Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
BEK nr 145 af 09/03/2005 I medfør af § 2, stk. 2, 8, 9 og 10, § 3, stk. 3 og 4, § 3 a, § 6, stk. 6 og 9, og § 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, § 18 i lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og § 11 a, stk. 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 6. juli 2003, fastsættes:
Område og tilrettelæggelse
Område og tilrettelæggelse
(Stk. 5)
§ 1. Åben uddannelse skal følge reglerne for de enkelte deltids- og heltidsuddannelser og reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelser, der er valgt som valgfri specialefag kan ikke udbydes som enkeltfag, jf. § 26, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 3. Praktik og skolepraktik, der indgår i en uddannelse, kan alene udbydes som åben uddannelse, hvis Undervisningsministeriet godkender det. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger undervisningen inden for rammerne af de almindelige regler, der er nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Den normerede uddannelsestid/årsværksnormeringen (arbejdsindsats) for et enkeltfag skal være den samme som den normerede uddannelsestid/årsværksnormering for faget, der følger af uddannelsesbekendtgørelse, undervisningsplan, studieordning eller lignende for den enkelte deltidsuddannelse eller heltidsuddannelse. Opgøres enkeltfaget i ECTS-point, skal antallet af ECTS-point være det samme som antallet af ECTS-point, der følger af uddannelsesbekendtgørelsen eller studieordningen for den enkelte uddannelse. Institutionen kan dog tilrettelægge et enkeltfag for deltagere med særlige forudsætninger med en kortere uddannelsestid/mindre årsværksbelastning (tilrettelæggelsestid) end den normerede uddannelsestid/årsværksnormeringen. I tilfælde, hvor uddannelsesbekendtgørelsen for en heltidsuddannelse ikke angiver et enkeltfags andel af et elev/studenterårsværk, skal andelen angives i den lokale undervisningsplan/studieordning. Fagspecifikke kurser
(Stk. 4)
§ 2. Fagspecifikke kurser er erhvervsrettede undervisningsforløb, som uddannelsesinstitutionen fastlægger på basis af de videregående kompetencegivende heltids- eller deltidsuddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde, og som den modtager tilskud til. Kurserne skal bygge på elementer, som indgår i disse uddannelser. Nye uddannelseselementer, der i fremtiden vil indgå i de omfattede uddannelser, vil også kunne indgå i fagspecifikke kurser. Et kursus skal vare mindst 30 undervisningstimer fordelt over mindst 5 undervisningsdage. Kurset må højst vare 120 undervisningstimer. Stk. 2. Fagspecifikke kurser skal være beskrevet i en kursusplan med angivelse af kursets mål, indhold, antal undervisningstimer og forudsætninger for deltagelse i kurset samt udvælgelseskriterier i tilfælde af, at institutionen ikke vil optage alle ansøgere. Stk. 3. Uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, der er godkendt til at udbyde videregående erhvervsrettet uddannelse og sygeplejeskoler kan udbyde fagspecifikke kurser. Stk. 4. Fagspecifikke kurser skal afholdes i Danmark. Dog kan Centre for Videregående Uddannelse, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse og lærerseminarier afholde fagspecifikke kurser for lærere i folkeskolen på Færøerne, i Grønland og i Sydslesvig. Korte kurser
(Stk. 4)
§ 3. Korte kurser er erhvervsrettede undervisningsforløb, der skal ligge inden for uddannelsesinstitutionens faglige kompetenceområde. Kurserne kan tilrettelægges på heltid og deltid. Et kursus skal vare mindst 30 undervisningstimer fordelt over mindst 5 undervisningsdage. Kurset må højst vare 240 undervisningstimer. Stk. 2. Korte kurser skal være beskrevet i en kursusplan med angivelse af kursets mål, indhold, antal undervisningstimer og forudsætninger for deltagelse i kurset samt udvælgelseskriterier i tilfælde af, at institutionen ikke vil kunne optage alle ansøgere. Stk. 3. Uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet uddannelse, sygeplejeskoler og social- og sundhedsskoler kan udbyde korte kurser. Stk. 4. Korte kurser skal afholdes i Danmark. Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb
(Stk. 3)
§ 4. Uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet uddannelse, kan tilrettelægge uddannelsesforløb efter § 2, stk. 1, nr. 6, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (ÅU-loven) og kan herunder rekvirere uddannelsesaktiviteter fra andre institutioner, jf. stk. 2. Stk. 2. I særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, kan med op til 1/3 af det samlede uddannelsesforløb indgå
- korte kurser og
- undervisning udbudt i henhold til lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lov om produktionsskoler, folkeoplysningsloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. eller eventuelt anden voksenundervisning, herunder undervisning udbudt af private uden offentlig støtte. Stk. 3. Hvis der er uddannelsesregler for en uddannelsesaktivitet efter stk. 2, nr. 2, har den institution, hvorfra uddannelsesaktiviteten rekvireres, ansvaret for reglernes overholdelse.
