Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område\n(Regler om anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, behandling af klager, praksiskoordinering, amtskommunale brugerråd, handicapråd, statistik m.v.)
BEK nr 1127 af 25/11/2005 (Regler om anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, behandling af klager, praksiskoordinering, amtskommunale brugerråd, handicapråd, statistik m.v.) I medfør af § 2, stk. 4, § 37 a, stk. 4, § 41, stk. 1 og 3, § 48, stk. 2, § 52, stk. 1, § 58, § 74, § 84 og § 86 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005, som ændret ved § 1 og § 8 i lov nr. 574 af 24. juni 2005, og § 115, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 906 af 26. september 2005, fastsættes følgende:
Anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.v .
Anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.v .
(Stk. 2)
§ 1. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder ved behandling og afgørelse af sager efter:
- lov om social pension,
- lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
- lov om individuel boligstøtte,
- lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
- lov om aktiv socialpolitik,
- lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
- lov om social service,
- lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
- lov om delpension,
- lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling og
- lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre mv. Stk. 2. Lovens § 9 om handlekommune gælder ikke for lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v., idet det efter denne lov er pågældendes bopælskommune, der skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg.
(Stk. 3)
§ 2. Lovens §§ 10 - 12 og lovens kapitel 7, 8 og 10 samt kapitel 2, 3 og 5 i denne bekendtgørelse gælder, når det sociale nævn behandler og træffer afgørelse efter:
- lov om offentlig sygesikring,
- lov om en børnefamilieydelse, bortset fra sager om skattepligt efter kildeskattelovens § 1,
- lov om almene boliger m.v. og den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap,
- lov om repatriering,
- lov om inddrivelse af underholdsbidrag,
- lov om integration af udlændinge i Danmark,
- lov om folkeskolen (afgørelser om søskendemoderation og fripladser),
- lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse og
- lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner. Stk. 2. Lovens §§ 10 - 12 samt lovens kapitel 9 og §§ 67 – 70 og 72, stk. 1 og 6, samt kapitel 2, 4 og 5 i denne bekendtgørelse gælder, når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter de i stk. 1 nævnte love og efter lov om fleksydelse og lov om sygehusvæsenet. Ved behandling af en klage over en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen i medfør af § 8, stk. 2, i lov om sygehusvæsenet skal Ankestyrelsen indhente en udtalelse fra vedkommende amtsråd. Stk. 3. Lovens kapitel 9 og §§ 68 og 70, samt kapitel 4 i denne bekendtgørelse, gælder når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter
- lov om arbejdsskadesikring,
- lov om sikring mod følger af arbejdsskade,
- lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.,
- lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. og
- lov om erstatning til besættelsestidens ofre.
§ 3. I Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Bornholms Regionskommune varetager kommunalbestyrelsen de opgaver, som er henlagt til amtsrådene.
Fælles regler for behandlingen af klagesager
Fælles regler for behandlingen af klagesager
(Stk. 5)
§ 4. Klage over en kommunalbestyrelses afgørelse om personlig og praktisk hjælp og pleje efter §§ 71 og 72 i lov om social service skal ske til klagerådet, jf. § 75 h, i lov om social service. Der er ingen klagefrist. Klagerådet sender sin indstilling i sagen til kommunalbestyrelsen, der giver klageren besked om kommunalbestyrelsens afgørelse ud fra klagerådets indstilling. Stk. 2. Klage over et amtsråds afgørelse om personlig og praktisk hjælp og pleje efter §§ 71 og 72 i lov om social service skal ske til brugerrådet, jf. § 81, stk. 2, i lov om social service. Der er ingen klagefrist. Brugerrådet sender sin indstilling i sagen til amtsrådet, der giver klageren besked om amtsrådets afgørelse ud fra brugerrådets indstilling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelse efter stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., kan indbringes for de sociale klagemyndigheder efter de almindelige regler. Klagefristen er 4 uger, jf. lovens § 67. Stk. 4. Klage til de sociale klagemyndigheder, jf. stk. 3, indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden sender straks klagen videre uden at genvurdere, idet kommunalbestyrelsen eller amtsrådet med den ny afgørelse på baggrund af klagerådets eller brugerrådets indstilling har foretaget en genvurdering efter lovens § 66. Hvis der er nye oplysninger i klagen, skal der dog foretages en ny genvurdering, inden klagen sendes videre. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet skal i afgørelser efter §§ 71 og 72 i lov om social service oplyse, hvor klagen skal sendes til. Indsendelse af klager og genvurdering
(Stk. 3)
§ 5. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet, det sociale nævn og Den Sociale Sikringsstyrelse skal genvurdere en afgørelse, jf. dog § 4, stk. 4, som der klages over. Derfor skal klagen indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden skal i afgørelsen oplyse, hvor klagen skal sendes til. Stk. 2. Hvis klageren sender sin klage direkte til nævnet eller Ankestyrelsen, sendes klagen straks videre til 1. instansen med anmodning om genvurdering, med mindre klagefristen ikke er overholdt. Stk. 3. Hvis en klage ikke er indgivet inden for fristen, skal myndigheden straks sende klagen til ankeinstansen med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt.
