TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 1066 af 10/11/2005 I medfør af § 4, § 5, § 6, stk.1, § 33, § 37, § 44, § 58, stk. 1, § 67 og § 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, og efter bemyndigelse fra ministeren for familie- og forbrugeranliggender, fastsættes:

§ 1

(Stk. 13)

§ 1. Ved et CHR-nummer forstås et unikt nummer, der i Familie- og Forbrugerministeriets Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) identificerer en bestemt geografisk beliggenhed. Stk. 2. Ved et besætningsnummer forstås et unikt nummer indenfor hver dyreart, der i CHR identificerer en besætning eller en anden samling af dyr med kvæg, svin, får eller geder. Stk. 3. Ved en besætning forstås en samling på mindst 1 dyr af kvæg, svin, får eller geder, som anvendes til et bestemt formål; som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed; og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person. Stk. 4. Ved en oprindelsesbesætning forstås den besætning, hvori et dyr er født eller importeret eller samhandlet til. Stk. 5. Ved en anden samling af dyr forstås ethvert sted, hvor der midlertidigt samles levende eller døde kvæg, svin, får eller geder; herunder samlesteder, slagterier, destruktionsvirksomheder, fælles græsgange, dyrskuer, individprøvestationer og dyrehospitaler. Stk. 6. Ved en bruger forstås enhver fysisk eller juridisk person, som midlertidigt eller permanent har ansvaret for en besætning eller en anden samling af dyr. Stk. 7. Ved samdrift forstås fødevareregionens godkendelse til at betragte flere besætninger af samme dyreart, som har samme ejer, men som kommer fra hver deres geografiske beliggenhed, som værende én besætning. Et CHR-nummer kan højst indgå i 5 samdriftsrelationer, og kun med besætninger af samme dyreart. Allerede godkendte aftaler skal af aftaleparterne fornys i overensstemmelse med bekendtgørelsen inden den 31. marts 2006. Stk. 8. Ved gensidig samdrift forstås fødevareregionens godkendelse til at betragte to besætninger af samme dyreart, men med hver deres ejer, som værende én besætning. Et CHR-nummer kan kun indgå i én gensidig samdriftsrelation, og da ikke i andre samdriftsrelationer. Allerede godkendte aftaler skal af aftaleparterne fornys i overensstemmelse med bekendtgørelsen inden den 31. marts 2006. Stk. 9. Ved en grisering forstås en af oprindelsesbesætningens fødevareregionen godkendt skriftlig aftale mellem en smågriseproducent og en dokumenteret fast aftager. Et CHR-nummer kan højst indgå i 5 griseringsaftaler, og kun som enten afhænder eller modtager af smågrise. Aftalen er uopsigelig i 30 dage efter fødevareregionens godkendelse. Allerede godkendte aftaler skal af aftaleparterne fornys i overensstemmelse med bekendtgørelsen inden den 31. marts 2006. Stk. 10. Ved en fælles græsgang forstås et græsningsareal, hvor fødevareregionen har godkendt, at der findes dyr af samme dyreart fra mere end én besætning. Stk. 11. Ved et CKR-nummer forstås det nummer, der er tildelt et kreatur, et får eller en ged. CKR-nummeret er sammensat af oprindelsesbesætningens CHR-nummer og et dertil hørende individuelt løbenummer. Stk. 12. V ed en identifikationskode forstås oplysninger påtrykt et øremærke, der er tildelt et kreatur, et svin, et får eller en ged i udlandet. Stk. 13. Ved et godkendt øremærke forstås et øremærke, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, og som er præget med følgende oplysninger: DK, et mønsterbeskyttet logo, samt for kvæg, får og geders vedkommende CKR-nummer, og for svins vedkommende besætningens CHR-nummer.

§ 1

(Stk. 15)

Stk. 14. Ved samhandel forstås handel mellem medlemslandene af Den Europæiske Union (EU). Stk. 15. Ved biproduktforordningen forstås Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, med senere ændringer.

§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Kvæg skal være forsynet med to godkendte øremærker til kvæg, ét i hvert øre, jf. dog stk. 2 og 3. Mindst det ene af mærkerne skal være husgavlsformet og have en højde på mindst 45 mm og en bredde på mindst 55 mm. Stk. 2. Kvæg født før 1. januar 1998 behøver dog kun være mærket med ét godkendt øremærke, medmindre det samhandles. Dette mærke skal være husgavlsformet og have en højde på mindst 45 mm og en bredde på mindst 55 mm. Stk. 3. Kvæg under 7 dage, der dør eller aflives, og derefter føres direkte til en destruktionsvirksomhed, skal ikke mærkes. Stk. 4. Mærkning jf. stk. 1 skal ske senest 20 dage efter fødslen, og inden dyret føres fra oprindelsesbesætningen. Stk. 5. Uanset stk. 1 jf. stk. 4 kan øremærkning af bisonokser (arten Bison bison ssp.) udskydes i op til 9 måneder efter fødslen. Kalvene skal dog mærkes, såfremt de fjernes fra deres mødre inden 9 måneder efter fødslen, og under alle omstændigheder inden de føres fra oprindelsesbesætningen.

