Bekendtgørelse om fødevarehygiejne for mælk, æg og produkter heraf m.v.
BEK nr 13 af 06/01/2005 I medfør af § 9, stk. 2, § 10, stk. 1, §§ 13, 37 og 42, § 51, stk. 2 og 3, § 61, stk. 1 og 2, og § 78, stk. 3, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) og § 26, § 30, stk. 1, § 53, stk. 1, § 67 og § 70, stk. 3 i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr fastsættes:
Område og definitioner
Område og definitioner
(Stk. 2)
§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter fødevarehygiejne ved:
- Produktion, behandling og salg af mælk hos mælkeproducenter herunder stalddørssalg, jf. kapitel 3 og 9.
- Produktion, behandling og salg af hønseæg til konsum hos ægproducenter herunder stalddørssalg, jf. kapitel 4 og 9.
- Behandling og salg af mælk, mælkeprodukter og margarine m.v., jf. kapitel 5, 6 og 9.
- Behandling og salg af ægprodukter, jf. kapitel 5, 7 og 9.
- Behandling og salg af hønseæg til konsum, jf. kapitel 5, 8 og 9. Stk. 2. Bekendtgørelsen fastsætter endvidere bestemmelser om visse andre kriterier end mikrobiologiske for mælk, UHT-behandlede og steriliserede mælkeprodukter samt for ægprodukter, jf. kapitel 10.
§ 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke behandling og salg af fødevarer en detail.
(Stk. 11)
§ 3. Ved stalddørssalg forstås primærproducenters behandling og salg af fødevarer fra egen primærproduktion direkte til forbrugeren til anvendelse i dennes private husholdning. Stk. 2. Ved mælkeproducent forstås produktionsbedrift, hvori der befinder sig en eller flere køer, får, geder, hopper eller bøfler, som anvendes til mælkeproduktion. Stk. 3. Ved mælk forstås rå mælk, der er produceret ved sekretion fra mælkekirtler fra en eller flere køer, får, geder, hopper eller bøfler, og som ikke har haft en temperatur på over 40 ° C. Stk. 4. Ved mejerimælk forstås flydende eller frossen mælk til videre forarbejdning, der har været underkastet en fysisk behandling såsom varmebehandling eller termisering, og hvis sammensætning eventuelt er blevet ændret, såfremt disse ændringer er begrænset til tilsætning eller fjernelse af mælkens naturlige bestanddele. Stk. 5. Ved mælkeprodukter forstås produkter, der udelukkende er følgeprodukter af mælk, idet der dog kan tilsættes stoffer, der er nødvendige for fremstillingen, såfremt sådanne stoffer ikke anvendes med henblik på helt eller delvist at erstatte en mælkebestanddel. Ved mælkeprodukter forstås endvidere mælkeholdige sammensatte produkter, det vil sige produkter, hvor ingen bestanddel erstatter eller skal erstatte en mælkebestanddel, og hvor mælk eller et mælkeprodukt udgør et væsentligt element, enten mængdemæssigt eller i kraft af de kendetegn, som det giver produktet. Stk. 6. Ved margarine m.v. forstås margarine og blandingsprodukter samt produkter, der indeholder olier eller fedtstoffer i emulsion i det væsentlige af typen vand-i-olie eller i blanding med andre fødevareingredienser, og hvor indholdet af olier og fedtstoffer ikke eller kun delvis hidrører fra mælk samt, at produkterne med hensyn til formål og anvendelse modsvarer mælk, mælkeprodukter, margarine eller blandingsprodukter. Stk. 7. Ved ægproducent forstås produktionsbedrift, der producerer æg bestemt til konsum. Stk. 8. Ved æg forstås æg i skal af høns, ænder, gæs, kalkuner, perlehøns eller vagtler, som er egnet til konsum i uforandret stand eller til anvendelse i fødevareindustrien, bortset fra knuste æg, rugede æg og kogte æg. Stk. 9. Ved ægprodukter forstås produkter fremstillet af æg, deres forskellige bestanddele eller blandinger deraf efter fjernelse af skal og hinder, bestemt til konsum; de kan delvis suppleres med andre fødevarer eller tilsætningsstoffer; de kan være i flydende, koncentreret, tørret, krystalliseret, frossen, dybfrossen eller koaguleret form. Stk. 10. Ved knækæg forstås æg med defekt skal, uden brud og med ubrudte hinder. Stk. 11. Ved serie forstås en mængde ægprodukter, der er behandlet under samme betingelser og har undergået én uafbrudt proces.
Generel betingelse
Generel betingelse
§ 4. Behandling og salg af fødevarer skal foregå på en hygiejnisk forsvarlig måde og skal gennemføres således, at fødevarerne ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning eller påvirker andre fødevarer i skadelig retning.
Betingelser for mælkeproducenter
Betingelser for mælkeproducenter
(Stk. 6)
§ 5. Mælkeproducenter skal sikre gode betingelser for dyrenes opstaldning, hygiejne, renholdelse og sundhed således, at malkning samt mælkens behandling og salg kan foregå under hygiejniske forhold. Stk. 2. Mælkeproducenter skal sikre, at den mælk, der sælges, kommer fra besætninger, der opfylder de dyresundhedsmæssige betingelser i bilag 1, kapitel 1. Stk. 3. Mælkeproducenter skal sikre, at de indretnings- og driftsmæssige betingelser i bilag 1, kapitel 2-5, overholdes. Stk. 4. Mælkeproducenter skal sikre, at mælken opbevares i overensstemmelse med de temperaturer og inden for de frister, der er anført i bilag 8. Stk. 5. Mælkeproducenter, som sælger mælk ved stalddørssalg, må ikke sælge mælken senere end 24 timer efter udmalkning. Stk. 6. Mælkeproducenter må ikke underkaste mælken anden behandling end rensning og afkøling. Mælkens naturlige sammensætning må ikke ændres ved tilsætning af vand eller på anden måde.
§ 6. Mælk fra områder, der i henhold til bekendtgørelse om bekæmpelse af mund- og klovsyge er underlagt overvågning på grund af forekomst af eller mistanke om mund- og klovsyge, skal pasteuriseres (71,7°C i 15 sekunder) under opsyn af fødevareregionen og derefter gennemgå
- en anden varmebehandling, der medfører en negativ reaktion ved peroxidaseprøven,
- en tørring, herunder opvarmning med en virkning, der svarer til varmebehandlingen i nr. 1, eller
- en anden behandling, hvorved pH-værdien reduceres og fastholdes på under 6 i mindst en time.
Betingelser for ægproducenter
Betingelser for ægproducenter
(Stk. 2)
§ 7. Ægproducenter, der sælger hønseæg til konsum til ægsamlere, til virksomheder, der sorterer hønseæg efter kvalitet og vægt, eller til virksomheder, der tilvirker ægprodukter, skal sikre, at de indretnings- og driftsmæssige betingelser i bilag 2, kapitel 1, overholdes. Stk. 2. Ægproducenter, der sælger hønseæg til konsum ved stalddørssalg, skal sikre, at betingelserne i bilag 2, kapitel 2, overholdes.
Indretnings- og driftsmæssige betingelser for virksomheder
Indretnings- og driftsmæssige betingelser for virksomheder
(Stk. 5)
§ 8. Virksomheden skal sikre, at betingelserne i bilag 3 overholdes, jf. dog stk. 4 samt § 9. Stk. 2. Virksomheder, der indvejer mælk, behandler mælk, som skal anvendes ved tilvirkning af mælkeprodukter, eller tilvirker mælkeprodukter eller margarine m.v., skal tillige sikre, at de særlige betingelser i bilag 4 overholdes, jf. dog § 25. Stk. 3. Virksomheder, der tilvirker og ompakker ægprodukter, skal tillige sikre, at de særlige betingelser i bilag 5 overholdes. Stk. 4. Virksomheder, der opbevarer mælkeprodukter eller margarine m.v. med henblik på salg, skal alene sikre, at betingelserne i bilag 3, kapitel 1, nr. 1-3, nr. 4, litra b og g, samt nr. 5, litra a-f, overholdes. De øvrige betingelser i bilag 3 skal overholdes, såfremt de pågældende aktiviteter foregår i virksomheden. Stk. 5. Virksomheder, der opbevarer ægprodukter med henblik på salg, skal alene sikre, at betingelserne i bilag 3, kapitel 1, nr. 1-3, samt nr. 4, litra b og g og nr. 5, litra a-f, overholdes. De øvrige betingelser i bilag 3 skal overholdes, såfremt de pågældende aktiviteter foregår i virksomheden.
§ 9. Virksomheder, der sorterer hønseæg efter kvalitet og vægt, er ikke omfattet af § 8, stk. 1, men skal sikre, at de særlige betingelser i bilag 6, kapitel 1, overholdes.
(Stk. 2)
§ 10. Virksomheden skal sikre, at fødevarer opbevares i overensstemmelse med de temperaturer og indenfor de frister, der er anført for de enkelte fødevarer i bilag 8. Stk. 2. Den i bilag 8 anførte tidsfrist for ægprodukter, som opbevares efter udslåning og indtil videre behandling, gælder ikke for bestanddele, som afsukres.
Særlige betingelser for virksomheder, der behandler og sælger mælk og mælkeprodukter
Særlige betingelser for virksomheder, der behandler og sælger mælk og mælkeprodukter
§ 11. Mælkeprodukter, der har været udleveret til detailforhandlingsvirksomhed, må ikke anvendes ved tilvirkning af konsummælk og konsummælkprodukter.
(Stk. 2)
§ 12. Ved tilvirkning af ægholdige mælkeprodukter skal der anvendes varmebehandlede ægprodukter. Stk. 2. Virksomheden kan før tilsætningen underkaste andre fødevarer en behandling med det formål at sikre den holdbarhedsmæssige og sundhedsmæssige kvalitet af det fremstillede produkt.
Særlige betingelser for virksomheder, der behandler og sælger ægprodukter
Særlige betingelser for virksomheder, der behandler og sælger ægprodukter
§ 13. Ved tilvirkning af ægprodukter skal anvendes æg, der er pakket efter reglerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 2295/2003 af 23. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg (EFT 2003 L 340 s. 16), med senere ændring.
