om adgangsmidler i forbin-delse med inspektioner og eftersyn

Bilag 1 1 Indledning 1.1 Man har længe erkendt, at det kun kan sikres, at et skibs struktur vedligeholdes, så det opfylder gældende krav, hvis alle dets elementer synes regelmæssigt i hele deres levetid med henblik på at sikre, at de er fri for skader såsom revner, buckling eller deformationer forårsaget af korrosion, overbelastning eller kontaktskader, og at elementernes tykkelse kun formindskes inden for de fastlagte grænser. Det er yderst vigtigt, at der forefindes passende adgangsmidler til skrogets struktur, således at det kan synes og efterses såvel generelt som mere grundigt, og sådanne adgangsmidler bør overvejes og medregnes allerede på skibets konstruktionsstadium.

Skibe bør konstrueres og bygges under hensyntagen til, hvordan flagstaters og klassifikationsselskabers skibsinspektører vil syne dem i deres levetid, og hvordan besætningen vil kunne overvåge skibets tilstand. Såfremt der ikke forefindes tilstrækkelige adgangsmuligheder, kan skibets strukturelle tilstand forværres, uden at det opdages, og alvorlige strukturelle fejl kan opstå. Det er nødvendigt med en altomfattende tilgangsvinkel til konstruktion og vedligehold, hvis hele skibets planlagte levetid skal dækkes. 1.3 For at behandle dette emne har Organisationen udarbejdet disse tekniske bestemmelser om adgangsmidler i forbindelse med eftersyn, og hensigten hermed er at gøre det lettere at efterse skibets struktur grundigt og at foretage tykkelsesmålinger, således som det kræves i SOLAS, regel II-1/3-6, om adgang til i og foran for lastrum om bord på olietankere og bulkskibe. Denne regel gælder ikke for kombinerede kemikalie/olietankskibe der opfylder bestemmelserne i IBC koden og som er periodisk beskæftiget i transport af olielaster. 1.4 Permanente adgangsmidler, som er konstrueret som integrerede dele af selve konstruktionen, foretrækkes og Administrationen kan tillade rimelige afvigelser for at lette sådanne konstruktioner. 2 Definitioner Til anvendelse i disse tekniske bestemmelser, gælder følgende definitioner, udover de der er defineret i SOLAS Konventionen af 1974, med senere ændringer, og i resolution A.744(18), med senere ændringer. .1 »Trin« betyder trinnet på en lodret lejder eller trin på den lodrette overflade. .2 »Trappetrin« trinnet på skråt stillede lejdere, eller trin til de lodrette adgangsåbninger. .3 »Flugten af en skråt stillet lejder« betyder den aktuelle vangelængde af en skråt stillet lejder. For lodrette lejdere er det afstanden mellem platformene. .4 »Stringer« betyder: .1 vangen på en lejder, eller .2 den afstivede vandrette pladekonstruktion indbygget på sideklædningen, tværskibsskotter og/eller langskibsskotter i rummet. Med hensyn til ballasttanke med en bredde på mindre end 5 m, der danner dobbeltsiderum betragtes den vandrette pladestruktur som en stringer og et langskibs permanent adgangsmiddel hvis den giver en kontinuerlig passage på 600 mm eller mere i bredden forbi spanter eller afstivninger på sideklædningen eller langskibs skotter. Åbninger i stringerpladen udnyttet som permanente adgange skal forsynes med rækværk eller gitterriste dæksler for at give sikker passage på stringeren eller sikker adgang til hver tværskibs web (pladespant). .5 »Lodret lejder« betyder en lejder hvor hældningsvinklen med vandret er 70° og derover indtil 90°. Lodrette lejdere må ikke være vredet mere end 2°. .6 »Forhindringer ovenover« betyder dækket eller stringer strukturen, inklusiv afstivninger, over adgangen. .7 »Afstand under top af dæk« betyder afstanden under pladen. .8 »Tværdæk« betyder det tværskibs areal af hoveddæk som befinder sig indenfor og mellem lugekarmene. Tekniske bestemmelser 3.1 De strukturelle elementer, der skal inspiceres grundigt, og tykkelsesmåles, som angivet i SOLAS, regel II-1/3-6, skal – bortset fra de rum der findes i dobbeltbunden – udstyres med permanente adgangsmidler som nærmere angivet i tabel 1 og 2, alt efter hvad der måtte være relevant i hvert enkelt tilfælde. I olietankskibe og i vingeballasttanke i skibe, der fører malm som last, kan flådning anvendes foruden de angivne permanente adgangsmidler, forudsat at strukturen gør anvendelsen heraf sikker og effektiv.