§ 3

(Stk. 7)

§ 3. Svin skal være forsynet med et godkendt øremærke til svin, før de forlader besætningen, jf. dog stk. 2-4 og 7. Stk. 2. Svin, der flyttes mellem besætninger, der indgår i en samdrift, skal ikke mærkes. Stk. 3. Svin, der føres direkte til en destruktionsvirksomhed, skal ikke mærkes. Stk. 4. Svin, der transporteres direkte fra oprindelsesbesætningen som led i en grisering, jf. § 1, stk. 9, skal ikke mærkes. Stk. 5. Svin, der transporteres jf. stk. 4, skal under transporten ledsages af et dokument, der angiver følgende oplysninger:

  1. Antal transporterede dyr.
  2. Dato for flytning.
  3. Navn, adresse og CHR-nummer på afhænder og modtager.
  4. Afhænders underskrift. Stk. 6. Dokumentet nævnt i stk. 5 skal opbevares af modtager i mindst 5 år, og skal på anmodning forevises Fødevarestyrelsen eller Plantedirektoratet. Stk. 7. Slagtesvin, der transporteres direkte til et dansk slagteri fra oprindelsesbesætningen, eller fra en besætning, der er modtager af svin jf. stk. 4, kan i stedet for øremærkning forsynes med skinketatovering, jf. § 6, stk. 2.
§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Får og geder skal være forsynet med to godkendte øremærker til får og geder, ét i hvert øre, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Får og geder født før 1. januar 2003 behøver dog kun være mærket med ét godkendt øremærke, medmindre de samhandles til udlandet. Stk. 3. Lam og kid under 7 dage, der dør eller aflives, og derefter føres direkte til en destruktionsvirksomhed, skal ikke mærkes. Stk. 4. Mærkning jf. stk. 1 skal ske senest 60 dage efter fødslen, og inden dyrene føres fra oprindelsesbesætningen.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Importerede eller samhandlede kvæg, svin, får eller geder skal være mærket efter Fødevarestyrelsens anvisninger, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Undtaget for bestemmelsen i stk. 1 er kvæg, svin, får eller geder, der importeres eller samhandles direkte til et slagteri eller samlested for slagtedyr. Stk. 3. Mærkning jf. stk. 1 skal ske senest 5 dage efter indførslen.

§ 6

(Stk. 6)

§ 6. Udlevering af øremærker forestås af private organisationer efter aftale med Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen fastsætter prisen på øremærker efter forhandling med disse organisationer. Oplysning om organisationerne fås ved henvendelse til Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Skinketatoveringsnumre til svin kan af slagteriet udleveres til slagtesvineproducenten. Slagteriet skal for hver af de slagtesvineproducenter, som har modtaget skinketatoveringsnumre fra slagteriet, registrere følgende oplysninger:

  1. Slagtesvineproducentens CHR-nummer, navn og adresse.
  2. Det eller de udleverede skinketatoveringsnumre. Stk. 3. Registreringen skal være foretaget, inden slagtesvineproducenten for første gang leverer svin til slagteriet. Stk. 4. Slagteriselskaber, der ejer flere slagterier, må foretage den i stk. 2 nævnte udlevering og registrering af skinketatoveringsnumre centralt. De registrerede oplysninger skal dog være tilgængelige på det enkelte slagteri. Stk. 5. Den, der udleverer øremærker eller skinketatoveringsnumre, skal i forbindelse med udleveringen foretage registrering heraf i CHR. Stk. 6. Fødevarestyrelsen fører tilsyn med de i stk. 1 nævnte organisationers udlevering og registrering af øremærker og de i stk. 2 nævnte slagteriers udlevering og registrering af skinketatoveringsnumre, og skal på forlangende have adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynet.
selskab
§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Hvis der til kvæg, får eller geder ud over de godkendte øremærker anvendes andre øremærker, må disse ikke være gule eller røde, jf. dog. stk. 3. Stk. 2. Hvis der til svin ud over de godkendte øremærker anvendes andre øremærker, må disse indtil den 31. marts 2006 ikke være gule, røde eller lilla. Derefter må de ikke være gule eller røde. Stk. 3. Undtaget for bestemmelsen i stk. 1 er øremærker isat kvæg, får eller geder i medlemslande af Den Europæiske Union, og hvor dyrene efterfølgende er samhandlet til Danmark.

