Tillæg 10 til Bygningsreglement 1995

BEK nr 9829 af 17/12/2004 I bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den 1. december 1999, og i ny udgave af tillæg 1, der trådte i kraft den 1. august 2000, tillæg 2, der trådte i kraft den 1. februar 2001, tillæg 3, der trådte i kraft den 1. oktober 2001, tillæg 4, der trådte i kraft den 1. marts 2002, tillæg 5, der trådte i kraft den 20. maj 2003, tillæg 6 og tillæg 7, der trådte i kraft den 1. april 2004, tillæg 8 og tillæg 9, der trådte i kraft den 1. juni 2004, foretages følgende ændringer: Første og andet afsnit ændres til: ”I henhold til artikel 28 og 30 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, til aftalen om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og til afgørelse nr. 95/1/EF truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet, anses byggevarer, der er lovligt fremstillet og markedsført i andre EU-medlemsstater og i Tyrkiet, eller som er lovligt fremstillet i de EFTA-lande, der har undertegnet aftalen om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som opfylder kravene i tekniske standarder eller specifikation på et niveau, der svarer til de danske standarder, der er medtaget i bygningsreglementet, for at opfylde bestemmelserne i nærværende reglement og kan markedsføres i Danmark. De tekniske bestemmelser i Bygningsreglement 1995 og i samtlige tillæg har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/ 34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret senest ved direktiv 98/48/EF.” Kapitel 4 4.2.1, stk. 4 Bestemmelsen ændres til: ”I bygninger, hvor der installeres elevator, skal mindst en elevator have størrelse som en type 2 elevator i overensstemmelse med DS/EN 81-70: Sikkerhedsforskrifter for konstruktion og installation af elevatorer - Særlige anvendelser for passager- og godselevatorer - Del 70 Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap.” Kapitel 6 6.2, stk. 8 I vejledningsteksten til kapitel 6.2, stk. 8 ændres teksten til: ”(6.2, stk. 8) For at opfylde bestemmelsen kan det f.eks. være nødvendigt at etablere sikkerhedstrappe, redningselevator, varslingsanlæg, automatisk brandalarmanlæg, automatisk sprinkleranlæg, særlige redningsåbninger m.v.” Kapitel 7 7.4, stk. 2 Bestemmelsen ændres til: ”Stk. 2. Til vandtætning af skeletvægge samt gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal vandtætningssystemerne udføres i overensstemmelse med vilkårene i Erhvervs- og Byggestyrelsens godkendelse af de enkelte fabrikater.” Kapitel 12 12.4, stk. 1 Bestemmelsen ophæves. 12.4, stk. 2 Bestemmelsen ophæves. Der indsættes: ”12.4 Vand- og afløbsinstallationer Stk. 1. Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds, funktions- og sundhedsmæssig henseende. (12.4, stk. 1) Der henvises til DS 432, Norm for afløbsinstallationer og DS 439, Norm for vandinstallationer. Stk. 2. Vand- og afløbsinstallationer skal udføres af materialer og komponenter, der er tilstrækkelig holdbare over for de påvirkninger, som de udsættes for.

(12.4, stk. 2) Påvirkningerne kan være termiske eller mekaniske påvirkninger, korrosion m.v., og de kan være både indvendige og udvendige. Stk. 3. Vand- og afløbsinstallationer skal være så tætte, at utilsigtet ind- eller udsivning undgås. Stk. 4. Vand- og afløbsinstallationers placering i forhold til bygningsdele, f.eks. fundamenter eller fastgørelse til bygningsdele, skal være sådan, at der ikke kan ske skader på installations- eller bygningsdele. Stk. 5. Komponenter og materialer skal være i overensstemmelse med funktionskravene i 12.4. Stk. 6. Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer skal for så vidt angår karakteristika, der har indflydelse på drikkevandets kvalitet, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, enten være:

