TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m.m. i 2006

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 1315 af 14/12/2005 I medfør af § 1, stk. 3, nr. 7, og § 3, stk. 2, i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 853 af 25. september 1996, og efter bemyndigelse fastsættes:

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Virksomheder, der producerer eller importerer anmeldelsespligtige produkter efter bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., skal betale anmeldelsesgebyr, grundafgift, og mængdeafgift som fastsat i bilag 1 til dækning af Plantedirektoratets og fødevareregionernes udgifter i kalenderåret 2006 til administration og kontrol m.m. i henhold til den nævnte bekendtgørelse. Stk. 2. Mængdeafgift, jf. bilag 1, punkt C, betales kun én gang for samme parti. Stk. 3. For varer med indhold af produkter, for hvilke der tidligere er betalt mængdeafgift, beregnes mængdeafgiften med fradrag af betalte afgifter. Stk. 4. Udgifterne til gennemførelse af detonerbarhedsprøver for partier af ren ammoniumnitratgødning, jf. § 4, stk. 2, jf. bilag 2, nr. 4, i bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., betales efter regning af anmelderen af produktet. Stk. 5. Afgifter og gebyrer tillægges merværdiafgift.

momsfradrag
§ 2

§ 2. Afgifterne beregnes på baggrund af virksomhedernes indberetning, jf. § 14 i bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m.

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Afgifter og gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato. Stk. 2. Betales forfaldne afgifter og gebyrer ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. Stk. 3. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr. Stk. 4. Der er udpantningsret for afgifter, gebyrer og renter.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Dækker opkrævede afgifter ikke Plantedirektoratets og fødevareregionernes udgifter, kan direktoratet indregne det manglende beløb ved fastsættelsen af afgiftssatser for følgende kalenderår. Stk. 2. Overstiger opkrævede afgifter Plantedirektoratets og fødevareregionernes udgifter, kan direktoratet indregne det overskydende beløb ved fastsættelsen af afgiftssatser for følgende kalenderår.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1225 af 10. december 2004 om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m. m. i 2005 ophæves.

Afgifter og gebyrer

Bilag 1 A. Anmeldelsesgebyr pr. produkt: 1.454 kr. B. Årlig grundafgift pr. anmeldt produkt: 1.454 kr. C. Mængdeafgift: a) Gødninger, dog ikke ren ammoniumnitratgødning, pr. ton 0,87 kr. b) Ren ammoniumnitratgødning, pr. ton 1,39 kr. c) Komposteringspræparater, pr. ton 1,39 kr. d) Kalkningsmidler, uden plantenæringsstoffer, pr. ton 0,31 kr. e) Kalkningsmidler, med plantenæringsstoffer, pr. ton 0,65 kr. f) Jordforbedringsmidler, solgt efter vægt, pr. ton 0,87 kr. g) Jordforbedringsmidler, solgt efter volumen, uden plantenæringsstoffer, pr. m3 1,39 kr. h) Jordforbedringsmidler, inkl. kompost solgt efter volumen, med plantenæringsstoffer, pr. m3 1,69 kr. i) Voksemedier, pr. m3 1,69 kr. j) Podekulturer, pr. salgsenhed 0,38 kr.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005
Bekendtgørelse om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m.m. i 2006 | TheLawyer.sh