Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder
BEK nr 119 af 24/02/2005 I medfør af § 85, stk. l, og § 86, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, som ændret ved lov nr. 1380 af 20. december 2004, lov nr. 134 af 20. marts 1976 om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v., og § 110, stk. 5, og § 111 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 45, stk. 21 og § 47, stk. 1 i lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november 2003, som ændret ved lov nr. 1380 af 20. december 2004, § 13, stk. 2, i repatrieringsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004, som ændret ved lov nr. 1380 af 20. december 2004, § 14, stk. 2, og § 15, stk. 3, i lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som ændret ved lov nr. 1380 af 20. december 2004, og § 16, stk. 10 i lov nr. 193 af 23. marts 2004 om børnepasningsorlov, som ændret ved lov nr. 1380 af 20. december 2004, samt § 64, stk. 1, og § 75 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 30. juni 2003, som ændret ved lov nr. 1380 af 20. december 2004, fastsættes:
Anvendelsesområde
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen anvendes for udbetaling af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision af regnskaber for udgifter omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra staten, efter følgende love:
- Lov om social service.
- Lov om social pension.
- Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
- Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
- Lov om børnepasningsorlov.
- Lov om individuel boligstøtte.
- Lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. §§ 62 og 74, stk. 1-5.
- Lov om boliger for ældre og personer med handicap § 5 a, stk. 3 og 4, og § 16, stk. 3-6.
- Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
- Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
- Lov om aktiv socialpolitik.
- Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
- Lov om delpension.
- Lov om integration af udlændinge i Danmark.
- Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
- Repatrieringsloven.
Bogføring, kontoplan og betingelser for statsrefusion og tilskud
Bogføring, kontoplan og betingelser for statsrefusion og tilskud
(Stk. 2)
§ 2. Kommuner og amtskommuner skal foretage en fuldstændig og løbende bogføring af samtlige udgifter og indtægter, der i årets løb afholdes eller modtages i henhold til de love og lovbestemmelser, som bekendtgørelsen omfatter, jf. § 1. Stk. 2. Konteringen skal følge de regler, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner «.
§ 3. For at opnå statsrefusion eller tilskud skal følgende betingelser være opfyldt:
- Ydelsen eller tilskuddet skal være tildelt i overensstemmelse med lovgivningen.
- Udgifterne skal være bogført i overensstemmelse med konteringsreglerne.
- Kravene i denne bekendtgørelse skal være opfyldt.
Administrationsudgifter m.v. på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område
Administrationsudgifter m.v. på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område
(Stk. 5)
§ 4. Kommuner og amtskommuner afholder endeligt udgifter til rådgivning, tilsyn og administration m.v., som finder sted i forvaltningen, samt uden for forvaltningen i tilknytning til eller som led i et tilbud eller udbetaling af en ydelse eller et tilskud, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 2. Udgifterne i stk. 1 omfatter udgifter til vejledning, sagsbehandling, det individuelle kontaktforløb, udarbejdelse af jobplaner, konsulentstøtte, lægeerklæringer, regnskabsføring og revision, særlig tilrettelagt rådgivning eller vejledning evt. tilrettelagt som opsøgende arbejde m.v. Stk. 3. Tolkeudgifter i forbindelse med en kommunes eller amtskommunes generelle vejledningsforpligtelse er en ikke-refusionsberettigende administrationsudgift, uanset om tolkebistanden vedrører døve/tunghøre eller personer med et andet sprog. Udgifter til tolkebistand, der er et nødvendigt led i en i øvrigt refusionsberettigende foranstaltning, anmeldes til refusion efter samme regler, som gælder for foranstaltningen. Stk. 4. Amtskommunen kan anmelde følgende udgifter i amtskommunale og private boformer efter §§ 93 a og 94 i lov om social service til refusion:
- Telefon.
- Annoncer til stillingsopslag.
- Sædvanlige forsikringer.
- Abonnement hos redningstjeneste eller anden kørsel.
- Afskrivning af den nedskrevne værdi ved begyndelsen af regnskabsåret 1986 for biler anskaffet før 1. januar 1986.
- Sædvanlig kilometergodtgørelse (statens takster) for biler anskaffet efter 1. januar 1986 til dækning af anskaffelse og vedligeholdelse af bil til de ansatte.
- Amtskommunens udgifter til personale, der er tilknyttet amtskommunale boformer og boformer i privat regi efter §§ 93 a og 94 i lov om social service, og som udfører administrationsarbejde som led i den daglige drift af boformen. Stk. 5. Kommunen kan anmelde udgifter til gratis advokatbistand efter § 60 i lov om social service til refusion.
Udgifter på Socialministeriets område vedrørende boformer efter §§ 93 a og 94 i lov om social service
Udgifter på Socialministeriets område vedrørende boformer efter §§ 93 a og 94 i lov om social service
§ 5. Staten yder refusion af amtskommunens udgifter vedrørende boformer efter §§ 93 a og 94 i lov om social service, når personale, lokaler, inventar, maskiner, materiel m.v. i boformen har været udnyttet hensigtsmæssigt, og udgifterne ligger på et rimeligt niveau i forhold til udnyttelsesgraden.
(Stk. 3)
§ 6. For udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformer efter §§ 93 a og 94 i lov om social service, hjemtager amtskommunen statsrefusion efter lovens § 131, stk. 2. Stk. 2. Benytter en kommune pladser i et tilbud i forbindelse med en boform efter §§ 93 a og 94 i lov om social service, jf. stk. 1, mod betaling til amtskommunen for de benyttede pladser, kan amtskommunen ikke hjemtage statsrefusion for disse pladser. Stk. 3. Kun sædvanlige udgifter til vederlag for arbejde (arbejdsdusør), der udføres som amtskommunal foranstaltning, kan anmeldes til statsrefusion. Personaleudgifter
§ 7. Udgifter til personale kan anmeldes til refusion i overensstemmelse med personalenormering og stillingsbeskrivelser i boformen. Lønudgifter anmeldes til refusion i henhold til gældende offentlig overenskomst inkl. overenskomstmæssig arbejdsmarkedspension for de enkelte ansættelsesområder.
(Stk. 2)
§ 8. Den del af udbetalte pensioner, der modsvarer tidligere henlæggelser til en amtskommunal pensionsfond, er ikke refusionsberettigede. Stk. 2. I det omfang, det ikke er muligt eller vil kræve en betydelig administrativ indsats at dokumentere størrelsen af henlæggelserne nævnt i stk. 1, vil der kunne foretages en skønsmæssig beregning.
§ 9. Amtskommunen kan anmelde udgifter til kortvarige efteruddannelseskurser eller orienterende kurser i øvrigt til personalet på boformer efter §§ 93 a og 94 i lov om social service til refusion. Udgifter til en kompetencegivende uddannelse, herunder videreuddannelse, er ikke refusionsberettigende. Ejendomsudgifter
(Stk. 2)
§ 10. Som driftsudgifter vedrørende fast ejendom kan amtskommunen anmelde udgifter til:
- Kapitalomkostninger ved forrentning og afskrivning af anlægssummen, jf. § 11, stk. 4-6.
- Vedligeholdelse, jf. § 12, stk. 1.
- Udskiftning og supplerende indkøb af mindre udgiftskrævende inventar, jf. § 13.
- Skatter og afgifter vedrørende ejendommen.
- Forsikringer vedrørende ejendommen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Selvforsikrede amtskommuner kan ikke anmelde beløb, som træder i stedet for forsikringspræmie til refusion.
(Stk. 6)
§ 11. Anlægsudgifter, herunder udgifter ved om- og tilbygninger og ved alle foretagne vedligeholdelsesarbejder i umiddelbar forbindelse hermed, kan ikke anmeldes til refusion, men danner grundlag for refusion af kapitalomkostningerne ved forrentning og afskrivning, jf. § 10, af anlægssummen eller anskaffelsessummen regnet fra ibrugtagelsen. Stk. 2. Anlægsudgifter består af
- grundudgifter,
- håndværkerudgifter og
- omkostninger, herunder renter af investeret egenkapital indtil ibrugtagelsen. Stk. 3. Som anlægsudgifter betragtes udgifter til
- anskaffelse af inventar i forbindelse med boformens ibrugtagning,
- supplerende indkøb af inventar i det regnskabsår, hvori foranstaltningen er taget i brug, og i det følgende regnskabsår,
- anskaffelse af maskiner til produktion og mere udgiftskrævende inventar, herunder større husholdningsmaskiner og køkkenelementer m.v.,
- bygningsarbejder, jf. § 12, stk. 2, og
- installationer i ejendommen, herunder varmeanlæg, tilslutning til fjernvarme og større antenneanlæg. Stk. 4. Afskrivningsgrundlaget for anlægsudgifterne for boformer taget i brug efter 1. januar 1986 fastsættes med et beløb svarende til anlægssummen eller anskaffelsessummen ved fuld belåning som annuitetslån med en fast årlig ydelse svarende til den påregnede anvendelsesperiode, dog højst 30 år. For ejendomme taget i brug før 1. januar 1986 skal afskrivningsgrundlaget fastsættes således, at der i anlægssummen eller anskaffelsessummen fradrages eventuelle afskrivninger efter de før 1. januar 1986 gældende regler (saldoværdien). Afskrivningsgrundlaget lægges til grund, uanset om det er lavere end den offentlige ejendomsvurdering. Stk. 5. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto på ibrugtagelsestidspunktet og tilskrives årligt. Grundlaget for beregning af renten er det endeligt afsluttede byggeregnskab. For ejendomme, der er taget i brug efter 1. januar 1986 og før 1. januar 1991, fastsættes renten til Nationalbankens diskonto på ibrugtagelsestidspunktet plus 3,5 procentpoint og tilskrives årligt. For ejendomme taget i brug før 1. januar 1986 benyttes en rente på 10,5 pct. Stk. 6. Det oprindelige afskrivningsgrundlag, jf. stk. 4, kan ændres ved senere udgifter til udvidelse, forbedringer eller nyanskaffelser. Derudover kan det oprindelige afskrivningsgrundlag kun ændres med Socialministeriets samtykke, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
(Stk. 2)
§ 12. Udgifter til ordinær og ekstraordinær vedligeholdelse af fast ejendom kan anmeldes til refusion i det regnskabsår, arbejdet er udført. Det er en betingelse, at arbejdet er af væsentligt omfang og efter sagkyndigt skøn er nødvendigt. Stk. 2. Udgifter til bygningsarbejder betragtes som anlægsudgifter, når de er af en sådan karakter og et sådant omfang, at de kan sidestilles med en ombygning eller en fornyelse. Det samme gælder vedligeholdelsesarbejder, som står i umiddelbar forbindelse med om- og tilbygning.
