TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, insiderlister, underretning om mistænkelige transaktioner, indikationer på kursmanipulation og accepteret markedspraksis (bekendtgørelse om markedsmisbrug)

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 126 af 28/02/2005 I medfør af § 28 a, stk. 8, § 37, stk. 10, § 38, stk. 5, og § 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 19. december 2003 som ændret ved lov nr. 1460 af 22. december 2004, fastsættes:

Fælles bestemmelser

Fælles bestemmelser

§ 1

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved: En fysisk eller juridisk person. En fortegnelse over personer med adgang til intern viden, som en person i henhold til § 37, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. er forpligtet til at udarbejde og ajourføre. En transaktion med værdipapirer omfattet af § 34, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., som med rimelighed kan antages at udgøre en overtrædelse af § 35, stk. 1, eller § 39, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. En praksis, som med rimelighed kan forventes på et eller flere markeder for handel med værdipapirer, og som er accepteret af Finanstilsynet i henhold til § 38, stk. 4, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. Et marked som defineret i artikel 1, nr. 13, i direktiv 93/22/EØF.

  1. Person :
  2. Insiderliste :
  3. Mistænkelig transaktion :
  4. Accepteret markedspraksis :
  5. Reguleret marked :

Meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner

Meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner

§ 2

§ 2. Reglerne i § 28 a i lov om værdipapirhandel m.v. samt i denne bekendtgørelses §§ 3-7 gælder alene for: Begrebet nærtstående personer til en ledende medarbejder

  1. Selskaber, der har deres registreringsmæssige hjemsted i Danmark.
  2. Selskaber, der hverken har deres registreringsmæssige hjemsted i et land indenfor Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, men som i henhold til artikel 10 i direktiv 2003/71/EF er forpligtet til at indberette årsoplysninger i Danmark.
  3. Ledende medarbejdere i selskaber omfattet af nr. 1 eller 2.
  4. Nærtstående personer til ledende medarbejdere omfattet af nr. 3.
selskab
§ 3

§ 3. Begrebet andre slægtninge i § 28 a, stk. 4, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. omfatter alene fysiske personer, der er knyttet til en ledende medarbejder ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende. Bagatelgrænse

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Ved beregning af, om bagatelgrænsen på 5.000 EUR i § 28 a, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. er overskredet, anvendes den af Danmarks Nationalbank på transaktionstidspunktet senest offentliggjorte valutakurs. Stk. 2. Såfremt bagatelgrænsen på 5.000 EUR i § 28 a, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. overskrides, skal der gives meddelelse om den transaktion, hvorved bagatelgrænsen overskrides, samt alle efterfølgende transaktioner. Indberetning af oplysninger

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Indberetning af oplysninger i henhold § 28 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. skal ske til den fondsbørs eller autoriserede markedsplads, hvor udstederens aktier er optaget til notering eller handel, eller hvor der er indgivet anmodning om sådan optagelse til notering eller handel. Stk. 2. Den pågældende fondsbørs eller autoriserede markedsplads foretager offentliggørelse af de indberettede oplysninger.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Indberetning til den pågældende fondsbørs eller autoriserede markedsplads skal ske på samme måde, som den pågældende fondsbørs henholdsvis autoriserede markedsplads har fastsat for indberetning af udstederes oplysninger efter § 27 og § 41 i lov om værdipapirhandel m.v. Stk. 2. Den enkelte fondsbørs henholdsvis autoriserede markedsplads kan bestemme, at indberetning kan ske på anden måde. Offentliggørelse af oplysninger

§ 7

§ 7. Offentliggørelse af indberetningerne efter denne bekendtgørelses §§ 5-6 skal ske via et informationssystem, som den pågældende fondsbørs henholdsvis den autoriserede markedsplads i henhold til § 18 og § 41 i lov om værdipapirhandel m.v. stiller til rådighed for offentliggørelse af informationer til markedet.

