Bekendtgørelse om uddannelse i fødevarehygiejne
BEK nr 1185 af 05/12/2005 I medfør af § 38, § 49, stk. 1 og § 60, stk. 3-5 i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer og efter bemyndigelse fra ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsættes:
§ 1. For alle fødevarevirksomheder gælder, at den, der er ansvarlig for fødevarevirksomheden, skal sikre, at personer, der håndterer fødevarer, overvåges og instrueres og/eller uddannes i fødevarehygiejne, så det står i rimeligt forhold til det arbejde, de udfører.
(Stk. 2)
§ 2. Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om uddannelse i fødevarehygiejne og supplerer det i § 1 nævnte generelle krav om overvågning, instruktion og/eller uddannelse. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter detailvirksomheder, som i henhold til fødevarelovgivningen skal autoriseres eller registreres, og som behandler og markedsfører fødevarer.
(Stk. 2)
§ 3. Den, der er ansvarlig for en fødevarevirksomhed omfattet af denne bekendtgørelse, skal sikre, at personer, som behandler fødevarer, gennemfører en uddannelse med certifikat i fødevarehygiejne etableret efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. dog stk. 2 og § 4. Stk. 2. Personer, som behandler et begrænset varesortiment, hvor råvarerne og behandlingen er af en sådan karakter, at den sundhedsmæssige risiko ved behandling og servering er begrænset, kan i stedet for den i stk. 1 nævnte uddannelse gennemføre en af Fødevarestyrelsen fastsat basisuddannelse i fødevarehygiejne, jf. dog § 5.
§ 4. Det i § 3 nævnte krav om uddannelse gælder ikke for personer, som
- er under 18 år,
- udelukkende foretager behandling af fødevarer, som ikke er forbundet med hygiejniske problemer,
- udelukkende foretager behandling af fødevarer i fødevarevirksomheder, der serverer for 12 personer eller derunder, i form af servering for faste spisegæster, eksempelvis kantinevirksomhed, pensionater, institutioner og lignende,
- udelukkende foretager behandling af fødevarer i fødevarevirksomheder, der serverer morgenmad i forbindelse med overnatning, når antallet af gæster ikke overstiger 12 personer,
- har gennemført en uddannelse inden for fødevareområdet eller har deltaget i kursus i fødevarehygiejne på mindst samme niveau som nævnt i § 3, stk. 1, eller
- er ansat i eller har etableret fødevarevirksomhed før 1. januar 1997, såfremt der ikke efterfølgende sker ansættelse i eller etableres anden fødevarevirksomhed.
§ 5. Det i § 3, stk. 2 nævnte krav om basisuddannelse gælder ikke for personer, som
- udelukkende foretager den i § 3, stk. 2, nævnte behandling og som ved deltagelse i kursus eller ved beskæftigelse med behandling i en fødevarevirksomhed har erhvervet viden om fødevarehygiejne på mindst samme niveau som nævnt i § 3, stk. 2, eller
- udelukkende foretager den i § 3, stk. 2, nævnte behandling i lokaliteter i en fritids- eller idrætsforening, hvis primære formål ikke er at drive fødevarevirksomhed.
(Stk. 2)
§ 6. Den i § 3 nævnte uddannelse i fødevarehygiejne skal være påbegyndt senest 3 måneder efter ansættelses- eller etableringsstart. Personer, som først fylder 18 år efter ansættelses- eller etableringsstart, skal senest 3 måneder efter, at de er fyldt 18 år påbegynde den i § 3 nævnte uddannelse. Stk. 2. Fødevareregionen kan i særlige tilfælde tillade, at uddannelsen ikke er påbegyndt inden for den i stk. 1 nævnte 3 måneders frist.
(Stk. 2)
§ 7. Fødevarestyrelsen kan godkende uddannelser i fødevarehygiejne, etableret af virksomheder, organisationer og andre, som erstatning for de i § 3 nævnte uddannelser. Uddannelserne skal være på mindst samme niveau som de i § 3 nævnte uddannelser. Stk. 2. Ansøgningen med relevante oplysninger om den pågældende uddannelse indsendes til Fødevarestyrelsen.
§ 8. Fødevarestyrelsen kan træffe bestemmelse om, at visse faggrupper ikke er omfattet af kravet om uddannelse med certifikat i fødevarehygiejne eller basisuddannelse i fødevarehygiejne, hvis de gennem deres uddannelse har erhvervet sig særlig viden om hygiejne, som gør dem i stand til på hygiejnisk forsvarlig måde at behandle fødevarer.
§ 9. Fødevareregionerne kan dispensere fra det i § 3 nævnte krav om uddannelse, hvis dette ikke giver anledning til hygiejniske problemer i følgende tilfælde:
- I virksomheder, hvor en person er under fuld overvågning af hygiejneuddannet personale, og hvor
- a) personen er i jobtræning, beskæftigelsestilbud eller lignende, og derfor ikke udfylder en egentlig jobfunktion eller,
- b) personen inddrages i madlavning af pædagogiske eller terapeutiske hensyn.
- I leve- og bomiljøer med mere end 12 og op til max. 20 beboere.
- Ved behandling af fødevarer i tog, busser og fly samt til besætninger i skibe.
- Når personer/elever på produktionshøjskoler, højskoler o.lign. hjælper til i køkkenet eller laver mad til eleverne selv.
(Stk. 3)
§ 10. Med bøde straffes den, der
- overtræder § 1, § 3 eller § 6, stk. 1,
- tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 6, stk. 2, § 7, stk. 1 eller § 9. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 3. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 og 2 skal der udover de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til virksomhedernes omsætning.
(Stk. 2)
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 94 af 21. februar 2002 om uddannelse i fødevarehygiejne.
Fødevarestyrelsen, den 5. december 2005, den 5. december 2005 /Anders Munk Jensen Vibeke Ø. Tarpgaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005