§ 13. Mindre udgiftskrævende udskiftninger og supplerende indkøb af inventar, som finder sted i det andet regnskabsår efter ibrugtagelse og følgende år anmeldes til refusion som driftsudgift. Indtægter
(Stk. 4)
§ 14. Ved anmeldelse af udgifter til refusion, skal følgende indtægter fradrages:
- Lejeindtægter, herunder fra personale.
- Indtægter ved salg af produkter, udskiftet inventar m.v.
- Indtægter af lokaler og lign.
- Beboerbetaling for ophold.
- Betaling for forplejning.
- Pladsbetaling fra kommuner, jf. § 6.
- Tilskud m.v. Stk. 2. Bonusindtægter, rabatter m.v. fradrages på den udgiftskonto, de vedrører. Stk. 3. Følgende indtægter skal ikke fradrages:
- Gaver, testamentsgaver, legatfundats m.v.
- Indtægter fra indsamlinger og arrangementer reserveret til formål uden for boformens daglige drift. Udgifter i forbindelse med arrangementer skal dækkes af indtægterne herfra. Såfremt en disposition bevirker øgede udgifter for amtskommunen, må dennes samtykke indhentes forud for dispositionen.
- Renter af midler i nr. 1 og 2. Stk. 4. Renter af boformens kassebeholdninger tilkommer amtskommunen. Sygebehandling
§ 15. Udgifter til lægetilsyn, sygeplejerskeassistance, medicin og tandlægebehandling m.v. kan anmeldes til refusion i det omfang, den offentlige sygesikring ikke dækker.
Vilkår for tilskud på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område efter integrationsloven samt lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Vilkår for tilskud på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område efter integrationsloven samt lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Stk. 4)
§ 16. Grundtilskuddet efter integrationslovens § 45, stk. 4, ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter vedrørende udlændinge, der i medfør af integrationslovens § 16 tilbydes et introduktionsprogram. Grundtilskuddet ydes også til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter til udlændinge, der i medfør af integrationslovens § 21, stk. 3, eller § 23, stk. 4, ikke tilbydes en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Stk. 2. Grundtilskuddet ydes til den kommune, der efter registrering i Det Centrale Personregister er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. integrationslovens § 4 og § 10. Stk. 3. Grundtilskuddet ydes i den 3-årige introduktionsperiode. Tilskuddet ydes for den første måned af introduktionsperioden for udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for inden den 16. i måneden, ellers udbetales grundtilskuddet først fra den efterfølgende måned. Tilskuddet ydes for den sidste måned af introduktionsperioden for udlændinge, som kommunen har ansvaret for efter den 15. i måneden, ellers udbetales grundtilskuddet kun for den foregående måned. Stk. 4. Hvis udlændingen flytter til en anden kommune, ydes grundtilskuddet til denne kommune efter reglen i stk. 3. Resultattilskud
(Stk. 8)
§ 17. Resultattilskud efter integrationslovens § 45, stk. 17, nr. 1, kommer til udbetaling, hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode har gennemført den danskuddannelse, som den pågældende er indplaceret på og har bestået uddannelsens afsluttende prøve, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Prøven skal være bestået senest ved første prøvetermin efter den treårige introduktionsperiodes afslutning. Tilmeldingen til prøven skal være foretaget inden den treårige introduktionsperiodes afslutning. Stk. 2. Resultattilskud efter stk. 1, kan kun komme til udbetaling for prøver, der er bestået fra og med den 1. januar 2004. Stk. 3. Resultattilskud efter integrationslovens § 45, stk. 17, nr. 2, kommer til udbetaling, hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode kommer i ordinær ustøttet beskæftigelse. Beskæftigelsen skal have en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder i gennemsnitligt mindst 20 timer om ugen. Beskæftigelsen skal være påbegyndt inden den treårige introduktionsperiodes afslutning. Stk. 4. I opgørelsen af beskæftigelsen, jf. stk. 3, kan kun medregnes beskæftigelse, der er påbegyndt fra og med den 1. juli 2003. Stk. 5. I tilfælde, hvor antallet af timer i beskæftigelse efter stk. 3, ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, finder reglerne om omregning til timer i lov om arbejdsløshedsforsikring tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Resultattilskud efter stk. 1 og 3, udbetales kun for udlændinge, som har fået udarbejdet en individuel kontrakt efter reglerne i integrationslovens § 19. Stk. 7. Resultattilskuddene efter stk. 1 og 3, udbetales til den kommune, der på det tidspunkt, hvor den pågældende ansættes første gang i den 6 måneders beskæftigelsesperiode eller består danskprøven, er ansvarlig eller ved introduktionsperiodens afslutning har været ansvarlig for integrationsindsatsen. Resultattilskud, som udløses i 1. halvår af 2005, udbetales ligeledes til den kommune, der pådet tidspunkt, hvor den pågældende ansættes første gang i den 6 månedersbeskæftigelsesperiode eller består danskprøven, er ansvarlig eller vedintroduktionsperiodens afslutning har været ansvarlig forintegrationsindsatsen. Tilskud efter stk. 3 ydes, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt. Stk. 8. Hvert af tilskuddene efter stk. 1 og 3, kan kun komme til udbetaling én gang. Tilskud vedrørende udlændinge, der modtager et introduktionsprogram
(Stk. 7)
§ 18. Et fuldt introduktionsprogram udgør 37 timer om ugen inkl. forberedelse. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, stk. 8 og stk. 11, ydes for udlændinge, der har deltaget i et fuldt introduktionsprogram på gennemsnitlig mindst 30 timer om ugen ekskl. forberedelse inden for et tilskudskvartal. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, ydes endvidere for udlændinge, der har deltaget i et introduktionsprogram på gennemsnitlig mindst 20 timer om ugen ekskl. forberedelse inden for et tilskudskvartal, hvis det ved lægeerklæring eller en psykologerklæring er dokumenteret, at den pågældende udlænding ikke kan deltage i et fuldt program på grund af særlige forhold. Stk. 2. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, 1. pkt., ydes for udlændinge, der modtager tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, i det første år efter introduktionsprogrammets påbegyndelse. Tilskuddet skal dække udgifter i form af danskuddannelse efter integrationslovens § 21 og tilbud efter integrationslovens §§ 23 a-d. Stk. 3. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, nr. 1, ydes for udlændinge, som modtager tilbud om virksomhedspraktik efter integrationslovens § 23 b eller ansættelse med løntilskud efter integrationslovens § 23 c. Det er en betingelse for at modtage tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, nr. 1, at tilbuddet efter integrationslovens §§ 23 b og 23 c udgør mindst halvdelen af den del af introduktionsprogrammet, som vedrører tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, opgjort inden for et tilskudskvartal. Stk. 4. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, nr. 2, ydes for udlændinge, som modtager tilbud om vejledning og opkvalificering efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Der ydes dog ikke tilskud for udlændinges deltagelse i højskoleophold. Det er en betingelse for at modtage tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, nr. 2, at tilbuddet efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 1 og 2 udgør mindst halvdelen af den del af introduktionsprogrammet, som vedrører tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, opgjort inden for et tilskudskvartal. Stk. 5. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 7, ydes i én måned for hver udlænding, som deltager i ordinær uddannelse efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 3, og som ydes støtte i form af en mentorfunktion efter integrationslovens § 23 d. Stk. 6. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 8, ydes for hver udlænding, der ikke er berettiget til at modtage introduktionsydelse, og som modtager tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter integrationslovens §§ 23 b eller 23 c. Tilskuddet ydes under forudsætning af, at udlændingen er tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. integrationslovens § 23, stk. 5. Der kan højest ydes tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 8, i 9 måneder. Stk. 7. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 10, ydes for hver mindreårig uledsaget asylansøger med opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil den mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år, eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der ydes ikke programtilskud efter integrationsloven samtidig med tilskud efter integrationslovens § 45, stk.10.