Insiderlister

Insiderlister

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Personer omfattet af § 37, stk. 4, 1. eller 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. skal oprette en insiderliste. Pligten til at oprette en insiderliste i henhold til § 37, stk. 4, 2. pkt., påhviler alene personer, som i kraft af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden. Stk. 2. Insiderlisten skal indeholde oplysninger som nævnt i stk. 3 for samtlige personer, der arbejder for vedkommende, og som regelmæssigt eller i enkeltstående tilfælde har adgang til intern viden, der direkte eller indirekte vedrører udstederen af værdipapirer omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Stk. 3. Insiderlisten skal som minimum indeholde oplysninger om: Opdatering af insiderlister

  1. navnene på de personer, der har adgang til intern viden,
  2. årsagen til, at de pågældende personer står opført på insiderlisten, og
  3. datoen for tilføjelsen eller ajourføringen af oplysninger om de pågældende personer.
§ 9

§ 9. En insiderliste skal straks opdateres, når: Opbevaring af insiderlister

  1. der sker ændringer i årsagen til, at en person står opført på insiderlisten,
  2. en ny person skal tilføjes til insiderlisten, eller
  3. en person, der allerede står opført på insiderlisten, ikke længere har adgang til intern viden.
§ 10

§ 10. En insiderliste skal opbevares i mindst fem år efter udarbejdelsen eller opdateringen af den pågældende liste. Orientering af personer optaget på insiderlister

§ 11

§ 11. Personer, som optages på en insiderliste, skal uden ugrundet ophold orienteres herom, samt om:

  1. hvilke retlige forpligtelser, der er forbundet med besiddelse af intern viden, og
  2. hvilke sanktioner, der i henhold til lovgivningen kan pålægges i tilfælde af misbrug eller uberettiget videregivelse af intern viden.

Underretning om mistænkelige transaktioner

Underretning om mistænkelige transaktioner

§ 12

§ 12. Reglerne i § 37, stk. 6 og 7, i lov om værdipapirhandel m.v. samt i denne bekendtgørelses §§ 13-16 gælder alene for: Mistænkelige transaktioner

  1. Selskaber, der har deres registreringsmæssige hjemsted i Danmark.
  2. Selskaber med hovedsæde i Danmark.
  3. Filialer beliggende i Danmark.
  4. Fysiske personer ansat i et af de i nr. 1-3 nævnte selskaber eller filialer.
selskab
§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Personer omfattet af § 37, stk. 6, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. skal underrette Finanstilsynet, såfremt de medvirker til gennemførelsen af en mistænkelig transaktion, der er et led i en loyal udførelse af en kundes ordre. Stk. 2. Ved vurderingen af, om der foreligger en mistænkelig transaktion, skal der tages hensyn til: Underretningsfrist

  1. definitionen af intern viden i § 34, stk. 2-5, i lov om værdipapirhandel m.v.,
  2. forbuddet mod insiderhandel i § 35, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.,
  3. definitionen af kursmanipulation i § 38, stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v.,
  4. indikatorerne på kursmanipulation i denne bekendtgørelses §§ 17-18, og
  5. forbuddet mod kursmanipulation i § 39, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.
§ 14

§ 14. Underretning til Finanstilsynet skal gives uden ugrundet ophold efter, at personen bliver bekendt med fakta eller oplysninger, der giver anledning til at antage, at der foreligger en mistænkelig transaktion. Underretningens indhold

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Underretning til Finanstilsynet skal indeholde:

  1. en beskrivelse af den mistænkelige transaktion, herunder om ordre- og handelstypen,
  2. oplysninger om årsagen til, at transaktionen vurderes at være mistænkelig,
  3. oplysninger, der muliggør identifikation af den eller de personer, som transaktionen er gennemført for, og af andre personer, der måtte være involveret i transaktionen,
  4. oplysninger om den funktion, som den underrettende person udfører, og
  5. alle øvrige oplysninger, som kan være væsentlige for vurderingen af den mistænkelige transaktion. Stk. 2. Hvis samtlige oplysninger omfattet af stk. 1 ikke er til rådighed på tidspunktet for underretningen, er det tilstrækkeligt, at der ved underretningen oplyses om årsagen til, at transaktionen er mistænkelig. Alle øvrige oplysninger omfattet af stk. 1 skal gives til Finanstilsynet, så snart de er til rådighed. Underretningsmetode
§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Underretning til Finanstilsynet kan foretages per brev, e-mail, telefax eller telefon. Stk. 2. Foretages underretningen telefonisk, skal der, såfremt Finanstilsynet anmoder herom, gives en skriftlig bekræftelse af underretningen.

