Bekendtgørelse om buskørsel

§ 1. Den, der er etableret på dansk område og udfører erhvervsmæssig personbefordring med en dansk indregistreret bus, skal have tilladelse hertil, jf. § 1, stk. 1, i lov om buskørsel. Stk. 2. Ved bus forstås et motorkøretøj, der er indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet. Det fratager ikke motorkøretøjets karakter af bus, at det i én af flere udførelser er nedstolet til højst 9 personer, føreren medregnet, med henblik på indretning til transport af bevægelseshæmmede. Stk. 3. En tilladelse gælder for erhvervsmæssig personbefordring med én bus. Hovedstadens Udviklingsråd, fælleskommunale trafikvirksomheder, amtskommuner og kommuner kan dog udføre rutekørsel på grundlag af én tilladelse.

§ 2. Erhvervsmæssig personbefordring må kun udføres af virksomheder, der er indehavere af tilladelse efter lovens § 1, stk. 1, og som til stadighed opfylder de krav, der følger af lovens §§ 12 og 13 samt denne bekendtgørelses 2. kapitel, herunder at den pågældende virksomhed

1. har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 5,
2. i faglig henseende er kvalificeret hertil, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 7, 1. led, og
3. opfylder vandelskravene i lovens § 12, stk. 1, nr. 6 og 7, 2. led. Stk. 2. Færdselsstyrelsen fungerer som tilsyns- og kontrolmyndighed og kan indhente oplysninger fra offentlige myndigheder samt anmode indehaveren om oplysninger med henblik på vurdering af, om de i stk. 1 nævnte krav er opfyldt. Såfremt det ikke dokumenteres, at indehaveren opfylder kravene, kan tilladelsen tilbagekaldes efter lovens § 14. Stk. 3. Kan det ikke dokumenteres, at indehaveren opfylder kravene i § 10, stk. 1, men er der på grundlag af virksomhedens økonomiske situation begrundet udsigt til, at kravene atter og vedvarende vil kunne opfyldes, kan Færdselsstyrelsen i ganske særlige tilfælde give en frist til opfyldelse heraf. Fristen kan ikke overstige et år.

§ 5. Kommunale/amtskommunale eller private institutioner eller botilbudsenheder kan tilladelsesfrit befordre personer, hvis passagererne er tilknyttet institutionen eller botilbudsenheden som patienter, elever, beboere, ansatte eller lignende samt eventuelt medfølgende personer med henblik på fysisk og psykisk bistand eller opsyn, hvis kørslen udføres vederlagsfrit og ikke udgør institutionens eller botilbudsenhedens primære formål. Stk. 2. Plejehjem, ældrecentre eller lignende botilbudsenheder kan tilladelsesfrit befordre personer, hvis passagererne er tilknyttet plejehjemmet, ældrecentret eller botilbudsenheden som beboere, herunder hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter, der har til formål at vedligeholde de pågældendes fysiske og psykiske færdigheder, samt ansatte, herunder eventuelt medfølgende personer med henblik på fysisk eller psykisk bistand eller opsyn, hvis kørslen udføres vederlagsfrit og ikke udgør plejehjemmets, ældrecentrets eller botilbudsenhedens primære formål. Udlejning og udlån af busser

§ 6. Den, der udlejer eller udlåner en bus uden fører til personbefordring, skal have tilladelse hertil, jf. lovens § 1 a. En tilladelse gælder for udlejning af én bus. Bestemmelsen i § 2 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Ikke-erhvervsdrivende foreninger, klubber og lignende sammenslutninger kan dog uden vederlag tilladelsesfrit udlåne busser til hinanden. Stk. 3. Hvis flere plejehjem, ældrecentre eller lignende botilbudsenheder er registreret som ejere af et motorkøretøj omfattet af § 1, stk. 1, kan befordring af de pågældende plejehjems, ældrecentres eller botilbudsenheders egne beboere samt hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på plejehjemmet, ældrecentret eller botilbudsenheden, der har til formål at vedligeholde de pågældendes fysiske og psykiske færdigheder, ske uden tilladelse.