3.2 Permanente adgangsmidler skal så vidt muligt være integreret i skibets konstruktion, på denne måde sikres det at de er robuste og samtidigt deltager i konstruktionens- og skibets overordnede styrke. 3.3 Hævede gangbroer der danner afsnit af en permanent adgangsvej, skal have en minimumsbredde på 600 mm, undtagen hvor de går rundt om lodrette webber hvor minimumsbredden må reduceres til 450 mm, og være udstyret med med rækværk på den åbne side i deres fulde længde. Skrå strukturer, der udgør en del af adgangsvejen, skal være skridsikre. Rækværk skal have en højde på 1.000 mm og bestå af et gelænder og en mellemliggende tværstang i en højde af 500 mm og skal være udført som en stærk konstruktion. Der må ikke være mere end 3 m mellem støtterne. Der skal være adgang til permanente adgangsmidler og lodrette åbninger fra skibets bund via let tilgængelige gangbroer, lejdere eller trin. Trin skal være forsynet med tværstøtte for foden. Hvor lejderes trin er anbragt mod en lodret overflade, skal afstanden fra trinenes midte til en sådan overflade være mindst 150 mm. Hvor der er anbragt lodrette mandehuller i en højde af mere end 600 mm over det niveau, hvor man går, skal adgangen hertil gøres lettere ved hjælp af trin og håndgreb, og der skal være platforme på begge sider. 3.5 Permanente skråtstillede lejdere skal have en hældning under 70°. Der må ikke være nogen forhindringer inden for en afstand af 750 mm fra forsiden af den skrå lejder, undtagen igennem åbninger, hvor denne afstand kan nedsættes til 600 mm. Lejderens flugt for skråtstillede lejdere må ikke være større end 6 m lodret højde. Der skal forefindes hvileplatforme af passende størrelse, normalt med en maksimal afstand på 6 m lodret afstand. Lejdere og håndlister skal være konstrueret af stål eller lignende materiale af tilstrækkelig styrke og stivhed, og disse skal være sikkert fastgjort til tankens struktur ved hjælp af stag/støtter. Den måde, hvorpå sådanne stag/støtter er understøttet, og deres længde skal være således, at vibrationerne formindskes til det i praksis mindst mulige. I lastrum skal lejdere være således konstrueret og arrangeret, at risikoen for vanskeligheder med lasthåndtering og skader forårsaget af lossegrej begrænses. 3.6 Skråtstillede lejdere må mellem vangerne ikke have en bredde under 400 mm. Der skal være en lige stor afstand mellem alle trinene, og – målt lodret – skal denne afstand være på mellem 200 mm og 300 mm. Når der anvendes stål, skal trinene være dannet af to firkantjern, der ikke har et tværsnit på under 22 x 22 mm, og som er således anbragt, at de danner et vandret trin, hvor kanterne peger opad. Trinene skal være ført igennem sidevangerne og være fastgjort til dem med dobbelt fuldsvejsning. Alle skrå lejdere skal være udstyret med håndlister af stærk konstruktion på begge sider, som er anbragt i en passende højde over trinene. 3.7 Ved lodrette- eller spirallejdere skal bredden og konstruktionen være i overensstemmelse med internationale eller nationale standarder som er accepteret af administrationen.

