Bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Særlig Pensionsopsparing

§ 4. Års- og halvårsrapporter, herunder koncernregnskabet, skal udarbejdes i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, der er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Stk. 2. Følgende valgmuligheder i de internationale regnskabsstandarder omfattet af stk. 1 kan ikke anvendes:

1. Omvurderingsmodellen ved måling af materielle anlægsaktiver, bortset fra domicilejendomme, jf. nr. 2, (IAS 16),
2. kostprismodellen ved måling af domicilejendomme (IAS 16),
3. måling til kostpris af investeringer i dattervirksomheder, associerede virksomheder og fælleskontrollerede virksomheder (IAS 27),
4. omvurderingsmodellen ved måling af immaterielle aktiver (IAS 38),
5. kategorisering af finansielle instrumenter som »hold-til-udløb-investeringer« (IAS 39),
6. kategorisering af finansielle instrumenter som »aktiver disponible for salg« (IAS 39),
7. kostprismodellen ved måling af investeringsejendomme (IAS 40) og
8. måling til amortiseret kostpris af udlån og tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, som opfylder betingelserne for anvendelse af dagsværdioptionen i henhold til IAS 39.

Klassifikation og opstilling

Klassifikation og opstilling

§ 5. Balance og resultatopgørelse skal opstilles i overensstemmelse med bilagene 1-4. Bilag 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på koncernbalancen samt på balancen for ATP og SP. Stk. 2. De i skemaerne i bilag 1-4 angivne poster skal anføres særskilt og i den angivne rækkefølge. Under forudsætning af, at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, kan der foretages en mere detaljeret opdeling, hvis beløbet i den nye underpost er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Der kan tilføjes nye poster, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster. Stk. 3. Poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, kan sammendrages med andre poster af samme art eller funktion. Stk. 4. Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.

§ 8. Under aktivposterne 4.2. Udlån til tilknyttede virksomheder og 4.4. Udlån til associerede virksomheder opføres ansvarlig lånekapital og andre langfristede lån til de pågældende virksomheder. Øvrige tilgodehavender hos de pågældende virksomheder opføres under aktivpost 8 eller aktivpost 9 eller under en anden post, hvorunder tilgodehavendet efter sin art henhører. Indgår der blandt aktiverne placeringer i tilknyttede eller associerede virksomheder, som ikke er opført under aktivposterne 4, 8 eller 9, skal dette oplyses i en note med beløbsangivelse.

§ 15. Under underposten Indtægter fra tilknyttede virksomheder opføres den til kapitalandelene svarende indtægt fra tilknyttede virksomheder i form af udbytte og værdiregulering. Stk. 2. Under underposten Indtægter fra associerede virksomheder opføres den til kapitalandelene svarende indtægt fra associerede virksomheder i form af udbytte og værdiregulering. Stk. 3. Under underposten Indtægter af investeringsejendomme opføres overskud eller underskud ved drift af investeringsejendommene. Beløbet opføres efter fradrag af udgifter til ejendomsadministration, og før fradrag af prioritetsrenter, der opføres under posten Renteudgifter. Regulering af investeringsejendommenes værdi opføres ikke under posten Indtægter af investeringsejendomme , men under underposten Kursreguleringer. Stk. 4. Under underposten Renteindtægter og udbytter m.v. opføres renter og rentelignende indtægter af obligationer, andre værdipapirer, udlån, indlån og tilgodehavender, herunder indeksregulering af indeksobligationer. Endvidere opføres under denne post udbytter af kapitalandele, medmindre beløbene henhører under underposterne Indtægter fra tilknyttede virksomheder og Indtægter fra associerede virksomheder. Stk. 5. Under underposten Kursreguleringer opføres den samlede værdiregulering, herunder valutakursregulering, samt nettogevinster og nettotab ved salg af domicilejendomme og aktiver, der henhører under gruppen af investeringsaktiver i balancen, bortset fra tilknyttede og associerede virksomheder, jf. stk. 1 og 2, samt valutakursregulering af goodwill, som skal føres under underposten Opskrivningshenlæggelser , jf. § 11. Stk. 6. Under underposten Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed opføres de omkostninger, der kan henføres til handel med og administration af investeringsaktiverne, jf. dog stk. 3.

§ 21. Under hovedposten Pensionsmæssige driftsomkostninger opføres de omkostninger, som er forbundet med at administrere den pensionstekniske del af ATP henholdsvis SP, herunder den hertil svarende andel af personaleomkostninger, husleje, udgifter til kontorartikler og kontorhold samt af- og nedskrivninger på materielle og immaterielle aktiver. Stk. 2. Er der udført administrative opgaver for tilknyttede virksomheder, kan det modtagne vederlag opføres som et fradrag i hovedposten. Fradraget kan opføres under en særskilt underpost benævnt Refusion fra tilknyttede virksomheder.

