TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indberetning af værdien af pensionsordninger m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 1032 af 24/10/2005 Efter § 74 i, stk. 4 og 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, § 4 a, stk. 2, i lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 10. juni 1999, som ændret ved lov nr. 277 af 25. april 2001, og lov nr. 428 af 6. juni 2005 og § 18, stk. 2, i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 26. august 2002, som ændret ved lov nr. 428 af 6. juni 2005, fastsættes:

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Der skal efter denne bekendtgørelse indberettes om pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens afsnit I, bortset fra de i lovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra b-e, nævnte. Dertil skal der indberettes om opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

ansættelseskat
§ 2

§ 2. Indberetningspligten påhviler:

  1. Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
  2. Offentlige myndigheder.
  3. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.

Oplysninger, der skal indberettes

Oplysninger, der skal indberettes

ansættelseselskab
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Følgende oplysninger skal indberettes om den enkelte pensionsordning:

  1. Den indberetningspligtiges CVR-nr. Har den indberetningspligtige ikke et CVR-nr., anvendes dennes SE-nr.
  2. Ejerens CPR-nr. Har ejeren ikke et CPR-nr., anvendes ejerens navn og adresse.
  3. Entydig identifikation af ordningen ved konto- eller policenummer.
  4. Ordningens betegnelse efter kapitel 1 i bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger.
  5. Dagen for opgørelse af ordningens værdi efter stk. 2 eller 3 (opgørelsestidspunktet).
  6. Indberetningstidspunktet (måned og år).
  7. At indberetningen sker efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Om pensionsordninger, der består ved ejerens 59 1/2. år, skal følgende oplyses:
  8. Om ordningen er led i et ansættelsesforhold.
  9. Ordningens værdi opgjort efter § 4 i det omfang ordningen består af en livsvarig alderspension (livrente eller lignende).
  10. Ordningens værdi opgjort efter § 4 i det omfang ordningen ikke består af en livsvarig alderspension (livrente eller lignende), med angivelse af om værdien efter § 4, stk. 3, 2. pkt., er opgjort ved ejerens 59 1/2. eller 60. år. For så vidt angår opsparing i pensionsøjemed og rateopsparing i pensionsøjemed, der efter Finanstilsynets regler er placeret i unoterede kapitalandele, opgøres ordningens værdi til den indre værdi af aktie- eller anpartsselskabet ifølge seneste aflagte årsregnskab for selskabet med tillæg af senere køb af aktier og med fradrag af senere salg af aktier. Stk. 3. Om indbetaling som nævnt i § 5 skal følgende oplyses:
  11. I det omfang indbetalingen er til en livsvarig alderspension (livrente eller lignende), oplyses den beregnede tilvækst til den årlige livsvarige ydelse som følge af indbetalingen.
  12. I det omfang indbetalingen er til en ordning, der ikke består af en livsvarig alderspension (livrente eller lignende), oplyses tilvæksten til ordningens værdi som følge af indbetalingen.

Opgørelse af værdien af den enkelte pensionsordning

Opgørelse af værdien af den enkelte pensionsordning

ansættelseskatfradragselskabregnskab
§ 4

(Stk. 7)

§ 4. Værdien af en pensionsordning opgøres i danske kroner. Stk. 2. Består en pensionsordning af en aftale om en livsvarig alderspension (livrente eller lignende), opgøres denne del af ordningens værdi til størrelsen af den årlige livsvarige alderspension ved udbetaling fra det 60. år. Stk. 3. I det omfang en pensionsordning ikke er omfattet af stk. 2, opgøres værdien af ordningen ved det 60. år, herunder kursværdien af værdipapirer i depot samt rente-, udbytte- og bonustilskrivning. Såfremt værdien af ordningen ved det 60. år ikke er kendt på opgørelsestidspunktet, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, opgøres værdien af ordningen ved det 59 1/2. år. Stk. 4. Er en pensionsordning sammensat af en livsvarig alderspension samt en supplerende engangsydelse, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, opgøres den livsvarige alderspension efter stk. 2, mens den supplerende engangsydelse opgøres særskilt efter stk. 3 som den maksimale supplerende engangsydelse. Stk. 5. Ved opgørelse af værdien af en indeksordning bortses fra indekstillæg efter § 1 i lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing. Stk. 6. For personer, der er født senest den 30. juni 1944, med ret til statslig, amtskommunal eller kommunal tjenestemandspension eller medlemskab af en tjenestemandslignende pensionsordning, opgøres værdien af en førtidig alderspension efter stk. 2 med et førtidspensionsfradrag på 3 1/2 pct. Udbetales pensionen allerede på opgørelsestidspunktet, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, skal værdien opgøres efter stk. 2. Stk. 7. Opgørelse af en ordnings værdi efter stk. 2-6 foretages i øvrigt ud fra de forudsætninger, der er til stede på opgørelsestidspunktet, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.

skatfradrag
§ 5

§ 5. Der skal ved hver indbetaling til en pensionsordning i tiden fra ejeren er fyldt 60 år, og indtil ejeren er fyldt 65 år, foretages en opgørelse efter principperne i § 4 af den tilvækst i ordningens værdi på indbetalingstidspunktet, der er en følge af indbetalingen, når indbetalingen er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A. Pensionsværdien af indbetalingen opgøres efter værdien på indbetalingstidspunktet.

Indberetningsterminer m.v.

Indberetningsterminer m.v.

skat
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Indberetning skal ske elektronisk til told- og skatteforvaltningen. Stk. 2. Indberetningen skal ske senest ved udgangen af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvor ejeren af pensionsordningen bliver 59 1/2 år. I tilfælde som nævnt i § 5 skal indberetningen dog ske senest ved udgangen af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvor ejeren af pensionsordningen foretog den indbetaling, der udløste indberetningspligten.

Bemyndigelse

Bemyndigelse

skat
§ 7

§ 7. Told- og skatteforvaltningen kan efter aftale med Arbejdsdirektoratet fastsætte nærmere regler for de oplysninger, der skal indberettes.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

skat
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 584 af 21. juni 2001 om indberetning af værdien af pensionsordninger m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse.

Skatteministeriet, den 24. oktober 2005, den 24. oktober 2005 /Kristian Jensen Birgitte Christensen/

skatfradrag

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005