(Stk. 2)
§ 6. Børn og unge-udvalgets afgørelser i sager om særlig støtte til børn og unge, jf. § 62, stk. 1, i lov om social service, skal ikke genvurderes, men sendes straks videre til Ankestyrelsen. Stk. 2. Det sociale nævns godkendelser af kommunalbestyrelsens og amtsrådets beslutninger efter §§ 109 a, 109 c og 109 d i lov om social service, jf. § 109 f, samt det sociale nævns afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e i lov om social service, jf. § 109 g, skal ikke genvurderes, men sendes straks videre til Ankestyrelsen.
(Stk. 3)
§ 7. Hvis myndigheden efter genvurderingen fuldt ud giver klageren medhold, sendes der en ny afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Stk. 2. Hvis myndigheden kun delvist kan give klageren medhold, skal klageren inden 4 uger meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14 dage til ankeinstansen med begrundelse for afgørelsen. Stk. 3. Hvis myndigheden ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for fristen på 4 uger på grund af, at der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal klageren have besked herom, og om hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet.
§ 8. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen med begrundelse til ankeinstansen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.
(Stk. 2)
§ 9. Hvis en klage efter en konkret vurdering må anses for hastende, skal myndigheden straks genvurdere sagen og give klageren meddelelse om resultatet. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes sagen straks til ankeinstansen. Stk. 2. Hvis klagen handler om, hvorvidt et aktiveringstilbud er rimeligt eller en anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning efter § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik er rimelig, skal myndigheden straks genvurdere afgørelsen og sende den med begrundelse for afgørelsen til formanden for nævnet, jf. § 18, stk. 2. Øvrige fælles regler
(Stk. 3)
§ 10. Når en klage modtages, afgør formanden eller ankechefen straks, om nævnet eller Ankestyrelsen er kompetent til at behandle klagen. Stk. 2. Hvis dette ikke er tilfældet, får klageren meddelelse om det, og så vidt muligt sendes klagen videre til den kompetente myndighed. Stk. 3. Formanden eller ankechefen påser, om klagefristen er overholdt. Hvis en klagefrist er overskredet, og der ikke er grundlag for at dispensere for overskridelsen, afvises klagen, og meddelelse herom sendes til klageren.
(Stk. 2)
§ 11. Formanden eller ankechefen sørger for, at sagen bliver forsvarligt oplyst og forberedt, herunder med hensyn til lægelige udtalelser og udtalelser fra andre sagkyndige, klageren samt eventuelle andre parter. Stk. 2. En sags parter, eller repræsentanter for disse, har ikke krav på at være til stede under mødet i nævnet eller i Ankestyrelsen jf. dog § 30.