(Stk. 4)
§ 14. Ved tilvirkning af ægprodukter skal anvendes ikke-rugede æg, der er egnet til menneskeføde, og skallerne skal være fuldt udviklede uden fejl. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan knækæg anvendes ved tilvirkning af ægprodukter, hvis de sælges direkte fra en ægproducent eller en virksomhed, der sorterer hønseæg efter kvalitet og vægt, til en autoriseret virksomhed, hvor de skal udslås snarest muligt. Stk. 3. Blandinger af æg af forskellige fjerkræarter må ikke indgå i et ægprodukt. Stk. 4. Ægprodukter må ikke tilvirkes af råvarer, der ikke er egnede til fremstilling af fødevarer, heller ikke når formålet er teknisk brug.
Særlige betingelser for virksomheder, der behandler og sælger hønseæg til konsum
Særlige betingelser for virksomheder, der behandler og sælger hønseæg til konsum
(Stk. 2)
§ 15. Virksomheder, der sorterer hønseæg efter kvalitet og vægt, skal træffe de nødvendige foranstaltninger mod indslæbning eller udbredelse af salmonella. Stk. 2. Virksomheder, der sorterer hønseæg efter kvalitet og vægt, skal foretage indberetninger om køb og salg m.v. af hønseæg til konsum som anført i bilag 6, kapitel 2. Hønseæg til Finland og Sverige
(Stk. 2)
§ 16. Ved forsendelse til Finland eller Sverige skal hønseæg i klasse A ledsages af en attest i overensstemmelse med den i bilag 7 anførte model. Det er en forudsætning for attestens udstedelse, at hønseæggene kommer fra æglæggerflokke, som har været underkastet en mikrobiologisk undersøgelse i overensstemmelse med bilag 6, kapitel 3. Attesten udstedes af fødevareregionen. Stk. 2. Hønseæg beregnet til fremstilling af ægprodukter eller hønseæg, der sælges til en virksomhed, der er autoriseret til tilvirkning og salg af ægprodukter, er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1, såfremt denne destination er klart angivet på de pakninger, æggene er indeholdt i.
§ 17. Udførelsen af de i § 16, stk. 1, anførte laboratorieundersøgelser, registrering og indberetning m.v. skal ske efter Fødevarestyrelsens anvisning.
(Stk. 4)
§ 18. Den ansvarlige for den i § 16, stk. 1, anførte æglæggerflok skal sørge for, at der for hver flok udtages og indsendes materiale til undersøgelse for salmonella efter betingelserne i bilag 6, kapitel 3. Stk. 2. Udtagning af det i stk. 1 anførte materiale skal foretages af en embedsdyrlæge, der skal indsende materialet, med angivelse af CHR-nummer og husnummer, til mikrobiologisk undersøgelse på Danmarks Fødevareforskning eller et af Fødevarestyrelsens hertil godkendt laboratorium. Stk. 3. Når dyrlægen har modtaget meddelelse om resultatet af undersøgelserne fra det i stk. 2 anførte laboratorium, sendes en kopi af meddelelsen om resultatet til den ansvarlige for æglæggerflokken. Stk. 4. Den ansvarlige for æglæggerflokken skal opbevare undersøgelsesresultaterne i mindst 2 år og på forlangende forevise disse for fødevareregionen.
§ 19. Udgifterne i forbindelse med den i § 18 anførte prøveudtagning, indsendelse og undersøgelse m.v. er Fødevarestyrelsen uvedkommende.
Transport af råvarer og færdigvarer
Transport af råvarer og færdigvarer
(Stk. 3)
§ 20. Fødevarer skal under transport, herunder ud- og indlevering samt omladning, anbringes og beskyttes således, at risiko for forurening af fødevarerne mindskes i videst mulig udstrækning, og således, at fødevarerne ikke udsættes for skadelig påvirkning. Ved transport af fødevarer skal betingelserne i bilag 9, kapitel 1-4, overholdes. Stk. 2. Fødevarer skal under hele transporten opbevares således, at de temperaturer, som er anført i bilag 8, overholdes, medmindre der er fastsat særlige krav eller undtagelser for temperaturerne under transporten i bilag 9, kapitel 2 eller 3. Stk. 3. Dokumenter, der skal ledsage fødevarer under transporten, skal indeholde de i bilag 9, kapitel 5, anførte oplysninger.
Kriterier for mælk, UHT-behandlede og steriliserede mælkeprodukter samt for ægprodukter
Kriterier for mælk, UHT-behandlede og steriliserede mælkeprodukter samt for ægprodukter
(Stk. 4)
§ 21. Mælk, der leveres fra den enkelte mælkeproducent, skal ved indladning i tankvogn eller ved levering til en fødevarevirksomhed opfylde grænseværdierne for celletal og frysepunkt i bilag 10, kapitel 1. Stk. 2. Mælk, der sælges ved stalddørssalg, skal ligeledes opfylde grænseværdierne i bilag 10, kapitel 1. Stk. 3. En mælkeproducent, der ikke opfylder den i bilag 10, kapitel 1, nr. 1, nævnte grænseværdi for celletal, kan dog forhandle og levere mælk, såfremt kravene opfyldes senest 3 måneder efter, at overskridelsen er konstateret. Stk. 4. Et frysepunkt på over det i bilag 10, kapitel 1, nr. 2, fastsatte kan dog accepteres, såfremt den i bilag 10, kapitel 1, nr. 3, fastsatte kontrol viser, at der ikke er tilsat vand til mælken.
(Stk. 4)
§ 22. Hvis grænseværdien for celletal ikke er opfyldt efter de i § 21, stk. 3, nævnte 3 måneder, må der hverken leveres eller afhentes mælk, før grænseværdien igen er overholdt. Stk. 2. Komælk kan dog leveres og afhentes på særlige vilkår i en periode med skærpet overvågning, når en enkeltprøve har dokumenteret, at celletallet i tankmælken er højst 400.000 celler/ml. Perioden med skærpet overvågning afsluttes, når grænseværdien for celletal er overholdt, og kan højst vare 60 dage. Stk. 3. I perioden med skærpet overvågning må komælk kun leveres og afhentes, når samtlige ordinære enkeltprøver viser, at celletallet i tankmælken er højst 400.000 celler/ml. Viser den skærpede overvågning en overskridelse, skal leverancen straks afbrydes. Stk. 4. I perioden med skærpet overvågning skal virksomheder, der modtager og behandler rå komælk, straks underrette fødevareregionen om analyseresultater, der medfører afbrydelse eller genoptagelse af leverancer.
§ 23. UHT-behandlede og steriliserede mælkeprodukter skal, når de forlader forarbejdningsvirksomheden, opfylde de sensoriske kriterier i bilag 10, kapitel 2.
§ 24. Ægprodukter skal opfylde kriterierne i bilag 10, kapitel 3.
Dispensationer
Dispensationer
§ 25. Såfremt det ikke giver anledning til hygiejniske problemer, kan fødevareregionen dispensere fra følgende bestemmelser under de anførte betingelser:
- Bestemmelser i bilag 3 og i bilag 4, kapitel 1 og 2, jf. § 8, stk. 1 og 2, for virksomheder, der tilvirker mælkeprodukter, på betingelse af at virksomheden årligt forarbejder mindre end 500.000 l mælk, og til brug for kontrollen foretager optegnelser over produktionen.
- Bestemmelser i bilag 3, kapitel 1 og 2, og bilag 4, kapitel 1 og 2, jf. § 8, stk. 1 og 2, for virksomheder, der tilvirker mælkeprodukter, på betingelse af at virksomheden årligt forarbejder mindre end 2 mio. l mælk, og til brug for kontrollen foretager optegnelser over produktionen.
§ 26. Fødevarestyrelsen kan dispensere fra kravet i bilag 4, kapitel 3, nr. 6, jf. § 8, stk. 2, om varmebehandling af mælk og mælkebestanddele på betingelse af, at virksomheden kan dokumentere, at tilvirkningen foregår under anvendelse af andre hygiejnemæssige foranstaltninger eller teknologi, der sikrer, at gældende hygiejnekriterier overholdes, og såfremt styrelsen skønner, at disse foranstaltninger er hygiejnisk og sundhedsmæssigt forsvarlige.
Tilsyn m.v.
Tilsyn m.v.
§ 27. Tilsynet med dyresundhed i mælkeproducerende besætninger skal udføres af en dyrlæge ved fødevareregionen.
§ 28. Til brug for kontrollen med overholdelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for æg (EFT 1990 L 173 s. 5) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 1274/91 af 15. maj 1991 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg (EFT 1991 L 121 s. 11), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1651/2001 af 14. august 2001 om ændring af Kommissionens forordning (EØF) nr. 1274/91 af 15. maj 1991 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg (EFT 2001 L 220 s. 5) finder Fødevarelovens § 64 tilsvarende anvendelse.
Straffebestemmelser
Straffebestemmelser
(Stk. 3)
§ 29. Med bøde straffes den, der
- overtræder §§ 4-9, § 10, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1, 3 eller 4, § 15, § 16, stk. 1, § 17, § 18, stk. 1, 2 eller 4, §§ 20-24, eller
- tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 12, stk. 2, § 16, stk. 1, §§ 25, 26 eller 31. Stk. 2. For overtrædelser omfattet af fødevareloven kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er
- forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller
- opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden m.m.
Ikrafttræden m.m.
(Stk. 2)
§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. januar 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 174 af 19. marts 2004 om fødevarehygiejne for mælk, æg og produkter heraf m.v. og bekendtgørelse nr. 584 af 1. december 1977 om afprøvning og godkendelse af apparatur, mælkeemballage m.m. ved Statens Forsøgsmejeri i henhold til lovgivningen om mejeri- og konsummælksprodukter.
(Stk. 2)
§ 31. Mælkeproducenter, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden har svin i kostalde, hvori der malkes, kan, uanset bilag 1, kapitel 1, nr. 6, jf. § 5, stk. 2, indtil videre fortsætte hermed på betingelse af, at renholdelse af den del af stalden, hvor køerne malkes, ikke vanskeliggøres, samt at den udmalkede mælks hygiejniske og sensoriske kvalitet ikke forringes herved. Stk. 2. Fritagelsen i stk. 1 omfatter ikke mælkeproducenter, der leverer mælk til fremstilling af varmebehandlet konsummælk til forhandling i et andet EU-land, og ej heller hvor stalde efter bekendtgørelsens ikrafttræden nybygges eller ombygges væsentligt.