Ingen fritstående, transportabel lejder må have en længde på mere end 5 m. 3.9 Bevægelige adgangsmidler omfatter, men er ikke begrænset til, arrangementer såsom: .1 En hydraulisk arm, der er udstyret med en stabil kurv/stol,; .2 en wireophængt platform. .3 stilladser .4 anvendelse af flåder, .5 en robot arm eller fjernstyret køretøj .6 transportable lejdere med en længde på mere end 5 m må kun anvendes, hvis den udstyres med en mekanisk anordning til at sikre den øverste del af lejderen. .7 Andre adgangsmidler, som er godkendt af og, som Administrationen anser som værende acceptable. Midler til sikker brug og tilrigning af sådant udstyr til og fra, og inden for disse områder skal udførligt beskrives i »Håndbog i adgang til skibets struktur « (Ship structure access manual). 3.10 Ved adgang gennem vandrette åbninger, luger eller mandehuller må åbningen ikke være mindre end 600 x 600 mm. Når adgang til lastrummet sker gennem lastlugen skal lejderens øverste del være placeret så tæt på lugekarmen som muligt. Lugekarme, der benyttes til adgang, som har en højde på mere end 900 mm skal også have trin på ydersiden i forening med lejderen. 3.11 Ved adgang gennem lodrette åbninger eller mandehuller i skotter, gulve, dragere og pladespanter (webspanter) som giver adgang gennem rummets længde og bredde må åbningen ikke være mindre end 600 x 800 mm og have en højde på højst 600 mm fra passagen med mindre, at der er en rist eller en anden form for struktur som kan give fodfæste. 3.12 Administrationen kan under specielle omstændigheder tillade mindre åbningsdimensioner end de i stk. 3.10 og 3.11 nævnte for olietankskibe på mere end 5.000 tons dødvægt, såfremt disse åbninger kan passeres eller i tilfælde af, at en skadet person skal flyttes forekommer acceptable for Administrationen. 3.13 Om bord på bulkskibe skal adgangslejdere til lastrum være, som følger: .1 Hvor den lodrette afstand mellem den øverste overflade af tilstødende dæk eller mellem dæk og bunden af lastrummet ikke er større end 6 m, skal der forefindes enten en lodret lejder eller en skrå lejder; .2 hvor den lodrette afstand mellem den øverste overflade af tilstødende dæk eller mellem dæk og bunden af lastrummet er større end 6 m, skal der forefindes en skrå lejder eller lejdere i den ene ende af lastrummet undtagen de øverste 2,5 m af et lastrum – målt fri af overliggende forhindringer – og de nederste 6 m være udstyret med lodrette lejdere under forudsætning af, at den lodrette udstrækning af den eller de skrå lejder(e), der forbinder de lodrette lejdere, ikke er under 2,5 m. Den anden form for adgangsmidler i den anden ende af lastrummet kan være forskudte lodrette lejdere som bør bestå af en eller flere platforme med en lodret afstand på højst 6 m og forskudt til en af lejderens sider. Tilstødende sektioner af lejderen bør være sidelæns forskudt fra hinanden med mindst bredden af lejderen. Lejderens øverste indgangssektion i lastrummet bør være lodret i en afstand af 2,5 m, målt fri af overliggende forhindringer og forbundet med en lejderforbindende platform.