§ 22. Under hovedposterne Andre indtægter/omkostninger opføres indtægter og omkostninger i forbindelse med administration for andre ordninger og virksomheder samt andre indtægter og omkostninger, der ikke kan henføres til administration af ATP henholdsvis SP eller investeringsvirksomheden. Indtægter og omkostninger i forbindelse med administration for tilknyttede virksomheder kan dog opføres under hovedposten Pensionsmæssige driftsomkostninger , jf. § 21. Er beløbene under hovedposterne Andre indtægter/omkostninger af væsentlig betydning, skal de forklares i en note.

Indregning og måling

Indregning og måling

§ 29. Ved diskontering af forpligtelser kan anvendes diskonteringssatser opgjort i overensstemmelse med reglerne i bilag 6. Stk. 2. Reglerne i bilag 6 skal anvendes ved den elektroniske regnskabsindberetning til Finanstilsynet, jf. § 25 o i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 3. Eventuelle forskelsbeløb mellem forpligtelserne i års- henholdsvis halvårsrapporten og de tilsvarende beløb, som de er elektronisk indberettet til Finanstilsynet, skal oplyses og forklares. Stk. 4. Fremgår afstemningen efter stk. 3 ikke af års- henholdsvis halvårsrapporten, skal afstemningen samtidig med offentliggørelsen af års- henholdsvis halvårsrapporten være offentligt tilgængelig, eksempelvis på ATP's hjemmeside. Det skal af års- henholdsvis halvårsrapporten fremgå, hvordan offentligheden kan blive bekendt med afstemningen.

Oplysninger

Oplysninger

§ 34. Udviklingen i de samlede pensionshensættelser i ATP skal specificeres ved angivelse af:

1. Pensionshensættelserne primo.
2. Bidrag (+).
3. Pensionsydelser (-).
4. Ændret dødelighed (+/-).
5. Ændret opgørelsesrente (+/-).
6. Øvrige ændringer (+/-).
7. Pensionshensættelserne ultimo (1-6). Stk. 2. Fordelingen af pensionshensættelserne på passivposterne Garanterede ydelser og Bonuspotentiale ved regnskabsårets slutning og regnskabsårets begyndelse skal oplyses.

§ 37. De regler, som ATP anvender for deling af det realiserede resultat til ATP's medlemmer og andre berettigede, jf. § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal beskrives. I sammenhæng hermed skal størrelsen af det realiserede resultat for regnskabsåret og fordelingen af beløbet angives. Stk. 2. Bonuspotentialet skal opdeles i en note i den del, der i henhold til de principper for bonustildeling, der er anmeldt til Finanstilsynet, ville kunne anvendes til forhøjelse af de garanterede ydelser og den del, der i henhold til de anmeldte principper skal tilbageholdes som ufordelt bonus.

§ 38. Der skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Personaleudgifterne skal oplyses og specificeres på henholdsvis løn, pension, andre udgifter til social sikring og afgifter beregnet på grundlag af personaleantallet eller lønsummen. Stk. 2. Det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion i ATP henholdsvis SP skal angives. Desuden skal de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte angives. Oplysningerne vedrørende ledelsen gives samlet for alle aktiviteter, der varetages af ATP henholdsvis SP. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf.

§ 40. Ledelsesberetningen skal

1. beskrive ATP's henholdsvis SP's hovedaktiviteter,
2. beskrive usikkerhed ved indregning og måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,
3. beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,
4. redegøre for udviklingen i ATP's henholdsvis SP's aktiviteter og økonomiske forhold,
5. omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
6. beskrive ATP's henholdsvis SP's forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,
7. beskrive ATP's henholdsvis SP's videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, og
8. beskrive de særlige risici, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som ATP henholdsvis SP kan påvirkes af.

§ 45. Halvårsrapporten, jf. § 2, skal indeholde resultatopgørelse for perioden 1. januar til 30. juni med sammenligningstal fra den tilsvarende halvårsperiode året før samt balance pr. 30. juni med sammenligningstal fra balancen ultimo året før. Stk. 2. Halvårsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet senest 2 måneder efter halvårets udløb. Halvårsrapporten skal senest samme dato være offentligt tilgængeligt, eksempelvis på ATP's hjemmeside eller ved, at interesserede kan få halvårsrapporten udleveret eller tilsendt ved henvendelse til ATP.

Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 47. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006 og finder første gang anvendelse for årsrapporten for 2005. Stk. 2. Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 48 af 28. januar 2004 om årsregnskaber for Arbejdsmarkedets Tillægspension ophæves.