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Isatte godkendte øremærker må ikke fjernes eller ændres uden Fødevarestyrelsens tilladelse. Stk. 2. Tabes eller ødelægges et godkendt øremærke, skal der snarest isættes et nyt godkendt mærke med samme nummer, jf. dog stk. 3. Erstatningsøremærker til kvæg må kun udleveres, hvis der fremlægges dokumentation for dyrets oprindelse og identitet. Stk. 3. Hos svin kan tabte eller ødelagte øremærker erstattes med et mærke med CHR-nummeret for den besætning, hvori dyret befinder sig, jf. § 22, nr. 4. For importerede eller samhandlede svin skal erstatningsøremærket dog altid være identisk med det tabte eller ødelagte mærke.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Godkendte øremærker til kvæg, svin, får og geder må kun anvendes til mærkning af dyr på det CHR-nummer, hvortil øremærkerne er udleveret. Stk. 2. Skinketatoveringsnumre til slagtesvin må kun anvendes til mærkning af dyr på det CHR-nummer, hvortil skinketatoveringsnummeret er udleveret.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Enhver, der midlertidigt eller permanent har et dyr i sin varetægt, som skal være mærket i henhold til denne bekendtgørelse, skal påse, at dyret er behørigt mærket. Stk. 2. Såfremt dyret ikke er behørigt mærket, skal den pågældende straks give meddelelse herom til fødevareregionen.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Slagterier og destruktionsvirksomheder skal sikre sig, at øremærker fra slagtede eller destruerede dyr destrueres, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Slagterier kan dog undlade at destruere et øremærke, såfremt det er fastgjort til dyrets hud, og denne fremsendes til en hudecentral. I disse tilfælde skal hudecentralen sikre sig, at øremærket destrueres.

§ 12

(Stk. 5)

§ 12. Ejeren eller brugeren af en kvægbesætning eller anden samling af dyr med kvæg skal til registrering i CHR indberette tilstedeværende kvæg samt fødsler, dødsfald, slagtninger og flytninger af dette. Indberetningerne skal foretages efter Fødevarestyrelsens anvisning, og skal finde sted senest 7 dage efter, at fødsel, dødsfald, slagtning eller flytning har fundet sted. Stk. 2. Følgende oplysninger skal indberettes, efter at fødsel har fundet sted:

  1. Besætningsnummer for den besætning, hvori dyret er født.
  2. CKR-nummer, når kalven er levende.
  3. Fødselsdato, køn og tilstand (levende eller dødfødt).
  4. Moders CKR-nummer. I tilfælde af embryotransplantation indberettes både donor- og recipientmoder. Stk. 3. Følgende oplysninger skal indberettes, efter at dødsfald eller slagtning har fundet sted:
  5. Besætningsnummer for den besætning eller anden samling af dyr med kvæg, hvori dødsfald eller slagtning har fundet sted.
  6. CKR-nummer.
  7. Dato for dødsfald eller slagtning. Stk. 4. Følgende oplysninger skal indberettes, efter at flytning har fundet sted, jf. stk. 5:
  8. CKR-nummer.
  9. Dato for flytningen.
  10. Afhænderen af et dyr skal indberette eget besætningsnummer samt besætningsnummer for den besætning eller anden samling af dyr med kvæg, hvortil dyret er flyttet. Hvis dyret er eksporteret eller samhandlet til udlandet, indberettes modtagerlandet i stedet for besætningsnummeret for modtagerbesætningen.
  11. Modtageren af et dyr skal indberette eget besætningsnummer samt besætningsnummer for den besætning eller anden samling af dyr med kvæg, hvorfra dyret er flyttet. Hvis dyret er importeret eller samhandlet til Danmark, indberettes afsenderlandet i stedet for besætningsnummeret for afsenderbesætningen. Stk. 5. Følgende oplysninger skal indberettes, efter at import eller samhandel til Danmark har fundet sted:
  12. Besætningsnummer for den besætning eller anden samling af dyr med kvæg, hvortil import eller samhandel har fundet sted.
  13. CKR-nummer.
  14. Identifikationskode.
  15. Fødselsdato, køn og race.
  16. Moders identifikationskode.
§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Undtaget fra bestemmelserne i § 12, stk. 4, er flytninger af kvæg mellem besætninger, der indgår i en gensidig samdrift. Stk. 2. Undtaget fra bestemmelserne i § 12, stk. 4, er endvidere flytninger af kvæg til midlertidig afgræsning på arealer, hvor dyrene ikke blandes med klovdyr fra besætninger fra andre CHR-numre. I disse tilfælde noteres oplysningerne om flytningerne i besætningsregisteret, jf. § 21, nr. 7. Stk. 3. Undtaget fra indberetningspligten i § 12, stk. 4 er endvidere fælles græsgange, dyrskuer, dyrehospitaler og individprøvestationer, når dyret ikke skifter ejer i forbindelse med flytningen.