.3 En lodret lejder kan benyttes som adgangsmiddel til topsidetanke hvis den lodrette afstand er 6 m eller mindre mellem dækket og langskibsadgangsmidlerne til tanken eller stringeren eller bunden af rummet lige nedenfor indgangen. Den øverste indgangssektion fra dækket af tankens lodrette lejder bør være lodret med en afstand på 2,5 m, , målt fri af overliggende forhindringer og forbundet med en lejderforbindende platform. med mindre den kommer ned på langskibsadgangsmidlerne, stringeren eller bunden inden for den lodrette afstand i hvilket tilfælde den bør være forskudt til den ene af den lodrette lejders sider. Tabel 1 – Adgangsmidler på olietankskibe Tabel 2 – Adgangsmidler på bulkskibe 15) På malmskibe skal der findes permanente adgangsmidler i overensstemmelse med de relevante afsnit i tabel 1 og 2. 14) Teksten gengiver indholdet af resolution MSC.158(78), Adoption of technical provisions for means of access for inspections. 15) I skibe, der fører malm som last, skal de permanente adgangsmidler i vingeballasttanke være i overensstemmelse med de relevante afsnit i tabel 1 og 2. 1 Vandballasttanke – undtagen de som er nævnt i højre kolonne – og lastolietanke 2 Vingevandballasttanke med en bredde under 5 m, der udgør rum i dobbeltsider, og tilhørende hoppersektioner ved kimingen Adgang til strukturen under dæk samt den lodrette struktur 1.1 Tanke med en højde på eller over 6 m som indeholder indre strukturer såsom tværgående dæk eller tværskibs webspanter skal være udstyret med permanente adgangsmidler i overensstemmelse med .1 til .6: .1 Ubrudt, tværskibs, permanent adgang ved hver af de tværgående skotter på den afstivede side mindst 1.6 m og højst 3 m under det overliggende dæk; .2 mindst et langskibs, permanent adgangsmiddel på hver side af tanken. Et af disse adgangsmidler skal være mindst 1.6 m og højst 6 m under det overliggende dæk og det andet skal være mindst 1.6 m og højst 3 m under det overliggende dæk. .3 adgang mellem de i .1 og .2 angivne arrangementer og fra hoveddækket til enten .1 eller .2. .4 kontinuerlige langskibs permanente adgangsmidler, som er integreret i strukturen i den afstivede side på tværskibsskottet, hvor det er muligt på linie med de vandrette dragere i tværskibsskotterne, skal findes for adgang til de tværskibs webspanter, med mindre permanente beslag er installeret på den øverste platform til anvendelse af de midler som er defineret i stk. 3.9 til inspektion ved mellemliggende højder. .5 Skibe som har tværafstivninger ( cross ties ) der er mere end 6 m over bunden af tanken, skal have langskibs permanente adgangsmidler på tværafstivningerne (cross ties), som muliggør inspektion af affasningsknæ (tie flaring brackets) på begge sider af tanken med adgang fra et permanent tværskibs adgangsmiddel i .4; .6 en kombination af lodrette lejdere på tværskibs webspanter og alternative adgangsmidler som defineres i stk. 3.9 må benyttes i mindre skibe som et alternativ til stk. 4 for olielasttanke med en højde på mindre end 17 m. 1.2 I tanke med en højde under 6 m må alternative adgangsmidler som er beskrevet i stk. 3.9 eller transportable adgangsmidler anvendes i stedet for de permanente adgangsmidler. Forpeaktanke I forpeaktanke med en dybde på 6 m eller mere ved centerlinien ved kollisionsskottet, skal passende adgangsmidler give adgang til kritiske områder såsom underdæksstrukturen, stringere, kollisionsskotter og sideklædningskonstruktioner. .1 Stringere placeret med mindre end 6 m lodret afstand fra undersiden af dækket eller stringere umiddelbart over, anses for at give passende adgang kombineret med transportable adgangsmidler. .2 I tilfælde af, at den lodrette afstand mellem undersiden af dækket og stringerne eller den nederste stringer og bunden af tanken er 6 m eller mere, skal alternative adgangsmidler som defineres i stk. 3.9 forefindes.