§ 7. Udføres ikke-erhvervsmæssig kørsel i henhold til § 6, stk. 2, skal føreren under kørslen medbringe skriftlig erklæring fra Færdselsstyrelsen om, at der er tale om et låneforhold mellem ikke-erhvervsdrivende foreninger m.v. Erklæringen skal på forlangende forevises politiet. Stk. 2. Erklæringen udstedes til udlåneren efter ansøgning, som indsendes til Færdselsstyrelsen. Stk. 3. Den, der ansøger om erklæring, skal afgive enhver oplysning, som Færdselsstyrelsen anmoder om med henblik på vurdering af, om der er tale om låneforhold mellem ikke-erhvervsdrivende foreninger m.v . Færdselsstyrelsen kan herunder kræve, at der fremlægges oplysninger fra offentlige myndigheder. Chaufførvikarvirksomhed

§ 8. Den, der er etableret på dansk område og driver chaufførvikarvirksomhed ved erhvervsmæssigt at udleje chauffører, skal have godkendelse hertil, jf. lovens § 9, stk. 2. Godkendelsen gives i tilslutning til en tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, jf. § 1, stk. 1, eller en tilladelse hertil udstedt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Godkendelsen omfatter udlejning af chauffører til erhvervsmæssig personbefordring med de i § 1, stk. 1, nævnte køretøjer og til godstransport med motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt over 3.500 kg. Stk. 2. Godkendelsen kan kun opretholdes, så længe indehaveren har tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring eller tilladelse hertil udstedt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Stk. 3. Chaufførvikarvirksomheden skal til lejeren i forbindelse med udlejning af en chauffør udlevere en af Færdselsstyrelsen udfærdiget blanket i udfyldt stand, således at lejeren kan sikre sig, at den planlagte kørsel lovligt kan udføres af chaufførvikaren efter køre- og hviletidsbestemmelserne.

Udstedelse, fornyelse og bortfald af tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring og busudlejning samt godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed

Udstedelse, fornyelse og bortfald af tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring og busudlejning samt godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed

§ 10. Ansøgeren skal ved ansøgning om indtil to tilladelser kunne dokumentere at have egne kontante midler eller andre værdier på i alt mindst 150.000 kr. Ved ansøgning om yderligere tilladelser forhøjes beløbet med 40.000 kr. for hver ekstra tilladelse. Stk. 2. Ansøgeren skal ved ansøgning om godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed dokumentere at have egne kontante midler eller andre værdier på mindst 200.000 kr. udover de i stk. 1 anførte beløb for tilladelser. En tilladelsesindehaver fra et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde skal dokumentere at have kontante midler eller andre værdier på i alt mindst 200.000 kr. Stk. 3. Der kan i stedet stilles en sikkerhed med et nærmere af Færdselsstyrelsen fastsat beløb og indhold af et forsikringsselskab eller pengeinstitut. Sikkerheden skal beløbsmæssigt modsvare de i stk. 1 fastsatte krav til egenkapital. Stk. 4. En kommune eller en kommunal institution, der ansøger om tilladelse eller tilladelser, jf. stk. 1, eller godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed skal stille sikkerhed i overensstemmelse med reglen i stk. 3. Stk. 5. En ansøgning kan afslås, såfremt ansøgeren har forfaldne restancer til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Kravet om faglige kvalifikationer

§ 11. En ansøger anses for fagligt kvalificeret til at udføre erhvervsmæssig personbefordring, hvis vedkommende