§ 12. I ansøgningssager skal det sociale nævn eller Ankestyrelsen i den skriftlige bekræftelse efter lovens § 11 a, stk. 3, gøre klagere opmærksom på, at sagen vil blive afgjort på det foreliggende grundlag efter lovens § 11 b, hvis klageren gør indsigelse mod, at nævnet eller Ankestyrelsen indhenter oplysninger til brug for sagens behandling.
(Stk. 4)
§ 13. Nævnets og Ankestyrelsens afgørelser skrives ind i et beslutningsreferat. Et medlem kan kræve at få en kort begrundelse for sit standpunkt skrevet ned. Stk. 2. Afgørelser udfærdiges skriftligt med begrundelse. I afgørelser fra det sociale nævn skal angives, om det er et enigt nævn eller et flertal af nævnets medlemmer, der har truffet afgørelsen uden angivelse af navnene på de nævnsmedlemmer, der har deltaget i afgørelsen. Et medlems eventuelle begrundede særstandpunkt anføres kort i afgørelsen. Stk. 3. Nævnet og Ankestyrelsen har pligt til at informere Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet eller andre berørte ministerier om regler, som giver anledning til administrative vanskeligheder eller fortolkningstvivl. Stk. 4. Nævnet orienterer Ankestyrelsen om sine afgørelser af principiel eller generel betydning.
Det sociale nævn
Det sociale nævn
(Stk. 4)
§ 14. Samtlige medlemmer af nævnet deltager i afgørelser efter
- lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
- lov om aktiv socialpolitik, bortset fra sager om hjælp til enkeltudgifter efter lovens § 81, sager om hjælp til udgifter til sygebehandling m.v. efter lovens § 82 og sager om særlig hjælp vedrørende børn efter lovens § 83 og § 84,
- lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
- lov om social pension, bortset fra sager om personligt tillæg efter lovens § 14 og sager om helbredstillæg efter lovens § 14 a,
- lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., bortset fra sager om personligt tillæg efter lovens § 17 og sager om helbredstillæg efter lovens § 18,
- lov om delpension,
- § 99 i lov om social service om hjælp til biler og
- lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), bortset fra sager om hjælp i særlige tilfælde efter lovens kapitel 6. Stk. 2. Nævnet er beslutningsdygtigt, når formanden og 3 andre medlemmer er til stede. Stk. 3. I andre sager deltager ud over formanden medlemmet indstillet af henholdsvis kommuneforeningen, amtskommunen og De samvirkende Invalideorganisationer. Nævnet er i disse sager beslutningsdygtigt, når formanden og 2 andre medlemmer er til stede. Stk. 4. § 25 og § 28 om inhabilitet finder tilsvarende anvendelse i sager, som behandles i det sociale nævn. Sagsbehandlingen
§ 15. Formanden for det sociale nævn kan overlade formandskabet og sine øvrige beføjelser til medarbejdere fra sekretariatet.
(Stk. 3)
§ 16. Formanden bestemmer, at en sag kan afgøres uden forelæggelse i et møde, hvis formanden skønner, at der er tilvejebragt et forsvarligt grundlag, og at der ikke er tvivl om afgørelsen. Stk. 2. Formanden orienterer medlemmerne om nævnets praksis i disse sager. Stk. 3. Hvis en afgørelse, der er truffet uden forelæggelse i et møde, antages til behandling af Ankestyrelsen, skal sagen forelægges i et møde i nævnet, der kan fastholde den afgørelse, der tidligere er truffet eller træffe en ny afgørelse. Forenklet mødebehandling
§ 17. Sager, som formanden skønner egnet til forenklet mødebehandling, udsendes til medlemmerne med indstilling om afgørelsen. Disse sager drøftes på et møde, hvis et medlem anmoder herom. Foreløbige afgørelser
(Stk. 3)
§ 18. Formanden kan træffe en foreløbig afgørelse i tilfælde, hvor det skønnes, at der er tale om en pludseligt opstået trangssituation, hvor der kan ske en væsentlig skade for klageren, hvis sagen skal afvente mødebehandlingen. Stk. 2. Klage over afgørelser om rimeligheden af aktiveringstilbud eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik behandles efter stk. 1. Stk. 3. Formandens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for Ankestyrelsen, men skal hurtigst muligt behandles i et møde i nævnet. Det henstilles, at afgørelsen efter stk. 2 så vidt muligt behandles i et møde inden 14 dage.
