Bekendtgørelse om deklaration af elektricitet til forbrugerne
BEK nr 1147 af 05/12/2005 I medfør af § 63 a, stk. 2-5, § 68 a, § 84, stk. 2 og 3, og §§ 88, 90 og 92 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, fastsættes:
Bekendtgørelsens anvendelsesområde, definitioner
Bekendtgørelsens anvendelsesområde, definitioner
(Stk. 2)
§ 1. Elhandelsvirksomhederne skal i overensstemmelse med denne bekendtgørelse meddele deklarationer om brændselssammensætning og miljøpåvirkning for deres levering af elektricitet til forbrugerne. Stk. 2. I denne bekendtgørelse anvendes følgende definitioner:
- Med en elhandelsvirksomhed forstås en virksomhed, som sælger elektricitet til forbrugere, herunder en virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed.
- Med brændselssammensætning forstås hver energikildes bidrag til sammensætningen af brændsler, der er anvendt til at producere den leverede elektricitet.
- Med miljøpåvirkning forstås nærmere angivne påvirkninger af miljøet som følge af den sammensætning af brændsler, som er anvendt til at producere den leverede elektricitet.
- Med brændsler forstås energikilder af enhver art, som er medgået til produktion af elektricitet.
- Med VE-elektricitet forstås elektricitet, som er fremstillet som nævnt i § 1 i bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet.
- Med annoncering forstås, at elhandelsvirksomheden udsender annoncer, reklamer og andet salgsfremmende materiale i elektronisk eller trykt form til forbrugeren med tilbud om levering af elektricitet.
Meddelelse af deklarationer til forbrugerne
Meddelelse af deklarationer til forbrugerne
(Stk. 3)
§ 2. Elhandelsvirksomhederne skal meddele deklarationer med de oplysninger om brændselssammensætning og miljøpåvirkning for elektricitet, som er nævnt i bilag 1. Deklarationerne skal være generelle som nævnt i § 3 eller individuelle som nævnt i § 4. Stk. 2. Oplysningerne i deklarationerne skal angå elhandelsvirksomhedens levering af elektricitet i det foregående kalenderår til forbrugerne i det pågældende sammenhængende elforsyningssystem. Stk. 3. Elhandelsvirksomhederne skal ajourføre deklarationerne senest den 1. maj hvert år med oplysninger for det seneste foregående kalenderår.
(Stk. 2)
§ 3. En elhandelsvirksomhed skal anvende en generel deklaration, som er udarbejdet af den systemansvarlige virksomhed som nævnt i § 6, med mindre elhandelsvirksomheden ifølge bestemmelserne i § 4 skal udarbejde individuel deklaration. Stk. 2. En elhandelsvirksomhed, som skal udsende en generel deklaration, skal uændret anvende den udfyldte deklaration, som den systemansvarlige virksomhed har offentliggjort.
(Stk. 3)
§ 4. En elhandelsvirksomhed skal anvende en individuel deklaration, hvis virksomheden ved fakturering ved eller annoncering som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 7, oplyser, at virksomhedens levering af elektricitet har en særlig brændselssammensætning eller miljøpåvirkning, som adskiller sig fra almindelige leveringer af elektricitet i det sammenhængende elforsyningssystem. Individuelle deklarationer udarbejdes som nævnt i § 7. Stk. 2. Hvis en elhandelsvirksomhed, som leverer flere kategorier af elektricitet til forbrugerne, oplyser om en særlig brændselssammensætning eller miljøpåvirkning for en af disse kategorier som nævnt i stk. 1, skal virksomheden også udarbejde individuelle deklarationer for sine øvrige kategorier af elektricitet. Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed udarbejder standardskemaer til brug for elhandelsvirksomhedernes individuelle deklarationer og offentliggør skemaerne på sin hjemmeside. Elhandelsvirksomheden udfylder standardskemaet med de oplysninger, som virksomheden udarbejder efter § 7.