• godkendt af Erhvervs- og Byggestyrelsen ved ETA-Danmark A/S, medmindre det pågældende produkt er undtaget ifølge de til enhver tid gældende bestemmelser om godkendelsesordningen.
• eller forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse med de for Danmark relevante krav. Når overgangsperioden for den europæiske tekniske specifikation er udløbet, skal produktet være forsynet med CE-mærke. (12.4, stk. 6) En oversigt over de produkter, som er undtaget kravet om godkendelse, fremgår af ETA-Danmark A/S´s hjemmeside (www.etadanmark.dk). Stk. 7. Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vand- eller afløbsinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika enten:
• være forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse med de for Danmark relevante krav. Når overgangsperioden for den europæiske tekniske specifikation er udløbet, skal produktet være forsynet med CE-mærke
• eller have gennemgået en produktionskontrol og afprøvning, benævnt attesteringssystem 3 som svarer til ordning for attestering ii) variant 2 i bilag III i Boligministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 16. februar 1998 om ikrafttræden af EF-direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer med de ændringer, som følger af EF-direktiv om ændring af bl.a. EF-direktiv om byggevarer. Attesteringssystemet fremgår af dette reglements bilag 7. Stk. 8. Regnvandsanlæg, hvor regnvand fra tage anvendes til wc og vaskemaskiner i boliger og boliglignende bebyggelser, skal udformes i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 5 stk. 1 og 3. Stk. 9. Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så der ikke opstår risiko for sprængninger samt skadelige tryk og trykstød. Stk. 10. Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så de kan renses i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver vedligehold, skal være let tilgængelige.

Stk. 11. Vand- og afløbsinstallationer skal vedligeholdes i fornødent omfang, så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand. Stk. 12. Der skal udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesvejledning, der skal foreligge ved ibrugtagning. Vejledningen skal indeholde et sæt hovedtegninger med oplysning om placering af alle komponenter, der kræver vedligeholdelse og kontrol. Vedligeholdelsen og kontrollen skal beskrives. 12.4.1 Vandinstallationer 12.4.1.1 Generelt Stk. 1. Vandinstallationer skal dimensioneres og udføres, så der opnås en tilfredsstillende vandforsyning ved de enkelte tapsteder under hensyntagen til forsyningsforholdene og til installationens og bygningens anvendelse. Stk. 2. Koldt vand skal ved samtlige tapsteder i fysisk, kemisk og bakteriologisk henseende opfylde de krav, der fremgår af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Der skal være en passende koldtvandstemperatur uden besværende ventetid. Bestemmelsen gælder ikke for anlæg, der er omfattet af 12.4, stk. 8, og den gælder ikke for specielle installationer for vand til teknisk brug. Stk. 3. Til sikring af vandforsyningsanlægget imod forurening, der strømmer tilbage i drikkevandsinstallationen, skal der monteres en tilbagestrømningssikring på fordelingsledningen efter jordledningens indføring i ejendommen og inden afgrening til anden ledning. (12.4.1.1, stk. 3 og 4) I drikkevandsinstallationer afpasses foranstaltninger til sikring mod tilbagestrømning af behandlet vand efter det behandlede vands sundhedsfarlighed og installationernes art og brug. Der henvises til DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer. Stk. 4. Vandinstallationer skal udformes, så behandlet vand og vand, der er tappet ved et tapsted, ikke kan strømme tilbage til drikkevandsinstallationen. Stk. 5. Hvor installationer for drikkevand kan komme i berøring med sundhedsskadelige stoffer, skal installationerne udformes på en sådan måde, at der opnås sikkerhed mod indtrængen af sådanne stoffer i drikkevandsinstallationen ved korrosion eller diffusion, så der ikke kan opstå sundhedsfare. Stk. 6. Vandinstallationer skal udformes, så unødvendigt vandforbrug herunder vandspild undgås. Stk. 7. Vandinstallationer skal udformes, så generende overstrømninger fra varmtvands til koldtvandsinstallationen ikke kan forekomme. Stk. 8. Vandinstallationer skal udformes, så forbruget af varmt og koldt vand kan måles. (12.4.1.1, stk. 8) Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 om individuel måling af el, gas, vand og varme samt Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 565 af 1. juli 1997 om ændring af bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme. Stk. 9. Installationer for vand til teknisk brug og installationer, der af andre grunde medfører, at kravene til drikkevandskvaliteten ikke er opfyldt, skal være mærket på en sådan måde, at fejlagtig brug kan undgås.