(Stk. 17)
Stk. 8. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 11 ydes for hver måned en kommune giver tilbud om særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 4. Dette tilskud kan højest ydes i 3 måneder. For hver måned staten yder dette tilskud, fragår en måned i den sidste del af den samlede periode, hvori staten yder tilskud. Stk. 9. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 14, ydes for udlændinge, der har deltaget i danskuddannelse på gennemsnitligt mindst 15 timer ekskl. forberedelse om ugen inden for et tilskudskvartal. Stk. 10. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 15, ydes for udlændinge, der har deltaget i danskuddannelse efter integrationslovens § 22 på gennemsnitligt mindst 5 timer om ugen ekskl. forberedelse inden for et tilskudskvartal. Stk. 11. Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 16, 1. pkt., ydes for hver udlænding, der ansættes uden løntilskud og som modtager danskuddannelse efter integrationslovens § 22 eller som deltager i opkvalificering efter integrationslovens § 24 a, i gennemsnitligt mindst 10 timer om ugen ekskl. forberedelse inden for et tilskudskvartal Tilskud efter integrationslovens § 45, stk. 16, 2. pkt., ydes i op til tre måneder for hver udlænding, der ansættes uden løntilskud, og som får støtte i form af en mentorfunktion. Det er en betingelse, at danskuddannelsen og/eller det opkvalificerende forløb sammen med beskæftigelsen skal udgøre mindst 37 timer om ugen ekskl. forberedelse. Stk. 12. Det gennemsnitlige antal timer til danskuddannelse inden for tilskudskvartalet, jf. stk. 2-4, stk. 6 og stk. 8-11, opgøres i forhold til de skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter. Stk. 13. Som grundlag for opgørelsen af antal timer under introduktionsprogrammet, jf. stk. 1-4, stk. 6 og stk. 8-11, anvendes det antal timer, som den enkelte kommunes udgifter til danskuddannelse efter integrationslovens §§ 21 og 22, tilbud efter integrationslovens § 23, stk. 1, og opkvalificering efter integrationslovens § 24 a er beregnet i forhold til. Stk. 14. For udlændinge, som henholdsvis påbegynder, færdiggør eller afbryder et introduktionsprogram i løbet af et tilskudskvartal, kan den gennemsnitlige ugentlige aktivitet, jf. stk. 1 og stk. 9-11, opgøres inden for en kalendermåned. Stk. 15. Tilskud efter stk. 1-11 ydes også i friperioden og måneder med helligdage, herunder fridage i forbindelse med helligdage. Stk. 16. Tilskud efter stk. 1-11 ydes for den første programmåned ved start af et introduktionsprogram inden den 16. måned, ellers ydes tilskuddet først fra den efterfølgende måned. Tilskud ydes for den sidste programmåned ved afslutning af et introduktionsprogram efter den 15. måned, ellers ydes tilskuddet kun for den foregående måned. Stk. 17. Hvis udlændingen flytter til en anden kommune, der godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, udbetales tilskuddet til denne kommune efter reglen i stk. 16. Tilskud efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Stk. 6)
§ 19. Tilskud efter § 15, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ydes for personer, som deltager i danskuddannelse, og som ikke er omfattet af integrationsloven, eller er forsikret ledig, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Der skal foretages en løbende kontrol af, at tilskudsopgørelsen ikke omfatter udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og forsikrede ledige der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. stk. 1. Stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1 ydes til den kommune, som efter registrering i Det Centrale Personregister er den enkelte kursists bopælskommune. Hvis en kursist fraflytter kommunen, kan fraflytningskommunen hjemtage tilskud efter stk. 1 for antallet af de skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter gennemført indtil tidspunktet for fraflytning. Såfremt fraflytningskommunen afholder udgifter til lærerstøttede, skemalagte undervisningsaktiviteter efter tidspunktet for fraflytningen, og tilflytningskommunen ikke refunderer disse udgifter, kan disse aktiviteter ligeledes indgå i opgørelsen. Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 1 opgøres ud fra skemalagte lærerstøttede undervisnings-aktiviteter. Som grundlag for opgørelsen af skemalagte undervisningsaktiviteter anvendes antallet af skemalagte lærerstøttede timer/lektioner, som kommunen har forudbetalt i form af modultakster eller andet, eller har forpligtiget sig til at betale for hos udbyderen af danskuddannelse. Stk. 5. I tilfælde af, at en kursist udebliver fra de skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter, som kommunen har forpligtet sig til at betale for, jf. stk. 4, kan kommunen hjemtage tilskud i op til tre måneder efter udeblivelsen er konstateret. Der kan dog maksimalt indregnes den skemalagte lærerstøttede aktivitet, som kommunen har forpligtet sig til at betale for. Stk. 6. Det er en forudsætning for hjemtagelse af tilskud, at kommunen kan dokumentere, at der er foretaget en systematisk opfølgning på de månedlige indberetninger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisternes fremmøde til undervisningen. Kommunernes registrering via Udlændingeinformationsportalen
§ 20. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fastsætter retningslinier for kommunernes registrering via Udlændingeinformationsportalen (UIP) af oplysninger om det tilbudte introduktionsprogram, tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsprogram og eventuelle undtagelser fra tilbud om introduktionsprogram.
Kommunernes og amtskommunernes refusionsberettigende udgifter med tilbagebetalingspligt
Kommunernes og amtskommunernes refusionsberettigende udgifter med tilbagebetalingspligt
(Stk. 5)
§ 21. En ydelse med tilbagebetalingspligt anmeldes fuldt ud til refusion, når den udbetales. Tilbagebetalinger skal, når de indgår, føres til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter. Stk. 2. Hvis en person, der har modtaget en ydelse med tilbagebetalingspligt flytter til en anden kommune, skal denne kommune sørge for inddrivelsen og afregne indbetalte beløb én gang årligt til den tidligere opholdskommune, der fører betalingen til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter. Stk. 3. Hvis et beløb, der har været holdt uden for refusionsordningen, tilbagebetales til en kommune, holdes tilbagebetalingen uden for refusionsordningen. Stk. 4. Beløb, der kræves tilbagebetalt på grund af modtagerens forhold, behandles som beskrevet i stk. 1 og 2, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Rejser kommunen overfor en boligstøttemodtager krav om tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget boligstøtte, fradrages kravet herom i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter i det kvartal, hvori tilbagebetalingskravet rejses. Staten refunderer kommunens eventuelle tab, når det konstateres, at tilbagebetalingskravet ikke kan inddrives. Ved refusionen anvendes den refusionssats, der gælder for det pågældende år efter § 75 i lov om individuel boligstøtte.
Udgifter til udlændinge på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område
Udgifter til udlændinge på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område
§ 22. Kommunens og amtskommunens udgifter til udlændinge, jf. § 133 i lov om social service, § 107 i lov om aktiv socialpolitik, § 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 11 samt § 75, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte, og § 62 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan anmeldes til statsrefusion.
(Stk. 3)
§ 23. Udgifter i forbindelse med optagelse i et døgnophold (boformer eller foranstaltninger), jf. lov om social service, § 133, stk. 2 og 3, opgøres som den gennemsnitlige udgift pr. plads, der kan anmeldes til statsrefusion. Der skal dermed ikke foretages en særskilt opgørelse af foranstaltningens udgifter til udlændinge. Stk. 2. Ved amtskommunale foranstaltninger og boformer, hvor amtskommunen har ret til refusion, hjemtager amtskommunen tillige refusion for kommunens andel af udgifterne efter lov om social service. Ved kommunale foranstaltninger og boformer, hvor kommunen har ret til refusion, hjemtager kommunen tillige refusion for amtskommunens andel af udgifterne efter lov om social service. Stk. 3. Ejendomsudgifter i daginstitutioner opgøres som 9 procent af institutionens driftsudgifter, og en forholdsmæssig andel heraf kan anmeldes til refusion.
§ 24. Når en udlænding optages i en foranstaltning eller boform, jf. § 23, hvor opholdskommunen har ret til mellemkommunal refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hjemtager opholdskommunen statsrefusionen for udgifter efter lov om social service. Eventuelt resterende udgifter hjemtages fra den tidligere opholdskommune.
§ 25. Når der ydes hjælp til en familie, hvor hjælpen til kun den ene ægtefælle er omfattet af udlændingebestemmelserne, jf. § 22, skal udgifterne konteres på en sådan måde, at det er muligt at udskille den andel, der gælder udlændingen. Hjælp til fællesbørn fordeles med halvdelen til hver af forældrene. Udgifter til hjælp, der alene vedrører den anden ægtefælle, kan ikke anmeldes til statsrefusion som udgifter til udlændinge.