1. har tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring,
2. er godkendt som ansvarlig leder af en buskørselsvirksomhed og er ansat som sådan, eller
3. inden for de seneste 10 år har gennemført et af Færdselsstyrelsen godkendt kursus og ved en skriftlig prøve dokumenteret færdigheder i de emner, der er angivet i bilaget til denne bekendtgørelse. Stk. 2. En ansøger kan fritages for det i stk. 1, nr. 3, nævnte kursus, hvis det godtgøres, at vedkommende igennem de seneste 5 år har haft en stilling med overordnede funktioner i en virksomhed, der udfører personbefordring. Det er samtidig en betingelse, at ansøgeren består en af Færdselsstyrelsen godkendt prøve og dermed dokumenterer færdigheder i de emner, der er angivet i bilaget til denne bekendtgørelse. Stk. 3. Færdselsstyrelsen kan udstede et certifikat til personer, der opfylder betingelserne i stk. 1. Certifikatet udstedes i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler vedrørende adgang til buskørselserhvervet. Stk. 4. Statsborgere fra medlemsstater i Den Europæiske Union kan opfylde betingelserne i henhold til stk. 1 ved for Færdselsstyrelsen at fremlægge et certifikat udstedt af myndighederne i den medlemsstat, hvoraf det fremgår, at betingelserne er opfyldt. Stk. 5. Bopælskravet i lovens § 12, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 2, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, anvendes ikke i det omfang andet følger af De Europæiske Fællesskabers regler om etablering og om arbejdskraftens frie bevægelighed eller tilsvarende regler i Aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

§ 13. En indehaver af en tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring eller en tilladelse hertil udstedt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde anses for fagligt kvalificeret til at drive chaufførvikarvirksomhed, hvis vedkommende inden for de seneste 10 år har gennemført et af Færdselsstyrelsen godkendt kursus og ved en skriftlig prøve dokumenteret færdigheder i de emner, der er angivet i bilaget til denne bekendtgørelse, herunder vikarudlejningsmodulet. Stk. 2. En tilladelsesindehaver skal dog alene gennemgå og bestå et af Færdselsstyrelsen godkendt vikarudlejningskursusmodul, såfremt vedkommende før 1. maj 2000

1. var godkendt som tilladelsesindehaver eller ansvarlig leder og fortsat er godkendt som sådan,
2. har gennemgået og bestået et af Færdselsstyrelsen godkendt kursus eller prøve, eller
3. har bestået den i § 11, stk. 2, nævnte prøve. Stk. 3. En tilladelsesindehaver fra et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde kan opfylde kravet i stk. 1 ved at dokumentere, at vedkommende i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde har gennemført et kursus, der giver kendskab til drift af chaufførvikarvirksomhed. Vandelskravet

§ 15. Er ansøgeren et selskab eller en anden juridisk person, skal vandelskravet og kravet om faglige kvalifikationer i lovens § 12, stk. 1, nr. 6 og 7, 1. led, opfyldes af den fysiske person, der faktisk og vedvarende som ansvarlig leder forestår virksomhedens buskørsel eller busudlejning. Denne skal tillige med selskabet opfylde kravet i lovens § 12, stk. 1, nr. 7, 2. led. Stk. 2. Filialer, der er oprettet her i landet af udenlandske aktieselskaber og anpartsselskaber, kan være indehavere af tilladelse og godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed efter loven.

Rutekørsel

Rutekørsel

§ 24. Reglerne i § 19 og §§ 21-23 finder tillige anvendelse ved udførelse af erhvervsmæssig personbefordring med motorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, og som benyttes til almindelig rutekørsel. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte motorkøretøj skal opfylde de særlige krav til indretning, som er fastsat for taxier. Stk. 3. Hvis det i stk. 1 nævnte køretøj tillige skal benyttes til taxikørsel, skal det endvidere opfylde de særlige krav, der gælder om udstyr for taxier. Stk. 4. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på busser indrettet til befordring af indtil 15 personer, føreren medregnet, der benyttes til både andre former for buskørsel end rutekørsel og taxikørsel, jf. bestemmelserne i lov om taxikørsel m.v.

Kontroldokument vedrørende international lejlighedsvis kørsel

Kontroldokument vedrørende international lejlighedsvis kørsel

§ 25. Kontroldokument (kørselsblad), der i henhold til bestemmelser fastsat af De Europæiske Fællesskabers eller internationale aftaler skal medbringes ved udførelse af lejlighedsvis international kørsel, samt kørselshæfte skal opbevares af virksomheden mindst 1 år. Fristen regnes for kontroldokumentets vedkommende fra udførelsen af den tur, for hvilken kontroldokumentet gælder, og for kørselshæftet fra udførelsen af den sidste tur, for hvilken kørselshæftet gælder. Sikring af føreren og andre, der medvirker ved international buskørsel