§ 19. En afgørelse, der er truffet på et møde i det sociale nævn, kan kun ændres på et nyt møde i nævnet.
Ankestyrelsen
Ankestyrelsen
(Stk. 4)
§ 20. Afgørelser i sager efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel træffes på et møde, hvori der deltager 3 medlemmer og 2 ankechefer. Stk. 2. Socialministeren udpeger de 3 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, KL samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Stk. 3. På samme måde som i stk. 2 udpeges 3 stedfortrædere for hvert medlem. En af hver af stedfortræderne for de medlemmer, der er indstillet af Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening, udpeges efter indstilling fra henholdsvis en rederiorganisation og en organisation for søfarende. Stk. 4. I afgørelser om ret til dagpenge efter bekendtgørelsen om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel deltager de stedfortrædende medlemmer, der er udpeget efter stk. 3, 2. pkt. Endvidere deltager et medlem fra KL samt fra Københavns og Frederiksberg Kommuner. Forenklet mødebehandling m.v.
§ 21. Sager, der skal behandles efter lovens § 53, stk. 1, kan efter ankechefens bestemmelse afgøres ved forenklet mødebehandling. Sagen udsendes i så fald til medlemmerne med indstilling om afgørelsen og kan kun kræves drøftet på mødet, hvis et medlem giver Ankestyrelsen meddelelse herom.
§ 22. Hvis anmodningen kommer senere end 2 hverdage før det fastsatte møde, kan ankechefen udsætte sagen til afgørelse i et senere møde. Ankechefen kan, selv om fristen ikke er overholdt, tillade, at sagen behandles i det aktuelle møde. De almindelige regler om sagsbehandlingen i lovens § 53, stk.1, finder anvendelse i denne situation. Mødedeltager uden stemmeret m.v.
§ 23. Der kan på møderne uden stemmeret deltage konsulenter med særlig sagkundskab om de forhold, som sagerne vedrører. I sager afgjort af børn og unge-udvalget, hvor Ankestyrelsens afgørelser kan indbringes for domstolene efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, skal der på møderne deltage en konsulent uden stemmeret, der er kyndig i børne- eller ungdomspsykiatri.
§ 24. Parterne kan efter anmodning få oplyst navnet på formanden, de beskikkede medlemmer og lægekonsulenten, som deltager i sagens afgørelse. Inhabilitet
§ 25. Lægekonsulenterne må ikke gennem deres arbejde have kendskab til den, som sagen vedrører.
§ 26. Lægekonsulenterne må ikke medvirke ved behandlingen af en sag, hvor den, som sagen vedrører, er behandlet på en sygehusafdeling, som konsulenten har ansvaret for, selv om konsulenten ikke personligt har haft med behandlingen at gøre.
§ 27. Lægekonsulenter må ikke deltage i behandlingen af arbejdsskadesager efter lov om arbejdsskadesikring, lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.fl. eller lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., hvor et forsikringsselskab som lægekonsulenten er tilknyttet, er part. Lægekonsulenten må heller ikke tage del i behandlingen af arbejdsskadesager, som indtræffer på det sygehus, hvor lægen er ansat, og hvor sygehuset er selvforsikret i forhold til arbejdsskadeforsikringen.