Fødevarestyrelsen, den 6. januar 2005, den 6. januar 2005 /Anders Munk Jensen Rikke Slot Benyahia/
Betingelser for mælkeproducenter
Bilag 1 Kapitel 1 Dyresundhed
- Mælken skal stamme fra a) en ko- eller bøffelbesætning, som er officielt fri for tuberkulose og brucellose, eller b) en fåre- eller gedebesætning, som er officielt fri for eller fri for brucellose (Brucella melitensis). Geder, der holdes sammen med kvæg, skal underkastes samme tuberkulosekontrol som kvæget.
- Der må ikke sælges mælk fra dyr, der a) viser symptomer på smitsomme sygdomme, der gennem mælk kan overføres til mennesker, b) udviser synlige tegn på forstyrrelser af den generelle sundhedstilstand, c) lider af sygdomme i kønsorganerne med flåd, enteritis med diarre ledsaget af feber eller synlig yverbetændelse, d) har sår på yveret, der kan skade mælken, e) kan give mælken unormale sensoriske egenskaber, f) har været behandlet med stoffer, der kan overføres til mælken, og som er eller kan blive farlige for menneskers sundhed, medmindre den har været tilbageholdt i den i EF-bestemmelserne fastsatte periode eller i mangel heraf i nationale bestemmelser om sundhed, eller g) for så vidt angår køer, yder mindre end to liter mælk om dagen.
- Findes der flere dyrearter på bedriften, skal hver art overholde de sundhedsbetingelser, der gælder for denne art, når den findes alene.
- Dyr, som er smittet, eller må anses for at kunne være smittet med nogle af de i nr. 2, litra a, nævnte sygdomme, skal rummæssigt adskilles fra den øvrige del af besætningen. Dyr, som lider af de i nr. 2, litra b eller c, nævnte sygdomme, skal holdes adskilt fra resten af besætningen.
- Dyr med klinisk mastitis eller andre kliniske yversygdomme skal malkes til sidst eller med en separat maskine eller håndmalkes, og mælken skal tilbageholdes.
- Svin og fjerkræ må ikke opstaldes i kostalde og rum, hvori der malkes. Kapitel 2 Indretning og udstyr m.m.
- Stalde til mælkeleverende besætninger skal a) være indrettet med et mælkeopbevaringsrum forsynet med nødvendige kølefaciliteter, som sikrer, at håndtering, køling og opbevaring af mælken kan ske under hygiejnisk forsvarlige forhold, og således, at de anførte frister og kølekrav i dette bilags kapitel 4, nr. 8, overholdes, og b) være indrettet således, at det er muligt effektivt at isolere og adskille syge dyr fra resten af besætningen.
- Malkestald og mælkeopbevaringsrum skal være placeret og indrettet således, at der ikke er nogen risiko for forurening af mælken. De skal være lette at rengøre og skal
(Stk. 2)
a) have gulve og vægge, som er lette at rengøre, b) have gulve konstrueret på en sådan måde, at bortledning af væske lettes, og affald nemt kan fjernes, c) have hensigtsmæssig udluftning og belysning, d) have en hensigtsmæssig og tilstrækkelig forsyning af drikkevand, der opfylder gældende krav til vand, der anvendes ved malkning og rengøring af udstyr og værktøj, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, e) have passende adskillelse fra alle forureningskilder, f.eks. toiletter og mødding, f) være sikret mod skadedyr, og g) være tilstrækkeligt adskilt fra de rum, hvor dyr er opstaldet. 3) Såfremt der anvendes en mobil malkestald, skal den a) være anbragt på et rent underlag, som er fri for ekskrementer og andet affald, b) være sikret således, at mælken beskyttes under hele behandlingsforløbet, c) være konstrueret og indrettet således, at den let kan holdes ren, og d) være adskilt fra de områder, hvor dyrene er opstaldet. 4) I nærheden af malkestedet skal der være faciliteter således, at personer beskæftiget med malkning og håndtering af mælken kan vaske hænder og arme. 5) Rekvisitter, tilbehør og udstyr, der anvendes i forbindelse med malkning eller mælkens behandling, skal være nemme at vaske, rengøre og desinficere. De skal være fremstillet af glat materiale, som er rustfrit og som ikke overfører bestanddele til mælken i et sådant omfang, at det kan være sundhedsfarligt, ændre mælkens sammensætning eller have skadelig virkning på mælkens sensoriske egenskaber. Kapitel 3 Drift
- Stald, malkestald og mælkeopbevaringsrum skal til enhver tid være tilstrækkeligt renholdte, ryddelige og vel vedligeholdte.
- Dyr må ikke opholde sig i rum, hvor mælken afkøles eller opbevares. Disse rum må kun benyttes til omhældning, køling og opbevaring af mælk, til rensning og opbevaring af malkeredskaber samt opbevaring af rengøringsudstyr.
- Adgangen til stalden og tilhørende lokaliteter skal holdes fri for gødning og anden forurening.
- Grebninger skal renses for gødning så hyppigt som nødvendigt.
- Dyrene skal holdes rene og velplejede.
- Båsene skal holdes tørre, om nødvendigt ved brug af strøelse.
- I stalden må der ikke opbevares foder, der kan forurene eller give afsmag i mælken.
- Skadedyr og utøj skal bekæmpes.
- Desinfektion af stald og dertil hørende lokaliteter skal foretages på en måde, som ikke giver risiko for forurening af mælken med desinfektionsmidler, eller giver afsmag i mælken.
- Kemikalier, medicin og lignende skal opbevares på et sikkert sted således, at risiko for forurening af mælken begrænses mest muligt.
- Rekvisitter, tilbehør, udstyr o.l., der anvendes ved malkningen eller ved mælkens behandling, skal være vel vedligeholdt. De skal snarest efter brugen rengøres og desinficeres og herefter afskylles med drikkevand. Der må kun anvendes desinfektionsmidler godkendt af Fødevarestyrelsen.
- Efter rengøring og desinfektion skal rekvisitter m.m., herunder børster, opbevares hygiejnisk i malkestald eller mælkeopbevaringsrum. Mælketanke skal efter rengøring og desinfektion henstå med åbent afløb, indtil de igen skal anvendes.
(Stk. 2)
- Vand, der benyttes til rengøring, desinfektion og afskylning af malkerekvisitter samt til køling af mælken, skal opfylde kravene til drikkevand. Kapitel 4 Malkning og mælks behandling
- Adgange til malkeområdet skal holdes i en sådan tilstand, at dyrene, når de passerer, ikke bliver forurenede i en sådan grad, at hygiejnisk malkning vanskeliggøres.
- Malkningen skal udføres hygiejnisk.
- Enhver aktivitet, som kan medføre en kvalitetsforringelse af mælken, er ikke tilladt under eller umiddelbart før malkningen.
- Før malkningen skal dyrenes patter og yvere være rene. Tilstødende dele af yver, lyske, lår og bug skal om nødvendigt rengøres. Anvendes kemikalier, herunder desinfektionsmidler, skal de være godkendt af Fødevarestyrelsen.
- Hvis flergangsaftørringsstykker benyttes til våd aftørring, skal de desinficeres mellem aftørringen af de enkelte dyr.
- Før malkning af hvert enkelt dyr, skal mælkens udseende undersøges. Hvis der konstateres synlige forandringer, skal mælken fra den pågældende mælkekirtel holdes tilbage fra leverance.
- Mælk skal umiddelbart efter udmalkningen overføres til mælkeopbevaringsrummet. Køling af mælken skal foregå i mælkeopbevaringsrummet, og mælken skal opbevares afkølet i mælkeopbevaringsrummet indtil afhentning eller salg.
- Mælken skal straks efter malkningen nedkøles til de i bilag 8 anførte temperaturer, med mindre afhentningen sker senest 2 timer efter malkningen.
- Pattedypning eller pattespraying på lakterende køer må kun foretages umiddelbart efter malkning, medmindre andet er tilladt af Fødevarestyrelsen. Pattedypnings- og pattespraymidler skal være godkendt af Fødevarestyrelsen.
- Spande, der indeholder mælk, skal under henstand og transport i stald, malkerum m.v. være forsynet med låg.
- Filtreres mælken, skal filteret udskiftes inden rengøring af malkeanlægget. Filteret skal endvidere udskiftes så hyppigt som nødvendigt. Anvendes sining, må siklæde ikke benyttes. Kapitel 5 Personale forskrifter
- Personer, som lider af sygdomme, der kan overføres gennem mælken til mennesker, må ikke håndtere mælk. Mælkeproducenten eller den, der er ansvarlig for mælkens transport, skal træffe alle forholdsregler for at sikre, at dette overholdes.
- Personer, der skal beskæftiges med malkning og behandling af mælk, skal ved ansættelsen kunne godtgøre, at der fra et lægeligt synspunkt intet er til hinder for, at vedkommende kan håndtere mælk uden fare for forurening af denne.
- Personer, der er beskæftiget med malkning og behandling af mælk, skal vaske hænder og arme umiddelbart før arbejdet påbegyndes og så hyppigt under arbejdet som nødvendigt for at holde dem rene. Åbne sår og hudafskrabninger skal være dækket med vandtæt forbinding. Personerne skal være iført rent tøj, der er egnet til formålet. Malketøjet skal opbevares hygiejnisk mellem malkningerne.
Betingelser for ægproducenter
Bilag 2 Kapitel 1 Indretning og drift
- Ægproducenter skal råde over et lokale til opbevaring af hønseæg, der er pakket til levering til en virksomhed, der sorterer hønseæg efter kvalitet og vægt. Ægopbevaringsrummet må ikke samtidig benyttes til opbevaring af hønseæg fra salmonellasmittede flokke eller flokke mistænkt som værende salmonellasmittede, medmindre disse hønseæg forsegles med strækfilm eller lignende og opbevares i et klart adskilt område af lokalet.