Oversigt over bilag

Bilag 1: Balanceskema Bilag 2: Resultatopgørelsesskema for koncernen Bilag 3: Resultatopgørelsesskema for Arbejdsmarkedets Tillægspension Bilag 4: Resultatopgørelsesskema for Særlig Pensionsopsparing Bilag 5: Måling af ejendommes dagsværdi Bilag 6: Diskonteringssatser ved måling af forpligtelser Bilag 7: Specifikation af aktiver Bilag 8: Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 7 Bilag 9: Specifikation af kapitalandele Bilag 10: Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 9 Bilag 11: Skema til følsomhedsoplysninger Bilag 12: Femårsoversigt over hoved- og nøgletal Bilag 13: Indholdsfortegnelse

Balanceskema

Bilag 1 AKTIVER I. IMMATERIELLE AKTIVER

1. Driftsmidler
2. Domicilejendomme II. MATERIELLE AKTIVER, I ALT
3. Investeringsejendomme 4.1. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 4.2. Udlån til tilknyttede virksomheder 4.3. Kapitalandele i associerede virksomheder 4.4. Udlån til associerede virksomheder
4. Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder, i alt 5.1. Kapitalandele 5.2. Investeringsforeningsandele 5.3. Obligationer 5.4. Afledte finansielle instrumenter 5.5. Pantesikrede udlån 5.6. Andre udlån 5.7. Indlån i kreditinstitutter 5.8. Øvrige
5. Andre finansielle investeringsaktiver, i alt III. INVESTERINGSAKTIVER, I ALT IV. INVESTERINGSAKTIVER TILKNYTTET UNIT-LINKED KONTRAKTER
6. Udskudt pensionsafkastskat
7. Tilgodehavende bidrag
8. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 9 . Tilgodehavender hos associerede virksomheder
9. Andre tilgodehavender
10. Tilgodehavende renter samt optjent leje
11. Andre periodeafgrænsningsposter
12. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender V. TILGODEHAVENDER OG ANDRE AKTIVER, I ALT AKTIVER, I ALT PASSIVER I. MINORITETSINTERESSER
13. Garanterede ydelser
14. Erstatningshensættelser 3.1. Bonuspotentiale 3.2. Opskrivningshenlæggelser
15. Bonuspotentiale, i alt
16. Hensættelser til unit-linked kontrakter
17. Hensættelser til Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister II. PENSIONSMÆSSIGE HENSÆTTELSER, I ALT
18. Udskudt pensionsafkastskat
19. Andre hensættelser III. HENSATTE FORPLIGTELSER, I ALT
20. Gæld til kreditinstitutter
21. Gæld til tilknyttede virksomheder
22. Gæld til associerede virksomheder
23. Afledte finansielle instrumenter
24. Anden gæld IV. GÆLD, I ALT V. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER PASSIVER, I ALT

Resultatopgørelsesskema for koncernen

Bilag 2

1. Bidrag
2. Gebyrer 3.1. Indtægter fra associerede virksomheder 3.2. Indtægter af investeringsejendomme 3.3. Renteindtægter og udbytter m.v. 3.4. Kursreguleringer 3.5. Renteudgifter 3.6. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed
3. Investeringsafkast, i alt
4. Pensionsafkastskat
5. Investeringsafkast efter pensionsafkastskat 6.1. Udbetalte ydelser 6.2. Ændring i erstatningshensættelser

1. Pensionsydelser, i alt
2. Ændring i garanterede ydelser
3. Årets tilskrevne bonus
4. Ændring i hensættelser for unit-linked kontrakter
5. Pensionsmæssige driftsomkostninger I. PENSIONSSTEKNISK RESULTAT
6. Andre indtægter
7. Andre omkostninger II. RESULTAT FØR SKAT
8. Skat III. ÅRETS RESULTAT

Resultatopgørelsesskema for Arbejdsmarkedets Tillægspension

Bilag 3

1. Bidrag 2.1. Indtægter fra tilknyttede virksomheder 2.2. Indtægter fra associerede virksomheder 2.3. Indtægter af investeringsejendomme 2.4. Renteindtægter og udbytter m.v. 2.5. Kursreguleringer 2.6. Renteudgifter 2.7. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed
2. Investeringsafkast, i alt
3. Pensionsafkastskat
4. Investeringsafkast efter pensionsafkastskat 5.1. Udbetalte ydelser 5.2. Ændring i erstatningshensættelser
5. Pensionsydelser, i alt
6. Ændring i garanterede ydelser
7. Årets tilskrevne bonus
8. Pensionsmæssige driftsomkostninger I. PENSIONSSTEKNISK RESULTAT
9. Andre indtægter
10. Andre omkostninger II. ÅRETS RESULTAT

Resultatopgørelsesskema for Særlig Pensionsopsparing

Bilag 4

1. Gebyrer 2.1. Indtægter fra tilknyttede virksomheder 2.2. Indtægter fra associerede virksomheder 2.3 Indtægter af investeringsejendomme 2.4. Renteindtægter og udbytter m.v. 2.5. Kursreguleringer 2.6. Renteudgifter 2.7. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed
2. Investeringsafkast, i alt
3. Pensionsafkastskat
4. Investeringsafkast efter pensionsafkastskat
5. Ændring i hensættelser til unit-linked kontrakter
6. Ændring i hensættelser til Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister
7. Pensionsmæssige driftsomkostninger I. PENSIONSSTEKNISK RESULTAT
8. Andre indtægter
9. Andre omkostninger II. ÅRETS RESULTAT