§ 28. Hvis der i et ankemøde rejses tvivl om en deltagers eller den rådgivende lægekonsulents habilitet, afgøres det i ankemødet om pågældende er inhabil. Stk. 2. En deltager i ankemødet, deltager selv i afgørelsen af, hvorvidt pågældende er inhabil, jf. forvaltningslovens § 6, stk. 3, sidste punktum, sammenholdt med § 53, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Sagsbehandlingen
(Stk. 2)
§ 29. Ved behandlingen af arbejdsskadesager efter de love, der er nævnt i § 2, stk. 3, kan samtykke til at indhente oplysninger indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette. Stk. 2. Helbredsoplysninger kan indhentes fra sundhedspersoner, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger, når borgeren i den skriftlige bekræftelse er orienteret om, at det kan blive nødvendigt at indhente sådanne oplysninger og ikke har gjort indsigelse imod dette inden den fastsatte frist. Fremmøde
§ 30. I sager om særlig støtte til børn og unge, jf. § 62, stk. 1, i lov om social service, skal indehaveren af forældremyndigheden m.fl., barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig overfor Ankestyrelsen, jf. § 62, stk. 2 og 3, jf. § 123, stk. 4, i lov om social service.
Udgifter ved sagernes behandling
Udgifter ved sagernes behandling
§ 31. Kommunen, amtskommunen, statsamtet, Den Sociale Sikringsstyrelse og Ankestyrelsen betaler nødvendige udgifter til lægeerklæringer, undersøgelser, behandlinger, transport o. lign., som myndigheden pålægger borgeren eller klageren, og som ikke afholdes efter anden lovgivning.
Praksiskoordinering og vejledning
Praksiskoordinering og vejledning
(Stk. 2)
§ 32. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale love kan indbringes for Ankestyrelsen og de sociale nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Stk. 2. Det sociale nævn har pligt til inden for sit område at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale love kan indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen.
§ 33. Ankestyrelsen og nævnene gennemgår som led i opgaven med at koordinere praksis en række ensartede typer af sager i forhold til gældende ret, som fastlagt ved lov, bekendtgørelser og landsdækkende praksis. Samarbejde og vejledning
§ 34. Ankestyrelsen og nævnene samarbejder om praksiskoordineringen. Nævnene foretager efter drøftelse med Ankestyrelsen praksiskoordinering inden for amtet (Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Bornholms Regionskommune).
§ 35. Hvis Ankestyrelsens og nævnenes undersøgelser viser, at kommunernes og amtskommunernes praksis ikke er i overensstemmelse med gældende ret, skal de problemer, som undersøgelsen har vist, drøftes af Ankestyrelsen og nævnene med kommunerne og amtskommunerne. Ankestyrelsen kan tilsvarende drøfte resultatet af en undersøgelse af nævnenes praksis med nævnene.
(Stk. 2)
§ 36. Ankestyrelsen og nævnene kan ikke som led i opgaven med at koordinere praksis tage underinstansernes afgørelser op af egen drift. Stk. 2. Ankestyrelsen og nævnene kan dog i sager omfattet af § 47 i lov om social service tage sager op af egen drift.
(Stk. 2)
§ 37. Ankestyrelsen udsender generel vejledning om praksis inden for Ankestyrelsens kompetenceområde og offentliggør i anonymiseret form afgørelser, som har principiel eller generel betydning. Stk. 2. Ankestyrelsen yder af egen drift eller efter anmodning konkret vejledning til nævnene om styrelsens praksis samt om fortolkning af retsregler. Vejledning kan også ske i forbindelse med praksiskoordinering.
§ 38. De sociale nævn vejleder af egen drift eller efter anmodning inden for deres område kommunerne og amtskommunerne om praksis. Vejledningen kan også ske i forbindelse med praksiskoordinering.
Det Rådgivende Praksisudvalg
Det Rådgivende Praksisudvalg
(Stk. 4)
§ 39. Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis i afgørelser efter den sociale lovgivning, jf. lovens § 80. Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen og de sociale nævn har pligt til at foretage. Udvalget kan ikke behandle enkeltsager. Stk. 3. Ankestyrelsens chef er formand for udvalget, og Ankestyrelsen udpeger medlemmer efter indstilling fra de organisationer, kommuner, foreninger og myndigheder, der er nævnt i lovens § 81. Stk. 4. Ankestyrelsen er sekretariat for udvalget.