(Stk. 2)
- Ægopbevaringsrummet skal a) være af tilstrækkelig størrelse i forhold til mængden af hønseæg, der skal opbevares, b) være forbeholdt opbevaring af hønseæg og evt. tomme ægbakker, og c) være bygget og indrettet på en sådan måde, at der ikke opstår hygiejniske problemer, og således, at det er sikret mod ydre forureningskilder, herunder skadedyr, at det kan rengøres ordentligt og om nødvendigt desinficeres, at det sikres, at hønseæggene holdes tørre og beskyttet mod direkte sollys, at det sikres, at hønseæggene opbevares ved konstant temperatur, at det har en hensigtsmæssig udluftning og belysning, samt at der findes en dør, som fører direkte ud af huset, evt. via et forrum, og som kun må anvendes ved udtransport.
- Umiddelbart inden for døren til ægopbevaringsrummet eller til et evt. forrum til dette skal forefindes rent skiftetøj (kittel eller andet overtrækstøj) og rent fodtøj til chaufføren, der afhenter hønseæg, medmindre chaufføren anvender engangsovertrækstøj og -fodtøj.
- Uden for indgangen til opbevaringsrummet skal et passende areal være belagt med asfalt, beton eller andet materiale, som forhindrer ansamlinger af vand, og som muliggør behørig rengøring af arealet.
- Ægproducenter, hvor der på samme ejendom findes en virksomhed, der sorterer hønseæg efter kvalitet og vægt, kan undtages fra betingelsen om et lokale til opbevaring af hønseæg, såfremt hver dagsproduktion af hønseæg bringes direkte til virksomheden.
- Hønseæggene skal indsamles, pakkes, opbevares og afhentes under hygiejnisk forsvarlige forhold.
- Pakkerum og ægopbevaringsrum skal til enhver tid være tilstrækkelig renholdte, ryddelige og vel vedligeholdte.
- Såvel hønseæg som tom emballage skal være anbragt på paller eller på anden måde være hævet over gulvet. Tomme ægbakker skal opbevares tørt og sikret mod forurening.
- Adgange til ægopbevaringsrummet skal holdes rene og fri for gødning og anden forurening.
- Pakkemaskiner og udstyr skal holdes rene og i god stand.
- Såfremt ægproduktionen ligger stille i en periode, skal pakkemaskiner, udstyr m.v. rengøres, inden de tages i brug på ny.
- Desinfektion af adgangsplatform m.v. skal foretages på en måde, som ikke giver mulighed for overførsel af desinfektionsmidler til hønseæggene. Kapitel 2 Stalddørssalg af hønseæg
- Sidste salgsfrist for hønseæg er højst 21 dage efter lægningen.
- Dato for mindste holdbarhed for hønseæg er højst 28 dage efter lægningen. Sidste salgsfrist skal svare til dato for mindste holdbarhed minus 7 dage.
- Dato for mindste holdbarhed skal klart angives over for forbrugeren ved a) et opslag, eller b) en fortrykt seddel, der er anbragt på pakningen, eller som følger med hønseæggene til forbrugeren på købstidspunktet.
- Såfremt en ægproducent sælger hønseæg både til virksomheder, der sorterer hønseæg efter kvalitet og vægt og ved stalddørssalg, må salg af hønseæg ved stalddørssalg ikke foregå fra ægopbevaringsrummet.
- Ægbakker o.l. må ikke modtages retur fra forbruger.
Betingelser for virksomheder
(Stk. 2)
Bilag 3 Kapitel 1 Indretning m.m.
- Udenfor samtlige indgange til virksomhedens lokaler skal et passende areal være belagt med asfalt, beton eller andet materiale, som forhindrer ansamling af overfladevand, og som muliggør nødvendig rengøring af arealet.
- Lokalerne skal være indrettet således, at der er mulighed for at opretholde god orden og renlighed, og de skal være sikret mod rotter og andre skadedyr.
- Lokalernes grundplan, udformning, udførelse, beliggenhed og dimensioner skal være således, at a) de kan vedligeholdes, rengøres og desinficeres, at luftbåren forurening kan undgås eller begrænses til det mindst mulige, og at der er plads nok til, at alt arbejde kan udføres hygiejnisk, b) der kan ydes beskyttelse mod ansamling af snavs, kontakt med giftige materialer, afgivelse af partikler til fødevarerne og dannelse af kondensvand eller uønsket mug på overflader, og c) der er mulighed for god hygiejnemæssig praksis, som bl.a. indebærer beskyttelse mod krydskontamination mellem fødevarer, indpaknings- og emballeringsmaterialer, udstyr, inventar, vand, lufttilførsel, personale m.v.
- Virksomhederne skal mindst være indrettet med: a) De nødvendige tilvirkningslokaler. b) De nødvendige opbevaringslokaler om nødvendigt forsynet med køleanlæg med tilstrækkelig kapacitet til, at råvarer og færdigvarer kan opbevares ved de foreskrevne eller angivne temperaturer. Køle- og fryserum skal forsynes med indretninger til registrering af temperaturen. c) Egnet plads og om nødvendigt et særskilt lokale til opbevaring af andre fødevarer og tilsætningsstoffer. d) Egnet plads og om nødvendigt et særskilt lokale til opbevaring af engangsemballage samt til opbevaring af råmaterialerne til fremstilling af denne emballage. Emballagelagret skal være tørt og støvtæt og adskilt fra lokaler, der indeholder stoffer, som kan forurene produkterne. e) Et lokale eller aflukke til opbevaring af rengørings- og desinfektionsmidler og lignende produkter. f) Et lokale eller en egnet plads til opbevaring af rengørings- og vedligeholdelsesmateriel. g) Et anlæg, der udelukkende leverer vand af drikkevandskvalitet, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Undtagelsesvis kan fødevareregionen dog tillade tilførsel af andet vand til fremstilling af damp, brandslukning og køling i køleanlæg, såfremt de hertil installerede ledninger udelukker anvendelse af dette vand til andre formål, og der ikke er risiko for forurening af fødevarerne. Ledninger til andet vand end drikkevand, skal være adskilte og let kendelige fra drikkevandsledninger. h) Et passende antal omklædningsrum med glatte, vandtætte, afvaskelige vægge og gulve og med tilstrækkeligt mange håndvaske samt toiletter med vandkloset. Håndvaskene skal have rindende koldt og varmt vand eller forblandet vand af en passende temperatur. Ved håndvaskene skal der være rengørings- og desinfektionsmidler samt hygiejniske engangsaftørringsmidler. Vandhanerne må ikke være håndbetjente. Der skal være forskriftsmæssigt afløb fra toiletter og vaske. Der må ikke være direkte adgang fra toiletterne til lokaler, hvori der behandles eller sælges fødevarer.
(Stk. 2)
i) Passende anordninger så tæt ved arbejdsstedet som muligt til rengøring og desinfektion af redskaber, inventar og installationer m.v. j) Et effektivt afløbssystem for spildevand. 5) Lokaler, hvor fødevarer behandles, skal som minimum have følgende: a) Et gulv af vandtæt og bestandigt materiale, der er let at rengøre og desinficere, og som har fornødent fald til forskriftsmæssigt gulvafløb. I fryserum kan gulvafløb dog undlades. b) Glatte, bestandige og vandtætte vægge, der er lette at rengøre, om nødvendigt afvaskelige, og som har en lys overflade. Kanter og hjørner skal være afrundede til gulv eller udformet på anden vis således, at de er lette at rengøre. c) Lofter, der er lette at rengøre. d) Døre af slidstærkt og korrosionsbestandigt materiale, der let kan rengøres. Døre af træ skal på begge sider være beklædt, så de er glatte og tætte. e) Tilstrækkelig ventilation og om nødvendigt god damp- og emudsugning. f) Tilstrækkelig naturlig eller kunstig belysning. g) Et tilstrækkeligt antal håndvaske til at vaske og desinficere hænderne. Håndvaskene skal være passende placeret, og forsynet med rindende koldt og varmt vand eller forblandet vand af en passende temperatur. Ved håndvaskene skal der være rengørings- og desinfektionsmidler samt hygiejniske engangsaftørringsmidler. Vandhanerne må ikke være håndbetjente. h) Passende anordninger til at rengøre redskaber, inventar, installationer m.v. med varmt vand. Kapitel 2 Udstyr og inventar m.m.
- Virksomheden skal være indrettet og forsynet med inventar, herunder beholdere, tanke, apparatur, redskaber m.m., i et sådant antal og med en sådan kapacitet, at behandling og salg af fødevarer kan gennemføres på en hygiejnisk forsvarlig måde og i overensstemmelse med de gældende bestemmelser herom.
- Inventar og udstyr, der er bestemt til at komme i berøring med fødevarer, skal være udformet således og holdes i en sådan stand, at de er lette at rengøre og desinficere, og må ikke overføre så store mængder stoffer til fødevarerne, at det kan være sundhedsfarligt, medføre en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning eller have skadelig påvirkning på deres sensoriske egenskaber.
- Hvis der foretages pasteurisering, skal virksomheden være forsynet med et varmebehandlingsanlæg, der er indrettet og opstillet således, at en effektiv varmebehandling kan gennemføres, og således, at det sikres, at den varmebehandlede fødevare ikke tilblandes en utilstrækkeligt opvarmet fødevare eller det varmebærende medium. Anlægget skal være indrettet med
- automatisk temperaturregulator,
- termograf eller tilsvarende automatisk temperaturregistrering, og
- automatisk sikkerhedsanordning til forebyggelse af utilstrækkelig opvarmning.
- Ved kontinuerlig varmebehandling skal varmebehandlingsanlægget endvidere være indrettet med et sikkerhedssystem, der på passende vis forhindrer, at varmebehandlede fødevarer blandes med utilstrækkelig opvarmede fødevarer og en automatisk registrerende sikkerhedsanordning eller anden kontrolordning, der forhindrer en sådan sammenblanding.
(Stk. 2)
Kapitel 3 Drift
- Fødevarer skal behandles og sælges under hensigtsmæssige temperaturforhold, så der ikke opstår hygiejniske og sundhedsmæssige problemer.