§ 26. Når en asylansøger indgår ægteskab med en person, der er dansk statsborger eller har permanent opholdstilladelse i Danmark uden at være omfattet af § 133 i lov om social service, § 107 i lov om aktiv socialpolitik eller § 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ægteparret herefter har behov for hjælp, er der ikke adgang til refusion efter § 133 i lov om social service, § 107 i lov om aktiv socialpolitik eller § 124 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Opkrævning af børnebidrag
Opkrævning af børnebidrag
(Stk. 2)
§ 27. Opkrævning af forskudsvis udbetalte børnebidrag hos den bidragsskyldige skal ske efter reglerne i kapitel 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 2. Tilsidesættelse af reglerne i kapitel 3 i loven, jf. stk. 1, vil efter omstændighederne kunne medføre, at retten til statsrefusion bortfalder. Opkrævning af børnebidrag i Danmark
(Stk. 4)
§ 28. Den kommune, der udbetaler et bidrag, skal opkræve bidraget, hvis den bidragsskyldige bor i kommunen. Bor den bidragsskyldige i en anden kommune, skal udbetalingskommunen sende anmodning om opkrævning af bidraget til opholdskommunen. Opholdskommunen kvitterer for modtagelse af anmodningen. Stk. 2. Indbetalte bidrag fra den bidragsskyldige indtægtsføres i den kommune, der opkræver bidraget, og fradrages i denne kommunes løbende opgørelse vedrørende statsrefusion. Stk. 3. Flytter den bidragsskyldige, skal den kommune, der opkræver bidrag hos den bidragsskyldige, sende sagen om opkrævning og en specifikation af det skyldige bidrag til den nye opholdskommune. Den nye opholdskommune skal kvittere for, at sagen er modtaget, jf. stk. 1, og den tidligere opholdskommune skal samtidig give udbetalingskommunen meddelelse om, at sagen er oversendt. Stk. 4. Dør den bidragsskyldige, skal den kommune, der opkræver bidrag hos den bidragsskyldige, straks underrette udbetalingskommunen om dødsfaldet.
Dokumentations- og registreringssystemet i kommunerne og amtskommunerne
Dokumentations- og registreringssystemet i kommunerne og amtskommunerne
(Stk. 2)
§ 29. Det påhviler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet at sikre, at kommunen eller amtskommunen har etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling, udbetaling og regnskabsaflæggelse for ydelser eller tilskud omfattet af denne bekendtgørelse, herunder for de anvendte edb-systemer, samt at der er etableret betryggende og dokumenterede interne kontroller. De opstillede retningslinier for dokumentations- og kvalitetskontrol, herunder retningslinier for personalemæssig adskillelse må ikke fraviges. Stk. 2. Hvis en kommune ved registrering af sagen og beregning af ydelsen eller tilskuddet anvender et edb-system, eller hvis databehandlingen helt eller delvis foretages af andre end den dataansvarlige kommune, skal kommunen sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer i et edb-miljø med en tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner. § 30. Der skal i hver kommune foreligge et dokumentations- og regnskabssystem bestående af Journalen, personsager
- Journal.
- Personbogføring.
- Tilskuds- og aktivitetsregistrering for tilskud og aktiviteter efter integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
- Arkiv.
(Stk. 2)
§ 31. Al relevant dokumentation vedrørende ydelser eller tilskud til personer, hvor der ydes statsrefusion eller -tilskud, skal journaliseres, jf. dog §§ 42-44 og §§ 48-49 og § 53. Personsagen skal indeholde al relevant dokumentation eller henvisninger hertil. Dokumentationen skal være lettilgængelig for revisionen. Anvendes forskellige journalsystemer vedrørende samme person, skal dette, tillige med oplysning om, hvor ansvaret for pågældendes sag til enhver tid er placeret, fremgå af kommunens retningslinier for sagsbehandlingen og af oversigtsjournalen. Stk. 2. Det tilbudte introduktionsprogram m.v. skal i sagen være rubriceret inden for de i integrationslovens § 45, stk. 4-19 anførte tilskudskategorier.
(Stk. 4)
§ 32. Af hver enkelt sag skal fremgå grundlaget fortildeling af ydelsen eller tilskuddet, jf. § 3, herunderberegningsmetoden, og alle oplysninger om senere ændringer af forholdene, derkan medføre en ændring i tildelingen eller udmålingen af hjælpen, samtdokumentation herfor. Hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt, skalårsagen hertil anføres. Stk. 2. Boligstøtten, jf. lov om individuel boligstøtte, kan nedsættes foreløbigt på baggrund af boligstøttemodtagerens oplysninger. Stk. 3. Hvis en ydelse eller et tilskud er tilkendt eller ændret på et grundlag, som afviger fra de normale regler, skal der anføres særlig bemærkning herom. Stk. 4. I mere omfattende sager, herunder også mere omfattende boligstøttesager, typisk sager med flere ydelses- eller foranstaltningstyper, skal der foreligge en samlet oversigt i kronologisk rækkefølge over henvendelser, ydelser/tilskud og afgørelser i et regnskabsår (summarisk datooversigt).
§ 33. I forbindelse med oprettelse af en sag, og inden der udbetales ydelser eller tilskud til en person i henhold til de love, som bekendtgørelsen omfatter, jf. § 1, skal følgende fremgå af personsagen og være dokumenteret:
- Personens CPR-nummer eller henvisningsnummer.
- Statsborgerforhold herunder opholdsgrundlag.
- Bopæl.
- Civilstand.
- Ægtefælle og børn (ved CPR-nummer og henvisningsnummer), jf. dog § 34.
- Personens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold af betydning for tildeling eller udmåling af en ydelse, og ændring heraf.
- Beregningsmetode ved udmåling af en ydelse. Beregningsmetoden anses for dokumenteret ved henvisning til typekoder i kommunens edb-baserede program.
§ 34. I boligstøttesager skal kun oplysninger om børn og ægtefælle med ophold på adressen fremgå af sagen og være dokumenteret. Herudover skal følgende oplysninger fremgå af sagen og være dokumenteret:
- andre, der har fast ophold i boligen uden at være logerende,
- husstandsmedlemmernes indtægts- og formueforhold og
- oplysninger om samtlige elementer, der indgår i boligudgiftens beregning, jf. kapitlerne 2, 3 og 4 a, i lov om individuel boligstøtte.
§ 35. I sager vedrørende boligydelse i form af lån, jf. kapitel 7 i lov om individuel boligstøtte, skal oplysning om ejendomsværdien endvidere fremgå af sagen og være dokumenteret.
(Stk. 3)
§ 36. Hvis en person deltager i et tilbud, og dermed udløser et tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal beregningsmetode og -grundlag ved udmåling af tilskud endvidere fremgå af personsagen og være dokumenteret. Stk. 2. Hvis en person deltager i et tilbud, og dermed udløser et tilskud efter integrationsloven eller lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., skal følgende oplysninger endvidere fremgå af sagen og være dokumenteret:
- Den tilbudte danskuddannelse, herunder løbende indberetninger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisten vedrørende fravær, sproglig udvikling mv., øvrige tilbagemeldinger fra udbyderen af danskuddannelse om kursisten. På personsager, hvor personen er henvist efter lov om danskuddannelse for voksne udlændinge skal der endvidere foreligge dokumentation for kommunens opfølgning på udbyderens indberetninger og øvrige tilbagemeldinger om kursistens fravær.
- Løbende kontrol af, at tilskudsopgørelsen alene omfatter den personkreds, der er anført i § 15, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
- Lægeerklæring eller psykologerklæring for det i § 18, stk. 1, 3. pkt. nævnte introduktionsprogram.
- Henvisning til opholdstilladelse som mindreårig uledsaget asylansøger for den i § 18, stk. 7 nævnte persongruppe.
- Hjemtagelse af tilskud efter integrationslovens § 17, nr. 1 og 2 (resultattilskud). Dokumentationen kan f.eks. bestå af dokumentation for a-skattebetaling, kopi af ansættelsesbrev og/eller kopi af eksamensbevis. Stk. 3. Hvis en person deltager i et tilbud og dermed udløser et tilskud efter integrationsloven eller lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., skal tilbudstype med henvisning til den konkrete foranstaltning, som personen deltager i (aktør, uddannelsesinstitution, projekt, virksomhed, eller lign.), underskrevne aftaler om underretningspligt mellem kommunen og de enkelte tilbudsudbydere eller den enkelte person, endvidere fremgå af personsagen og være dokumenteret.
§ 37. Udbetales der løntilskud m.v. til en virksomhed efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller Integrationsloven, skal den indgåede aftale, herunder virksomhedens navn, CVR-nr., tlf.nr., kontaktperson og kontonummer endvidere fremgå af personsagen og være dokumenteret.
(Stk. 2)
§ 38. Deltager personen i et kommunalt tilbud efter kap. 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor driftsudgifterne afholdes af kommunen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 118-119, skal det fremgå af personsagen., jf. dog § 51. Stk. 2. Hvis en person deltager i et tilbud efter kap. 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal tilbudstype med henvisning til den konkrete foranstaltning, som personen deltager i (aktør, uddannelsesinstitution, projekt, virksomhed eller lign.) fremgå af personsagen og være dokumenteret
§ 39. Tidspunkt for registrering i CPR-registret, og tidspunkt for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse skal også fremgå og være dokumenteret på sager efter Integrationsloven og Repatrieringsloven.
§ 40. Hvis en person har navne- og adressebeskyttelse i CPR-registret, skal dette ligeledes fremgå af sagen.
§ 41. Borgeren skal ved sagens start udtrykkelig orienteres om, at afgivne oplysninger ved sagens start og senere sagsopfølgning vil blive kontrolleret også ved indhentelse af supplerende oplysninger, herunder i elektronisk form. Dette skal fremgå af sagen og være dokumenteret.
§ 42. Det skal fremgå af personsagen, hvilke ydelser og tilskud, herunder løntilskud, der er ydet til hver person eller familie, herunder om hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt, og om der er ydet hjælp eller iværksat foranstaltninger af anden art end kontante ydelser, som er af betydning for en oversigt over familiens samlede økonomi.
