Bekendtgørelse af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
LBK nr 1100 af 18/11/2005 (Rørledningsloven) Herved bekendtgøres lov nr. 291 af 10. juni 1981 om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat med de ændringer der følger af § 7 i lov nr. 254 af 8. juni 1983, § 1 i lov nr. 432 af 10. juni 1997, § 2 i lov nr. 74 af 12. februar 2002, § 1 i lov nr. 206 af 29. marts 2004 og § 3 i lov nr. 1427 af 22. december 2004.
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning i alle tilfælde, hvor transport - og energiministeren ikke inden ikrafttrædelsen har undtaget fra pligterne i henhold til § 2, stk. 1. 2)
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 3)
§ 4. Loven træder i kraft den 15. marts 2002.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 2005. Oversigt (indholdsfortegnelse)
§ 1. Med henblik på etablering af en rørledning med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter til transport af råolie og kondensat fra den sydvestlige del af det danske kontinentalsokkelområde i Nordsøen til Fredericia bemyndiges transport- og energiministeren til af statskassen at udvide aktiekapitalen i Dansk Olie & Naturgas A/S med et beløb på 1 mill. kr. Stk. 2. Transport- og energiministeren bemyndiges til i nødvendigt omfang at yde garanti af statskassen for betaling af renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i henhold til låneaftaler, som indgås af Dansk Olie & Naturgas A/S til finansiering af kapitalbehovet ved anlæg og drift af rørledningen med tilhørende faciliteter. Stk. 3. Transport- og e nergiministeren bestemmer efter forhandling med finansministeren de nærmere vilkår for ydelsen af garantier efter stk. 2, herunder godkender optagelse af inden- og udenlandske lån. Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om driften af rørledningen m. v. og udøver gennem energistyrelsen tilsyn med virksomheden. Stk. 5. Transport- og energiministeren kan pålægge ejer eller brugere af rørledningen eller enhver med andel i et felt, der har fået dispensation fra tilslutningspligten efter § 2, stk. 3, at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling efter denne lov og kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 6. Ved Dansk Olie & Naturgas A/S forstås i denne lov selskabet eller et af dette oprettet datterselskab.
§ 2. Enhver, der indvinder flydende kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde i Nordsøen, skal tilslutte produktionsanlæg til hovedrørledningen eller til en af Dansk Olie & Naturgas A/S anlagt stikledning samt anlægge de installationer og rørledninger, som tilslutningen på et af Dansk Olie & Naturgas A/S fastlagt tilslutningssted nødvendiggør. Råolie og kondensat indvundet på dansk kontinentalsokkel i Nordsøen, som er bestemt til raffinering eller afsætning i Danmark, skal transporteres igennem rørledningen. Stk. 2. Dansk Olie & Naturgas A/S har med de begrænsninger, der følger af rørledningens kapacitet, pligt til gennem ledningen at transportere råolie og kondensat indvundet på dansk kontinentalsokkelområde i Nordsøen. Dansk Olie & Naturgas A/S skal opretholde og drive sådanne faciliteter samt anlægge de stikledninger, som denne pligt nødvendiggør. Stk. 3. Transport- og energiministeren kan undtage fra pligterne i henhold til stk. 1 og 2 i tilfælde, hvor transport gennem rørledningen efter ministerens skøn må anses for uøkonomisk eller uhensigtsmæssig. Stk. 4. En undtagelse fra pligterne i henhold til stk. 1 er betinget af, at der til staten betales en afgift på 5 pct. af værdien af den produktion af råolie og kondensat, undtagelsen omfatter. Transport- og energiministeren kan midlertidigt eller varigt nedsætte denne afgift for enkelte producenter, hvor omstændighederne ved produktionen fra de enkelte felter taler herfor. Transport - og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af afgiften. Stk. 5. Dansk Olie & Naturgas A/S aftaler under forbehold af energistyrelsens godkendelse de nærmere vilkår for tilslutning og transport med brugerne. I tilfælde af uenighed fastsættes vilkårene af energiministeren.
§ 3. Enhver, der i medfør af § 2 har pligt til at tilslutte produktionsanlæg til rørledningen eller bruger den til transport af råolie eller kondensat, betaler til Dansk Olie og Naturgas A/S 1) et beløb til dækning af kapitalomkostningerne vedrørende finansiering af anlægget af olierørledningen med dertil hørende pumpe- og terminalfaciliteter samt eventuelle stikledninger og 2) et beløb til dækning af øvrige omkostninger ved driften af rørledningen beregnet pr. transporteret enhed råolie og kondensat. Stk. 2. Enhver, der har pligt til at tilslutte produktionsanlæg til rørledningen, betaler ud over de i stk. 1 nævnte beløb 5 pct. af værdien af produktionen af råolie og kondensat fra tilslutningspligtige felter. Stk. 3. Brugere af rørledningen, som ikke har pligt til at tilslutte produktionsanlæg til rørledningen, betaler ud over de i stk. 1 nævnte beløb 5 pct. af værdien af den transporterede råolie og kondensat. Stk. 4. De i stk. 1, nr. 1, nævnte kapitalomkostninger omfatter renter og øvrige finansieringsomkostninger på de optagne lån samt afdrag svarende til tilbagebetaling af lånene over 15 år. Stk. 5. Transport- og energiministeren skal godkende de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede beløb og fastsætter efter forhandling med Dansk Olie og Naturgas A/S og brugerne nærmere regler for beregningen, fordelingen og betalingen heraf. Ministeren kan for enkelte brugere, hvor omstændighederne ved produktionen fra enkelte felter taler herfor, tillade, at det i stk. 2 og 3 omhandlede beløb nedsættes. Stk. 6. Transport- og energiministeren kan med 6 måneders varsel bestemme, at betalingen af det i stk. 2 og 3 omhandlede beløb skal erlægges i form af råolie og kondensat.
§ 3 a. DONG A/S betaler til staten en afgift på 95 pct. af de i § 3, stk. 2 og 3, omhandlede beløb med fradrag af eventuel nedsættelse efter § 3, stk. 5. Stk. 2. Afgiften opgøres og betales månedligt. Afgiften erlægges senest ved udgangen af den måned, der følger efter den måned, hvori transporten af råolie og kondensat har fundet sted. Stk. 3. Transport- og energiministeren fastsætter nærmere regler for beregningen og betalingen af afgiften.
§ 4. Til etableringen af rørledningen m. v. kan transport- og energiministeren i det nødvendige omfang tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom. Stk. 2. Ekspropriation i henhold til stk. 1 finder sted efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 5. Dansk Olie & Naturgas A/ S skal erstatte skader, der forvoldes ved anlæg eller drift af rørledningen, selv om skaden er hændelig. Stk. 2. Har skadelidende ved forsæt eller grov uagtsomhed medvirket til skaden, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.
Energistyrelsen, den 18. november 2005, den 18. november 2005 /Ib Larsen Hanne Windemuller/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. november 2005