- Fødevarer skal hurtigst muligt efter varmebehandlingen nedkøles eller nedfryses til den krævede temperatur, jf. dog undtagelserne i bilag 4, kapitel 3 og 4.
- Er der i forbindelse med fødevarernes mærkning angivet en opbevaringstemperatur, skal denne temperatur overholdes.
- Temperaturen under varmebehandlingen skal løbende registreres. Diagrammer og data fra termograferne skal dateres.
- Lokaler, hvor fødevarer behandles, skal holdes rene. Rengøringen skal gennemføres så hyppigt som nødvendigt.
- Inventar, herunder tanke, beholdere, udstyr, arbejdsredskaber og lignende skal holdes rene. De dele, der kommer i berøring med fødevarer, skal rengøres og desinficeres, om nødvendigt flere gange i løbet af arbejdsdagen og mindst en gang hver arbejdsdag, og før det anvendes på ny, hvis det har været forurenet. Fødevareregionen kan tillade andet for særlige installationer eller for særlige produktioner og i henhold til det i bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder udarbejdede egenkontrolprogram.
- Der skal anvendes vand af drikkevandskvalitet til alle formål. Undtagelsesvis kan fødevareregionen dog tillade anvendelse af andet vand til fremstilling af damp, såfremt de hertil installerede ledninger udelukker anvendelse af dette vand til andre formål, og der ikke er risiko for forurening af fødevarerne. Endvidere kan fødevareregionen undtagelsesvis tillade, at der anvendes andet vand til køling af kølemaskiner. Dampen og det pågældende vand må hverken komme i direkte kontakt med fødevarer eller anvendes til rengøring eller desinfektion af beholdere, anlæg eller materiel, som kommer i kontakt med fødevarer.
- Rengørings- og desinfektionsmidler samt lignende produkter skal anvendes og opbevares således, at udstyr, inventar og produkter ikke påvirkes uheldigt eller forurenes hermed. Anvendelse af disse midler skal efterfølges af en grundig afskylning af udstyret og arbejdsredskaberne med drikkevand. Beholdere med desinfektionsmidler skal være tydeligt identificerbare og skal være forsynet med brugsanvisning. Desinfektionsmidler skal være godkendt af Fødevarestyrelsen.
- Lokaler, inventar og udstyr m.v. skal holdes i god stand. Vedligeholdelse skal gennemføres så hurtigt som muligt.
- Temperaturen i køle- og fryserum skal registreres.
- Ingen dyr må komme ind på virksomheden. Skadedyr af enhver art skal bekæmpes systematisk. Rottegift, insektmidler, desinfektionsmidler og andre giftige stoffer skal anbringes i aflåsede lokaler eller skabe. Der må under anvendelsen heraf ikke være risiko for forurening af fødevarerne. Kapitel 4 Indpakning og emballering
- Indpakning og emballering af fødevarer skal foregå under hygiejnisk forsvarlige forhold, der sikrer, at de ikke forurenes.
- Indpakningsmateriale og emballage skal opbevares under hygiejnisk forsvarlige forhold. Emballage og materialer til engangsbeholdere må ikke anbringes direkte på gulvet.
(Stk. 2)
- Indpakningsmateriale og emballage skal opfylde alle hygiejnekrav herunder bekendtgørelse om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, og skal være tilstrækkelig solid til effektivt at beskytte fødevarerne.
- Indpakningsmateriale og emballage, der anvendes til fødevarer, skal være rene. Genbrugsemballage skal rengøres og desinficeres inden den fornyede anvendelse.
- Emballage skal bringes ind i emballeringslokalet under hygiejniske forhold og anvendes med det samme.
- Fødevarerne skal umiddelbart efter pakning og emballeringen anbringes i de i dette bilags kapitel 1, nr. 4, litra b, nævnte opbevaringslokaler. Kapitel 5 Personale forskrifter
- Personale skal nøje overholde principperne for renlighed.
- Personale skal være iført hensigtsmæssig og ren beklædning samt ren hovedbeklædning, som dækker håret fuldstændigt.
- Personalet skal vaske og om nødvendigt desinficere hænder flere gange i løbet af arbejdsdagen, og mindst hver gang arbejdet genoptages samt i tilfælde af forurening; sår på huden skal dækkes med en vandtæt bandage.
- Det er forbudt at ryge, spise og spytte i tilvirknings- og opbevaringslokaler.
- Personer, som lider af eller vides at være bærer af en sygdom, der kan overføres gennem fødevarer, eller som f.eks. har inficerede sår, hudinfektioner, almindelige sår eller diarré, må ikke have adgang til steder, hvor der håndteres fødevarer, hvis der er mulighed for direkte eller indirekte at forurene fødevarerne.
Særlige betingelser for virksomheder, der behandler og sælger mælk, mælkeprodukter eller margarine m.v.
Bilag 4 Kapitel 1 Indretning m.m.
- Virksomheden skal udover de generelle betingelser mindst være indrettet med følgende faciliteter, såfremt de pågældende aktiviteter foregår i virksomheden: a) Et indpaknings- og emballeringslokale. b) Ved brug af genbrugsemballage skal der være et særligt sted til opbevaring heraf i tiden fra tilbagelevering til rengøring, samt et anlæg til mekanisk rengøring og desinfektion af emballagen. c) Indretninger, der sikrer en hygiejnisk behandling og beskyttelse af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer, når disse af- og pålæsses, f.eks. særlige ekspeditionsområder, halvtage og lignende. d) Specielle vandtætte beholdere i bestandigt materiale til opbevaring af affaldsprodukter, der er uegnet til menneskeføde. Fjernes affaldsprodukter ad slisker, skal disse være udført og installeret således, at enhver risiko for forurening af produkter til konsum er udelukket. e) En særlig plads og passende udstyr til rengøring og desinfektion af beholdere eller tanke, der anvendes til transport af produkter i flydende form eller i pulverform. Såfremt rengøring og desinfektion af beholdere eller tanke finder sted på en anden virksomhed, skal dette godkendes af fødevareregionen. Kapitel 2 Udstyr og inventar m.m.
- Opbevaringsbeholdere, herunder tanke opstillet i det fri, skal være placeret således, at påfyldning, tømning og rengøring kan foregå på en hygiejnisk forsvarlig måde, og således, at eftersyn er let at foretage. Luftudligningsventiler på tankene skal være beskyttet mod indtrængning af fremmedlegemer. Udendørs opbevaringsbeholdere til mejerimælk og mælkeprodukter skal være tilgængelige for betjening og inspektion direkte fra tilvirkningslokalerne eller fra lokaler i en særskilt betjeningsbygning, og luftudligning skal ske direkte til disse lokaler.
(Stk. 2)
- Virksomheder, der foretager emballering af mælkeprodukter i flydende form, skal være forsynet med automatiserede mekaniske installationer for sådan emballering.
- Varmebehandlingsanlæg, hvorpå den endelige varmebehandling foretages, skal godkendes af fødevareregionen. Ved fødevareregionens godkendelse af et varmebehandlingsanlæg kan de i bilag 3, kapitel 2, nr. 3 og 4, stillede betingelser til apparaturet fraviges, såfremt varmebehandlingsanlægget giver samme resultater og tilsvarende sundhedsgarantier, som et anlæg, der opfylder betingelserne. Kapitel 3 Drift ved behandling og salg af mælk, mælkeprodukter og margarine m.v.
- Ved samtidig tilvirkning af fødevarer uden indhold af vegetabilske fedtstoffer og proteiner og af fødevarer med et sådant indhold skal det sikres, at der ikke sker overførsel af vegetabilske bestanddele til den førstnævnte fødevaregruppe.
- Straks efter indvejning på den modtagende virksomhed skal mælken nedkøles og opbevares i overensstemmelse med de temperaturer og frister anført i bilag 8 indtil forsendelse til anden virksomhed eller indtil den videre tilvirkning, medmindre tilvirkningen påbegyndes senest 4 timer efter mælkens indvejning.
- Mejerimælk skal så hurtigt som muligt efter tilvirkningen nedkøles til en temperatur, der sikrer produktets holdbarhed indtil den videre tilvirkning eller indtil forsendelse til anden virksomhed.
- Tilvirkning af mælkeprodukter skal gennemføres hurtigst muligt efter modtagelsen af mælken, og hurtigst muligt efter mejerimælkens tilvirkning eller modtagelse.
- Varmebehandling af mælk skal foretages senest : a) 36 timer efter indvejning på den første modtagende virksomhed, hvis mælken opbevares ved højst 6°C, eller b) 48 timer efter indvejning på den første modtagende virksomhed, hvis mælken opbevares ved højst 4°C, jf. dog dette bilags kapitel 4, nr. 1 og 2. c) 72 timer efter indvejning på den første modtagende virksomhed for så vidt angår bøffel, fåre- og gedemælk.
- Mælk og mælkebestanddele, der indgår i et af denne bekendtgørelse omfattet produkt eller det fremstillede produkt, skal varmebehandles, jf. dog nr. 8.
- Varmebehandlingen skal gennemføres ved mindst 71,7°C i 15 sekunder eller ved en tilsvarende kombination af temperatur og tid, og således, at varmebehandlingen medfører en negativ fosfatasereaktion.
- Mælk og mejerimælk til fremstilling af blåskimmelmodnet ost kan, uanset nr. 6, undlades varmebehandlet, såfremt mælken og mejerimælken, der anvendes ved fremstillingen, termiseres, jf. nr. 14. Termiseringen skal foretages senest 72 timer efter, at al den i produktet indgående mælk er udmalket.
- Den afgørende varmebehandling af mælk, mejerimælk og mælkebestanddele skal gennemføres så sent i tilvirkningsforløbet som muligt, og såfremt det er teknologisk muligt som den afsluttende behandling.
- Produkter, herunder mejerimælk, der betegnes som »pasteuriseret«, skal være underkastet en varmebehandling således, at produkterne udviser såvel en negativ fosfatasereaktion som en positiv peroxydasereaktion.
(Stk. 2)
- Produkter, herunder mejerimælk, der betegnes som »højpasteuriseret«, skal være underkastet en varmebehandling således, at produktet udviser en negativ peroxydasereaktion.