12.4.1.2 Varmt vand Stk. 1. Vandinstallationer skal udformes, så de kan fungere med mindst mulig risiko for bakterievækst. Stk. 2. Anlæg til produktion af varmt brugsvand skal under hensyntagen til varmtvandstapstedernes antal og brug kunne yde en tilstrækkelig vandmængde og vandstrøm med en temperatur, der passer til formålet. En passende varmtvandstemperatur skal være til stede uden besværende ventetid. (12.4.1.2) Ved tapsteder, der bruges sjældent, f.eks. gæstetoiletter i boliger, kan der ses bort fra kravet om at reducere vandspild. Stk. 3. Vandinstallationer skal udformes, så der ved tapning af vand ikke opstår risiko for skoldning og således, at der ikke forekommer overfladetemperaturer, der kan medføre skader på personer. 12.4.1.3 Oversvømmelse Stk. 1. Vandinstallationer skal udformes, så der er betryggende sikkerhed mod udstrømning eller udsivning af vand, der kan medføre skader på bygninger. Utætheder skal kunne konstateres. Stk. 2. Tapsteder må kun udføres, hvor der er udført afløbsinstallation med tilstrækkelig kapacitet, eller hvor vandet på anden vis kan bortledes eller opsamles på hensigtsmæssig måde. Stk. 3. Apparater med automatisk vandpåfyldning, der opstilles i rum uden gulvafløb, skal have påbygget eller indbygget betryggende sikkerhed mod utilsigtet vandudstrømning og skal være placeret således, at udsivning af vand kan konstateres. 12.4.1.4 Materialer, komponenter og udførelse Stk. 1. Vandinstallationer skal udformes af materialer, der ikke afgiver sundhedsfarlige stoffer til vandet eller giver generende lugt, smag, misfarvning eller generende vækst af mikroorganismer. (12.4.1.4, stk. 1) Kravet vedrører alle materialer, der indgår i installationen, f.eks. rør, armaturer og pakninger. Stk. 2. Installationsdele, der er anbragt sådan, at de ikke er udskiftelige, skal være af en sådan kvalitet, at de kan holde lige så længe som den bygningsdel, hvor de er anbragt. 12.4.2 Afløbsinstallationer 12.4.2.1 Generelt Stk. 1. Enhver lokalitet og installationsgenstand med vandinstallation med aftapning skal forsynes med passende afløbsmulighed. Stk. 2. Afløb for regnvand skal udføres, hvor nedsivning eller vandansamling kan medføre risiko for bygninger eller bygningsdele, eller andre ulemper f.eks. gener for trafik. Stk. 3. Afløbsinstallationer skal dimensioneres og udføres, så der opnås en tilfredsstillende bortledning af det tilførte afløbsvand under hensyntagen til tilslutningsforholdene og omgivelserne samt til installationens, grundens og bygningens forudsatte anvendelse. (12.4.2.1, stk. 3) Spildevand afledes i forhold til tilløbet, så der ikke forårsages oversvømmelse ved normal benyttelse af installationerne. Regnvand bortledes uden at forårsage oversvømmelse ved den dimensionsgivende regnintensitet, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Stk. 4. Afløbsinstallationer skal dimensioneres og udføres, så der er tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke forekommer:

• oversvømmelser,
• lugtgener,
• aflejringer, der kan forringe kapaciteten.

12.4.2.2 Materialer, komponenter og udførelse Stk. 1. Afløbsinstallationer og hovedafløbssystem må ikke tilføres stoffer, der kan skade eller forringe funktionen af hovedafløbssystem, renseanlæg eller recipient. (12.4.2.2, stk. 1) Kommunalbestyrelsen kan stille krav til det afløbsvand, der tilføres hovedafløbsledninger. Stoffer, der kan skade eller forringe funktionen af afløbssystemer, renseanlæg eller recipienter, tilbageholdes i udskillere eller neutraliseres. Stk. 2. Dæksler og afdækninger skal:

• være udformet, placeret og fastholdt på en sådan måde, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod ulykker,
• have en styrke, så de kan modstå de påvirkninger, som de udsættes for,
• være monteret, så de belastninger der påføres, ikke skader afløbsinstallationerne. Stk. 3. Ved risiko for opstemning i hovedafløbssystemet skal afløbsinstallationer udformes, så opstemningen ikke kan medføre skadelig oversvømmelse. Stk. 4. Afløbsinstallationer skal udformes, så der ikke sker overstrømning til vandforsyningsanlæg og vandinstallationer, eller til et andet afløbssystem eller en anden installationsgenstand. Stk. 5. Hvis hovedafløbsledningerne er udført som separatsystem, skal afløbsinstallationer udføres som separatsystem. Stk. 6. Hvis kommunalbestyrelsen forlanger det, skal der etableres fornøden ventilation af hovedafløbsledninger gennem en ejendoms afløbsinstallation.” Kapitel 12.5 Kapitlet ophæves. Kapitel 12.6 Renovationsanlæg Nugældende 12.6 bliver herefter til 12.5. Kapitel 12.7 Elevatorer Nugældende 12.7 bliver herefter til 12.6. Kapitel 12.8 Antenner Nugældende 12.8 bliver herefter til 12.7. Kapitel 12.9 Belysningsanlæg Nugældende 12.9 bliver herefter til 12.8. Kapitel 12.10 Tekniske hjælpemidler for handicappede Nugældende 12.10 bliver herefter til 12.9. Kapitel 13 Avls- og driftsbygninger og vindmøller 13.5 Afløbsforhold Bestemmelsen ændres til: ”Stk. 1. Afløb fra bygninger med dertil knyttede afløbsinstallationer skal udføres i overensstemmelse med kapitel 12.4 for så vidt angår de afløbsrelevante bestemmelser.” Ikrafttræden Tillægget træder i kraft den 1. februar 2005.

Erhvervs- og Byggestyrelsen, den 17. december 2004, den 17. december 2004 /Jesper Rasmussen Mette Preisler/

Bilag 7

Beskrivelse af attesteringssystem 3 under byggevaredirektivet (Rådets direktiv af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser og byggevarer) Kravet om en national godkendelse af fabriksfremstillede produkter til vand- og afløbsinstallationer ændres, så alene produkter, der har indflydelse på kvaliteten af drikkevandet, skal have en national godkendelse. For de øvrige produkter, som endnu ikke er blevet omfattet af en teknisk specifikation under byggevaredirektivet, kræves et kvalitetssikringssystem for eftervisning af overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der hidtil har ligget til grund for den nationale godkendelse, som er opbygget på tilsvarende vis som under byggevaredirektivet. Dette system består dels af en førstegangsafprøvning af produktet foretaget af et autoriseret laboratorium, og dels af fabrikkens egen produktionskontrol.

Fabrikkens egen produktionskontrol Det kræves således, at fabrikanten har en egen produktionskontrolordning. Det er en intern løbende produktionskontrol, der udføres af fabrikanten. Denne skal systematisk dokumentere alle nærmere betingelser, krav og bestemmelser for denne ordning i en skriftlig redegørelse for metoder og procedurer. Denne dokumentation skal sikre, at kvalitetssikringen gennemføres ens. Dokumentationen gør det muligt at kontrollere, om de krævede produktspecifikationer nås, og om kontrolordningen udføres efter hensigten. Fabrikkens produktionskontrol kombinerer produktionsteknik med de midler, som er nødvendige for at vedligeholde og kontrollere produktets overensstemmelse med de krævede tekniske specifikationer. Produktionskontrollen omfatter både kontrol og test af måleudstyr, råmaterialer, indgående bestanddele, processer, maskiner og produktionsudstyr samt de færdige produkter, herunder deres materialeegenskaber. Endelig omfatter kontrollen anvendelsen af de opnåede resultater. Krav til produktionskontrollen Fabrikanten er ansvarlig for at tilrettelægge fabrikkens produktionskontrolordning. Opgaver og ansvar i ordningen skal dokumenteres, og denne dokumentation skal holdes vedlige. Fabrikanten kan delegere kompetencen til en person, der har den nødvendige myndighed til at: tilrettelægge de procedurer, der kan eftervise produktets overensstemmelse på relevante stadier i processen, finde frem til og registrere ethvert tilfælde af manglende overensstemmelse, finde metoder til at rette tilfælde af manglende overensstemmelse. Fabrikanten bør beskrive kontrolordningen udførligt og holde denne dokumentation vedlige. Fabrikantens dokumentation og fabrikkens kontrolsystem skal tilpasses produktet og fabrikationsprocessen. Kontrolsystemernes pålidelighed bør fastsættes i forhold til produktets overensstemmelse, dvs.: planlægning af procedurer og instrukser i tilknytning til kontrolrutiner sker efter kravene i de tekniske specifikationer, effektiv igangsætning af procedurer og instrukser, beskrivelse af opgaver, ansvar og resultater, resultaterne skal bruges til at rette afvigelser, udbedre virkningen af afvigelser og revidere produktionskontrolsystemet for at fjerne grunden til manglende overensstemmelse med den tekniske specifikation, hvis det viser sig nødvendigt. Kontrolforanstaltningerne omfatter et eller flere af følgende tiltag: specifikation og kontrol med råmaterialer og indgående dele, kontrol og prøvninger under produktionen i et omfang, der er fastlagt på forhånd, (Kontrol og prøvning omfatter både fremstilling af produktet og produktionsmaskinernes justering og udstyr etc. Kontrol, prøvning og hyppigheden heraf afhænger af produktets type og sammensætning, produktionsprocessens kompleksitet, følsomheden af produktets egenskaber over for variationer i produktionsparametre etc.), kontrol og prøvning af de færdige produkter i et omfang, som kan være fastlagt i de tekniske specifikationer, og som tilpasses produktet og produktionsvilkårene for dette.

