Bekendtgørelse om salg af almene familieboliger
BEK nr 1436 af 14/12/2005 I medfør af § 75 a, stk. 4, § 75 b, stk. 6, § 75 c, stk. 5, § 75 d, stk. 6, § 75 q, stk. 1, § 75 s, stk. 8, § 75 t, stk. 1, § 96 m, stk. 3, og § 143, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 21. juni 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 1421 af 21. december 2005, fastsættes:
§ 1. Ansøgning om godkendelse af salg af almene familieboliger efter lovens kapitel 5 a indsendes af kommunalbestyrelsen eller boligorganisationen til Socialministeriet. Ansøgeren sender samtidig kopi af ansøgningen til henholdsvis boligorganisationen eller kommunalbestyrelsen.
(Stk. 2)
§ 2. Ansøgningen skal for hver enkelt afdeling, der omfattes af salget, indeholde oplysninger om
- boligorganisationens navn og organisationsnummer i Landsbyggefonden,
- afdelingens navn og afdelingsnummer i Landsbyggefonden,
- afdelingens beliggenhedsadresse og ejendomsnumre for samtlige af afdelingens ejendomme,
- det samlede antal boliger i afdelingen,
- antallet af boliger, der er omfattet af salget, og
- et af den regionale told- og skattemyndighed skønnet lokalt normtal for afdelingens boliger ved den seneste almindelige vurdering, såfremt boligerne vurderes som ejerboliger. Stk. 2. Omfatter salget nærmere bestemte boliger i en afdeling, skal ansøgningen desuden indeholde oplysninger om
- adresse for disse boliger, og
- antallet af de omfattede boliger, der har henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5 eller flere rum, samt det samlede bruttoetageareal for hver kategori.
§ 3. Omfatter salget boliger, der er nævnt i lovens § 75 b, stk. 3, skal ansøgningen vedlægges kommunalbestyrelsens godkendelse.
§ 4. Socialministeriet kan kræve, at der ved ansøgningen anvendes et særligt ansøgningsskema.
§ 5. Socialministeriet kan kræve yderligere oplysninger om salgene.
§ 6. Ansøger kommunalbestyrelsen og boligorganisationen om Socialministeriets godkendelse af salg af ledige boliger, oplyser kommunalbestyrelsen og boligorganisationen, i hvilket omfang der kan ske salg af ledige boliger, jf. §§ 75 c og 75 d i loven. Det oplyses tillige, i hvilket omfang der ansøges om salg af ledige boliger i problemramte afdelinger uden krav om forsøg på genudlejning, jf. lovens § 75 k, stk. 2. § 2, stk. 2, nr. 1, anvendes.
(Stk. 2)
§ 7. Ved ansøgning om salg i en problemramt afdeling skal der foreligge dokumentation for, at afdelingen er problemramt. Det anses som dokumentation, at afdelingen
- er omfattet af lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.,
- er omfattet af § 96 a i lov om almene boliger m.v.,
- inden for en periode på 5 år før ansøgningstidspunktet har modtaget tilsagn om støtte fra Landsbyggefonden efter § 92, stk. 1 eller 2, i lov om almene boliger m.v.,
- har ansøgt Landsbyggefonden om støtte efter § 91, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., og som af fonden vurderes at være problemramt, jf. § 75 c, stk. 3, i samme lov,
- har ansøgt Landsbyggefonden om støtte efter § 91 a, stk. 1 eller 2, i lov om almene boliger m.v., og som af fonden vurderes at være problemramt, jf. § 75 c, stk. 3, i samme lov, eller
- af Landsbyggefonden i øvrigt i forbindelse med salg af almene boliger efter kapitel 5 a i lov om almene boliger m.v. vurderes at være problemramt, jf. § 75 c, stk. 3, i samme lov. Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges Landsbyggefondens skriftlige bekræftelse af, at afdelingen er omfattet af stk. 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6.
§ 8. Ansøgning om salg godkendes af Socialministeriet, medmindre salget i en afdeling forventes at medføre et væsentligt negativt nettoprovenu, og ministeriet vurderer, at salget derfor ikke kan godkendes.
§ 9. Socialministeriet kan standse godkendelse af yderligere forsøg efter lovens §§ 75 a – 75 c, når de godkendte forsøg tilsammen giver et bredt og varieret grundlag for evaluering af ordningen.