Måling af ejendommes dagsværdi, jf. § 23

Bilag 5 I henhold til § 23 skal investeringsejendomme og domicilejendomme måles til dagsværdi, sidstnævnte ejendomme ved hjælp af en omvurderingsmodel. Dette bilag beskriver metoderne til bestemmelse af dagsværdien. Hvis en ejendom tilhører en ensartet gruppe af ejendomme, der regelmæssigt handles til offentliggjorte priser, skal ejendommens dagsværdi fastsættes på grundlag heraf. Dette kan være tilfældet for mindre ejendomme, hvis dagsværdi følgelig kan fastsættes til de offentliggjorte priser, jf. pkt. 7. I de fleste tilfælde vil en ejendoms dagsværdi dog skulle beregnes ved anvendelse af anerkendte målingsmetoder, jf. nedenfor. En ejendoms dagsværdi kan beregnes på grundlag af a. afkastmetoden eller b. DCF-metoden (»discounted cash flows«). Afkastmetoden En ejendoms dagsværdi fremkommer på baggrund af ejendommens driftsafkast og et til ejendommen knyttet forrentningskrav (afkastprocent). Dagsværdien er lig driftsafkastet ganget med 100 og divideret med afkastprocenten svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet. Den fremkomne dagsværdi må eventuelt korrigeres, jf. pkt. 3. En ejendoms driftsafkast opgøres efter reglerne i pkt. 1. En ejendoms forrentningskrav (afkastprocent) fastsættes efter reglerne i pkt. 2.

1. Opgørelse af ejendommens driftsafkast En ejendoms driftsafkast fremkommer således

• lejeindtægt

• vedligeholdelsesomkostninger
• administrationsomkostninger
• driftsomkostninger = driftsafkast Alle de nævnte størrelser opgøres på årsbasis. Lejeindtægten indgår som udgangspunkt med den faktiske lejeindtægt i den kommende 12 måneders periode i henhold til indgåede lejekontrakter. Hvis det vurderes, at den kontraktfastsatte leje afviger væsentligt (+/- 10 pct.) fra markedslejen, jf. nedenfor, skal markedslejen dog anvendes i stedet for den kontraktfastsatte leje. I særlige tilfælde kan en kontraktfastsat leje, uanset markedslejen, indgå som lejeindtægt. Sådanne tilfælde foreligger, når lejeren kan anses for at være solid, og der foreligger en uopsigelig langtidslejekontrakt, hvorunder lejer har forpligtet sig til ikke at kræve lejen nedsat i en periode på mindst 10 år regnet fra opgørelsestidspunktet. Ved markedsleje forstås den leje, som de pågældende arealer må antages at kunne (gen)udlejes til inden for en tidshorisont på 6 måneder, fastsat under hensyntagen til kendskabet til de seneste indgåede lejekontrakter for og udbuddet af tilsvarende arealer med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand. I særlige tilfælde, eksempelvis når der er tale om større domicilejendomme med kun én lejer, kan der opereres med en længere (gen)udlejningshorisont på indtil 12 måneder. For uudlejede arealer indgår en skønnet markedsleje i lejeindtægten. For arealer, som virksomheden selv benytter, fastsættes en skønnet markedsleje, der indgår i lejeindtægten. Vedligeholdelsesomkostninger indgår med de gennemsnitlige årlige omkostninger, der skal anvendes for at holde ejendommen i normal vedligeholdelsesstand. Administrations- og driftsomkostninger indgår som udgangspunkt med de budgetterede omkostninger for den kommende 12 måneders periode. I tilfælde hvor omkostningerne ikke afholdes i form af honorar til en ejendomsadministrator, der er uafhængig af virksomheden, estimeres omkostningerne ud fra, hvad der ville skulle betales til en ejendomsadministrator på markedsbaserede vilkår. Prioritetsrenter må ikke indgå i driftsomkostningerne.

1. Fastsættelse af ejendommens forrentningskrav En ejendoms forrentningskrav fastsættes således, at dette efter bedste skøn og under hensyn til den pågældende ejendoms særlige forhold svarer til de forrentningskrav, som afspejles i de handler, der har fundet sted på ejendomsmarkedet op til vurderingstidspunktet. Forrentningskravet for en ejendom afhænger af generelle samfundsøkonomiske forhold samt af forhold, der er specifikke for den pågældende ejendom. De generelle samfundsøkonomiske forhold er væsentligst obligationsrenten og konjunktursituationen. De specifikke forhold ved den enkelte ejendom, der influerer på forrentningskravet, er forhold, der påvirker sikkerheden for, at ejendommens afkast vil kunne opretholdes. Disse særlige forhold er især a) ejendomstype og anvendelsesmuligheder (beboelse, kontor, butik, industri, lager osv.),

