Bekendtgørelse om statutter for Den danske UNESCO-nationalkommission
BEK nr 1088 af 14/11/2005 I medfør af a rtikel VII i Overenskomst om Oprettelse af de Forenede Nationers Organisation for undervisningsmæssige, videnskabelige og kulturelle Spørgsmål af 16. november 1945 (UNESCO) som ratificeret af Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 19 af 18. december 1946 med senere ændring fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Den danske UNESCO-nationalkommissions formål er at
- fremme UNESCO-arbejdet i Danmark,
- være rådgivende for den danske regering i UNESCO-spørgsmål,
- være rådgivende for den danske delegation til UNESCOs generalkonference og
- virke som forbindelsesled mellem UNESCO og danske myndigheder, institutioner og organisationer inden for områderne undervisning, videnskab, kultur og kommunikation. Stk. 2. Nationalkommissionen kan i øvrigt selvstændigt ytre sig over for offentligheden i UNESCO-spørgsmål.
§ 2. For at fremme UNESCO-arbejdet i Danmark skal nationalkommissionen:
- Udbrede kendskab til og vække interesse for UNESCOs program og arbejde gennem egen oplysningsvirksomhed og i samarbejde med andre berørte organisationer.
- Samarbejde med danske organisationer inden for UNESCOs kompetenceområder, med særligt henblik på gensidig information og rådgivning.
- Opretholde et nært samarbejde med involverede ministerier og styrelser, Den permanente danske Delegation ved UNESCO samt andre landes nationalkommissioner, herunder særligt de øvrige nordiske landes.
- Afgive udtalelser om UNESCOs virksomhed, herunder om forslag, der modtages fra UNESCO til organisationens program og budget mv.
- Orientere om beslutninger fra UNESCOs generalkonference, styrelsesråd og internationale møder samt beslutninger fra nationalkommissionen.
- Tage andre initiativer til fremme af formålet med nationalkommissionens virksomhed, herunder eventuelle nødvendige initiativer for at gennemføre beslutningerne, som er nævnt i nr. 5.
(Stk. 2)
§ 3. Nationalkommissionen består af indtil 14 medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren på følgende måde:
- Et medlem, der repræsenterer uddannelsesområdet.
- Et medlem, der repræsenterer videnskabsområdet. Medlemmet beskikkes efter indstilling fra videnskabsministeren.
- Et medlem, der repræsenterer kunst- og kulturområdet. Medlemmet beskikkes efter indstilling fra kulturministeren.
- Et medlem, der repræsenterer presseområdet. Medlemmet beskikkes efter indstilling fra statsministeren.
- Et medlem, der repræsenterer ungdommen. Medlemmet beskikkes efter indstilling fra Dansk Ungdoms Fællesråd.
- Et medlem, der repræsenterer ligestilling mellem kvinder og mænd. Medlemmet beskikkes efter indstilling fra Kvinderådet og efter drøftelse med ligestillingsministeren.
- Et medlem, der repræsenterer Grønlands Hjemmestyre. Medlemmet beskikkes efter indstilling fra hjemmestyret.
- Indtil yderligere 7 medlemmer med interesse i UNESCOs virksomhed, herunder udøvere af folkeligt oplysningsarbejde og udøvende kunstnere. De udøvende kunstnere beskikkes efter drøftelse med kulturministeren. Stk. 2. Kulturministeren, videnskabsministeren, udenrigsministeren og undervisningsministeren beskikker hver en tilforordnet til nationalkommissionen.
(Stk. 4)
§ 4. Undervisn ingsministeren udpeger formanden blandt nationalkommissionens medlemmer. Genudpegning kan finde sted. Stk. 2. Nationalkommissionen udpeger en næstformand blandt sine medlemmer. Stk. 3. Medlemmerne og de tilforordnede beskikkes for fire år ad gangen. Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder et medlem eller en tilforordnet af nationalkommissionen i løbet af sin beskikkelsesperiode, beskikkes et nyt medlem eller en ny tilforordnet for den resterende periode. Stk. 4. Beskikkelsesperioden for medlemmer, der udpeges efter § 3, stk. 1, nr. 1 – 7, og for tilforordnede udløber to år efter udløbet af beskikkelsesperioden for medlemmer, der udpeges efter § 3, stk. 1, nr. 8.