Kursmanipulation

Kursmanipulation

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Ved vurderingen af om handelsordrer eller transaktioner udgør kursmanipulation i henhold til § 38, stk. 1, nr. 2 og 4, i lov om værdipapirhandel m.v., kan Finanstilsynet og markedsdeltagerne tage hensyn til, om en eller flere af de i stk. 2 nævnte indikationer på kursmanipulation er til stede. Såfremt en eller flere af de i stk. 2 nævnte indikationer er til stede, medfører dette ikke nødvendigvis, at handelsordren eller transaktionen skal anses som kursmanipulation. Stk. 2. Følgende indikationer på kursmanipulation kan især tages i betragtning:

  1. hvis de pågældende handelsordrer eller transaktioner udgør en betydelig andel af den daglige mængde transaktioner med værdipapiret på det pågældende regulerede marked, især når handelsordrerne eller transaktionerne medfører en betydelig ændring i kursen på værdipapiret,
  2. hvis de pågældende handelsordrer eller transaktioner foretages af personer med en betydelig købs- eller salgsposition i værdipapiret, og dette medfører betydelige ændringer i kursen på værdipapiret, et afledt værdipapir eller et underliggende aktiv, som er optaget til notering eller handel på et reguleret marked,
  3. hvis de pågældende transaktioner ikke medfører ændringer i ejendomsretten til et værdipapir, som er optaget til notering eller handel på et reguleret marked,
  4. hvis de pågældende handelsordrer eller transaktioner omfatter modsatte positioner indenfor en kort periode, når handelsordrerne eller transaktionerne udgør en betydelig andel af den daglige mængde transaktioner med værdipapiret på det regulerede marked, og disse kan være forbundet med betydelige ændringer i kursen på værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på et reguleret marked,
  5. hvis de pågældende handelsordrer eller transaktioner er koncentreret indenfor et kort tidsrum i handelsperioden, og dette midlertidigt fører til en kursændring, der efterfølgende ændres i modsat retning,
  6. hvis de pågældende handelsordrer medfører ændringer i oplysninger om bedste salgs- eller købskurs på et værdipapir eller i udseendet af den for markedsdeltagerne tilgængelige ordrebog, og handelsordrerne annulleres forinden transaktionen gennemføres, og
  7. hvis de pågældende handelsordrer eller transaktioner foretages på eller omkring et bestemt tidspunkt, hvor referencekurser, afregningskurser og værdiansættelser beregnes, og dette fører til kursændringer, som påvirker beregningen af sådanne kurser og værdiansættelser.
ansættelse
§ 18

(Stk. 2)

§ 18. Ved vurderingen af, om handelsordrer eller transaktioner udgør kursmanipulation i henhold til § 38, stk. 1, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. kan Finanstilsynet og markedsdeltagerne tage hensyn til, om en eller flere af de i stk. 2 nævnte indikationer på kursmanipulation er til stede. Såfremt en eller flere af de i stk. 2 nævnte indikationer er til stede, medfører dette ikke nødvendigvis, at handelsordren eller transaktionen skal anses som kursmanipulation. Stk. 2. Følgende indikationer på kursmanipulation kan især tages i betragtning:

  1. Hvis en person eller dennes nærtstående har udbredt vildledende oplysninger om et værdipapir før eller efter, at disse personer har afgivet handelsordrer eller gennemført transaktioner med værdipapiret, og
  2. hvis en person eller dennes nærtstående har udbredt investeringsanalyser vedrørende værdipapirer, der er fejlagtige, tendentiøse eller påviseligt påvirket af væsentlige interesser, før eller efter, at den pågældende person har afgivet handelsordrer eller gennemført transaktioner med værdipapiret.