§ 43. Oplysninger, der på tidspunktet for revisionens kontrol er umiddelbart tilgængelige i forvaltningen via elektroniske medier, betragtes som tilstrækkeligt dokumenteret. Det skal fremgå af sagen, hvornår og på hvilken måde de forskellige oplysninger er dokumenteret.
§ 44. Foreligger der undtagelsesvis ikke sædvanlig dokumentation i form af udskrifter eller lignende fra folkeregistre, skatteforvaltninger, andre myndigheder, skoler, arbejdsgivere, udbydere af danskuddannelse eller udlejere m.v. samt kopi af oplysninger om økonomiske forhold i øvrigt, skal årsagen hertil fremgå af sagen.
§ 45. Grundlaget for helt eller delvis skønsmæssig afgørelse om og med hvilke beløb en ydelse eller et tilskud udbetales, skal fremgå af sagen. De overvejelser og skøn som i øvrigt ligger til grund for beslutninger i den enkelte sag skal også fremgå af sagen. Det gælder, uanset om overvejelser og skøn vedrører en gruppe af ensartede sager.
§ 46. Oplysninger om husstandsmedlemmernes økonomiske forhold i boligstøttesager kontrolleres årligt bagud efter reglerne om efterregulering i lov om individuel boligstøtte. Antallet af husstandsmedlemmer ajourføres løbende efter folkeregistret.
(Stk. 4)
§ 47. Det skal registreres på den enkelte sag, hvornår sagen skal tages frem med henblik på opfølgning og fornyet vurdering af økonomiske eller andre forhold, jf. kravene i de enkelte love. Stk. 2. Sagen skal indeholde oplysning om grundlaget for og resultatet af den foretagne vurdering. Dette gælder dog ikke for den årlige fastsættelse af pensionen efter lov om social pension og den årlige omregning af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Stk. 3. For udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet i medfør af integrationsloven skal opfølgning i de enkelte sager, jf. stk. 1, 2 og 4, foretages minimum hver 3. måned. Stk. 4. Det skal af de enkelte sager fremgå, hvornår der har været foretaget opfølgning på den individuelle kontrakt, jf. § 50. Den anvendte fremgangsmåde, herunder hvilke forhold, der er kontrolleret, og hvilke oplysninger og erklæringer, der er indhentet, skal ligeledes fremgå.
§ 48. I sager, hvor kommunen skal tage hensyn til ansøgerens økonomiske forhold for at tage stilling til, hvad der kan ydes af hjælp, kan kommunalbestyrelsen vælge at fravige reglerne om dokumentation og beslutte, at det ikke er nødvendigt, at der er kopi i sagen af de bilag, som dokumenterer ansøgerens økonomiske situation. Det er herved en forudsætning, at sagsbehandleren har set den nødvendige dokumentation for de økonomiske oplysninger, og at de økonomiske oplysninger samt dokumentationens art er noteret i sagen.
(Stk. 3)
§ 49. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at det inden for en beløbsgrænse ikke er nødvendigt, at der ved følgende typer ydelser foreligger dokumentation (kvittering) for, hvorledes hjælpen er anvendt:
- Hjælp efter §§ 81-85 i lov om aktiv socialpolitik.
- Hjælp efter § 14, stk. 1, og § 14 a i lov om social pension, samt § 17, stk. 2, og § 18 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
- Hjælp efter §§ 33-39 i integrationsloven. Stk. 2. Den beløbsgrænse, som kommunalbestyrelsen fastsætter, kan højst være på 3.000 kr. pr. udbetaling ved enkeltudgifter og højst 1.000 kr. pr. måned ved løbende ydelser. Sagerne skal i øvrigt være dokumenteret på sædvanlig vis, herunder med journalnotater. Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan kommunalbestyrelsen efter konkret vurdering bestemme, at der i sager om enkeltpersoner skal være sædvanlig dokumentation. Individuel kontrakt for udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet i medfør af integrationsloven
(Stk. 2)
§ 50. For udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet i medfør af integrationslovens § 16 skal sagen indeholde en individuel kontrakt, der skal udarbejdes inden en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens § 19. Stk. 2. Det skal af kontrakten fremgå, hvilket introduktionsprogram, der er lagt for den enkelte udlænding i hvilke perioder. Omfanget og indholdet af det tilbudte forløb skal endvidere fremgå. Journalen, ikke-personsager
(Stk. 3)
§ 51. En kommunes driftsudgifter vedrørende tilbud, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 118-119, skal registreres særskilt på en sag. Følgende oplysninger skal fremgå af sagen og være dokumenteret:
- Tilbuddets/foranstaltningens navn
- CVR.nr.
- Tlf.nr.
- Ansvarlig.
- Evt. gironr. eller konto nr.
- Tilbudstype.
- Budget.
- Disponerede og udbetalte beløb.
- Tilknyttede CPR-numre til tilbuddet med angivet varighed af deltagelse. Stk. 2. Driftsudgifterne til tilbud skal være dokumenterede, og der skal foreligge tidsregistreringer for hver enkelt medarbejder med antal timer på projektet. Tidsregistreringen skal attesteres af projektleder. Stk. 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder en vejledning om dokumentationskrav vedr. opgørelse og refusion af driftsudgifter efter §§ 118-119 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder vejledning om afgrænsning af refusionsberettigende driftsudgifter fra de i § 5 nævnte administrationsudgifter m.v. samt vejledning om opgørelse af helårspersoner ved beregningen af rådighedsbeløbet efter lovens § 118, stk. 1. Personbogføring
(Stk. 6)
§ 52. Personbogføringen omfatter ydelser og tilskud til en person eller familie efter de love, bekendtgørelsen omfatter, og skal indeholde oplysninger om:
- Personens CPR-nummer.
- Ydelses- og tilskudsart (kontonummer eller anden angivelse af den tilkendte ydelse eller tilskud).
- Beløb.
- Dato for udbetaling af ydelser og tilskud. Stk. 2. Personbogføringen skal foretages på en sådan måde, at der umiddelbart kan foretages en opgørelse over ydelser og tilskud, herunder løntilskud, til hver person eller familie, jf. § 42, og om hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt. Ved boligstøttesager ydet som lån skal det til enhver tid værende lånebeløb med tilskrevne renter opgøres. Stk. 3. Ved årets udgang skal det fremgå af personbogføringen, om der er tale om ydelser med skattepligt. Stk. 4. Af kommunens finansielle status skal fremgå de samlede udestående fordringer vedrørende hjælp ydet med tilbagebetalingspligt efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. De udestående fordringer skal være specificeret på samme måde som tilbagebetalingerne efter kontoplanen i »Budget og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«. Det samme gælder fordringer på bidragsskyldige som følge af forskudsvis udbetalt børnebidrag efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 2, gælder dog ikke ydelser efter § 14, stk. 1 og § 14 a i lov om social pension, samt § 17, stk. 2, og § 18 i lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., når tillægget ydes til dækning af medicinudgifter og fodbehandling. Personbogføringen skal således ikke indeholde beløbsangivelser vedrørende disse ydelser, men de øvrige oplysninger, jf. stk. 1, skal registreres. Stk. 6. Personbogføring af ydelser og tilskud skal ske løbende i overensstemmelse med den budgetspecifikation, som er udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og som udgør refusions- og tilskudsgrundlaget for hver af de anvendte konti i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«. Registreringerne skal ske i overensstemmelse med rækkefølgen i kontoplanen og dennes ordlyd, herunder med henvisning til de anvendte lovbestemmelser. Dette gælder også de særlige konti for hjælp med tilbagebetalingspligt, jf. § 52, stk. 4.
(Stk. 4)
§ 53. Hjælpen skal registreres som ydet til den person, der modtager hjælpen eller er anledning til udgiften, jf. dog stk. 2 og 3. I den enkelte kommune skal registreringen ske efter ensartede regler. Stk. 2. Ydes hjælp til samlevende ægtefæller, hvor det ikke kan fastslås, hvem af ægtefællerne der modtager hjælpen eller er anledning til udgiften, registreres hjælpen som ydet til den ene af ægtefællerne. Stk. 3. Hjælp til børn efter § 28 i lov om social service registreres på barnets CPR-nummer. Hjælp til tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social service registreres som ydet til den af forældrene, som har modtaget hjælpen. Hjælp i øvrigt i forbindelse med børn registreres som ydet til den af forældrene, som forsørger barnet i hjemmet, jf. § 9 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis barnet har selvstændig opholdskommune, jf. § 9 a, stk.3 og 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, registreres hjælpen på barnets CPR-nummer. Stk. 4. Hjælp til en kvinde under 18 år i forbindelse med svangerskab registreres som ydet til hende. Ophører svangerskabet uden fødsel, registreres eventuel senere hjælp på ny som hjælp til kvindens forsørger.
§ 54. Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte registreres som ydet til den person, som er berettiget til ydelsen.
§ 55. Børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, registreres som ydet til den, som ydelserne udbetales til, jf. lovens § 8. Børnebidrag efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag registreres som ydet til den, som kan kræve bidraget fastsat, jf. lovens § 11. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen efter integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Stk. 5)
§ 56. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen skal omfatte tilskud til kommunen efter integrationslovens § 45, stk. 4-19, og skal mindst indeholde oplysninger om:
- Personens CPR-nummer, tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse, opholdsgrundlag, dato for registrering i CPR-systemet og dato for første påbegyndelse af introduktionsprogram.