§ 26. Den, der efter lovens § 20 a, stk. 1 og 2, hæfter for udgifter, som en fører eller andre får i forbindelse med sygdom under kørsel i udlandet, yder den sikrede fuld refusion af udgifter til

1. lægehjælp,
2. lægeordineret ophold og behandling på almindelige sygehuse, herunder operationer og ambulancetransport,
3. lægeordineret medicin,
4. ekstraudgifter ved transport til køretøj med fastlagt rejserute som følge af, at den sikrede er blevet forsinket grundet lægebeordret sengeleje,
5. hjemrejse, der erklæres nødvendig af en læge, samt
6. hjembringelse af en sikret, der afgår ved døden. Stk. 2. Til tandlægehjælp i akutte tilfælde ydes refusion med maksimalt 500 kr. Herudover betales ekstraudgifter med maksimalt 500 kr. pr. dag til ekstraordinært hotelophold m.v., hvor behandling efter lægehenvisning kan ske på hotel.

§ 27. Den, der efter lovens § 20 a, stk. 3, hæfter for udgifter til retshjælp og lignende udgifter, der opstår under kørsel i udlandet, yder den sikrede fuld refusion af udgifter til advokatbistand og krav om sikkerhed til dækning af eventuelle erstatningskrav, som en udenlandsk myndighed stiller som betingelse for at give tilladelse til udrejse. Stk. 2. Herudover betales ekstraudgifter med maksimalt 500 kr. pr. dag til ekstraordinært hotelophold m.v., hvor den sikrede får påbud om ikke at forlade det land, hvor der verserer retssag imod ham, før retsafgørelsen foreligger, samt ekstraudgifter ved transport til køretøj med fastlagt rejserute som følge af, at sikrede er blevet forsinket som følge af retssagen.

§ 28. Den, der efter §§ 26 og 27 hæfter for udgifter i forbindelse med sygdom og til retshjælp m.v., kan opfylde det i lovens § 20 a, stk. 4, indeholdte krav om sikkerhedsstillelse ved

1. tegning af en forsikring i en forsikringsvirksomhed, der er undergivet den til enhver tid gældende lovgivning om forsikringsvirksomhed,
2. medlemskab af en organisation, der i henhold til en af Færdselsstyrelsen godkendt ordning garanterer for sine medlemmer, eller
3. oprettelse af en bankgaranti på et beløb af 50.000 kr. eller ved deponering i bank eller sparekasse af værdipapirer til en kursværdi af i alt 50.000 kr. Værdipapirerne skal opfylde de krav, som efter den til enhver tid gældende lovgivning gælder for anbringelse af umyndiges midler. Stk. 2. Ved kørsel inden for de nordiske lande samt ved lokalkørsel over den dansk-tyske grænse til og med en linje Hamburg - Lübeck - Rostock gælder det i stk. 1 angivne krav om sikkerhedsstillelse ikke.

Godkendelse af kurser

Godkendelse af kurser

§ 29. De i § 11, stk. 1, nr. 3, og § 13, stk. 1 og 2, nævnte kurser og udbydere heraf godkendes af Færdselsstyrelsen, såfremt kurserne opfylder de indholdskrav, der er angivet i bilaget til denne bekendtgørelse, og såfremt kurser og prøver skønnes at kunne udføres på betryggende måde. Stk. 2. Kursusudbyderne skal ved de afsluttende prøver anvende opgaver udarbejdet af Færdselsstyrelsen. Repræsentanter for Færdselsstyrelsen skal gives adgang til at overvære de afsluttende prøver. Stk. 3. Godkendelse af kurser og udbydere kan tilbagekaldes, såfremt kursusudbyderen groft eller gentagne gange har overtrådt vilkår for godkendelsen.