Brugerråd i amtskommunerne og i Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Bornholms Regionskommune
Brugerråd i amtskommunerne og i Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Bornholms Regionskommune
(Stk. 2)
§ 40. I hver amtskommune og i Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Bornholms Regionskommune nedsættes brugerråd, der er rådgivende for amtsrådet og de tre kommuner i sociale anliggender, der henhører under deres kompetence. Stk. 2. Initiativet til at nedsætte brugerrådene påhviler amtsrådene.
(Stk. 4)
§ 41. Brugerrådet består af indtil 7 medlemmer samt stedfortrædere. 3 medlemmer udpeges af De samvirkende Invalideorganisationer i amtskommunen. 2 medlemmer udpeges af amtsrådet efter forhandling med henholdsvis forældrebestyrelserne og forældrerådene som repræsentanter for forældre til børn på henholdsvis dag- og døgninstitutioner under amtskommunerne, jf. dog § 48. 1 medlem udpeges af amtsrådet efter forhandling med beboerrådene som repræsentant for beboere i amtskommunale botilbud efter lov om social service. Der kan yderligere af amtsrådet efter forhandling med brugergrupperne i amtskommunen udpeges 1 medlem som repræsentant for andre brugergrupper i amtskommunen. Stk. 2. Repræsentanter, der udpeges for de enkelte brugergrupper, skal have bopæl i amtskommunen, med mindre der er tale om repræsentanter for forældre til børn på lands- eller landsdelsdækkende institutioner. Amtsrådet skal, når der udpeges medlemmer, drage omsorg for, at repræsentationen er så bred og dækkende som muligt. Stk. 3. Medlemmer af amtsrådet kan ikke være medlemmer af brugerrådet, jf. dog § 48. Stk. 4. Brugerrådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode, dog således at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer udpeges. I særlige tilfælde kan De Samvirkende Invalideorganisationer og amtsrådet udpege andre medlemmer af brugerrådet inden udløbet af rådets 4-årige funktionsperiode. Brugerrådets opgaver
§ 42. Det påhviler amtsrådet at informere brugerrådet om udviklingen i amtskommunen inden for det sociale område og inden for tilgrænsende områder, der har betydning for rådets virksomhed.
§ 43. Brugerrådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter vedrørende sociale anliggender op til drøftelse og komme med forslag til initiativer herunder om samordning med andre områder inden for den amtskommunale forvaltning eller i amtets kommuner.
§ 44. Amtsrådet kan forelægge alle spørgsmål af mere generel eller principiel karakter vedrørende sociale anliggender og samordning med tilgrænsende områder for brugerrådet.
§ 45. Brugerrådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager, jf. dog § 4, stk. 2, og §§ 48 – 49. Brugerrådets forretningsorden
(Stk. 3)
§ 46. Brugerrådet udpeger selv sin formand og fastsætter sin forretningsorden. Stk. 2. Indkaldelse til møde kan ske på formandens, et medlems eller amtsrådets initiativ. Stk. 3. Amtsrådets orientering efter § 42 skal finde sted mindst 2 gange årligt.
(Stk. 3)
§ 47. Amtsrådet yder i fornødent omfang sekretariatsmæssig bistand til brugerrådet. Stk. 2. Amtsrådet kan beslutte, at brugerrådets medlemmer skal have diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16a i lov om kommunernes styrelse. Stk. 3. Amtsrådet afholder udgifterne ved brugerrådets virksomhed. Brugerrådets sammensætning ved behandling af klager
§ 48. Ved behandlingen af klager over afgørelser efter §§ 71 og 72, jf. § 81, stk. 2, i lov om social service, jf. § 4, stk. 2, tiltræder 2 medlemmer af amtsrådet brugerrådet. De 2 medlemmer, der er repræsentanter for forældre til børn på henholdsvis dag- og døgninstitutioner under amtskommunerne, deltager ikke i behandlingen af klagesager. Brugerrådets opgaver ved behandling af klager
§ 49. Rådet skal behandle og videreformidle klager over tildelingen af personlig og praktisk hjælp og pleje m.v. efter §§ 71 og 72 i lov om social service samt over omfanget og udførelsen af opgaverne. I rådets arbejde indgår en samlet vurdering af den enkeltes behov, set i lyset af boform, familiemæssig situation og eventuelle andre muligheder for at få afhjulpet de konkrete behov. Rådet har ikke kompetence til at omgøre amtsrådets afgørelser om hjælpen. Men rådet kan ved forelæggelse for amtsrådet udtale kritik, komme med forslag til og henstillinger om ændringer m.v. Rådet har mulighed for at tage alle spørgsmål på området vedrørende hjælp og pleje m.v. efter §§ 71 og 72 i lov om social service op til vurdering, både spørgsmål af generel karakter og spørgsmål, der udspringer af konkrete klager.