- Tilskudsart (kontonummer eller anden angivelse af det kommunale tilskud).
- Tilskudsbeløb.
- Tilskudsperiode. Stk. 2. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen efter stk. 1. skal ske pr. person, der udløser tilskud i overensstemmelse med den af Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdede budgetspecifikation, som danner grundlag for tilskudsudbetalingen til kommunen. I den enkelte kommune skal registreringen ske efter ensartede regler. Stk. 3. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen efter stk. 1, skal udformes således, at der umiddelbart skal kunne foretages en opgørelse over tilskud udløst pr. person. Stk. 4. Tilskuds- og aktivitetsregistreringen for tilskud efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. kan foretages pr. person, der udløser tilskud, eller som en samlet registrering for de personer, hvor kommunen hjemtager tilskud eller opkræver gebyrer. Der skal af sagen eller registreringen, eksempelvis via lister fra udbyderne af danskuddannelse, som minimum fremgå oplysninger om:
- personens CPR-nummer,
- antallet af skemalagte lærerstøttede undervisningsaktiviteter for den enkelte person,
- eventuel betaling af gebyr ved deltagelse i danskuddannelsen, og
- oplysninger om fremmøde og progression for den enkelte person. Stk. 5. Kommunerne kan opfylde registreringskravene efter stk. 1-4 ved at tilslutte sig til landsdækkende eller eget edb-system. Arkiv
§ 57. De gældende regler for arkivering og kassation af andet kommunalt arkivmateriale anvendes på det i § 30 nævnte arkiv.
Anvisning og berigtigelse af statsrefusion og tilskud
Anvisning og berigtigelse af statsrefusion og tilskud
(Stk. 3)
§ 58. Anmodning om statsrefusion og tilskud fremsættes kvartalsvis over for det ministerium, som lovene henhører under jf. § 1, jf. dog § 67. Stk. 2. Anmodningen skal indeholde en opgørelse af de forventede refusionsberettigende udgifter og den forventede tilskudsberettigende aktivitet i året til og med tilskudskvartalet. Opgørelsen af de refusionsberettigende udgifter og de tilskudsberettigende aktiviteter skal reguleres efter de faktiske udgifter gennem en løbende restafregning. Opgørelserne foretages på skemaer udarbejdet af ressortministeriet. Stk. 3. Anmodning om statsrefusion af udgifter til lejetab og garantier for flygtninges fraflytningsudgifter efter lov om individuel boligstøtte, og § 62 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. fremsættes kvartalsvis bagud på baggrund af kvartalsopgørelser af dokumenterede udgifter. Anvisning af statsrefusion og tilskud
(Stk. 3)
§ 59. Ressortministeriet anviser efter en vurdering af de anmeldte kvartalsbeløb refusion og tilskud med 1/3 pr. måned af kvartalsbeløbet. Dog anvises børnetilskud, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og boligsikring og boligydelse som tilskud, jf. lov om individuel boligstøtte med det fulde kvartalsbeløb i kvartalets første måned. Når de enkelte kommuners og amtskommuners refusions- og tilskudsbeløb for et kvartal er fastlagt af ressortministeriet, kan der ikke foretages ændring af kvartalsbeløbet. Stk. 2. Refusion af udgifter til lån til betaling af beboerindskud, boligsikringslån, og boligydelseslån efter lov om individuel boligstøtte, anviser ressortministeriet bagud på baggrund af halvårlige opgørelser, jf. § 66, efter reglerne i § 75 i lov om individuel boligstøtte. Stk. 3. Refusion af udgifter til lejetab og garantier for flygtninges fraflytningsudgifter efter lov om individuel boligstøtte og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv., anviser ressortministeriet bagud på baggrund af kvartalsopgørelser efter reglerne i § 75 i lov om individuel boligstøtte og § 62 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
§ 60. Refusion og tilskud samt restafregning anvises til kommunens og amtskommunens konto i Offentlig Betalingssystem (OBS), jf. lov nr. 1079 af 22. september 1993 som ændret ved lov nr. 1042 af 17. december 2002.
§ 61. Refusionen til amtskommunen anvises, så den er til disposition den næstsidste bankdag i måneden før hver af de tre tilskudsmåneder.
§ 62. Refusionen og tilskud til kommunen anvises således:
- Udgifter til ydelser eller tilskud efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social service og udgifter til forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i måneden forud for den måned, refusionen vedrører.
- Udgifter til børnetilskud, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag inden den 20. i den første måned af kvartalet.
- Udgifter til boligsikring og boligydelse som tilskud, jf. lov om individuel boligstøtte udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i den første måned af kvartalet.
- Udgifter til lån til betaling af beboerindskud, boligsikringslån og boligydelseslån efter lov om individuel boligstøtte udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i september og marts.
- Udgifter til lejetab og garantier for flygtninges fraflytningsudgifter efter lov om individuel boligstøtte og lov om almene boliger samt støttede private andelseboliger m.v. udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i den sidste måned af det kvartal, refusionen vedrører.
- Udgifter til ydelser og tilbud m.v. efter integrationsloven udbetales så den er til disposition for kommunen den første bankdag i måneden i hver af de tre tilskudsmåneder.
- Udgifter til dagpenge ved sygdom eller fødsel udbetales med 1/3, så den er til disposition for kommunen den sidste bankdag inden den 16. i hver af kvartalets måneder.
- Udgifter til delpension udbetales med 1/3, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i hver af kvartalets måneder.
§ 63. Udbetaling eller afregning af den løbende restafregning sker med det samlede beløb for kvartalet, så det er til rådighed for eller afregnet med kommunen eller amtskommunen den næstsidste bankdag i den sidste måned af det kvartal, refusionen vedrører, jf. dog § 66, stk. 3.
(Stk. 3)
§ 64. Foreløbig restafregning finder sted en gang årligt, og foretages af ressortministeriet. Den foreløbige restafregning sker i tilknytning til udløbet af den regnskabsmæssige supplementsperiode. I forbindelse hermed skal kommunen og amtskommunen afgive en foreløbig refusions- og tilskudsopgørelse for det foregående regnskabsår herunder opgørelse af berigtigelser vedrørende tidligere år i underskrevet stand senest den 20. marts. Stk. 2. Har kommunen eller amtskommunen ifølge den foreløbige opgørelse fået udbetalt mere i refusion eller tilskud, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet samtidig med, at den foreløbige opgørelse afgives, indbetale forskelsbeløbet til ressortministeriet. Har kommunen eller amtskommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre i refusion, end den er berettiget til, skal ressortministeriet snarest efterbetale beløbet. Stk. 3. Der foretages ikke foreløbig restafregning for udgifter omfattet af § 66.
(Stk. 4)
§ 65. Endelig restafregning sker en gang årligt og foretages af ressortministeriet, når kommunens eller amtskommunens regnskab er revideret og forsynet med påtegning af kommunens eller amtskommunens revision. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet skal afgive den underskrevne endelige refusions- og tilskudsopgørelse herunder opgørelse af berigtigelser vedrørende tidligere år til ressortministeriet straks, når revisor har forsynet opgørelsen med påtegning, dog senest den 1. juli. I den endelige opgørelse af det modtagne refusions og tilskudsbeløb medregnes indbetalinger til eller udbetalinger fra ressortministeriet ifølge den foreløbige opgørelse pr. 20. marts. Stk. 3. Har kommunen eller amtskommunen ifølge den endelige refusionsopgørelse fået udbetalt mere i refusion og tilskud, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet samtidig med, at den endelige opgørelse afgives, indbetale forskelsbeløbet til ressortministeriet. Har kommunen eller amtskommunen ifølge den endelige opgørelse fået udbetalt mindre i refusion og tilskud, end den er berettiget til, skal ressortministeriet snarest efterbetale beløbet. Stk. 4. Den endelige restafregning af udgifter til lån til betaling af beboerindskud, boligsikringslån og boligydelseslån efter lov om individuel boligstøtte foretages efter § 66, stk. 4.
(Stk. 4)
§ 66. Kommunen aflægger halvårligt regnskab for henholdsvis boligydelseslån og boligsikringslån samt for modtagne renter, afdrag, og forfaldne lånebeløb. Kommunen aflægger halvårligt regnskab for beboerindskudslån m.v. samt for modtagne renter, afdrag, og eventuelle indekstillæg. Regnskaberne skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. På baggrund af de halvårlige regnskaber for boligydelseslån og for boligsikringslån samt for beboerindskudslån m.v. foretages en opgørelse af de refusionsberettigede udgifter på særskilte skemaer, som rekvireres i Socialministeriet. Stk. 3. Skemaet for første halvår indsendes til Socialministeriet senest 1. september. Skemaet for andet halvår indsendes til Socialministeriet senest 1. marts. Udbetaling af refusion sker med det samlede beløb for halvåret. Stk. 4. Når kommunens årsregnskab er revideret, fremsender kommunalbestyrelsen senest d. 1. juli kopi af refusionsskema for andet halvår med revisionspåtegning til Socialministeriet. Har revisionsgennemgangen givet anledning til ændringer i regnskabet, regulerer kommunen alle forskelsbeløb i refusionsskemaet for første halvår af det efterfølgende år.