(Stk. 4)
§ 5. Elhandelsvirksomhederne skal offentliggøre deres gældende deklarationer på deres offentligt tilgængelige elektroniske hjemmesider. Stk. 2. Elhandelsvirksomheden skal udsende deklarationen i elektronisk eller trykt form til sine forbrugere en gang årligt samtidig med udsendelsen af den endelige faktura for den senest afsluttede forbrugsperiode. Hvis deklarationen ikke medsendes i samme brev eller elektroniske meddelelse som fakturaen, skal fakturaen indeholde oplysning om, hvorledes deklarationen bliver fremsendt. Stk. 3. Elhandelsvirksomheden skal ved annoncering som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 7, medsende deklarationen eller bringe en henvisning til, at deklarationen er offentliggjort på virksomhedens hjemmeside. Stk.4. Deklarationer forsynes med elhandelsvirksomhedens navn, logo og adresse.
Fastsættelse af oplysninger i deklarationer
Fastsættelse af oplysninger i deklarationer
(Stk. 5)
§ 6. Den systemansvarlige virksomhed udarbejder senest den 1. april hvert år en generel deklaration for levering af elektricitet i det sammenhængende elforsyningssystem. Deklarationen udarbejdes på grundlag af elproduktionen i det senest afsluttede kalenderår i pågældende elforsyningssystem med korrektion for elektricitet leveret til og fra andre forbundne elforsyningssystemer. Stk. 2. Ved udarbejdelsen anvender den systemansvarlige virksomhed
- oplysninger og data for brændselssammensætning og miljøpåvirkning ved indenlandsk elproduktion,
- opgørelser over udveksling af elektricitet med tilgrænsende elforsyningssystemer i udlandet og data for brændselssammensætning og miljøpåvirkning i disse lande, samt
- standardværdier for miljøpåvirkninger ved forskellige energikilder på grundlag af de metoder, som den systemansvarlige virksomhed anvender ved udarbejdelsen af den årlige miljøberetning i medfør af elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 9. Stk. 3. Ved udarbejdelsen af den generelle deklaration skal den systemansvarlige virksomhed fradrage indenlandske elleveringer ifølge individuelle deklarationer, hvis disse leveringer i det pågældende år udgør mindst 2,0 % af de samlede indenlandske elleveringer. Stk. 4. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter retningslinier for udarbejdelsen af den generelle deklaration. Stk. 5. Den systemansvarlige virksomhed udarbejder et standardskema for generelle deklarationer og udfylder dette med de oplysninger, som er udarbejdet som nævnt ovenfor. Den generelle deklaration offentliggøres på den systemansvarlige virksomheds hjemmeside.
(Stk. 3)
§ 7. Elhandelsvirksomheder, som ifølge § 4 skal udarbejde individuelle deklarationer, udarbejder disse deklarationer senest den 1. maj hvert år. Deklarationerne udarbejdes på grundlag af elhandelsvirksomhedens levering af elektricitet i det seneste foregående kalenderår til forbrugerne i pågældende elforsyningssystem. Stk. 2. Ved udarbejdelsen af deklarationen skal elhandelsvirksomheden særskilt opgøre brændselssammensætning for den andel af elleveringen, som adskiller sig fra almindelige leveringer af elektricitet i det sammenhængende elforsyningssystem. For andre andele opgøres brændselssammensætningen forholdsmæssigt svarende til den generelle deklaration. Stk. 3. Ved opgørelse af miljøpåvirkninger skal elhandelsvirksomheden anvende de i § 6, stk. 2, nr. 3, nævnte standardværdier for miljøpåvirkning.
(Stk. 5)
§ 8. Når en elhandelsvirksomhed opgør brændselssammensætning for den andel af elleveringen, som adskiller sig fra almindelige leveringer af elektricitet i det sammenhængende elforsyningssystem som nævnt i § 7, stk. 2, skal virksomheden dokumentere oplysningerne som nævnt i stk. 2-4. Stk. 2. Ved VE-elektricitet, som er omfattet af fællesskabsregler om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet, skal elhandelsvirksomheden dokumentere brændselsanvendelsen ved oprindelsesgarantier udstedt i medfør af disse regler. Stk. 3. En oprindelsesgaranti kan kun bruges som dokumentation efter stk. 2, hvis ihændehaveren af beviset for oprindelsesgarantien anmoder den systemansvarlige virksomhed om at notere i registret over oprindelsesgarantier, at beviset skal anvendes som dokumentation som nævnt i stk. 2. Anmodningen skal indgives senest den 1. februar i det år, hvor deklarationen udarbejdes. Stk. 4. Ved elektricitet, som ikke omfattes af fællesskabsregler om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet, skal elhandelsvirksomheden dokumentere brændselsanvendelsen ved kontrakter for virksomhedens køb af pågældende mængde elektricitet eller på anden fyldestgørende måde. Stk. 5. Den systemansvarlige virksomhed udarbejder retningslinier for dokumentation som nævnt i stk. 2-4.