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Ejeren eller brugeren af en svinebesætning eller anden samling af dyr med svin skal til registrering i CHR indberette flytninger af disse. Indberetningerne skal foretages efter Fødevarestyrelsens anvisning. Stk. 2. Følgende oplysninger skal indberettes senest 7 dage efter, at den i stk. 1 nævnte flytning har fundet sted:

  1. Antallet af flyttede svin.
  2. Dato og tidspunkt for afsendelsen af dyret eller dyrene.
  3. CHR-nummer for den besætning eller anden samling af dyr med svin, hvorfra dyret eller dyrene er flyttet.
  4. CHR-nummer for den besætning eller anden samling af dyr med svin, hvortil dyret eller dyrene er flyttet. Hvis dyret eller dyrene er eksporteret eller samhandlet til udlandet, indberettes modtagerlandet og nummeret på den udenlandske besætning i stedet for CHR-nummeret.
  5. Indregistreringsnummer og landekode på de transportmidler, der er anvendt til flytningen.
§ 15

§ 15. Undtaget fra bestemmelserne i § 14 er flytninger af svin, der transporteres direkte til slagtning eller destruktion i Danmark, jf. § 17.

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Ejeren eller brugeren af en svinebesætning eller anden samling af dyr med svin, hvortil der direkte importeres eller samhandles svin, skal til registrering i CHR indberette flytninger af disse. Indberetningerne skal foretages efter Fødevarestyrelsens anvisning. Stk. 2. Følgende oplysninger skal indberettes senest 7 dage efter, at den i stk. 1 nævnte flytning har fundet sted:

  1. Antallet af flyttede svin.
  2. Dato og tidspunkt for modtagelsen af dyret eller dyrene.
  3. CHR-nummer for den besætning eller anden samling af dyr med svin, hvortil dyret eller dyrene er flyttet.
  4. Afsenderlandet og nummeret på den udenlandske besætning, hvorfra dyret eller dyrene er flyttet.
  5. Nummeret på det sundhedscertifikat, der følger dyret eller dyrene ved samhandel til Danmark.
  6. Indregistreringsnummer og landekode på de transportmidler, der er anvendt til flytningen.
§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Slagterier og destruktionsvirksomheder skal i forbindelse med modtagelse af svin til slagtning eller destruktion indberette flytninger i forbindelse hermed til CHR. Indberetningerne skal foretages efter Fødevarestyrelsens anvisning. Stk. 2. Følgende oplysninger skal indberettes senest 7 dage efter, at den i stk. 1 nævnte flytning har fundet sted:

  1. Antallet af flyttede svin.
  2. Antallet af containere, for så vidt angår destruktionsvirksomheder.
  3. Dato og tidspunkt for afhentning af dyret eller dyrene, eller dato og rækkefølgen af de besætninger, hvorfra dyrene er afhentet.
  4. CHR-nummer for det slagteri eller den destruktionsvirksomhed, hvortil dyret eller dyrene er flyttet.
  5. CHR-nummer for den besætning eller anden samling af dyr med svin, hvorfra dyret eller dyrene er flyttet. Hvis dyret eller dyrene er direkte importeret eller samhandlet til slagtning eller destruktion, indberettes afsenderlandet og nummeret på den udenlandske besætning i stedet for CHR-nummeret.
  6. Nummeret på det sundhedscertifikat, der følger dyret eller dyrene, hvis der er tale om samhandel til Danmark.
  7. Indregistreringsnummer og landekode på de transportmidler, der er anvendt til flytningen.
§ 18

(Stk. 2)

§ 18. Ejeren eller brugeren af en fåre- eller gedebesætning eller anden samling af dyr med får eller geder skal til registrering i CHR indberette flytninger af disse. Indberetningerne skal foretages efter Fødevarestyrelsens anvisning. Stk. 2. Følgende oplysninger skal indberettes senest 7 dage efter, at den i stk. 1 nævnte flytning har fundet sted:

  1. Antallet af flyttede får eller geder.
  2. Dato for flytningen.
  3. Afhænderen af dyr skal indberette eget besætningsnummer samt besætningsnummer for den besætning eller anden samling af dyr med får eller geder, hvortil dyret eller dyrene er flyttet. Hvis dyret eller dyrene er eksporteret eller samhandlet til udlandet, indberettes modtagerlandet i stedet for besætningsnummeret for modtagerbesætningen.
  4. Afhænderen af dyr skal indberette transportørens autorisationsnummer samt indregistreringsnummer og landekode for den del af det anvendte transportmiddel, som dyrene transporteres i.
  5. Modtageren af dyr skal indberette eget besætningsnummer samt besætningsnummer for den besætning eller anden samling af dyr med får eller geder, hvorfra dyret eller dyrene er flyttet. Hvis dyret eller dyrene er importeret eller samhandlet til Danmark, indberettes afsenderlandet i stedet for besætningsnummeret for afsenderbesætningen.
§ 19

(Stk. 3)

§ 19. Undtaget fra bestemmelserne i § 18 er flytninger af får eller geder mellem besætninger, der indgår i en gensidig samdrift. Stk. 2. Undtaget fra bestemmelserne i § 18 er endvidere flytninger af får eller geder til midlertidig afgræsning på arealer, hvor dyrene ikke blandes med klovdyr fra besætninger fra andre CHR-numre. I disse tilfælde noteres oplysningerne om flytningerne i besætningsregisteret, jf. § 23, stk. 2, nr. 4. Stk. 3. Undtaget fra indberetningspligten i § 18 er endvidere fælles græsgange, dyrskuer, dyrehospitaler og individprøvestationer, når dyret ikke skifter ejer i forbindelse med flytningen.

§ 20

(Stk. 3)

§ 20. Ejeren eller brugeren af en kvæg-, svine-, fåre- eller gedebesætning eller anden samling af dyr skal føre løbende optegnelser, der indeholder ajourførte oplysninger. Stk. 2. Optegnelser kan føres i forbindelse med deltagelse i dataregistrering, produktionsstyring eller lignende. For en kvægbesætning kan optegnelserne bestå af CHR-besætningslisten og løbende optegnelser i et af Fødevarestyrelsen godkendt staldregistreringsskema. For en svinebesætning kan optegnelserne bestå i CHR-flyttelister og løbende optegnelser i et af Fødevarestyrelsen godkendt staldregistreringsskema, samt løbende optegnelser jf. § 22, nr. 1 og 4-5. Stk. 3. Optegnelserne skal opbevares i mindst 5 år efter seneste hændelse, og skal på anmodning forevises Fødevarestyrelsen eller Plantedirektoratet.

§ 21

§ 21. I en kvægbesætning, eller en anden samling af dyr med kvæg, skal følgende oplysninger registreres for hvert enkelt kreatur:

  1. CKR-nummer.
  2. Fødselsdato, køn og race.
  3. Moders CKR-nummer, eller for importerede eller samhandlede dyr moders identifikationskode.
  4. Dato for dødsfald eller slagtning.
  5. Dato og besætningsnummer for den besætning eller anden samling af dyr med kvæg, hvorfra dyret er flyttet. Hvis dyret er importeret eller samhandlet til Danmark, registreres afsenderlandet i stedet for besætningsnummeret.
  6. Dato og besætningsnummer for den besætning eller anden samling af dyr med kvæg, hvortil dyret er flyttet. Hvis dyret er eksporteret eller samhandlet til udlandet, registreres modtagerlandet i stedet for besætningsnummeret.
  7. For dyr, der midlertidig afgræsser arealer, hvor dyrene ikke blandes med klovdyr fra besætninger fra andre CHR-numre, noteres herudover CKR-nummer, datoer for flytninger til og fra arealet, og besætningsnummer eller adresse for arealet, jf. § 13, stk. 2.
§ 22

§ 22. I en svinebesætning, eller en anden samling af dyr med svin, skal følgende oplysninger registreres:

  1. Antal svin.
  2. Dato, antal svin og CHR-nummer for den besætning eller anden samling af dyr med svin, hvorfra flytningen er foretaget. Hvis dyret eller dyrene er importeret eller samhandlet til Danmark, registreres afsenderlandet og nummeret på den udenlandske besætning i stedet for CHR-nummeret.
  3. Dato, antal svin og CHR-nummer for den besætning eller anden samling af dyr med svin, hvortil flytningen er foretaget. Hvis dyret eller dyrene er eksporteret eller samhandlet til udlandet, registreres modtagerlandet og nummeret på den udenlandske besætning i stedet for CHR-nummeret.
  4. Dato for bestilling af erstatningsøremærke samt nummeret på erstatningsøremærket og på det tabte eller ødelagte øremærke, hvis disse er forskellige, jf. § 8, stk. 3.
  5. Identifikationskode og oplysninger anført på det godkendte øremærke for svin importeret eller samhandlet til Danmark.
§ 23