(Stk. 3)
§ 5. Nationalkommissionen mødes mindst 4 gange årligt. Stk. 2. Nationalkommissionen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Stk. 3. Beslutninger træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
(Stk. 5)
§ 6. Nationalkommissionen nedsætter et forretningsudvalg, der består af nationalkommissionens formand og næstformand, formændene for de fagudvalg, der er nedsat i henhold til § 7, og den tilforordnede fra Udenrigsministeriet. Stk. 2. Personer, der er centralt placeret i permanente eller midlertidige organer med tilknytning til UNESCO, kan deltage i forretningsudvalgets møder efter formandens beslutning. Stk. 3. Forretningsudvalget mødes, når formanden eller et medlem finder det fornødent. Stk. 4. Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Stk. 5. Forretningsudvalgets opgaver er bl.a. at
- forberede nationalkommissionens møder,
- koordinere samarbejde på tværs af fagudvalgene,
- udarbejde forslag til sammensætning af danske delegationer til UNESCOs generalkonferencer og andre UNESCO-møder på ministerniveau, og
- træffe beslutning om nationalkommissionens deltagelse i andre UNESCO-møder og andre beslutninger, som ikke i henhold til §§ 1-2 skal træffes af nationalkommissionen, herunder om indgivelse af ansøgninger om tilskud.
(Stk. 5)
§ 7. Nationalkommissionen kan nedsætte fagudvalg inden for følgende områder:
- undervisning,
- videnskab,
- kultur og
- kommunikation. Stk. 2. Et fagudvalg skal følge UNESCOs arbejde inden for sit område og udarbejde og formulere forslag til UNESCOs virksomhed, jf. § 2, nr. 4. Fagudvalgets sammensætning skal sikre ekspertise inden for hvert af de programområder i UNESCOs programmer, der henhører under fagudvalgets område. Stk. 3. Formanden for fagudvalget udpeges af Undervisningsministeriet efter indstilling fra nationalkommissionen blandt dennes medlemmer. Stk. 4. Nationalkommissionen udpeger fagudvalgets medlemmer efter indstilling fra udvalgsformanden. Et medlem af fagudvalget, som ikke er medlem af nationalkommissionen, udpeges for 2 år med mulighed for genudpegning. Stk. 5. Formanden indkalder udvalget til møde.
(Stk. 2)
§ 8. Nationalkommissionen kan nedsætte ad hoc-udvalg til løsning af specielle opgaver eller til drøftelse af særlige spørgsmål. Stk. 2. Formanden for ad hoc-udvalget udpeges af nationalkommissionen blandt formændene eller medlemmerne af fagudvalgene. En formand, der ikke er medlem af nationalkommissionen, kan deltage som observatør i nationalkommissionens og forretningsudvalgets møder.
(Stk. 3)
§ 9. Undervisnings ministeriet yder sekretariatsbistand til nationalkommissionen og dens udvalg. Sekretariatet deltager i nationalkommissionens og udvalgenes møder. Stk. 2. Sekretariatet ledes af en generalsekretær. Stk. 3. Sekretariatet forbereder alle møder i nationalkommissionen og dens udvalg og iværksætter dens beslutninger.
(Stk. 4)
§ 10. Bekendtgø relsen træder i kraft den 1. december 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves statut af juli måned 1998. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 3, beskikkes de medlemmer, der skal udpeges efter § 3, stk. 1, nr. 8, i 2006 for to år. Stk. 4. Ny formand udpeges blandt medlemmerne første gang i 2007.
Undervisningsministeriet, den 14. november 2005, den 14. november 2005 /Bertel Haarder Claus Ulrich Schousboe/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005