b) beliggenhed, c) indretning og vedligeholdelsesstand samt d) lejekontrakters løbetid, lejereguleringsklausuler og lejeres bonitet. Andre særlige forhold ved den enkelte ejendom kan influere på størrelsen af forrentningskravet. 3. Eventuel korrektion af dagsværdien Det vil ofte være nødvendigt at korrigere den værdi, der fremkommer på baggrund af ovennævnte driftsafkast og forrentningskrav. Det drejer sig om nedenstående tillæg og fradrag. Tillæg for forudbetalinger og deposita Der kan foretages tillæg svarende til kapitalværdien af afkastet af de indestående beløb. Tillæg for merleje Er den lejeindtægt (markedsleje), der indgår i beregningen, nedsat i forhold til den faktiske lejeindtægt på vurderingstidspunktet, jf. pkt. 1, kan nutidsværdien af »merlejen« i perioden frem til det forventede tidspunkt for lejenedsættelse tillægges. Fradrag for uudlejede arealer Leje for uudlejede arealer, der indgår i lejeindtægten efter pkt. 1, skal fradrages for en periode frem til det tidspunkt, hvor arealerne forventes udlejet. Fradrag for mindreleje Er den lejeindtægt (markedsleje), der indgår i beregningen, forhøjet i forhold til den faktiske lejeindtægt på vurderingstidspunktet, jf. pkt. 1, skal nutidsværdien af »mindrelejen« i perioden frem til det forventede tidspunkt for lejeforhøjelse fradrages. Fradrag for udskudte vedligeholdelsesarbejder Hvis der forestår større vedligeholdelsesarbejder, som ikke dækkes af de gennemsnitlige vedligeholdelsesomkostninger, der indgår i beregningen efter pkt. 1, skal udgifterne hertil fradrages. Fradrag for nødvendige udgifter til indretning. Hvis udlejning af et uudlejet areal til en lejeindtægt, der indgår i beregningen efter pkt. 1, forudsætter indretning og istandsættelse efter lejers behov, skal udgifterne hertil fradrages. DCF-metoden En ejendoms dagsværdi fremkommer som nutidsværdien af de fremtidige betalinger, som ejendommens besiddelse medfører, jf. pkt. 6. De fremtidige betalinger fastsættes som de estimerede betalinger i en planlægningsperiode, jf. pkt. 4, samt en terminalværdi, jf. pkt. 5. 4. Opgørelse af de estimerede betalinger i planlægningsperioden Der fastsættes en planlægningsperiode for ejendommen, der mindst skal være på 5 år. Planlægningsperioden er normalt på 5-10 år. Indtægter og omkostninger skal estimeres for hvert enkelt år i den valgte planlægningsperiode. I betalingsstrømmen indgår de i pkt. 1 anførte indtægter og omkostninger. Det enkelte års indtægter og omkostninger fastsættes ud fra realistiske forventninger til, hvorledes de i planlægningsperioden vil være fordelt under hensyn til eksisterende lejekontrakter, fraflytninger, tomgang, vedligeholdelsesomkostninger, administration, inflation osv. 5. Opgørelse af terminalværdien Terminalperioden er perioden efter udløbet af planlægningsperioden, og terminalåret er det første år i terminalperioden. Terminalværdien af ejendommen er den beregnede dagsværdi i terminalåret. Ud fra en antagelse om, at betalingsstrømmen vil være konstant i terminalperioden, beregnes terminal-værdien efter afkastmetoden som beskrevet ovenfor. Den konstante årlige betalingsstrøm svarer til det forventede driftsafkast i terminalåret opgjort i overensstemmelse med pkt. 1. Terminalværdien reguleres eventuelt efter reglerne i pkt. 3.

1. Opgørelse af nutidsværdien af de fremtidige betalinger De enkelte års betalingsstrømme i planlægningsperioden samt terminalværdien tilbagediskonteres med en diskonteringsrente, som består af det på ejendommen fastsatte forrentningskrav opgjort i overensstemmelse med pkt. 2 med et tillæg svarende til den inflationsforventning, som er indregnet i udviklingen i de løbende indtægter og omkostninger.
2. Anvendelse af den offentlige ejendomsvurdering For mindre ejendomme som enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse kan den seneste offentlige ejendomsvurdering anvendes som dagsværdien, medmindre dette i det konkrete tilfælde er åbenlyst misvisende.
3. Anvendelse af en ekstern eksperts vurdering Fastsættelsen af ejendommenes dagsværdi, herunder fastsættelse af de elementer, der i henhold til ovenstående indgår ved beregningen af dagsværdierne, kan basere sig på en ekstern eksperts vurdering. De foretagne vurderinger samt det forhold, at beregningerne baserer sig på et relevant datagrundlag, vil dog i alle tilfælde være virksomhedens ledelses (direktions og bestyrelses) ansvar. Ansvaret for vurderingen kan ikke overlades til eksterne eksperter.