(Stk. 2)

§ 23. I en fåre- eller gedebesætning, jf. stk. 2, eller en anden samling af dyr med får eller geder, skal følgende oplysninger registreres:

  1. CKR-nummer for hvert enkelt dyr.
  2. Dato for dødsfald eller slagtning af dyret.
  3. Dato og besætningsnummer for den besætning eller anden samling af dyr med får eller geder, hvorfra dyret er flyttet. Hvis dyret er importeret eller samhandlet til Danmark, registreres afsenderlandet i stedet for besætningsnummeret.
  4. Dato og besætningsnummer for den besætning eller anden samling af dyr med får eller geder, hvortil dyret er flyttet. Hvis dyret er eksporteret eller samhandlet til udlandet, registreres modtagerlandet i stedet for besætningsnummeret.
  5. Det samlede antal får eller geder. Stk. 2. Desuden skal følgende oplysninger registreres i en fåre- eller gedebesætning for hvert enkelt dyr:
  • Måned og år for fødsel.
  • Køn og race.
  1. Identifikationskoden såfremt der er tale om et får eller en ged, der er importeret eller samhandlet til Danmark.
  2. For dyr, der midlertidig afgræsser arealer, hvor dyrene ikke blandes med klovdyr fra besætninger fra andre CHR-numre, noteres herudover antallet af dyr, datoer for flytninger til og fra arealet og besætningsnummer eller adresse for arealet, jf. § 19, stk. 2.
§ 24

(Stk. 5)

§ 24. Kvæg, der flyttes fra eller indsættes i en besætning eller i en anden samling af dyr med kvæg, skal være ledsaget af et sundhedsdokument til kvæg, der angiver dyrets identitet og sundhedsforhold, samt sundhedsforhold for afsenderbesætningen. Sundhedsdokumentet, der efter Fødevarestyrelsens anvisning skal udfærdiges på en af styrelsen godkendt formular, kan rekvireres hos Dansk Kvæg, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Sundhedsdokumentet kan anvendes op til 14 dage efter udskrift, dog ikke efter gyldighedsdatoens udløb. Sundhedsdokumentet kan kun anvendes for én flytning på datoen for underskrift. Stk. 2. Identifikationsdelen skal indeholde dyrets CKR-nummer, fødselsdato, køn, race, moders CKR-nummer samt CHR-nummer og afgangsdato for de besætninger, hvori dyret har været siden 1. januar 1998. Stk. 3. Sundhedsforhold for besætningen skal omfatte dokumentation for frihed af BVD-virus, og oplysning om Salmonella Dublin-niveau efter undersøgelse på et af Fødevarestyrelsen godkendt laboratorium. Stk. 4. Sundhedsdokumentet kan kun udskrives til den besætning, hvori dyret er registreret, og kun hvis dyret eller besætningen ikke er under offentligt tilsyn eller på anden måde blokeret for omsætning. Stk. 5. Kvæg, der flyttes under ledsagelse af et sundhedsdokument, må kun transporteres sammen med andre dyr, der også er ledsaget af et sundhedsdokument.

§ 25

(Stk. 9)

§ 25. Undtaget fra bestemmelserne i § 24 er kvæg, der leveres til en destruktionsvirksomhed. Stk. 2. Undtaget fra bestemmelserne i § 24 er kvæg, der flyttes med henblik på slagtning. I disse tilfælde anvendes et kvægpas i stedet for det i § 24, stk. 1, nævnte sundhedsdokument. Kvægpasset har samme anvendelses- og gyldighedsperiode som sundhedsdokumentet. I forbindelse med udstedelse af kvægpas skal der foretages registrering heraf i CHR. Kvæg, der leveres til slagteri, som anvender on-line adgang til CHR i forbindelse med identifikation af slagtedyret og leverandørbesætningen, jf. § 29, skal ikke ledsages af kvægpas eller sundhedsdokument. Stk. 3. Undtaget fra bestemmelserne i § 24 er kvæg, der flyttes fra en fælles græsgang eller et dyrskue. I disse tilfælde skal dyret ledsages af det sundhedsdokument, der ledsagede dyret fra besætningen. Stk. 4. Undtaget fra bestemmelserne i § 24, er kvæg, der importeres, eksporteres eller samhandles. I stedet for det i § 24, stk. 1, nævnte sundhedsdokument, anvendes et kvægpas. Stk. 5. Undtaget fra bestemmelserne i § 24 er kvæg, der flyttes mellem besætninger, der indgår i en samdrift eller en gensidig samdrift. Stk. 6. Undtaget fra bestemmelserne i § 24 er kvæg, der flyttes mellem besætninger på samme CHR-nummer. Stk. 7. Undtaget fra bestemmelserne i § 24 er kvæg, der flyttes i forbindelse med flytning af en hel besætning, når fødevareregionen har godkendt dette. Stk. 8. Undtaget fra bestemmelserne i § 24 er kvæg, der flyttes til og fra midlertidig afgræsning på arealer, hvor dyrene ikke blandes med klovdyr fra besætninger fra andre CHR-numre. Stk. 9. Undtaget fra bestemmelserne i § 24 er kvæg, der flyttes til dyrehospitaler som følge af akut opstået sygdom eller anden tilstand, der kræver indlæggelse.