Handicapråd
Handicapråd
(Stk. 6)
§ 50. Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd. Stk. 2. Handicaprådet sammensættes af 3 – 7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer og 3 – 7 medlemmer, der repræsenterer kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer. Stk. 3. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald. Stk. 4. Handicaprådet skal sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap. Stk. 5. De Samvirkende Invalideorganisationer kan kun indstille personer, som har bopæl i kommunen. Hvis et medlem af handicaprådet flytter fra kommunen inden udløbet af handicaprådets funktionsperiode, indtræder stedfortræderen i handicaprådet og der udpeges en ny stedfortræder. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen beslutter, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for De Samvirkende Invalideorganisationer skal være repræsenteret i handicaprådet, blandt de 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen. Antallet af medlemmer, som repræsenterer lokale handicaporganisationer eller grupperinger kan ikke overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer.
(Stk. 2)
§ 51. Handicaprådet sammensættes således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som medlemmer, der repræsenterer kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode, dog således at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Handicaprådets opgaver
(Stk. 5)
§ 52. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer. Stk. 2. Handicaprådet kan tage kontakt med andre, herunder andre handicapråd og Det Centrale Handicapråd med henblik på at få belyst særlige temaer. Stk. 3. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Stk. 5. Handicaprådet kan i øvrigt beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om dets arbejde og forslag. Handicaprådets forretningsorden
(Stk. 3)
§ 53. Handicaprådet udpeger selv sin formand og fastsætter sin forretningsorden. Stk. 2. Indkaldelse til møde kan ske på formandens, to medlemmers eller kommunalbestyrelsens initiativ. Stk. 3. Indkaldelse til første møde efter kommunalvalget sker på kommunalbestyrelsens initiativ.
(Stk. 3)
§ 54. Kommunalbestyrelsen yder i fornødent omfang sekretariatsmæssig bistand til handicaprådet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til tegnsprogstolkning og anden handicapkompensation. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet.
Statistik
Statistik
(Stk. 2)
§ 55. Kommunerne og de sociale nævn skal til Ankestyrelsen indsende statistikoplysninger om afgørelser i sager om:
- Førtidspension.
- Invaliditetsydelse.
- Bistands- eller plejetillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse.
- Ændring af førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg. Stk. 2. For personer med ophold i udlandet indsender Den Sociale Sikringsstyrelse til Ankestyrelsen statistikoplysninger som anført i stk. 1.
(Stk. 3)
§ 56. Amtskommunerne og de sociale nævn indsender statistikoplysninger om afgørelser i sager om støtte til køb af bil m.v. efter § 99 i lov om social service til Ankestyrelsen. Stk. 2. Amtskommunerne indsender statistikoplysninger om brugere af boformer efter § 94 i lov om social service til Ankestyrelsen. Stk. 3. Amtskommunerne sørger for at offentlige og private godkendte døgntilbud indsender statistik og oplysninger vedrørende stofmisbrugere i døgnbehandling til Dansk Registrerings- og Informationssystem (DANRIS) under Center for Rusmiddelforskning.