(Stk. 3)
§ 9. Elhandelsvirksomheden skal udarbejde en redegørelse for, hvorledes oplysningerne i en individuel deklaration er beregnet. Stk. 2. Elhandelsvirksomheden opbevarer dokumentation som nævnt i § 8 i 5 år efter udsendelsen af deklarationen. Stk. 3. Redegørelsen og den individuelle deklaration fremsendes til den systemansvarlige virksomhed senest den 1. maj hvert år.
Oplysningspligt, godkendelse af retningslinier, tilsyn, klageadgang m.v.
Oplysningspligt, godkendelse af retningslinier, tilsyn, klageadgang m.v.
§ 10. Elhandelsvirksomheder og elproducenter skal efter anmodning meddele den systemansvarlige virksomhed alle oplysninger, som denne virksomhed finder nødvendige ved varetagelsen af opgaver, som påhviler virksomheden efter denne bekendtgørelse.
(Stk. 3)
§ 11. Den systemansvarlige virksomhed sender senest den 1. februar 2006 sine retningslinier for udarbejdelse af den generelle deklaration, jf. § 6, stk. 4, til Energistyrelsen. Tillige fremsendes senere ændring af retningslinierne senest den 1. februar i det år, hvor ændringen får virkning. Energistyrelsen meddeler senest 4 uger efter modtagelsen, hvorvidt retningslinierne kan godkendes. Stk. 2. Den systemansvarlige virksomheds retningslinier for dokumentation, jf. § 8, stk. 5, og standardskemaer til brug for deklarationer samt senere ændringer i disse skal forelægges for Energistyrelsen til forudgående godkendelse. Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed offentliggør godkendte retningslinier på sin hjemmeside.
§ 12. Den systemansvarlige virksomhed fører tilsyn med rigtigheden af oplysninger i individuelle deklarationer. Den systemansvarlige virksomhed kan i medfør af elforsyningslovens § 63 a, stk. 6, påbyde berigtigelse af oplysninger, som er foreskrevet ifølge denne bekendtgørelse, når det påvises, at oplysningerne er urigtige eller vildledende.
(Stk. 2)
§ 13. Klage over afgørelser truffet af den systemansvarlige virksomhed efter § 12 indgives skriftligt til Energistyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Stk. 2. Energistyrelsens afgørelser efter stk. 1 og § 11, stk. 1 og 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Straffebestemmelser
Straffebestemmelser
(Stk. 2)
§ 14. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som 1) overtræder bestemmelserne i §§ 2-5 om udarbejdelse, udsendelse og anden offentliggørelse af deklarationer eller 2) afgiver urigtige oplysninger til brug i deklarationer eller urigtige oplysninger om forhold i øvrigt, hvorom vedkommende er forpligtet til at give oplysninger efter bestemmelser i denne bekendtgørelse, eller undlader at afgive sådanne oplysninger. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttrædelse m.v.
Ikrafttrædelse m.v.
(Stk. 2)
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 2005. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på udarbejdelse af generelle deklarationer fra og med 2005 og udarbejdelse af individuelle deklarationer fra og med 2006.
Transport- og Energiministeriet, den 5. december 2005, den 5. december 2005 /Ib Larsen Flemming G. Nielsen/
Oplysninger i deklarationen
Bilag 1 Brændselssammensætning i sidste kalenderår Følgende brændsler skal angives:
- Kul, brunkul
- Naturgas
- Vind, vand og sol
- Affald, biomasse, biogas
- Olie, orimulsion
- Atomkraft Miljøpåvirkning i sidste kalenderår Følgende miljøpåvirkninger skal angives: Emissioner til luften: CO2 (kuldioxid – drivshusgas) CH4 (Metan) N2 O (Lattergas) SO2 (Svovldioxid) NOx (Kvælstofilte) NMVOC (Uforbrændte) CO (Kulilte) Partikler Restprodukter: Kulflyveaske Kulslagge Gips TASP Bioaske/-slagge Affaldsslagge RGP (røgrensningsprodukt fra affaldsanlæg) Radioaktivt affald
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005