§ 26

§ 26. Importøren af kvæg fra et andet EU-medlemsland skal, inden 5 dage efter importen, til Fødevarestyrelsen aflevere ledsagende kvægpas, der angiver dyrets identifikation og eventuelle tidligere flytninger.

§ 27

(Stk. 5)

§ 27. Får eller geder, der flyttes fra eller indsættes i en besætning eller anden samling af dyr med får eller geder, skal være ledsaget af et sundhedsdokument til får og geder, der angiver dyret eller dyrenes identitet samt sundhedsforhold for afsenderbesætningen. Sundhedsdokumentet, der efter Fødevarestyrelsens anvisning skal udfærdiges på en af styrelsen godkendt formular, kan rekvireres hos Dansk Kvæg, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Sundhedsdokumentet kan anvendes op til 14 dage efter udskrift, dog ikke efter gyldighedsdatoens udløb. Sundhedsdokumentet kan kun anvendes for én flytning på datoen for underskrift. Stk. 2. Identifikationsdelen skal indeholde dyrets eller dyrenes CKR-nummer, måned og år for fødsel, køn, race, det samlede antal flyttede dyr, besætningsnummer for afsender- og modtagerbesætningen, transportørens autorisationsnummer samt indregistreringsnummer og landekode for den del af det anvendte transportmiddel, som dyrene transporteres i. Stk. 3. Sundhedsdokumentet kan kun udskrives til den besætning, hvori dyret er registreret, og kun hvis den ikke er under offentligt tilsyn eller på anden måde blokeret for omsætning af dyr. Stk. 4. Får og geder, der flyttes under ledsagelse af et sundhedsdokument, må kun transporteres sammen med andre dyr, der også er ledsaget af et sundhedsdokument. Stk. 5. Dokumentet nævnt i stk. 1 skal opbevares af modtager i mindst 5 år efter udskrift, og skal på anmodning forevises Fødevarestyrelsen eller Plantedirektoratet.

§ 28

(Stk. 7)

§ 28. Undtaget fra bestemmelserne i § 27 er får eller geder, der leveres til en destruktionsvirksomhed. Stk. 2. Undtaget fra bestemmelserne i § 27 er får eller geder, der flyttes fra en fælles græsgang eller et dyrskue. I disse tilfælde skal dyret eller dyrene ledsages af det sundhedsdokument, der ledsagede dyret eller dyrene fra besætningen. Stk. 3. Undtaget fra bestemmelserne i § 27 er får eller geder, der direkte importeres eller samhandles til Danmark. Stk. 4. Undtaget fra bestemmelserne i § 27 er får eller geder, der flyttes mellem besætninger der indgår i en samdrift eller en gensidig samdrift. Stk. 5. Undtaget fra bestemmelserne i § 27 er får eller geder, der flyttes mellem besætninger på samme CHR-nummer. Stk. 6. Undtaget fra bestemmelserne i § 27 er får eller geder, der flyttes til og fra midlertidig afgræsning på arealer, hvor dyrene ikke blandes med klovdyr fra besætninger fra andre CHR-numre. Stk. 7. Undtaget fra bestemmelserne i § 27 er får eller geder, der flyttes til dyrehospitaler som følge af akut opstået sygdom eller anden tilstand, der kræver indlæggelse.