(Stk. 2)
§ 57. Oplysningerne efter § 55 og § 56, stk. 1 og 2 skal afgives på særlige skemaer, som udsendes af Ankestyrelsen. Stk. 2. Skemaerne skal sendes til Ankestyrelsen samlet en gang om måneden og skal omfatte alle sager, der blev afsluttet den foregående måned. Afslutningsdatoen er den dato, hvor afgørelsen er sendt til ansøgeren. Samtidig sendes oplysninger om antallet af indgåede nye sager om pension m.v., jf. § 55, i afgørelsesmåneden. Særlig fremsendelsesblanket til opgørelse heraf udsendes af Ankestyrelsen. Blanketten og statistikskemaerne sendes senest den 7. i måneden efter afslutningsmåneden.
(Stk. 2)
§ 58. Kommunerne og Den Sociale Sikringsstyrelse skal indsende statistikoplysninger om udbetaling af personlige tillæg efter lov om social pension til Socialministeriet om:
- Beløbets størrelse.
- Antal modtagere inden for hver pensionistgruppe.
- Ydelsesart: varmetillæg, tandproteser og tandpleje, briller, fysioterapi, kiropraktorbehandling og fodpleje, medicintillæg, supplerende pension og andet. Stk. 2. Oplysningerne kan afgives over det fælleskommunale system for social pension i KMD efter indberetning til KMD af kommunernes statistikkoder for personlige tillæg.
(Stk. 2)
§ 59. De sociale nævn og Den Sociale Sikringsstyrelse indsender senest i februar måned hvert år en opgørelse til Ankestyrelsen over det foregående års sagsantal og gennemsnitlige sagsbehandlingstid fordelt på sagstyper og afgørelsesart. Stk. 2. Oplysningerne kan efter aftale med Ankestyrelsen afgives som led i de sociale nævns indberetning af antallet af ankesager.
Undersøgelser
Undersøgelser
(Stk. 2)
§ 60. Kommuner og amtskommuner har pligt til at medvirke med oplysninger til Ankestyrelsen og Servicestyrelsen ved særlige undersøgelser mv. Der medtages oplysninger om private, samt frivillige foreninger mv., der udfører opgaver på det sociale område. Endvidere medtages i fornødent omfang vurderinger af og beslutninger om den fremtidige udvikling. Stk. 2. Ankestyrelsen og Servicestyrelsen udsender tilbagemeldinger til de kommuner og amtskommuner, der har deltaget.
§ 61. I kommuner og amtskommuner, hvor beslutningskompetencen for dele af det sociale område er lagt til særlige organer, herunder lokaludvalg, eller kommunale fællesskaber, jf. §§ 60 og 65 d i lov om kommunernes styrelse, medvirker disse organer efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Andre funktioner i Ankestyrelsen
Andre funktioner i Ankestyrelsen
§ 62. Ankestyrelsen er sekretariat for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, for Arbejdsmarkedets Ankenævn og for Arbejdsmiljøklagenævnet.
Kommuners og amtskommuners indsendelse af oplysninger om det frivillige sociale område
Kommuners og amtskommuners indsendelse af oplysninger om det frivillige sociale område
§ 63. Kommuner og amtskommuner skal afgive oplysninger om deres samarbejde med frivillige sociale organisationer og deres støtte til frivilligt socialt arbejde. Oplysningerne indberettes en gang årligt inden den 1. april til Socialministeriet eller til den, som Socialministeriet udpeger.
§ 64. Socialministeren kan anmode udvalgte kommuner eller amtskommuner om at afgive supplerende oplysninger om indsatsen på særlige indsatsområder. De særlige indsatsområder udvælges af socialministeren efter drøftelse med de kommunale parter og Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde.
Ikrafttrædelsesbestemmelse
Ikrafttrædelsesbestemmelse
(Stk. 3)
§ 65. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I kommuner, som ikke sammenlægges, nedsættes handicapråd efter lovens § 37 a, den 1. april 2006. I de kommuner, som sammenlægges, nedsættes et fælles handicapråd for den sammenlagte kommune den 1. april 2006. Handicaprådet nedsættes første gang for perioden 1. april 2006 til 31. december 2009. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 413 af 3. juni 2004 om retssikkerhed og administration på det sociale område ophæves.
Socialministeriet, den 25. november 2005, den 25. november 2005 /Eva Kjer Hansen Aksel Meyer/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005