(Stk. 5)
§ 10. Afdelingens lån, jf. § 75 q i loven, indfries forholdsmæssigt efter stk. 2 og 3 og § 11. Stk. 2. Afdelingens lån indfries med virkning for låntagers betaling fra overtagelsesdagen i samme forhold som låntagers betaling på de solgte boliger udgør af låntagers samlede betaling på de omfattede lån. Stk. 3. Omfatter afdelingen integrerede erhvervs- og institutionsarealer, indfries lån alene i det omfang, de vedrører boligerne. Indfrielse sker i samme forhold, som låntagers betaling på de solgte boliger udgør af låntagers betaling på lån vedrørende boligerne. Stk. 4. Lån optaget til individuelle forbedringer indfries kun ved salg af de forbedrede boliger. Lånene indfries med virkning for låntagers betaling fra overtagelsesdagen i samme forhold som låntagers betaling på lån til individuelle forbedringer i de solgte boliger udgør af låntagers samlede betaling på de omfattede lån. Stk. 5. Låntagers betaling opgøres som betalingen ved seneste termin før overtagelsesdagen.
(Stk. 4)
§ 11. Afdelingens lån opdeles i følgende kategorier:
- Realkreditlån til finansiering af den oprindelige anskaffelsessum, hvortil der ydes eller har været ydet statslig støtte.
- Realkreditlån til finansiering af den oprindelige anskaffelsessum, hvortil der ydes eller har været ydet statslig støtte, og hvortil kommunen refunderer eller har refunderet en del af støtten.
- Realkreditlån til finansiering af udbedring af byggeskader m.v., hvortil der ydes eller har været ydet statslig støtte.
- Realkreditlån til finansiering af udbedring af byggeskader m.v., hvortil der ydes eller har været ydet statslig støtte, og hvortil kommunen refunderer eller har refunderet en del af støtten
- Realkreditlån til finansiering af arbejder i afdelingen, hvortil Landsbyggefonden yder eller har ydet støtte.
- Andre realkreditlån, hvortil der ikke ydes støtte, bortset fra evt. kommunegaranti.
- Realkreditlån til indløsning af hjemfaldsforpligtelse.
- Statslån til finansiering af den oprindelige anskaffelsessum.
- Grundkapitallån ydet af staten.
- Grundkapitallån ydet af kommunen.
- Grundkapitallån ydet af Landsbyggefonden.
- A-lån ydet af Landsbyggefonden.
- Driftsstøttelån ydet af et realkreditinstitut.
- Driftsstøttelån ydet af staten.
- Driftsstøttelån ydet af kommunen.
- Driftsstøttelån ydet af Landsbyggefonden.
- Driftsstøttelån ydet af boligorganisationen.
- Andre lån ydet af boligorganisationen.
- Pengeinstitutlån. Stk. 2. Er der inden for hver af de i stk. 1 nævnte kategorier to eller flere lån med tilnærmelsesvis samme vilkår, sker den forholdsmæssige indfrielse alene af ét af lånene, og således at reduktionen i låntagers betaling det første år på dette ene lån svarer til reduktionen i låntagers betaling, hvis hvert enkelt lån var blevet forholdsmæssigt indfriet. Ved lån med tilnærmelsesvist samme vilkår forstås lån, hvor forskellen i restløbetid ikke overstiger 2 år, og hvor forskellen i ydelsesprocenten ikke overstiger 1 pct. point. Er restløbetiden mindre end 10 år, må forskellen i restløbetid ikke overstige 1 år. Stk. 3. Kan der ikke ske indfrielse efter stk. 2, og udgør indfrielsesbeløbet mindre end 10.000 kr., kan der ske indfrielse af et andet lån inden for samme kategori, således at reduktionen i låntagers betaling svarer til reduktionen af låntagers betaling ved indfrielse af hvert enkelt lån. Stk. 4. Det er en forudsætning for indfrielse efter stk. 2 og 3, at de samlede omkostninger herved ikke overstiger de samlede omkostninger ved indfrielse af hvert enkelt lån.
(Stk. 2)
§ 12. Boligorganisationen opgør behovet for indfrielse af lån samt fordelingen heraf på de enkelte lån. Stk. 2. Opgørelsen indsendes til Økonomistyrelsen til godkendelse inden indfrielsen.