- Produkter, der betegnes som »UHT-behandlet« (Ultra Høj Temperatur-behandlet), skal være underkastet en varmebehandling ved en kontinuerlig varmestrøm til mindst 135°C i mindst 1 sekund med henblik på at dræbe alle mikroorganismer eller hindre, at tilbageblevne fordærvende mikroorganismer eller deres sporer udvikler sig, kombineret med en aseptisk emballering i beholdere, der er ugennemsigtige, eller bliver det i kraft af den anvendte pakning. Det skal sikres, at de kemiske, fysiske og sensoriske ændringer er mindst mulige, og at der ikke kan registreres nogen forringelse efter 15 dages opbevaring i uåbnet emballage ved 30°C eller efter 7 dages opbevaring i uåbnet emballage ved 55°C. Processen må ikke ændre det færdigbehandlede produkts vandindhold.
- Produkter, der betegnes som »steriliseret«, skal efter aftapning i en hermetisk lukket pakning være underkastet en sådan varmebehandling, at der ikke kan registreres nogen forandring efter opbevaring i uåbnet pakning i 15 dage ved 30°C eller i 7 dage ved 55°C.
- Termisering af mælk og mejerimælk, med det formål at nedbringe mælkens bakterieindhold og forbedre mælkens holdbarhed, skal ske ved opvarmning til mellem 57°C og 68°C i mindst 15 sekunder dog således, at mælken efter denne behandling skal give en positiv fosfatasereaktion.
- Opbevaring af mælkeprodukter og margarine m.v. skal foregå således, at produkternes holdbarhed sikres, og således, at produkterne ikke udsættes for forurening, direkte sollys, temperaturstigning eller anden skadelig påvirkning. Det skal endvidere sikres, at de opbevaringsforskrifter, der er påført de enkelte færdigpakkede produkter, overholdes.
- Det er tilladt at opbevare andre fødevarer i samme kølerum eller lagerrum som mælkeprodukter og margarine m.v., såfremt disse andre fødevarer er færdigpakkede og afkølede, og mælkeprodukterne og margarinen m.v. opbevares i tætsluttende pakninger. Kapitel 4 Supplerende bestemmelser for drift ved behandling og salg af konsummælk og konsummælkprodukter
- Ved tilvirkning af pasteuriseret og højpasteuriseret konsummælk skal varmebehandlingen foretages senest 54 timer efter, at al den i produktet indgående mælk er udmalket.
- Ved tilvirkning af pasteuriseret og højpasteuriseret konsumfløde skal den afsluttende varmebehandling foretages senest 54 timer efter, at al den i produktet indgående mælk er udmalket.
- Ved tilvirkning af pasteuriseret og højpasteuriseret konsummælk skal varmebehandlingen foretages af mælk, der ikke har været underkastet nogen form for opvarmning, herunder termisering, jf. dog nr. 4 og 5. Derudover kan foretages sådanne opvarmninger, der af teknologiske grunde er nødvendige f.eks. til rensning og homogenisering, og som ikke påvirker mælkens fosfataseenzym.
- Uanset nr. 3 kan pasteuriseret konsummælk tilvirkes af mejerimælk, der har været termiseret på en anden virksomhed.
(Stk. 2)
- Uanset nr. 3 kan højpasteuriseret, UHT-behandlet og steriliseret konsummælk tilvirkes af mejerimælk, der har været varmebehandlet eller termiseret på en anden virksomhed således, at mælken udviser en positiv peroxydasereaktion.
- Uanset bilag 3, kapitel 3, nr. 2, kan syrnede pasteuriserede og syrnede højpasteuriserede konsummælkprodukter aftappes ved en temperatur på 14°C eller derover, når en modning af produkterne i pakningen indgår som led i tilvirkningen. Produkterne skal dog senest ved udlevering fra engrosvirksomhed til udbringning til detailudsalgssted være nedkølet til den krævede temperatur. Kapitel 5 Supplerende bestemmelser for drift ved behandling og salg af ost
- Ost, der anvendes til videretilvirkning, skal inden denne tilvirkning omhyggeligt sorteres med hensyn til egnethed og skal i fornøden udstrækning være rengjort og renskåret for paraffin, mug og andre urenheder.
- Røg, der anvendes ved tilvirkning af ost, skal hidrøre fra forbrænding af ubehandlet løvtræ eller halm. Kapitel 6 Indpakning og emballering
- Pakning af flydende mælkeprodukter skal foregå på den virksomhed, hvor den afsluttende varmebehandling er foretaget og umiddelbart efter denne varmebehandling.
- Aftapning og emballering samt lukning af beholdere og indpakninger med flydende mælkeprodukter skal ske mekanisk. Fødevareregionen kan dog, når der er tale om begrænset produktion, tillade en ikke-automatisk lukning, såfremt der ikke er hygiejniske problemer forbundet hermed.
- Pakninger skal være effektivt lukkede. Ved emballering af flydende produkter skal pakningen være forsynet med en lukkeanordning udformet således, at det ved åbningen let kan kontrolleres, om åbning har fundet sted.
- Mælkekonserves, der er bestemt til detailforhandling, skal pakkes i lukkede beholdere, der beskytter mod enhver skadelig påvirkning.
- Indpakning og emballering skal foregå i de dertil indrettede lokaler, jf. dette bilags kapitel 1, nr. 1, litra a. Emballeringen kan dog foregå i samme lokale som tilvirkningen på betingelse af, at lokalerne er tilstrækkeligt store og således indrettet, at arbejdet kan udføres hygiejnisk.
- Indpakningsmaterialer og emballager må kun anvendes, såfremt de under transporten til den virksomhed, hvor emballeringen skal foregå, har været indpakket og er blevet anbragt i denne indpakning straks efter fremstillingen for at sikre dem mod forurening under transporten til virksomheden.
- Eventuel samling af emballagen skal ske under hygiejniske forhold, inden den bringes ind i lokaler, hvor der tilvirkes eller emballeres, medmindre der foretages automatisk lukning af emballage uden risiko for forurening af produkterne.
- Pakninger, der har været i direkte kontakt med mælkeprodukter eller margarine m.v., må ikke genbruges, medmindre de består af et materiale, som efter længere tids anvendelse stadig kan holdes rent og praktisk frit for mikroorganismer, og pakningerne er udformet således, at de er lette at rengøre og desinficere.
Særlige betingelser for virksomheder, der behandler og sælger ægprodukter
(Stk. 2)
Bilag 5 Kapitel 1 Indretning m.m.
- Virksomheden skal udover de generelle betingelser mindst være indrettet med følgende: a) De i bilag 3, kapitel 1, nr. 4, litra b, nævnte opbevaringslokaler skal være tilstrækkeligt store til særskilt opbevaring af æg og de færdige ægprodukter. b) Om nødvendigt faciliteter til vask og desinfektion af snavsede æg. c) Et særligt lokale, der er udstyret med passende installationer til udslåning af æg samt opsamling af ægindholdet og til fjernelse af skaller og hinder. d) Et separat lokale til andre senere fremstillingsprocesser end det i litra c omhandlede. Hvis ægprodukterne pasteuriseres, kan pasteuriseringen finde sted i det i litra c omhandlede lokale, hvis virksomheden råder over et lukket pasteuriseringssystem; i alle andre tilfælde skal den finde sted i et separat lokale. I sidstnævnte tilfælde skal alle foranstaltninger træffes for at undgå forurening af ægprodukterne efter deres pasteurisering. e) Passende faciliteter til intern transport af ægindhold på virksomheden. f) Faciliteter til øjeblikkelig fjernelse og særskilt opbevaring af tomme skaller samt æg og ægprodukter, der er uegnede til menneskeføde. g) Et separat lokale og passende udstyr til rengøring og desinfektion af beholdere eller faste og mobile tanke. Et sådant lokale og sådant udstyr er dog ikke påkrævet, såfremt der er truffet foranstaltninger, der muliggør rengøring og desinfektion af beholdere eller tanke i andre centraler.
- Lokaler, inventar og arbejdsredskaber må ikke anvendes til andre formål end arbejde med ægprodukter. Efter fødevareregionens tilladelse kan dette fraviges i forbindelse med arbejde med andre fødevarer, enten samtidig eller på andre tidspunkter, på betingelse af, at alle fornødne forholdsregler er truffet for at hindre forurening eller uheldige forandringer af ægprodukterne.
- Vægbeklædningen nævnt i bilag 3, kapitel 1, nr. 5, litra b, skal dække i mindst 2 meters højde og i kølerum og lagre så højt, som de oplagrede produkter når op.
- Håndvaskene nævnt i bilag 3, kapitel 1, nr. 5, litra g, må ikke være armbetjente. Kapitel 2 Udstyr og inventar m.m.
- Virksomheden skal være indrettet og forsynet med: a) Egnet udstyr til hygiejnisk pakning af ægprodukter. b) Om nødvendigt passende udstyr til optøning af frosne ægprodukter, som skal behandles eller yderligere håndteres på en autoriseret virksomhed. c) Et lukket rørsystem til transport af ægprodukter med et passende rensesystem, der sikrer, at alle dele rengøres og desinficeres. Efter rengøring og desinfektion skylles rørene med drikkevand. Kapitel 3 Drift
- Æg og ægprodukter, der skal færdigbehandles på en autoriseret virksomhed, skal straks efter modtagelsen og indtil forarbejdningen opbevares i de dertil indrettede opbevaringslokaler. Temperaturen i disse lokaler skal sikre, at æggene og ægprodukterne ikke påvirkes uheldigt. Bakker med æg i skal må ikke anbringes direkte på gulvet.
- Æg skal fjernes fra emballagen og om fornødent vaskes og desinficeres i et lokale, der er adskilt fra udslåningslokalet; der må ikke bringes emballage ind i udslåningslokalet.
(Stk. 2)
- Æg skal slås ud i udslåningslokalet. Knækæg skal øjeblikkeligt forarbejdes.
- Snavsede æg rengøres før udslåning. Rengøringen foretages i et lokale, der er adskilt fra udslåningslokalet eller andre lokaler, hvori der forefindes utildækkede ægprodukter. Rengøringen skal forhindre forurening eller omdannelse af ægindholdet. Skallerne skal før udslåningen være så tørre, at rester af rensevandet ikke kan forurene ægindholdet.