Diskonteringssatser ved måling af forpligtelser, jf. § 29

Bilag 6

1. Diskonteringssatserne beskrevet i dette bilag finder anvendelse i forbindelse med diskontering af forpligtelser, bortset fra tilfælde hvor forpligtelserne måles til amortiseret kostpris.
2. Hvis forpligtelserne er i en anden valuta end danske kroner, anvendes diskonteringssatser, der er fastsat efter principperne angivet nedenfor. Hvis den samlede andel af forpligtelser vedrørende beløb i anden valuta ikke overstiger 10 pct. af balancen, kan diskonteringssatserne vedrørende danske kroner dog anvendes.
3. Den for hvert enkelt betalingstidspunkt gældende sats til diskontering af forpligtelser i danske kroner konstrueres ud fra følgende renteserier beregnet på baggrund af slutmiddelkurserne på opgørelsesdagen: a) Nulkuponrenter med løbetider op til 30 år beregnet på baggrund af de mest likvide renteinstrumenter (pengemarkedsinstrumenter, futures og renteswaps) udtrykt i EURO. b) Nulkuponrenter med løbetider op til 10 år beregnet på baggrund af danske statsobligationer. c) Nulkuponrenter med løbetider op til 10 år beregnet på baggrund af tyske statsobligationer. Diskonteringssatsen for hvert betalingstidspunkt bestemmes som renten i (a) med tillæg af spændet mellem renterne (b) og (c). For løbetider længere end 10 år videreføres spændet mellem renterne (b) og (c) opgjort ved løbetiden 10 år. For løbetider længere end 30 år videreføres den 30-årige diskonteringssats. For hensættelser vedrørende forpligtelser, der er omfattet af pensionsafkastbeskatning, reduceres diskonteringssatsen med skattesatsen i henhold til pensionsafkastbeskatningsloven. For andre hensættelser anvendes en diskonteringssats uden reduktion for skattesatsen. På Finanstilsynets hjemmeside offentliggøres dagligt (på arbejdsdage) på sin hjemmeside en tabel med diskonteringssatser svarende til løbetider fra 1 til 30 år med 1 års interval beregnet på baggrund af de angivne principper.

Diskonteringssatser til brug for andre løbetider end dem, der er offentliggjort i tabellen, beregnes ved lineær interpolation, hvor vægtene fastsættes på baggrund af det faktiske antal dage mellem de offentliggjorte løbetider og den ønskede løbetid.

Specifikation af aktiver og disses afkast, jf. § 31

Bilag 7 Regnskabsmæssig værdi Nettoinvesteringer Afkast i % p.a. før pensionsafkastskat og selskabsskat Primo Ultimo 1.1. Grunde og bygninger, der er direkte ejet 1.2. Ejendomsaktieselskaber

1. Grunde og bygninger i alt
2. Andre dattervirksomheder 3.1. Børsnoterede danske kapitalandele 3.2. Unoterede danske kapitalandele 3.3. Børsnoterede udenlandske kapitalandele 3.4. Unoterede udenlandske kapitalandele
3. Øvrige kapitalandele i alt 4.1. Statsobligationer (Zone A) 4.2. Realkreditobliga-tioner 4.3. Indeksobligationer 4.4. Kreditobligationer investment grade 4.5. Kreditobligationer non investment grade samt emerging markets obligationer 4.6. Andre obligationer
4. Obligationer i alt
5. Pantesikrede udlån
6. Øvrige finansielle investeringsaktiver
7. Afledte finansielle instrumenter til sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser

Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 7

Bilag 8

1. Linjer i skemaet, der kun indeholder ubetydelige beløb, kan sammendrages med andre linjer.
2. I kolonnen »Nettoinvesteringer« anføres det samlede beløb, der i regnskabsperioden er anvendt til at erhverve den pågældende aktivgruppe med fradrag af de beløb, der er indkommet ved salg fra den pågældende aktivgruppe. Beløbet anføres med minustegn, hvis beløbet indkommet ved salg overstiger det beløb, der er anvendt til erhvervelser.
3. I kolonnerne »Regnskabsmæssig værdi« anføres den samlede markedsværdi af den pågældende aktivgruppe henholdsvis ved regnskabsårets begyndelse og ved regnskabsårets udgang.
4. I kolonnen »Afkast i % p.a. før pensionsafkastskat« anføres det samlede tidsvægtede afkast i procent med en decimal, der i regnskabsperioden er opnået af den pågældende aktivgruppe. Det tidsvægtede afkast beregnes principielt ved følgende formel hvor rT er periodens samlede tidsvægtede afkast, og rt er afkastene i delperioder, der afgrænses hver gang, der sker en betaling til eller fra porteføljen. Det tidsvægtede afkast kan opgøres tilnærmet ud fra afkastet i faste delperioder, f.eks. afkast pr. måned eller en kortere periode. Den anvendte metode oplyses i tilknytning til skemaet.
5. Det afkast, der indgår ved beregning af afkastprocenten, jf. pkt. 4 ovenfor, skal være opgjort før pensionsafkastskat og omkostninger.
6. Værdien af investeringsforeningsbeviser samt andele i investeringsfællesskaber og afledte finansielle instrumenter indgår i de enkelte linjer efter de underliggende aktivers karakter, jf. dog nedenfor. Investeringsfællesskaber omfatter kommanditselskaber, partnerselskaber og interessentskaber m.v., som er oprettet med det formål at skabe en juridisk ejerform for finansielle investeringer, der foretages i fællesskab med andre investorer. Værdien af valutaafdækningsinstrumenter kan indgå i linje 6, jf. pkt. 20, hvis den enkelte kontrakt er indgået med henblik på at afdække/tilpasse valutakursrisikoen på en portefølje af flere aktivtyper. Det skal særskilt oplyses i en note til afkastskemaet, såfremt værdien af valutaafdækningsinstrumenter indgår i linje 6.