2.1 I dobbeltsidede rum over det øvre knækpunkt på hoppertanksektioner skal der forefindes permanente adgangsmidler som er i overensstemmelse med .1 og .2: .1 Hvor den lodrette afstand mellem de øverste vandrette stringere og undersiden af dækket er 6 m eller mere skal der forefindes en kontinuerlig permanent langskibsadgangsmidler i tankens fulde længde der giver adgang til at passere gennem tværskibs webspanterne som er installeret med minimum 1.6 m til højst 3 m under dækkets underside med lodrette adgangslejdere i hver ende af tanken; og .2 kontinuerlige permanente, langskibs adgangsmidler, som er integreret i strukturen, med en lodret afstand som ikke overstiger 6 m. Pladestringere skal så vidt muligt være på linie med vandrette dragere på tværgående skotter. 2.2 Kimingshoppertanksektioner med en lodret afstand fra basislinien til det øvre knækpunkt på eller over 6 m skal være forsynet med et langskibs, permanent adgangsmiddel i tankens fulde længde. Dette adgangsmiddel skal være tilgængeligt via lodrette, permanente adgangsmidler i begge tankens ender. .1 De kontinuerlige langskibs, permanente adgangsmidler kan installeres mindst 1,6 m til højst 3 m fra toppen af hoppertanksektionen. I tilfælde hvor en forlængelses platform tilføjes et webspant, gælder kravet om en adgang via en lodret lejder ikke. .2 Alternativt kan kontinuerlige langskibs, permanente adgangsmiddler installeres mindst 1,2 m under toppen af den frie åbning i webspanteringen som giver transportable adgangsmidler mulighed for at nå identificerede strukturelle kritiske områder. 2.3 Hvor den i 2.2 nævnte lodrette afstand er mindre end 6 m, kan alternative adgangsmidler som defineret i stk. 3.9. eller transportable adgangsmidler benyttes i stedet for de permanente adgangsmidler. For at lette anvendelsen af de alternative adgangsmidler bør der forefindes åbninger på linie med hinanden i vandrette stringere. Sådanne åbninger bør have en passende diameter og bør være udstyret med passende beskyttelsesrækværk 1 Lasttanke 2 Ballasttanke Adgang til strukturen under dæk 1.1 Der skal etableres permanente adgangsmidler til overliggende strukturer på begge sider af midterdækket og i nærheden af centerlinien. Hvert adgangsmiddel skal være tilgængeligt fra lastrumsadgangen eller direkte fra hoveddækket og installeret mindst 1,6 og højst 3 m under dækket. 1.2 Tværskibs permanente adgangsmidler, anbragt på tværgående skotter med minimum 1,6 m til maksimum 3 m under midterdækket, accepteres som værende ækvivalente til 1.1 1.3 Adgang til permanente adgangsmidler til overliggende strukturer af midterdækket må også være via den øverste stol. 1.4 Permanente adgangsmidler på midterdækket kræves ikke af skibe som har tværgående skotter med fulde øverste stole med adgang fra hoveddækket, som tillader overvågning af alle indvendige spanter og plader. 1.5 Som et alternativ kan flytbare/bevægelige adgangsmidler anvendes til at give adgang til den overliggende struktur på et midterdæk, hvis den lodrette afstand er 17 m eller mindre over tanktoppen. Adgang til lodrette strukturer 1.6 Der skal forefindes permanente, lodrette adgangsmidler i alle lastrum, og disse skal være bygget ind i strukturen, således at det er muligt at efterse mindst 25% af det samlede antal spanter i lastrummet såvel på bagbords- som styrbordsside; disse skal være ligeligt fordelt i hele lastrummet, herunder i hver ende ved tværskibs skotter. Dette arrangement må dog under ingen omstændigheder omfatte færre end tre adgangsmidler. Der skal forefindes anrdninger, hvorved kurve/bådmandsstole straks kan fastgøres sikkert til de permanente adgangsmidler. Permanente, lodrette adgangsmidler, der er anbragt mellem to tilstødende lastrumsspanter, skal regnes for en adgangsvej med henblik på eftersyn af begge lastrumsspanter. Et transportabelt adgangsmiddel kan anvendes til at få adgang over den skrå plade i nedre hopperballasttanke. 1.7 Herudover skal transportable eller flytbare adgangsmidler anvendes til at få adgang til de resterende lastrumsspanter op til deres øverste knæ og tværskibs skotter. Transportable adgangsmidler kan anvendes til adgang til lastrumsspanternes øverste stiver i stedet for permanente adgangsmidler som krævet i 1.6. Disse adgangsmidler skal findes om bord på skibet og være klar til anvendelse. 1.9 Bredden af lodrette adgangsgivende lejdere til lastrumsspanterne skal være mindst 300mm målt mellem stringere (vanger). 1.10 En enkelt lodret lejder over 6 m i længden er acceptabel når lastrummets spanter skal inspiceres i sideklædningskonstruktioner med enkeltklædning. 1.11 For sideklædningskonstruktioner med dobbeltklædning kræves der ikke nogen lodret lejder til inspektion af lastrummets sider. Inspektion af siderne bør ske inde fra dobbeltskroget.