(Stk. 2)
§ 13. Indfrielse af inkonverterbare realkreditlån sker ved opkøb af obligationer af samme fondskode som den gæld, der skal indfries. Stk. 2. I de tilfælde, hvor der ikke opkøbes obligationer, jf. § 75 q, stk. 5, i loven, fastlægges de nærmere vilkår for statens overtagelse af betalingsforpligtelsen, herunder indfrielseskursen for obligationerne, af Socialministeriet efter aftale med Finansministeriet.
§ 14. Ved opgørelse af nettoprovenuet efter lovens § 75 s, stk. 1, iagttager boligorganisationen følgende:
- De solgte boligers forholdsmæssige andel af et opsamlet driftsunderskud til afdelingen, jf. § 75 s, stk. 2, nr. 6, i loven, opgøres på grundlag af seneste reviderede årsregnskab. De solgte boligers forholdsmæssige andel opgøres efter samme forhold som nævnt i § 10, stk. 2.
- Ved opgørelse af boligorganisationens administrationsudgifter i tilknytning til salget, jf. § 75 s, stk. 2, nr. 10, i loven, indgår administrationsudgifter forbundet med udførelsen af boligorganisationens opgaver efter §§ 75 h-75 n, § 75 q samt §§ 75 s-75 u, i loven.
- De solgte boligers forholdsmæssige andel af afdelingens henlæggelser til periodisk fornyelse og istandsættelse, jf. § 75 s, stk. 3, nr. 2, i loven, beregnes på baggrund af seneste reviderede årsregnskab. De solgte boligers forholdsmæssige andel opgøres efter samme forhold som nævnt i § 10, stk. 2.
- De solgte boligers forholdsmæssige andel af afdelingens henlæggelser til indvendig vedligeholdelse, jf. § 75 s, stk. 3, nr. 3, i loven, opgøres enten som afdelingens udgifter til normalistandsættelse vedrørende de solgte boliger, hvis lejeforholdet var ophørt på overtagelsesdagen, jf. § 26 i lov om leje af almene boliger, eller som indestående på vedligeholdelseskonti vedrørende de solgte boliger på overtagelsesdagen, jf. § 27 i lov om leje af almene boliger.
(Stk. 4)
§ 15. Boligorganisationen udarbejder særskilt regnskab for hver salgsrunde i afdelingen, og for hvert udbud af ledig bolig, hvori indgår indtægter og udgifter, som nævnt i stk. 2. Regnskab udarbejdes, uanset om en salgsrunde eller et udbud af en ledig bolig afsluttes med et salg, når der er afholdt udgifter som nævnt i stk. 2, nr. 4. Stk. 2. I regnskabet indgår
- salgssummen for de solgte boliger, jf. § 75 n i loven,
- samtlige beløb, der fratrækkes salgssummen, jf. § 75 s, stk. 2, i loven,
- samtlige beløb, der tillægges salgssummen, jf. § 75 s, stk. 3, i loven,
- samtlige beløb, der er afholdt i tilknytning til en salgsrunde eller udbud af ledig bolig, som ikke fuldt ud kan henføres til de solgte boliger, jf. § 96 m, stk. 1, nr. 1, i loven, eller som ikke efterfølges af et køb af den bolig, som beløbene vedrører, jf. § 96 m, stk. 1, nr. 2-4 og 6, i loven, og som afholdes af midlerne i provenufonden,
- nettoprovenuet, jf. § 75 s, stk. 1, i loven, samt
- indbetalt beløb til en ejer- eller grundejerforening, jf. § 75 s, stk. 4, i loven. Stk. 3. Regnskabet skal indeholde særskilte oplysninger om salgssummen for hver enkelt solgt bolig samt boligens adresse. Stk. 4. Hvor flere udbud af ledige boliger afsluttes inden for 3 måneder, eller hvor udbud af ledige boliger afsluttes 3 måneder før eller efter afslutning af en salgsrunde i afdelingen, kan boligorganisationen udarbejde ét regnskab.
§ 16. I tilknytning til regnskabet afgiver boligorganisationen en beretning, hvori nærmere redegøres for salgsrunden eller udbud af ledig bolig. Herunder redegøres for eventuelle særlige problemer i tilknytning til salgets gennemførelse, for de foranstaltninger, der er iværksat til løsning af problemerne, og for forhold, som revisor måtte have påtalt.