Dispensation

Dispensation

§ 31. Afgørelse i sager om tilladelse til international buskørsel træffes af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Afgørelse i sager om tilladelse til international rutekørsel mellem hovedstadsområdet og Skåne Len, herunder fastsættelse af vilkår for tilladelser, træffes af den i buslovens § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte myndighed. Stk. 3. Afgørelse i sager om tilladelse til international rutekørsel mellem Sønderjyllands Amt og Slesvig-Holsten, herunder fastsættelse af vilkår for tilladelser, træffes af Sønderjyllands Amtskommune eller den i amtskommunen oprettede fælleskommunale trafikvirksomhed. Stk. 4. Afgørelse i sager om tilladelse til international rutekørsel mellem Storstrøms Amt og Mecklenburg-Vorpommern, herunder fastsættelse af vilkår for tilladelser, træffes af Storstrøms Amtskommune eller den i amtskommunen oprettede fælleskommunale trafikvirksomhed. Straffebestemmelser

§ 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 519 af 14. juni 2004 om buskørsel.

Færdselsstyrelsen, den 5. januar 2005, den 5. januar 2005 /Carsten Falk Hansen Jan Lindeskov/

Fortegnelse over emner, der skal indgå i kursus, jf. § 11, stk. 1, nr. 3, og § 13, stk. 1.

Bilag 1 A. Borgerlig ret Ansøgeren skal bl.a.:

1. kende de vigtigste transportkontrakter, der anvendes inden for vejtransportvirksomhed, og de deraf følgende rettigheder og forpligtelser
2. være kvalificeret til at forhandle en transportkontrakt, så den bliver retsgyldig bl.a. med hensyn til transportbetingelserne
3. kunne bedømme en klage fra ordregiveren over skader, der er forvoldt passagererne eller deres bagage som følge af en færdselsulykke under befordringen, eller over skader som følge af den opståede forsinkelse, samt kunne vurdere, hvilke følger denne klage får for hans kontraktmæssige ansvar. B. Handelsret Ansøgeren skal bl.a.:
4. kende betingelserne og formkravene for at kunne drive handelsvirksomhed samt kende erhvervsdrivendes generelle forpligtelser (registrering, forretningsbøger osv.) samt følgerne af en konkurs
5. besidde et rimeligt kendskab til de forskellige former for handelsselskaber samt reglerne for deres oprettelse og drift. C. Arbejdsmarkeds- og sociallovgivning Ansøgeren skal bl.a.:
6. kende de for vejtransportsektoren relevante sociale institutioners rolle og funktion (fagforeninger, samarbejdsudvalg, personalerepræsentanter, arbejdsinspektører osv.)
7. kende arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til social sikring
8. kende de regler, der gælder for arbejdskontrakter, der indgås med forskellige arbejdstagerkategorier i vejtransportvirksomheder (kontraktformer, partnernes forpligtelser, arbejdsbetingelser og arbejdstid, ferie med løn, aflønning, ophævelse af kontrakt osv.)
9. kende bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3820/85, 1) bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3821/85 2) og de praktiske foranstaltninger til gennemførelse af disse forordninger. D. Skattelovgivning Ansøgeren skal bl.a. kende bestemmelserne om:
10. momsbelægning af transportydelser
11. vægtafgifter
12. afgifter på visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport, samt de brugsafgifter, der opkræves ved benyttelse af visse infrastrukturer
13. indkomstskat. E. Virksomhedsledelse i erhvervsmæssig og finansiel henseende Ansøgeren skal bl.a.:
14. kende retsforskrifterne og de praktiske regler for anvendelse af check, veksler, egenveksler, kreditkort og andre betalingsmidler eller -måder
15. kende de forskellige låneformer (banklån, remburs, kautionering, prioritet, leasing, leje, factoring osv.) samt de byrder og forpligtelser, de indebærer
16. vide, hvad en status er, hvordan den ser ud, og hvordan den fortolkes
17. kunne læse og fortolke en resultatopgørelse
18. kunne foretage en analyse af virksomhedens finansielle og rentabilitetsmæssige situation, bl.a. på grundlag af finansielle nøgletal
19. kunne lægge et budget
20. kende de forskellige bestanddele af virksomhedens kostpris (faste omkostninger, variable omkostninger, driftsmidler, afskrivninger osv.) og kunne foretage beregninger pr. køretøj, pr. tilbagelagt kilometer, pr. tur eller pr. ton

