Lov om retspsykiatrisk behandling m.v.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
LOV nr 1396 af 21/12/2005 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Regionsrådene har pligt til på deres psykiatriske sygehuse eller sygehusafdelinger at modtage:
-
- Personer, der efter retskendelse skal indlægges til mentalundersøgelse.
-
- Personer, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes på psykiatrisk sygehus eller på anden måde undergives psykiatrisk behandling.
-
- Personer, der efter Justitsministeriets eller overøvrighedens bestemmelse skal anbringes på psykiatrisk sygehus.
-
- Personer, der som vilkår for prøveløsladelse eller tiltalefrafald skal undergives psykiatrisk behandling.
§ 2. Det påhviler regionsrådet for Region Sjælland at drive den til Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland knyttede sikringsafdeling. I sikringsafdelingen skal modtages:
-
- Personer, der i henhold til dom eller administrativ beslutning skal anbringes i sikringsafdelingen.
-
- Personer, der efter retskendelse skal indlægges til mentalundersøgelse på hospital for sindslidende, og som af anklagemyndigheden skønnes at burde anbringes i sikringsafdelingen.
§ 3. Væsentlige ændringer i den i § 2 nævnte sikringsafdelings forhold kræver godkendelse af indenrigs- og sundhedsministeren. Afgørelsen træffes efter forhandling med justitsministeren.
§ 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om regionernes indbyrdes betalingsforpligtelser ved varetagelsen af de i §§ 1 og 2 nævnte opgaver.
(Stk. 2)
§ 5. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Samtidig ophæves:
- Lov nr. 328 af 26. juni 1975 om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne, idet dog lovens § 7 om personaleforhold opretholdes.
- Lov nr. 309 af 26. juni 1975 om overførelse af fødselsanstalten Jylland til Århus amtskommune, idet dog lovens § 3 om personaleforhold opretholdes.
- Lov nr. 276 af 8. juni 1977 om overførelse af de af Samfundet og Hjemmet for Vanføre drevne ortopædiske hospitaler og afdelinger til amtskommunerne m.fl., idet dog lovens § 6 om personaleforhold opretholdes.
- Lov nr. 275 af 16. juni 1980 om statens overtagelse af Finseninstitutet, idet dog lovens § 2 om personaleforhold opretholdes.
- Lov nr. 276 af 16. juni 1980 om de fysiurgiske hospitaler i Hornbæk og Hald, idet dog lovens § 4 om personaleforhold opretholdes.
- Lov nr. 277 af 6. juni 1984 om udbygning af rigshospitalet m.v.
- Lov nr. 55 af 20. februar 1985 om ombygning m.v. af Fysiurgisk Hospital i Hornbæk.
§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 21. december 2005, den 21. december 2005 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 14. februar 2006