§ 67. Ressortministeriet fastsætter retningslinier om fremgangsmåde og frister for anmodning om og anvisning af refusion og tilskud, samt løbende, foreløbig og endelig restafregning.
§ 68. Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders kan indgå aftale med Socialministeriet om, at Socialministeriet varetager opgaverne efter §§ 58-65 og § 67 på ministeriernes vegne. Berigtigelse af statsrefusion og tilskud
(Stk. 8)
§ 69. Udgifter, der ikke er afholdt efter reglerne, kan ikke refunderes, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 2. Hvis revisionen har påpeget, at et beløb med urette er anmeldt til statsrefusion eller tilskud, og godkender kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller ressortministeriet revisionens bemærkning herom, skal det beløb, der senere anmeldes til refusion eller tilskud, nedsættes med det beløb, der har været anmeldt med urette. Stk. 3. Hvis kommunen eller amtskommunen ikke berigtiger de konstaterede fejl og mangler, og dette har eller kan have medført økonomisk tab for staten, kan ressortministeriet foretage modregning. Stk. 4. Berigtigelse af fejl og mangler, herunder misforståelser, skal ske uden hensyn til, om de ansvarlige har været i god tro, eller om fejlen eller manglen på anden måde har været undskyldelig, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 5. Berigtigelse af allerede afholdte udgifter skal dog ikke ske, hvis der er tale om ganske uvæsentlige udgifter, eller hvis den administrative indsats for at rette fejlen i den konkrete sag vil være uforholdsmæssig stor sammenlignet med det resultat, som vil kunne opnås. Stk. 6. Ressortministeriet kan se bort fra kravet om berigtigelse, når der foreligger ganske særlige grunde. Stk. 7. Har revisionen fundet, at der ved forkert anvendelse af reglerne er sket fejl og mangler i et større antal ensartede sager, vil disse kunne rettes ved, at kommunalbestyrelsen eller amtsrådet foretager en skønsmæssig beregning af, hvor meget statens refusion eller tilskud ville være blevet ændret, hvis reglerne var blevet fulgt. Dette skøn kan efterprøves ved sædvanlig revisionsmæssig bedømmelse af refusionsopgørelsen. Stk. 8. Selv om revisionen konstaterer fejl og mangler, har kommunen ikke pligt til at gennemgå de øvrige sager inden for vedkommende område med henblik på yderligere berigtigelser. Ressortministeriet kan dog beslutte, at der skal ske en gennemgang af de øvrige sager, hvis dette er nødvendigt på grund af fejlenes eller manglernes karakter og omfang.
Revision
Revision
§ 70. Revisionen af kommunernes og amtskommunernes regnskaber vedrørende de områder, der er omfattet af denne bekendtgørelse, udføres af den revision, der er godkendt af tilsynsmyndigheden, jf. lov om kommunernes styrelse.
(Stk. 7)
§ 71. Revisionen efterprøver om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisionen foretager en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og ved driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. Stk. 2. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som det er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 3. Revisionen efterprøver ved revisionsbesøg i løbet af året, om kommunens eller amtskommunens administrative og regnskabsmæssige praksis på områder omfattet af denne bekendtgørelse, herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling, er hensigtsmæssige og fungerer på betryggende vis. Revisionen omfatter kommunens eller amtskommunens anvendelse af edb-systemer i tilknytning hertil. Stk. 4. Revisionen tilrettelægges under hensyn til dens betydning for de statslige myndigheders styring og kontrol. Stk. 5. Revisionen gennemføres ved en kombination af system- og substansrevision baseret på revisors faglige vurdering af kommunens eller amtskommunens systemer, forretningsgange, kontrolmiljø mv. Stk. 6. Revisionen gennemføres ved stikprøvevis undersøgelser, hvor metoden kan være såvel rent statistisk baseret som baseret på revisors konkrete og generelle erfaringer med fejlrisikoen på det enkelte område. Udvælgelsen af stikprøver skal ske med særlig vægt på nyetablerede personsager og på sagsområder og sager, hvor der ved tilkendelse eller beregning af ydelser eller tilskud indgår et skøn. Udvælgelsen af stikprøver skal endvidere ske ud fra et væsentlighedskriterium, hvori der bl.a. indgår forhold af økonomisk, sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter. Stk. 7. På baggrund af ressortministeriets analyser og vurderinger kan ministeriet forlange, at revisor foretager revision på et eller flere sagsområder udmeldt af ministeriet. De udmeldte sagsområder indgår i revisors planlægning af den samlede årlige revision af sagsområder omfattet af bekendtgørelsen.
(Stk. 6)
§ 72. Revisionen af personsager planlægges og gennemføres ud fra revisors faglige vurdering af væsentlighed og risiko for ydelser og tilskud omfattet af bekendtgørelsen, dog jf. § 71, stk. 7 om ministeriernes udmelding af særlig revision. Revisionen af personsager skal indenfor en kortere årrække være foretaget på alle konti, for hvilke der skal ske personbogføring, uanset antallet af sager eller beløbenes størrelse. Stk. 2. En forudsætning for, at revisor kan undlade årlig personsagsgennemgang på enkelte områder og konti er, at revisor på anden måde har tilvejebragt en begrundet overbevisning om at sagsbehandlingen på området er betryggende, samt at revisor har udarbejdet en turnusrevisionsplan for de konti, der ikke bliver revideret hvert år. Revisionen redegør for og begrunder fravalget. Stk. 3. Revisionen efterprøver, om man ved sagsoprettelse og ved opfølgning udnytter mulighederne for at foretage kontrol af oplysninger om økonomiske forhold, herunder i fornødent omfang sammenholder oplysninger fra forskellige registre. Stk. 4. Revisionen efterprøver, om betingelserne for at opnå statsrefusion, jf. § 3, er opfyldt. Stk. 5. Revisionen påser, at lån ydet efter lov om individuel boligstøtte sikres, som anført i § 36 i lov om individuel boligstøtte. Revisionen påser endvidere, at kommunalbestyrelsen i behørigt omfang rejser krav om tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget boligstøtte, af lån efter lov om individuel boligstøtte. Revisionen påser endelig, at tilbagebetalte lån fuldt ud fradrages i refusionsopgørelsen. Stk. 6. Revisionen påser, at inddrivelse af underholdsbidrag, af tilbagebetalingspligtige beløb efter lov om individuel boligstøtte og efter § 62 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. samt af andre ydelser og tilskud med tilbagebetalingspligt foretages i overensstemmelse med love og administrative forskrifter herom. Særlige regler for revisionen af tilskud på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område
(Stk. 3)
§ 73. Revisionen af regnskabet for statslige tilskud skal som udgangspunkt omfatte et antal sager inden for hvert enkelt tilskudsområde samt for hver enkelt konto, jf. § 2 og § 52, stk. 2. Stk. 2. Revisor skal efterprøve om kommunens opgørelse af tilskud er korrekt, herunder
- at betingelserne for, at kommunen kan opnå tilskud, er opfyldt og dokumenteret i sagen, jf. kap. 5,
- at der fra kommunens side er foretaget løbende opfølgning på den enkelte udlændings deltagelse i det tilbudte introduktionsprogram efter integrationsloven,
- at antallet af introduktionsmåneder inden for de enkelte tilskudskategorier er opgjort korrekt,
- at der foreligger underskrevne og daterede aftaler for så vidt angår tilbud efter integrationslovens § 23,
- at de tilbudte forløb efter integrationsloven §§ 23 og 24 a, er i overensstemmelse med integrationslovens bestemmelser og bekendtgørelser på området,
- at der forligger individuelle kontrakter, jf. § 50, der kan rubriceres i forhold til de enkelte tilskudskategorier, og
- at indrapporteringer fra udbydere af danskuddannelse og tilbud efter integrationslovens §§ 23 og 24 a, herunder underskrevne og daterede uddannelsesbeviser for de pågældende udlændinge, foreligger på sagen. Stk. 3. En forudsætning for, at revisionen kan undlade at foretage gennemgang hvert år på områder eller konti er, at revisor på anden måde har tilvejebragt en begrundet overbevisning om, at sagsbehandlingen på området er betryggende, samt at revisor har udarbejdet et turnusrevisionsplan for de konti, der ikke bliver revideret hvert år. Revisionen redegør for og begrunder fravalget. Særlige regler på Socialministeriets område om revision af amtskommunernes regnskaber vedrørende boformer efter §§ 93 a og 94 i lov om social service
(Stk. 3)
§ 74. Revisionen efterprøver,
- om aktiviteter efter §§ 93 a og 94 i lov om social service er i overensstemmelse med reglerne herom,
- om betingelserne for at opnå statsrefusion, jf. § 3, er opfyldt, og
- om løn og øvrige ansættelsesvilkår for personalet følger de gældende bestemmelser. Stk. 2. Revisionen påser, at amtskommunen har foretaget en vurdering af om det samlede antal pladser, personale, lokaler, inventar, maskiner, materiel m.v. har været udnyttet hensigtsmæssigt, og omdriftsudgiften ligger på et rimeligt niveau i forhold til udnyttelsesgraden, jf. § 5, samt om en eventuel husleje er på et rimeligt niveau, herunder i forhold til den konstaterede markedsleje i lokalområdet. Stk. 3. Revisor påser, at amtskommunen har opstilletrelevante mål for udnyttelsesgraden i boformer efter §§ 93 a og 94 i lovom social service, og vurderer om amtskommunen har anvendt rimelige kriterier isin vurdering heraf, jf. stk. 2.