Hvis de færdige produkter ikke kontrolleres på markedet, må fabrikanten sikre, at emballering, håndtering og transport tilrettelægges på en sådan måde, at produktet fortsat er i overensstemmelse med den tekniske specifikation. Fabrikanten har ansvaret for, at der gennemføres de nødvendige kalibreringer på måle- og prøvningsudstyret. Verifikation Fabrikanten må enten selv have eller have adgang til måleudstyr og personale, som gør det muligt at udføre de nødvendige verifikationer og prøvninger. Fabrikanten kan efterleve dette krav ved at indgå en aftale med en eller flere virksomheder eller personer, der har den nødvendige viden og det nødvendige udstyr. Fabrikanten må kalibrere eller verificere og vedligeholde kontrol-, måle- og prøvningsudstyret i god, brugbar stand for at kunne eftervise produktets overensstemmelse med den tekniske specifikation. Udstyret skal bruges i overensstemmelse med de bestemmelser eller det referencesystem, som den tekniske specifikation henviser til. Overvågning af overensstemmelse Det kan for visse produkter være hensigtsmæssigt, at overvågning af overensstemmelse udføres både på de indledende stadier i produktionen og på de vigtigste stadier i produktionsfasen. Det indebærer, at kun produkter, der har passeret de indledende kontroller og prøvninger, sendes videre i produktionsprocessen. Prøvning Prøvning skal finde sted efter en plan og gennemføres i overensstemmelse med de metoder, der er anført i den tekniske specifikation. Prøvningsmetoderne skal i almindelighed være direkte metoder. Fabrikanten skal oprette og vedligeholde registreringer, der viser, at prøvning af produktet har fundet sted. Disse registreringer skal vise, at produktet har opfyldt de fastlagte acceptkriterier. Sikring af overensstemmelse Hvis kontrol eller prøvningsresultater viser, at produktet ikke lever op til kravene, må fabrikanten straks gribe ind med de nødvendige foranstaltninger for at bringe produktionen i orden. Det er f.eks. tilfældet, hvis den statistiske variation af testresultaterne overskrider de tilladte grænser i den tekniske specifikation. Produkter og serier af produkter, som ikke er i overensstemmelse med den tekniske specifikation, må holdes adskilt, så de kan identificeres. Når fejlen er rettet, må prøvning og verifikation gentages. Hvis produktet er leveret, før resultaterne kendes, må fabrikanten have tilrettelagt en procedure, der sikrer, at kunderne bliver underrettet på en sådan måde, at de nødvendige konsekvenser kan drages. Fabrikantens register Fabrikkens egen produktionskontrol skal være veldokumenteret hos fabrikanten. Beskrivelse af produktet, dato for fabrikationen, anvendt prøvningsmetode, prøvningsresultater og acceptkriterier skal være registreret med en påtegning af den person, der som kontrolansvarlig har forestået verifikationen. Fabrikanten skal desuden registrere de korrektioner, der er foretaget for at bringe produktet i overensstemmelse med kravene i den tekniske specifikation. Det drejer sig f.eks. om yderligere prøvninger, ændringer i produktionsprocessen, kassation eller reparation af produktet.