- Alle andre æg end hønseæg, kalkunæg og perlehønseæg håndteres og forarbejdes særskilt. Alt udstyr rengøres og desinficeres før forarbejdning af hønse-, kalkun- og perlehønseæg genoptages.
- Uanset udslåningsmetoden skal det sikres, at det i videst muligt omfang undgås at forurene ægindholdet. Derfor må ægindholdet ikke udvindes ved centrifugering eller knusning af æg eller ved centrifugering af tomme skaller for at udvinde resterne af æggehvide.
- Efter udslåning underkastes hver bestanddel af ægprodukterne snarest muligt en behandling. Varmebehandling er en passende kombination af temperatur og tid, der foretages for at eliminere patogene mikroorganismer, som måtte forekomme i ægproduktet. En serie, som er blevet behandlet utilstrækkeligt, kan omgående underkastes en ny behandling i samme virksomhed, forudsat at denne nye behandling gør den egnet til menneskeføde; såfremt det konstateres, at den er uegnet til menneskeføde, skal den destrueres.
- Hvis der ikke foretages behandling straks efter udslåning, skal ægindholdet opbevares under hygiejnisk forsvarlige forhold enten i frossen eller kølet stand inden for de frister, der er anført i bilag 8.
- Flydende eller koncentrerede produkter, som ikke er gjort holdbare ved den omgivende temperatur, skal straks efter behandlingen - eller efter at have gennemgået en fermenteringsproces – tørres eller nedkøles eller fryses til de i bilag 8 nævnte temperaturer.
- Beholdere, hvori ægprodukter opbevares, skal placeres således, at luften kan cirkulere omkring dem.
- Æg og ægprodukter, der er uegnede til menneskeføde, fjernes og destrueres på en sådan måde, at de ikke kan genanvendes til konsum; de skal straks anbringes på det i dette bilags kapitel 1, nr. 1, litra f, omhandlede sted. Kapitel 4 Indpakning og emballering
- Beholdere, der bruges til ægprodukter, kan anvendes til andre fødevarer, såfremt de rengøres og desinficeres således, at de ikke forurener ægprodukterne. Kapitel 5 Personale forskrifter
- Der kræves en helbredsattest fra alle, der tilvirker eller håndterer æg eller ægprodukter. Attesten skal godtgøre, at intet er til hinder for denne beskæftigelse. Helbredsattesten skal fornys hvert år.
Særlige betingelser for virksomheder, der behandler og sælger hønseæg til konsum
Bilag 6 Kapitel 1 Indretning og drift
- Ud over kravene i Kommissionens forordning (EF) nr. 2295/2003 af 23. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg (EFT 2003 L 340 s. 16), med senere ændring, skal følgende overholdes: a) Virksomhedens udenomsarealer skal være hensigtsmæssigt udformet og holdes rene, ryddelige og i god stand.
(Stk. 2)
b) Virksomheden opdeles i lokaler eller områder, der klart er adskilt efter funktioner såsom modtagelse af hønseæg, sortering og pakning af hønseæg, opbevaring af hønseæg, behandling og opbevaring af tom emballage m.v. c) Gulve, vægge, lofter, døre og vinduer skal være jævne og tætte og af ikke-absorberende, ugiftigt materiale. d) Lokalernes indretning skal muliggøre god hygiejnemæssig praksis, som bl.a. indebærer beskyttelse mod krydskontaminering mellem hønseæg og udstyr, inventar m.v., samt sikre mod ydre forureningskilder, herunder insekter og andre skadedyr. e) Transportemballager som rullebure, containere o.l. skal rengøres regelmæssigt og inden de bringes ud til ægproducenter. De skal være fremstillet af et materiale, der kan rengøres og desinficeres. Ved anvendelse af træpaller, skal disse være rene og vel vedligeholdte. f) Ved genbrug af ægbakker skal disse være rene og må ikke udgøre en smitterisiko. g) Personer, beskæftiget i virksomheden, skal iagttage en høj grad af personlig renlighed og skal bære en beklædning, der er passende til det pågældende arbejde. Kapitel 2 Indberetninger
- Virksomheden skal kvartalsvis indsende en opgørelse til fødevareregionen over periodens køb og salg af hønseæg, opgjort såvel samlet som separat for hvert produktionssystem.
- Virksomheden skal hvert år inden den 1. marts indsende en opgørelse til fødevareregionen for det foregående kalenderår for hvert produktionssystem. Opgørelsen skal indeholde: a) Det gennemsnitlige antal æglæggende høner hos hver producent, der er registreret til at sælge hønseæg i emballage mærket med en systemangivelse. b) Antal styk af systemæg modtaget fra hver producent. c) Antal styk af solgte systemæg. Kapitel 3 Indsendelse og udtagelse af prøver til undersøgelse for salmonella i hønseæg til Finland eller Sverige
- Prøver skal indsendes som følger: a) Udtagne gødningsprøver, der indsendes til mikrobiologisk undersøgelse, skal indsendes til Danmarks Fødevareforskning, Hangøvej 2, 8200 Århus N, eller et andet af Fødevarestyrelsen hertil godkendt laboratorium. b) Materialet skal ledsages af en indsendelsesformular, der rekvireres fra Danmarks Fødevareforskning eller andre hertil af Fødevarestyrelsen godkendte laboratorier.
- Prøver skal udtages som følger: a) Der udtages og indsendes gødningsprøver fra hver flok. Alt det udtagne materiale indsendes hurtigst muligt efter opsamlingen. b) Antallet af enkeltprøver, der udtages pr. gang, skal svare til antal høns i flokken, dog højst 60. Hver prøve skal veje mindst 1 gram. c) Gødningsprøver opsamles som frisk afsatte gødningsklatter og opsamles i én plastikpose. Den samlede mængde gødning i posen skal være mindst 60 gram. d) Der skal udtages enkeltprøver i flokken i løbet af de sidste to uger inden æglægningen påbegyndes og derefter mindst hver 25. uge.
Attest ved forsendelse af bestemte typer af hønseæg til Finland og Sverige
Bilag 7 Referencenr.: ... I. Identifikation af ægforsendelsen Kvalitetsklasse: Vægtklasse: Antal af enheder eller emballager: Sidste holdbarhedsdato: Nettovægt: Transportmiddel: II. Æggenes oprindelse Oprindelsesmedlemsstat: Afsender (fulde navn og adresse): Ægpakkeriets adresse og autorisationsnr.: Kompetent myndighed: III. Æggenes bestemmelsessted Modtager (fulde navn og adresse): IV. Sundhedserklæring Undertegnede bekræfter, at ovenfor beskrevne æg kommer fra en æglæggerflok, der med negativt resultat har været underkastet bestemmelserne i Kommissionens beslutning 95/168/EF af 8. maj 1995 om tillægsgarantier med hensyn til salmonella for forsendelser til Finland og Sverige af bestemte former for konsumæg.
(Stk. 2)
Udfærdiget i . .., den ........ ........... (sted) (dato) . ........ (den kompetente myndigheds underskrift)2) ...... ... (Navn med store bogstaver)
- Hønseæg i klasse A bestemt til direkte konsum (og som ikke er bestemt til fremstilling af ægprodukter eller salg til autoriserede virksomheder, jf. direktiv 89/437/EØF). 2) Underskrift og stempel skal være i en fra påtrykket afvigende farve.
Temperaturkrav ved opbevaring af fødevarer
Bilag 8 Max. Temperatur (produkttemperatur)
Mælk (hos producenten), der afhentes dagligt. Mælk (hos producenten), der sælges ved stalddørssalg senest 12 timer efter malkning. Mælk (på den modtagende virksomhed), som varmebehandles senest 36 timer efter indvejning. Pasteuriseret og højpasteuriseret konsummælk.
- 6ºC
Mælk (hos producenten), der ikke afhentes dagligt. Mælk (hos producenten), der sælges ved stalddørssalg senest 24 timer efter udmalkning. Mælk (på den modtagende virksomhed), som varmebehandles senest 48 timer efter indvejning. Ægprodukter, som opbevares i højst 48 timer efter udslåning og indtil videre behandling. Ægprodukter, som ikke er gjort holdbare ved omgivelsestemperatur.
- 4ºC Frosne ægprodukter.
- 12ºC Dybfrosne ægprodukter.
- 18ºC Max. Temperatur (opbevaringstemperatur) Mælkefedtstoffer og blandingsprodukter, jf. Rådets forordning (EF) nr. 2991/94 af 5. december 1994 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer (EFT 1994 L 316 s. 2).
- 10ºC Hønseæg til konsum.
- 12ºC
Transport af råvarer og færdigvarer
Bilag 9 Kapitel 1 Generelle betingelser
- Køretøjer, beholdere, tanke, containere m.v., der anvendes til transport af fødevarer, skal holdes rene og i god stand således, at fødevarerne beskyttes mod forurening. De skal udformes og konstrueres således, at de kan rengøres på passende måde og om nødvendigt desinficeres.
- De indvendige sider og andre dele af tanke og beholdere, som kommer i berøring med fødevarer, skal være af glat og korrosionsbestandigt materiale, som er let at rengøre og desinficere.
- Tanke og beholdere, som benyttes til transport af fødevarer, skal, hver gang de har været brugt, og om fornødent inden de bruges igen, straks rengøres og desinficeres, jf. dog dette bilags kapitel 2, nr. 2, litra c.
- Køretøjer, beholdere, tanke, containere m.v. må ikke anvendes til andet end transport af fødevarer, hvis dette kan føre til forurening af fødevarerne.
- Hvis køretøjer, beholdere, tanke og containere m.v. anvendes til samtidig transport af forskellige fødevarer eller andet end fødevarer, a) skal varerne holdes effektivt adskilt, så de beskyttes mod risiko for forurening samt anden skadelig påvirkning, og b) skal de om fornødent vaskes, rengøres, desinficeres og afskylles med vand hver gang de har været brugt, og inden de bruges igen.