(Stk. 2)
§ 17. Boligorganisationen indsender regnskab bilagt beretning og udskrift af revisionsprotokollen til kommunalbestyrelsen til godkendelse senest 3 måneder efter salgsrundens afslutning eller for ledige boliger ved gennemført salg eller ved beslutning om genudlejning. Stk. 2. Det godkendte regnskabsmateriale indsendes til Landsbyggefonden. Landsbyggefonden kan kræve, at regnskabsmaterialet indsendes i elektronisk form efter retningslinier, der fastsættes af Landsbyggefonden.
(Stk. 5)
§ 18. Regnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, jf. lovens § 75 t, stk. 2. Stk. 2. Revisionen foretages i overensstemmelse med god revisionsskik og i overensstemmelse med Socialministeriets instruks for revision af regnskaber for salg efter kapitel 5 a i loven, jf. bilag 1. Stk. 3. Revisor har adgang til de oplysninger, som revisor anser af betydning for bedømmelsen af regnskaberne, herunder adgang til at efterse regnskabsmaterialet og alle beholdninger, samt til den bistand, som anses for nødvendig for udførelsen af revisionen. Stk. 4. Til brug for boligorganisationens bestyrelse skal revisor føre revisionsprotokol, hvori anføres, hvilke revisionsarbejder der er udført, samt alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Stk. 5. Boligorganisationens bestyrelse skal nøje gennemgå revisionsprotokollen, der forelægges på førstkommende bestyrelsesmøde efter revisionen. Enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
§ 19. Landsbyggefonden kan som betingelse for sin dækning af udgifter efter lovens § 96 m, stk. 1, nr. 6 eller 7, stille krav om, at boligorganisationen skal tilvejebringe tilstandsrapport og oplysning om ejerskifteforsikring og skal dække udgift til ejerskifteforsikring efter kapitel 1 i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. eller om, at boligorganisationen skal undlade dette. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere retningslinier for, i hvilke situationer Landsbyggefonden stiller krav efter 1. pkt.
§ 20. Anskaffelsessummen for almene familieboliger med tilsagn om støtte efter § 115, stk. 1, nr. 9, i loven, svarer til købsprisen for ejendommen tillagt boligorganisationens udgifter forbundet med købet. Købsprisen må opgjort kontant ikke overstige prisen i handel og vandel.
(Stk. 2)
§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1307 af 14. december 2004 om forsøg med salg af almene familieboliger.
Socialministeriet, den 14. december 2005, den 14. december 2005 /Eva Kjer Hansen Pia Mørch/
Instruks for revision af regnskaber for salg efter kapitel 5 a i loven
Bilag 1
(Stk. 2)
§ 1. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Stk. 2. I tilfælde af revisorskift skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til fratrædelsen.
(Stk. 2)
§ 2. Revisionen foretages i overensstemmelse med god revisionsskik. Stk. 2. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med Socialministeriets godkendelse, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
§ 3. Revisionens omfang afhænger af boligorganisationens administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen.
§ 4. Boligorganisationen skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af regnskabet. Boligorganisationen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
(Stk. 2)
§ 5. Bliver revisor i forbindelse med sit hverv opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning for gennemførelsen af salg af almene familieboliger, påhviler det revisor straks at give boligorganisationen meddelelse herom samt at påse, at boligorganisationen inden 3 uger giver kommunalbestyrelsen meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at orientere kommunalbestyrelsen herom. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen. Stk. 2. Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at gennemførelsen af salget af boliger er usikkert af økonomiske eller andre grunde.
§ 6. Det reviderede regnskab forsynes med en revisionspåtegning, hvoraf skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne instruks. Forbehold skal fremgå af påtegningen.
§ 7. Revisor skal føre en revisionsprotokol, hvori anføres, hvilke revisionsarbejder der er udført, samt alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Revisor skal i revisionsprotokollen omtale eventuelle indberetninger ligesom årsagen til eventuelle forbehold nærmere uddybes og forklares. Revisionsprotokollen forelægges på førstkommende bestyrelsesmøde i boligorganisationen efter revisionen.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005