§ 75. Revisionen påser ved anlægsarbejder,
- at der har været afholdt licitation,
- at bygge- og ibrugtagningstilladelse foreligger,
- at der er aflagt regnskab for anlægsudgifterne i overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler herom,
- at kapitalomkostningerne er anmeldt til refusion efter § 11, stk. 4-6, og
- at endeligt regnskab bliver udarbejdet.
§ 76. Udføres opgaver for amtskommunen af private, som ikke har egen revision, efterprøver amtskommunens revision de i §§ 71, 74 og 75 nævnte revisionsarbejder samt efterprøver, om opgaverne løses i overensstemmelse med grundlaget for driften af tilbudet i form af vedtægt, aftale eller andet.
(Stk. 4)
§ 77. Udføres opgaver for amtskommunen af private, som har egen revision, skal amtskommunen sikre, at den private udførersrevision er bekendt med kravene i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Den private udførers revision foretager de i§ 76 nævnte revisionsarbejder, herunder efterprøver, om opgaverne løses ioverensstemmelse med grundlaget for driften af tilbudet i form af vedtægt, aftale eller andet. Den private udførers revision påtegner regnskabet ogafgiver revisionsberetning, jf. § 83, om institutionens forhold samt evt.anlægsregnskab inden for den af amtskommunen fastsatte frist. Stk. 3. Den private udførers revision skal straksgive den private udfører og amtskommunen meddelelse, hvis der ved revisionenkonstateres tilsidesættelser af lovgivningen, der skønnes at have betydning formidlernes forvaltning. Stk. 4. Amtskommunens revisor skal vurdere om den i stk. 2 udførte revision kan lægges til grund ved revisionen af Amtskommunens regnskab. Særlige regler om revision af regnskaber på Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations områder, når opgaven udføres af andre end kommuner og amtskommuner
(Stk. 2)
§ 78. Udføres opgaver for kommunen eller amtskommunen af andre aktører, herunder private, som ikke har egen revision, efterprøver kommunens eller amtskommunens revision de andre aktørers revisionsarbejder samt efterprøver, om opgaverne løses i overensstemmelse med grundlaget for driften af tilbudet i form af vedtægt, aftale eller andet. Stk. 2. Kravene i stk. 1 kan fraviges, hvis der alene er tale om køb af enkeltpladser, eller hvis den anden aktør er undergivet offentlig revision efter anden lovgivning. Ressortministeriet kan udarbejde nærmere retningslinjer herom.
(Stk. 3)
§ 79. Udføres opgaver for kommunen eller amtskommunen af andre aktører, herunder private, som har egen revision, skal kommunen eller amtskommunen sikre, at den anden aktørs revision er bekendt med kravene i denne bekendtgørelse. Kommunens eller amtskommunens revision påser, at regnskabet er undergivet betryggende revision. Den anden aktørs revision udfører revisionsarbejderne, herunder efterprøver, om opgaverne løses i overensstemmelse med grundlaget for driften af tilbudet i form af vedtægt, aftale eller andet. Den anden aktørs revision påtegner regnskabet og afgiver revisionsberetning, jf. § 83, om aktørens forhold til kommunen eller amtskommunen inden for den frist, kommunen eller amtskommunen fastsætter. Stk. 2. Den anden aktørs revision skal straks give den anden aktør og kommunen eller amtskommunen meddelelse, hvis der ved revisionen konstateres tilsidesættelser af lovgivningen, der skønnes at have betydning for midlernes forvaltning. Stk. 3. Kravene i stk. 1 og 2 kan fraviges, hvis der alene er tale om køb af enkeltpladser, eller hvis den anden aktør er undergivet offentlig revision efter anden lovgivning. Ressortministeriet kan udarbejde nærmere retningslinjer herom. Revisionens adgang til oplysninger m.v. fra kommuner og amtskommuner
§ 80. Kommunen og amtskommunen giver revisionen de oplysninger samt den adgang til at foretage undersøgelser m.v., som revisionen finder nødvendige, og yder revisionen den bistand, som revisionen anser for påkrævet for at udføre hvervet. Opgørelse af statsrefusion og tilskud for kommuner og amtskommuner
(Stk. 2)
§ 81. Den endelige årlige refusions- og tilskudsopgørelse og opgørelse af tilskud med tilhørende specifikationer forsyner revisionen med en påtegning om, at opgørelsen er revideret, og at revisionen er udført i overensstemmelse med kommunens eller amtskommunens revisionsregulativ og denne bekendtgørelse. Stk. 2. Påtegningen skal indeholde revisionens erklæring om, at opgørelsen er foretaget i overensstemmelse med lovgivningen.
§ 82. Har revisionen påpeget, at et beløb med urette er anmeldt til refusion, eller at der er hjemtaget for store tilskud fra staten, påhviler det kommunalbestyrelsen at sikre, at der sker tilsvarende fradrag i beløb, der senere anmeldes til refusion, henholdsvis kommer til udbetaling i form af tilskud. Revisionen påser som led i revisionen det efterfølgende år, at det er sket. Beretning om revision af kommunernes og amtskommunernes regnskaber
(Stk. 4)
§ 83. Revisionen afgiver hvert år, senest samtidig med afgivelse af beretning om revisionen af kommunens eller amtskommunens øvrige regnskaber, beretning om revisionen af kommunens eller amtskommunens regnskaber af ydelser og tilskud omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1. Stk. 2. I beretningen redegøres for den udførte revision samt for alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Desuden redegøres der for forhold af principiel eller økonomisk betydning, som revisor finder anledning til at fremdrage, herunder tilfælde hvor fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl. I beretningen redegøres i et særskilt afsnit for revisionen af udgifter, der er eller kunne være anmeldt til statsrefusion efter de særlige regler om finansiering af udgifter til udlændinge. Stk. 3. I beretningen redegøres for, i hvilket omfang kommunen har sikret kontrol af de oplysninger om økonomiske forhold, som modtagere af ydelser har givet. I sager efter lov om individuel boligstøtte redegøres også kommunens kontrol af de øvrige relevante oplysninger, som modtagere af ydelser har givet. Stk. 4. Der redegøres i beretningen for alle væsentlige fejl og mangler i de udtagne sager, og om fejl er blevet berigtiget. Revisionen redegør for fejlens refusionsmæssige betydning og størrelsen heraf. Endvidere redegøres for konstaterede systematiske fejl og mangler, og om der er foretaget berigtigelser for hele populationen på et område, hvor der er konstateret fejl af mere systematisk karakter på området.
(Stk. 4)
§ 84. Senest samtidig med at revisionsberetninger m.v. for kommunens eller amtskommunens regnskaber sendes til den kommunale tilsynsmyndighed, sender kommunalbestyrelsen eller amtsrådet den i § 84 nævnte beretning og svar på revisionsbemærkninger i 1 eksemplar til ressortministeriet. Samtidig sendes 1 eksemplar af besvarelsen til revisionen. Kommuner og amtskommuner indsender senest d. 30. september revisionsberetningen for det foregående år til ressortministeriet. Københavns Kommune indsender revisionsberetningen til ressortministeriet for det foregående år senest d. 31. december. Stk. 2. Såfremt revisionsberetningen indeholder anbefalinger om væsentlige ændringer i kommunernes administration mv., som ikke er blevet gennemført inden beretningens afgivelse til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet ved fremsendelse af revisionsberetningen til ministerierne redegøre for eventuelle påtænkte ændringer og angive frister for gennemførelsen heraf. Det påhviler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efterfølgende at orientere ministerierne og kommunens eller amtskommunens revisor, når foranstaltningerne er blevet gennemført. Stk. 3. Ressortministeriet gennemgår revisionsberetningerne og tager stilling til revisionsbemærkninger vedrørende de i § 1 nævnte områder. Ministeriet meddeler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet og revisionen ministeriets afgørelse af spørgsmål af betydning for statsrefusion og tilskud samt yder den vejledning, som gennemgangen har givet anledning til. Stk. 4. Har revisionen i årets løb afgivet delberetning, jf. § 42, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse, på områder, der er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1 skal revisionen underrette ressortministeriet herom. Rigsrevisors tilsyn med kommuner og amtskommuner
(Stk. 2)
§ 85. Rigsrevisor udøver tilsyn med de i § 1 nævnte områder i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5 og 6 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 2. Rigsrevisor kan af kommunen og amtskommunen forlange alle sådanne oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for tilsynet, jf. § 12 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
(Stk. 4)
§ 86. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. marts 2005 og har virkning fra den 1. januar 2005. Stk. 2. § 4, stk. 4 og § 74 har virkning fra den 2. april 2004. Stk. 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 758 af 1. juli 2004 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på det sociale område, bekendtgørelse nr. 592 af 27. juni 2003 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision vedr. lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om delpension, samt bekendtgørelse nr. 975 af 26. november 2003 om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations- og repatrieringsområdet, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Bekendtgørelserne i stk. 3 anvendes dog fortsat for regnskabsaflæggelse og revision for regnskabsåret 2004, samt for udbetaling af statsrefusion og tilskud, der er udbetalt i regnskabsåret 2004.
Socialministeriet, den 24. februar 2005, den 24. februar 2005 /Eva Kjer Hansen Kristian Heunicke/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005