§ 29

(Stk. 4)

§ 29. Slagterier skal inden kvæg slagtes, dog tidligst 1 arbejdsdag forud for slagtningen, sikre sig følgende:

  1. At dyrets CKR-nummer kan genfindes i CHR, og at dyret ifølge CHR ikke tidligere er afgået til slagtning eller destruktion.
  2. At dyret stemmer overens med oplysningerne i CHR om alder, køn og race.
  3. At dyret ikke er pålagt nogen omsætningsrestriktioner.
  4. At den i CHR registrerede leverandørbesætning ikke er under offentligt tilsyn eller på anden måde blokeret for omsætning, der betyder, at dyr fra besætningen ikke må slagtes.
  5. At en eventuel leverandørbesætning, som på grund af indberetningsfristerne, jf. § 12, stk. 1, endnu ikke er registreret i CHR, ikke er under offentligt tilsyn eller på anden måde blokeret for omsætning, der betyder, at dyr fra besætningen ikke må slagtes. Stk. 2. Slagterier skal inden dyret slagtes sikre sig dokumentation for, at behørig undersøgelse, jf. stk.1, nr. 1-5, har fundet sted. Dokumentationen skal opbevares i mindst 5 år og skal på anmodning forevises Fødevarestyrelsen. Stk. 3. Såfremt undersøgelsen, jf. stk. 1, nr. 1-2, giver et utilfredsstillende resultat, skal dyret afvises fra slagtning. Såfremt undersøgelsen, jf. stk. 1, nr. 3-5, giver et utilfredsstillende resultat, skal dyret afvises fra slagtning, med mindre der foreligger gyldig passérseddel. Fødevareregionen skal kontaktes i tilfælde af afvisning af dyr. Stk. 4. Såfremt et dyr ikke kan identificeres, skal det destrueres som kategori 1-materiale, jf. biproduktforordningen. Dyret skal inden afgang fra slagteri til destruktionsvirksomhed have isat et øremærke af fødevareregionen, med oplysning om CHR-nummeret på leverandørbesætningen.
§ 30

(Stk. 3)

§ 30. Slagterier skal inden får eller geder slagtes, dog tidligst 1 arbejdsdag forud for slagtningen, sikre sig, at leverandørbesætningen ikke er under offentligt tilsyn eller på anden måde blokeret for omsætning, der betyder, at dyr fra besætningen ikke må slagtes. Stk. 2. Slagterier skal inden dyret slagtes sikre sig dokumentation for, at behørig undersøgelse, jf. stk. 1, har fundet sted. Dokumentationen skal opbevares i mindst 5 år, og skal på anmodning forevises Fødevarestyrelsen. Stk. 3. Såfremt undersøgelsen, jf. stk. 1, giver et utilfredsstillende resultat, skal dyret afvises fra slagtning, med mindre der foreligger gyldig passérseddel. Fødevareregionen skal altid kontaktes i tilfælde af afvisning af dyr.

§ 31

(Stk. 5)

§ 31. Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet forestår gennemførelsen af den kontrol, der er nævnt i § 65 i lov om hold af dyr. Stk. 2. Fødevarestyrelsen afholder udgifterne til den i § 5 nævnte mærkning. Alle andre udgifter, som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Fødevarestyrelsen uvedkommende. Stk. 3. For sundhedsdokumenter og kvægpas betales i henhold til bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v. Fakturering foretages af Dansk Kvæg efter aftale med Fødevarestyrelsen. Stk. 4. For den i stk. 1 omtalte kontrol skal besætningsejerne betale en afgift i henhold til den i stk. 3 nævnte bekendtgørelse. Fakturering foretages af Dansk Kvæg. Stk. 5. For den i §§ 12, 14 og 16-18 omtalte registrering skal besætningsejerne betale en afgift i henhold til den i stk. 3 nævnte bekendtgørelse.

§ 32

(Stk. 2)

§ 32. Fødevarestyrelsen træffer afgørelse om destruktion eller begrænsning i flytning af kvæg i henhold til Kommissionens forordning (EF) 494/98 ved overtrædelse af reglerne om identifikation og registrering af kvæg. Stk. 2. Fødevarestyrelsen træffer afgørelse om begrænsning i flytning af får eller geder, såfremt det ved kontrol, jf. § 31, konstateres, at et eller flere dyr hverken er øremærket, jf. § 4, anført i besætningsregistret, jf. § 23, eller optræder på et sundhedsdokument, jf. § 27.

§ 33

(Stk. 2)

§ 33. Med bøde straffes den, der

  1. overtræder § 1, stk. 7-9, § 2, stk. 1, 2 eller 4, § 3, stk. 1 eller 3-10, § 4, stk. 1 eller 2, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2-5, § 7, stk. 1 eller 2, §§ 8-12, § 14, §§ 16-18, § 20, stk. 1 eller 3, § 21-24, § 25, stk. 2-4, §§ 26-27, § 28, stk. 3, eller §§ 29-30, eller
  2. undlader at efterkomme påbud efter § 32. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab
§ 34

(Stk. 2)

§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. november 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder.

Fødevarestyrelsen, den 10. november 2005, den 10. november 2005 /P.S.V.Preben Willeberg Birgitte Durhuus Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005