1. I linje 1 indgår summen af aktiverne i linje 1.1 og linje 1.2
2. I linje 1.1 indgår samme aktiver som i balanceskemaets aktivpost 2. Domicilejendomme og 3. Investeringsejendomme , jf. bilag 1. For domicilejendomme skal der i afkastet indregnes en beregnet husleje.
3. I linje 1.2 indgår ejendomsdatterselskaber samt øvrige kapitalandele, som i praksis betragtes som ejendomsinvesteringer. Afkastprocenten for ejendomsdatterselskaber og øvrige kapitalandele beregnes på grundlag af det pågældende selskabs overskud før skat.
4. linje 2 indgår dattervirksomheder, der ikke indgår i linje 1.2. Afkastprocenten for dattervirksomheder beregnes på grundlag af dattervirksomhedernes overskud før skat.
5. linje 3 indgår kapitalandele, der ikke indgår i linjerne 1.2 eller 2. Aktiverne skal svare til summen af de aktiver, der indgår i linjerne 3.1-3.4.
6. I linje 4 indgår obligationer. Aktiverne skal svare til summen af aktiverne i linjerne 4.1-4.6.
7. I linje 4.1 indgår statsobligationer m.v. i henhold til § 26 b, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om arbejdsmarkedets tillægspension.
8. I linje 4.2 indgår realkreditobligationer i henhold til § 26 b, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsmarkedets tillægspension, bortset fra indeksobligationer.
9. I linje 4.3 indgår indeksobligationer (stat og realkredit) fra zone A.
10. I linje 4.4 indgår kreditobligationer, der på balancedagen har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade.
11. I linje 4.5 indgår kreditobligationer, der på balancedagen ikke har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade samt emerging markets obligationer, herunder statsobligationer, der ikke indgår i linje 4.1.
12. I linje 4.6 indgår andre obligationer idet omfang, de ikke kan indeholdes i linjerne 4.1-4.5.
13. I linje 5 indgår samme aktiver som i balanceskemaets aktivpost 5.5. Pantesikrede udlån , jf. bilag 1.
14. I linje 6 indgår investeringsaktiver, som ikke indgår i en af de foregående linjer. Endvidere indgår aktiver opført i balancen under aktivpost V. Tilgodehavender og andre aktiver, i alt , jf. bilag 1, når det drejer sig om aktiver, der giver et afkast, eksempelvis rentebærende anfordringstilgodehavender. Endelig kan indgå værdien af valutaafdækningsinstrumenter, jf. pkt. 6.
15. I linje 7 indgår afledte finansielle instrumenter, hvis instrumentet er erhvervet med henblik på sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser. Blandt mulige afledte finansielle instrumenter kan nævnes CMS Floors, swaptioner og renteswaps.

Specifikation af kapitalandele, herunder kapitalandele i investeringsforeninger, jf. § 32 Beholdning procentvis fordelt på brancher og regioner

Bilag 9 Danmark Øvrige Europa Nord-amerika Syd-amerika Japan Øvrige Fjern- østen Øvrige lande Ikke fordelt I alt Energi Materialer Industri Forbrugsgoder Konsumentvarer Sundhedspleje Finans IT Telekommunikation Forsyning Ikke fordelt I alt

Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 9

Bilag 10

1. Brancheinddelingen baseres på den brancheinddeling, som anvendes af Københavns Fondsbørs. Kapitalandele, der ikke er noteret på Københavns Fondsbørs, indpasses i de relevante kategorier.

1. Værdien af investeringsforeningsbeviser og afledte finansielle instrumenter indgår i de enkelte linjer efter de underliggende aktivers karakter. Kendes branchen ikke for de underliggende aktiver, opføres disse under »Ikke fordelt«.
2. Indplaceringen af en kapitalandel i en region skal baseres på registreringslandet for det selskab, hvori der ejes en kapitalandel. Kendes registreringslandet ikke for de underliggende aktiver, opføres disse under »Ikke fordelt«.
3. Øvrige Europa omfatter følgende lande: Øvrige EU-lande samt Island, Norge og Schweiz.
4. Nordamerika omfatter følgende lande: Canada, USA og Mexico.
5. Sydamerika omfatter følgende lande: Argentina, Brasilien, Chile, Colombia, Peru, Paraguay, Uruguay, Ecuador, Bolivia og Venezuela.
6. Øvrige Fjernøsten omfatter følgende lande: Hong Kong, Kina, Singapore, Indonesien, Philipinerne, Korea Malaysia, Taiwan og Thailand.
7. Øvrige lande omfatter alle andre lande.