Topsidetanke 2.1 Hver topsidetank med en højde på eller over 6 m skal være udstyret med et langskibs, ubrudt, permanent adgangsmiddel langs webspanterne ved klædningen, monteret mindst 1,6 m og højst 3 m under dækket med en lodret adgangslejder i nærheden af hver adgangsvej til tanken. 2.2 Hvis der ikke forefindes adgangshuller gennem de tværskibs ringwebspanter inden for 600 mm fra tankens grundflade, og webspanterne har en krophøjde over 1 m ved sideklædningen og den skrå plade, skal der forefindes trin/gribelister, således at der er sikker adgang over hvert tværskibs ringwebspant. 2.3 Der skal forefindes tre permanente adgangsmidler, som er anbragt ved hver tanks sidste fag og midterste fag, og som strækker sig fra tankens grundflade op til den skrå plades skæringspunkt med lugesidedrageren. Den eksisterende, langskibsstruktur kan anvendes som en del af dette adgangsmiddel. 2.4 I topsidetanke med en højde under 6 m kan et alternativt adgangsmiddel eller et transportabelt adgangsmiddel anvendes i stedet for de permanente Kimingshoppertanke 2.5 I hver kimingshoppertank med en højde på eller over 6 m skal der forefindes et langskibs, ubrudt, permanent adgangsmiddel langs klædningens webspanter, som er anbragt mindst 1,2 m under toppen af webringens frie åbning med en lodret adgangslejder i nærheden af hver adgangsvej til tanken. .1 En adgangslejder mellem de langskibs permanente adgangsmidler og bunden af rummet skal forefindes i hver ende af tanken. .2 Alternativt, kan langskibs permanente adgangsmidler placeres gennem det øverste pladespant over webringens frie åbning med minimum 1.6 m under dækkets underside hvor dette arrangement gør det lettere at inspicere identificerede kritiske områder på passende vis. Et forstørret tværskibsspant kan anvendes som gangbro. .3 I sidetanke i dobbeltklædningen på bulkcarriers kan de kontinuerlige permanente adgangsmidler installeres inden for 6 m fra knækpunktet i kimingen, hvis den anvendes i kombination med alternative metoder til at opnå adgang til knækpunktet. 2.6 Hvis der ikke forefindes adgangshuller gennem de tværskibs webringspanter inden for 600 mm fra tankens grundflade, og webspanteringene har en krophøjde over 1 m ved sideklædningen og den skrå plade, skal der forefindes trin/gribelister, således at der er sikker adgang over hver tværskibs webspantering. I kiminghoppertanke med en højde under 6 m kan et alternativt eller et transportabelt adgangsmiddel anvendes i stedet for de permanente adgangsmidler. Ved anvendelse af sådanne adgangsmidler skal det påvises at de kan anvendes og klargøres i områder hvor de er nødvendige. Sidetanke i dobbeltklædning Der skal forefindes permanente adgangsmidler i overensstemmelse med de relevante afsnit i tabel 1. Forpeaktanke 2.9 I forpeaktanke med en dybde på 6 m eller mere ved centerlinien ved kollisionsskottet, skal passende adgangsmidler give adgang til kritiske områder såsom underdæksstrukturen, stringere, kollisionsskotter og sideklædnings konstruktionen. .1 Stringere, placeret med mindre end 6 m lodret afstand fra undersiden af dækket eller stringere umiddelbart over, anses for at give passende adgang kombineret med transportable adgangsmidler. .2 I tilfælde af, at den lodrette afstand mellem undersiden af dækket og stringerne, eller den nederste stringer og bunden af tanken er 6 m eller mere, skal alternative adgangsmidler som defineres i stk. 3.9 forefindes.