Accepteret markedspraksis

Accepteret markedspraksis

§ 19

(Stk. 3)

§ 19. Finanstilsynet træffer beslutning om, hvorvidt en markedspraksis kan accepteres, jf. § 38, stk. 4, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. Stk. 2. Når Finanstilsynet træffer beslutning efter stk. 1, skal tilsynet især tage hensyn til:

  1. behovet for at sikre, at markedskræfterne på det pågældende marked kan fungere, og at der er et velfungerende samspil mellem udbud og efterspørgsel,
  2. det relevante markeds strukturelle karakteristika, herunder hvorvidt markedet er reguleret, hvilke typer værdipapirer der omsættes på markedet, og hvilke markedsdeltagere (professionelle og/eller private investorer) der er aktive på markedet,
  3. hvor gennemsigtig den relevante markedspraksis er i forhold til hele markedet,
  4. i hvilket omfang den relevante markedspraksis har indvirkning på markedets likviditet eller effektivitet,
  5. i hvilket omfang den relevante markedspraksis har indvirkning på de væsentligste parametre for markedet, herunder omfanget af indvirkningen på den gennemsnitlige kurs for handelsperioden, den daglige slutkurs eller markedsforholdene i øvrigt,
  6. i hvilket omfang der med den relevante markedspraksis tages højde for handelsmekanismerne på markedet, herunder om markedsdeltagerne gives mulighed for at reagere korrekt og rettidigt på den nye markedstilstand, som skyldes denne praksis,
  7. hvorvidt den relevante markedspraksis medfører fare for, at integriteten af direkte eller indirekte forbundne markeder for det pågældende værdipapir lider skade, uanset om disse markeder er regulerede eller ej, og
  8. resultatet af eventuelle undersøgelser af den relevante markedspraksis, som er gennemført af andre myndigheder, herunder om markedspraksis strider mod regler i lov, bekendtgørelse eller adfærdskodeks, som har til formål at forhindre markedsmisbrug på det pågældende marked eller et direkte eller indirekte forbundet marked. Stk. 3. Det forhold, at en markedspraksis er ny eller stadig er under udvikling, medfører ikke i sig selv, at den ikke kan accepteres. Høring og offentliggørelse ved beslutninger om accepteret markedspraksis
§ 20

(Stk. 6)

§ 20. Forinden Finanstilsynet træffer beslutning efter § 19, stk. 1, skal tilsynet høre relevante organisationer, herunder organisationer der repræsenterer udstedere af værdipapirer, finansielle tjenesteudbydere, markedsoperatører, forbrugere og andre myndigheder. Stk. 2. Finanstilsynet skal efter omstændighederne, forinden der træffes beslutning efter § 19, stk. 1, høre andre kompetente myndigheder, navnlig hvis der i andre lande indenfor Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eksisterer sammenlignelige markeder hvad angår struktur, omsætning eller transaktionstyper. Stk. 3. Beslutninger, som Finanstilsynet træffer efter § 19, stk. 1, offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside. Finanstilsynet meddeler sådanne beslutninger til Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg ( CESR ), der offentliggør dem på sin hjemmeside. Stk. 4. Ved offentliggørelsen af beslutninger efter § 19, stk. 1, skal Finanstilsynet give en dækkende beskrivelse af den relevante markedspraksis. Ved offentliggørelsen skal der ligeledes gives en beskrivelse af de faktorer, som er indgået i tilsynets bedømmelse af den relevante markedspraksis. Stk. 5. Hvis der, forinden en beslutning efter § 19, stk. 1 er truffet, er igangsat undersøgelse af konkrete sager om markedsmisbrug, kan Finanstilsynet udsætte en høring efter stk. 1 og 2, indtil disse undersøgelser er afsluttet og eventuelle sanktioner er pålagt. Stk. 6. Finanstilsynet skal jævnligt revidere tidligere beslutninger om accept af markedspraksis, navnlig hvis der efterfølgende er sket væsentlige ændringer på det pågældende marked, herunder ændringer i markedets handelsregler eller infrastruktur. Såfremt en tidligere beslutning om accept af markedspraksis efterfølgende ændres, skal reglerne i stk. 1-5 iagttages.

Afsluttende bestemmelser

Afsluttende bestemmelser

§ 21

(Stk. 2)

§ 21. Overtrædelse af bestemmelserne i § 8, stk. 2-3, §§ 9-11, § 14, § 15, stk. 1, og stk. 2, sidste pkt., samt § 16, stk. 2, straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden

selskab
§ 22

(Stk. 2)

§ 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 774 af 13. september 2002 om insideres meddelelsespligt og udstederes indberetningspligt af visse aktiebesiddelser.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005
Bekendtgørelse om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, insiderlister, underretning om mistænkelige transaktioner, indikationer på kursmanipulation og accepteret markedspraksis (bekendtgørelse om markedsmisbrug) | TheLawyer.sh