Skema til følsomhedsoplysninger, jf. § 39

Bilag 11 For hver enkelt hændelse opgøres påvirkningen af henholdsvis aktiverne og værdien af de garanterede ydelser samt den samlede effekt på bonuspotentialet. Påvirkningen af de enkelte hændelser i skemaet beregnes ud fra en alt-andet-lige-betragtning ud fra den ultimobalance, der er oplyst i regnskabet. Det forudsættes, at de enkelte hændelser indtræder som øjeblikkelige begivenheder. Hændelse Påvirkning af aktiver Påvirkning af Garanterede ydelser Samlet påvirkning af Bonuspotentiale Rentestigning på 0,7 pct. Point Rentefald på 0,7 pct. Point Aktiekursfald på 12 pct. Ejendomsprisfald på 8 pct. Valutakursændring med ½ pct. sandsynlighed på 10 dage Tab på modparter på 8 pct. Fald i dødelighedsintensiteten på 10 pct. Stigning i dødelighedsintensiteten på 10 pct.

Femårsoversigt over hoved- og nøgletal, jf. § 43

Bilag 12 I femårsoversigten angives i skematisk form hovedtal for regnskabsåret samt tilsvarende tal for de forudgående 4 regnskabsår. Femårsoversigten skal mindst indeholde følgende hovedtal:

1. Bidrag
2. Pensionsydelser
3. Investeringsafkast
4. Pensionsmæssige driftsomkostninger, i alt
5. Pensionsteknisk resultat
6. Årets resultat
7. Pensionsmæssige hensættelser, i alt
8. Aktiver, i alt Femårsoversigten skal endvidere indeholde følgende nøgletal:
9. Afkast før pensionsafkastskat
10. Afkast efter pensionsafkastskat
11. Omkostningsprocent af bidrag
12. Omkostningsprocent af hensættelser
13. Omkostninger pr. medlem
14. Bonusgrad
15. Forrentning af de pensionsmæssige hensættelser før pensionsafkastskat Beregning af nøgletal i femårsoversigten
16. Afkastnøgletallene beregnes efter følgende formler: De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger: A Samlet investeringsafkast i henhold til resultatopgørelsen svarende til resultatpost Investeringsafkast, i alt. C Indbetalinger (eller udbetalinger), der forudsættes indbetalt jævnt løbende over regnskabsåret. D Indbetalinger (eller udbetalinger), der har karakter af større engangsindbetalinger. V Markedsværdien af nettoaktiverne. Det vil sige aktiver i alt fratrukket passivposterne Gæld, i alt og Periodeafgrænsningsposter.

X Den udgiftsførte pensionsafkastskat svarende til resultatpost Pensionsafkastskat. k Antal dage efter årets begyndelse, hvor den store engangsindbetaling eller -udbetaling finder sted. Er det i det enkelte tilfælde ikke rimeligt at forudsætte, at de løbende nettoindbetalinger er jævnt fordelt over året, må de løbende nettoindbetalinger indgå i formlen på samme måde som større engangsbetalinger, jf. D, eksempelvis således, at de løbende nettoindbetalinger indregnes dagligt eller månedsvis i overensstemmelse med de faktiske daglige/månedlige nettoindbetalinger. Den anvendte beregningsmåde med hensyn til de løbende nettoindbetalinger skal oplyses i regnskabet. 2. Omkostningsnøgletallene beregnes efter følgende formler: De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger: GY Værdien af de garanterede ydelser svarende til passivpost Garanterede ydelser. O Årets pensionsmæssige driftsomkostninger svarende til resultatpost Pensionsmæssige driftsomkostninger. P Årets bruttobidrag svarende til resultatpost Bidrag. Q Antal medlemmer. 3. Konsolideringsnøgletallet beregnes efter følgende formel: De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger: BP Bonuspotentiale svarende til passivpost Bonuspotentiale. GY Værdien af de garanterede ydelser svarende til passivpost Garanterede ydelser. 4. Forrentningsnøgletallet beregnes efter følgende formel: De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger: B De samlede bevægelser til og fra de pensionsmæssige hensættelser som følge af ind- og udbetalinger (bidrag, ydelser og omkostninger). FH De pensionsmæssige hensættelser svarende til passivpost Pensionsmæssige hensættelser, i alt. I Indbetalinger (eller udbetalinger), som mere har karakter af større engangsindbetalinger. Z Den pensionsafkastskat, der vedrører hensættelserne. k Antal dage efter årets begyndelse, hvor den større engangsindbetaling eller -udbetaling finder sted.

Indholdsfortegnelse

Bilag 13 Kapitel 1 Anvendelsesområde §§ 1-3 Kapitel 2 Generelle bestemmelser

§ 4 Kapitel 3 Klassifikation og opstilling Generelt §§ 5-6 Balancen §§ 7-12 Resultatopgørelsen §§ 13-22 Kapitel 4 Indregning og måling §§ 23-29 Kapitel 5 Oplysninger §§ 30-39 Kapitel 6 Ledelsesberetning §§ 40-43 Kapitel 7 Koncernregnskab og halvårsrapport §§ 44-45 Kapitel 8 Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser §§ 46-47 Oversigt over bilag