- Bulktransport af fødevarer i flydende form eller i form af granulat eller pulver skal foregå i køretøjer, beholdere, containere, tanke m.v., der er forbeholdt transport af fødevarer.
- De i nr. 6 anvendte køretøjer m.v. skal på et eller flere fællesskabssprog bære en tydelig og uudslettelig angivelse af, at de anvendes til transport af fødevarer, eller de skal mærkes ”Kun til fødevarer”.
(Stk. 2)
- Hvis det er nødvendigt, skal køretøjer og containere, der anvendes til transport af fødevarer, være udformet således, at fødevarerne kan holdes ved passende temperaturer, og at temperaturen kan overvåges. Kapitel 2 Mælk, mælkeprodukter og margarine m.v.
- Personer, der er beskæftiget med transport af mælk, skal vaske hænder og arme umiddelbart før arbejdet påbegyndes og så hyppigt under arbejdet som nødvendigt for at holde dem rene. Personerne skal bære egnet, rent tøj og hovedbeklædning.
- Tanke og beholdere, der benyttes til indsamling og transport af mælk, skal udover de generelle betingelser overholde følgende: a) De skal være konstrueret således, at mælken kan løbe helt ud af dem. b) Hvis de er forsynet med haner, skal disse let kunne aftages og adskilles med henblik på rengøring og desinfektion. Rengøring af hanerne i monteret stand er tilladt, såfremt det kan ske tilfredsstillende. c) Uanset dette bilags kapitel 1, nr. 3, kan rengøring og desinfektion efter den enkelte transport udelades, såfremt den enkelte transport indgår i en serie af transporter med kun meget kort tid mellem tømningen og den næste påfyldning, og der sker rengøring og desinfektion efter den samlede serie af transporter, dog mindst 1 gang dagligt. d) Efter endt rengøring og desinfektion skal de henstå med åbent afløb indtil næste brug.
- Nr. 3, litra a og b gælder tillige for transport af flydende mælkeprodukter, fedtstoffer og olier.
- Tanke til indsamling og transport af mælk fra mælkeproducent til virksomhed eller mellem virksomheder, samt tanke og andre beholdere, som anvendes til transport af mejerimælk, flydende mælkeprodukter, fedtstoffer eller olier mellem virksomheder, må kun anvendes til transport af andre fødevarer, hvis der træffes foranstaltninger til at forebygge forurening eller forringelse af mælken m.v.
- Ved transport må andre fødevarer end mælkeprodukter og margarine m.v. kun forefindes, såfremt de er emballeret i tætte pakninger.
- Køretøjer, der anvendes til transport af mælk, mejerimælk og konsummælk må ikke anvendes til transport af levende dyr.
- Tanke og beholdere til transport af mælk, mælkeprodukter og margarine m.v. skal inden transporten lukkes hermetisk og forblive effektivt lukkede under hele transporten.
- Transport af mælk fra mælkeproducent til den virksomhed, hvor mælken indvejes, skal foretages direkte og uden unødig forsinkelse, og uden at mælken udsættes for kvalitetsforringelser.
- Ved transport herunder udlevering og indlevering af mælkeprodukter og margarine m.v. skal det under forbehold for de i bilag 8 anførte temperaturer sikres, at de opbevaringsforskrifter herunder temperaturforskrifter, der er anført på de enkelte færdigpakkede produkter, og de forskrifter for opbevaring, som i øvrigt gælder for de pågældende produkter, overholdes, jf. dog undtagelsen i nr. 11.
- Mælkeprodukter og margarine m.v. må ved transport herunder udlevering og indlevering ikke udsættes for temperaturstigninger, direkte sollys eller anden skadelig påvirkning.
(Stk. 2)
- Uanset nr. 9 kan der under transport af pasteuriseret og højpasteuriseret konsummælk til detailhandlen accepteres en afvigelse på +2 ° C fra det i bilag 8 anførte temperaturkrav således, at temperaturen i konsummælken kan stige til højst +8 ° C.
- Køretøjer eller containere, der anvendes til transport af mælk, mælkeprodukter og margarine m.v., skal være udformet således, at: a) Temperaturen i mælk, der transporteres fra mælkeproducent til virksomhed, ikke overstiger + 10 ° C, medmindre den er afhentet inden for 2 timer efter malkningen. b) Mejerimælk, der transporteres mellem virksomheder, holdes afkølet til en temperatur, der sikrer mejerimælkens holdbarhed. c) Nr. 9 og 11 kan overholdes. d) De ved transport af kølede produkter er isolerede og forsynede med køleaggregat, medmindre der højst forløber 2 timer mellem produktets udlevering fra engrosvirksomhed til dets anbringelse i detailforhandlingsvirksomhedens køleindretning. Kapitel 3 Hønseæg
- Afhentning af hønseæg skal ske fra ejendommens ægopbevaringsrum.
- Chaufføren skal iføre sig rent overtrækstøj samt rent og desinficeret fodtøj eller engangsovertrækstøj og -fodtøj umiddelbart inden for adgang til ægopbevaringsrummet eller i et evt. forrum.
- Transport af hønseæg til virksomheder, der sorterer efter kvalitet og vægt, må ikke ske sammen med transport af hønseæg fra salmonellasmittede flokke eller flokke, der er mistænkt som værende salmonellasmittede.
- Transport af hønseæg skal ske i lukkede og isolerede vogne.
- Kvalitetssorterede hønseæg skal under transport, der overstiger 8 timer, opbevares ved højst + 12 ° C. Kapitel 4 Ægprodukter
- Beholdere, som benyttes til transport af ægprodukter, skal være udformet således, at de er lette at afmontere, adskille, vaske, rengøre og desinficere.
- Ved transport af ægprodukter skal produkterne være forsvarligt forseglet under transporten, og indtil ægprodukterne benyttes. Kapitel 5 Dokumenter, der skal ledsage fødevarer under transport
- For handelsdokumenter, der ledsager mælkeprodukter som transporteres i ikke-emballeret stand, gælder følgende: a) Mælkeprodukter, der må EF-kontrolmærkes, skal under transporten være ledsaget af et handelsdokument med oplysninger om kontrolmærket for det pågældende produkt, jf. bekendtgørelse om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer, samt en angivelse af, hvilken form for varmebehandling der er foretaget. b) Mælkeprodukter, for hvilke fødevareregionen har nedlagt forbud mod brug af kontrolmærke, skal under transporten være ledsaget af et handelsdokument med oplysning om den fødevareregion, der er ansvarlig for kontrollen med fremstillingsvirksomheden, samt en angivelse af, hvilken form for varmebehandling der er foretaget. c) Tilvirkes konsummælk af mejerimælk, der på anden virksomhed har været termiseret eller varmebehandlet skal dette angives. d) Handelsdokumentet skal opbevares af adressaten i mindst et år. e) Handelsdokumentet er ikke påkrævet, hvis mælkeproduktet leveres direkte til den endelige forbruger.
(Stk. 2)
- Ægprodukter skal ledsages af transportdokumenter, der bl.a. indeholder oplysninger om produktets art med angivelse af oprindelsesart, serienummer, bestemmelsessted og første modtagers navn og adresse. Oplysningerne skal være udfærdiget på det eller de officielle sprog i bestemmelseslandet.
Kriterier for mælk, UHT-behandlede og steriliserede mælkeprodukter samt for ægprodukter
Bilag 10 Kapitel 1 Mælk
- Celletal: Komælk = 400.000 celler pr. ml. Beregnes som geometrisk gennemsnit i en periode på 3 måneder med mindst 1 stikprøve pr. måned. Kontrolleres ved stikprøver, udtaget i overensstemmelse med egenkontrolbekendtgørelsen.
- Frysepunkt: Komælk skal have et frysepunkt på højst -0,516ºC, eller højst et frysepunkt, der er bestemt som det sande frysepunkt i mælken for den pågældende mælkeproducent.
- Bestemmelse af det sande frysepunkt: Hvis undersøgelser af frysepunkt giver fødevareregionen mistanke om, at mælken er tilsat vand, udtager regionen en autentisk prøve hos mælkeproducenten med henblik på bestemmelse af det sande frysepunkt. Den autentiske prøve skal være repræsentativ for mælken fra en fuldstændig overvåget morgen- eller aftenmalkning, som begynder tidligst 11 timer og senest 13 timer efter den sidste malkning. Hvis bestemmelsen af det sande frysepunkt fjerner mistanke om, at der er tilsat vand, må der indtil videre leveres mælk med dette frysepunkt. Kontrollen med vandtilsætning foretages ud fra den fundne værdi for det sande frysepunkt. Såfremt der foretages frysepunktsbestemmelse af tankmælk fra flere mælkeproducenter, og der her er mistanke om, at mælken er tilsat vand, foretages udtagelse og undersøgelse af prøver fra samtlige de mælkeproducenter, der har leveret mælk til den indsamling, som er under mistanke. Kapitel 2 UHT-behandlede og steriliserede mælkeprodukter
- Sensorisk kontrol: Efter inkubation ved 30 ° C i 15 dage eller 55 ° C i 7 dage. a) UHT-behandlet og steriliseret konsummælk – normal. b) UHT-behandlede og steriliserede mælkebaserede produkter i flydende eller gelatineret form, som opbevares ved stuetemperatur – normal. Kapitel 3 Ægprodukter Serierne af ægprodukter skal underkastes stikprøvekontrol i virksomheden for at garantere, at produkterne opfylder følgende kriterier:
- Koncentrationen af 3-hydroxysmørsyre må ikke overstige 10 mg/kg af ægprodukternes ikke-modificerede tørstofindhold.
- Med henblik på sikring af, at æggene og ægprodukterne håndteres forsvarligt inden behandlingen, gælder følgende, idet værdierne for fermenterede produkter er de konstaterede værdier inden fermenteringsprocessen: a) Indhold af mælkesyre må højst være 1.000 mg/kg af ægproduktets tørstofindhold (kun for det ubehandlede produkts vedkommende). b) Indholdet af ravsyre må højst være 25 mg/kg af ægproduktets tørstofindhold.
- Indholdet af æggeskaller, hinder og andre eventuelle restprodukter i ægproduktet må højst være 100 mg/kg ægprodukt.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005