1. kunne udarbejde en skematisk fremstilling af hele personalets organisation inden for virksomheden, tilrettelægge arbejdsplaner osv.
2. kende principperne for marketing, salgsfremstød for transportydelser, udarbejdelse af kundekartotek, reklame, PR-virksomhed osv.
3. kende de forskellige forsikringsformer, der er karakteristiske for vejtransportvirksomheder (ansvarsforsikring, personskadeforsikring, tingsskadeforsikring, rejsegodsforsikring) samt de garantier og forpligtelser, de indebærer
4. kende de forskellige former for anvendelse af telematik på vejtransportområdet
5. kunne anvende reglerne for prisfastsættelse og prisdannelse inden for offentlig og privat personbefordring
6. kunne anvende reglerne om fakturering af serviceydelser i forbindelse med personbefordring ad landevej. F. Markedsadgang Ansøgeren skal bl.a.:
7. kende de faglige regler for vejtransport for fremmed regning, for leje af erhvervskøretøjer, for underentreprise, herunder reglerne for den officielle organisering af erhvervet, adgangen til det, tilladelser til vejtransport inden og uden for Fællesskabets område, og reglerne vedrørende kontrol og sanktioner
8. kende bestemmelserne om oprettelse af en vejtransportvirksomhed
9. kende de forskellige dokumenter, der kræves til udførelse af vejtransportydelser og være i stand til at indføre kontrolmetoder til sikring af, at der såvel i virksomhedens lokaler som i køretøjerne befinder sig de reglementerede dokumenter, der vedrører hver udført transport, bl.a. dokumenter vedrørende køretøjer, føreren, godset eller passagerernes bagage
10. kende reglerne vedrørende organiseringen af markedet for personbefordring ad landevej
11. kende reglerne for etablering af befordringsfaciliteter og være i stand til at udarbejde køreplaner. G. Teknisk og driftsmæssige forhold Ansøgeren skal bl.a.:
12. kende reglerne for køretøjers vægt og dimensioner i medlemsstaterne samt procedurerne for de særlige transporter, der ikke falder ind under disse regler
13. alt efter virksomhedens behov kunne vælge passende køretøjer samt de dertil hørende bestanddele (chassis, motor, transmissionssystemer, bremsesystemer osv.)
14. kende formaliteterne i forbindelse med godkendelse, indregistrering og syn af disse køretøjer
15. kunne vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes til bekæmpelse af luftforurening som følge af emissioner fra motorkøretøjer, samt til støjbekæmpelse
16. kunne udarbejde periodiske vedligeholdelsesplaner for køretøjerne og deres udstyr. H. Færdselssikkerhed Ansøgeren skal bl.a.:
17. kende de kvalifikationer, der kræves af det kørende personale (kørekort, sundhedsattester, duelighedsbeviser osv.)
18. kunne træffe foranstaltninger til sikring af, at førerne overholder gældende færdselsregler, forbud og begrænsninger i de forskellige medlemsstater (hastighedsbegrænsninger, forkørselsrettigheder, regler for standsning og parkering, lygteføring, vejskiltning osv.)
19. kunne udarbejde instrukser til førerne om kontrol af sikkerhedsbestemmelserne dels vedrørende transportmateriellets, udstyrets og ladningens tilstand, dels vedrørende forebyggende foranstaltninger

1. kunne indføre regler for, hvordan man skal forholde sig i ulykkestilfælde, og træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå en gentagelse af alvorlige ulykker eller overtrædelser
2. have alment kendskab til vejnettet i medlemsstaterne. Herudover skal kurset give ansøgeren kendskab til lejeforhold samt til drift af chaufførvikarvirksomhed, herunder forhold vedrørende markedsadgang, arbejdsgiveransvar, ansættelsesretlig lovgivning, arbejdsmiljølovgivning, arbejdsskadeforsikringslovgivning, sygdom og retshjælp samt overenskomster.
3. Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport (EFT L 370 af 31.12.1985, s. 1).
4. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8). Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1056/97 (EFT L 154 af 12.6.1997, s. 21).