Markedsføring
Markedsføring
(Stk. 5)
§ 5. Markedsføring af åben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser skal ske i forhold til de målgrupper, som uddannelsesaktiviteterne er udviklet til, og i forhold til uddannelsesaktiviteternes mål, i det omfang der er tale om kompetencegivende uddannelse. Stk. 2. Markedsføringen skal angive uddannelsesaktivitetens art, f. eks. arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) eller enkeltfag, herunder i hvilken uddannelse enkeltfaget indgår. Stk. 3. Markedsføringen må ikke gennem valg af ord, billeder eller medium sigte mod anvendelse i en ikke-arbejdsmarkedsmæssig sammenhæng eller i øvrigt være egnet til at vildlede om uddannelsesaktivitetens mål og indhold. Stk. 4. En tilskudsberettiget uddannelsesaktivitet må ikke markedsføres som en del af et samlet uddannelseskoncept, hvor der indgår salg af aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed. Stk. 5. Når flere tilskudsberettigede uddannelsesaktiviteter markedsføres som et samlet uddannelseskoncept skal det fremgå, hvilke uddannelsesaktiviteter der indgår med deltagerbetalingen for de enkelte dele. Institutionen skal ved udbud og markedsføring efter stk. 1 samtidig sikre, at uddannelsessøgende og virksomheder, der alene har behov for enkelte af uddannelserne i det samlede uddannelseskoncept, kan få deres uddannelsesønske imødekommet på institutionen eller på en anden nært liggende institution inden for en rimelig tid.
Adgangskrav, indskrivning og frister
Adgangskrav, indskrivning og frister
§ 6. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra adgangskravene, hvis ansøgeren skønnes at have de nødvendige faglige forudsætninger.
(Stk. 4)
§ 7. Indskrivningen til åben uddannelse sker til et enkeltfag, et undervisningsforløb eller en uddannelse med dertil hørende prøver eller lignende. Har en uddannelsesinstitution igangsat et samlet undervisningsforløb eller en uddannelse, har den uddannelsessøgende ret til at afslutte det påbegyndte forløb eller uddannelsen inden for det annoncerede tilrettelæggelsestidspunkt (begyndelses- og afslutningstidspunkt). Stk. 2. Uddannelsessøgende kan indskrive sig til flere deltidsuddannelser, enkeltfag, korte kurser og fagspecifikke kurser samtidig. Stk. 3. Uddannelsessøgende ved en heltidsuddannelse kan ikke samtidig indskrive sig til et enkeltfag, der er en del af heltidsuddannelsen. Stk. 4. Institutionen kan fastsætte, hvor lang tid den uddannelsessøgende må vente med at gå til prøver m.v. i et fag, efter at undervisning i faget er afsluttet.
§ 8. Kan uddannelsesinstitutionen af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle rettidigt tilmeldte ansøgere, skal optagelse ske efter kriterier, der på forhånd er fastsat af institutionen. Institutionen må alene anvende fagligt relevante kriterier samt tilmeldingstidspunkt som udvælgelseskriterier. Kriterierne skal være offentligt tilgængelige fra det tidspunkt, hvor institutionen annoncerer den pågældende uddannelsesaktivitet.
§ 9. Uddannelsesinstitutionen fastsætter frister for ansøgning om indskrivning og ved uddannelsesaktiviteter, hvor der er krav om betaling for deltagelse i undervisning, frister for betaling for deltagelse i undervisningen, jf. dog § 14, stk. 1.
(Stk. 3)
§ 10. Uddannelsesinstitutionen skal give tilsagn om optagelse på en bestemt uddannelsesaktivitet til ledige dagpengeberettigede, som ansøger om tilskud til dækning af deltagerbetaling efter bestemmelserne om ret til SVU til selvvalgt uddannelse i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), og som i øvrigt opfylder kriterierne for optagelse. Tilsagnet er betinget, således at endelig optagelse af den ledige først skal ske, når institutionen fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte får meddelelse om, at ansøgningen om tilskud til dækning af deltagerbetaling er imødekommet. Stk. 2. Hvis tilskud til dækning af deltagerbetaling alene omfatter en del af betalingen for uddannelsesaktiviteten, skal endelig optagelse først ske, når resten af forfalden deltagerbetaling erlægges fra anden side. Stk. 3. Institutionen kan overføre en ledig, der har fået betinget tilsagn om optagelse efter stk. 1, til en venteliste eller til et senere hold, der oprettes, hvis den i stk. 1, 2. pkt., nævnte meddelelse ikke er modtaget en uge, inden uddannelsesaktiviteten igangsættes.
§ 11. Uddannelsesinstitutionen kan efter ansøgningsfristens udløb undlade at igangsætte udbudt undervisning på grund af ringe søgning eller særlige omstændigheder, hvis der er taget forbehold herom ved annonceringen, jf. dog § 7, stk. 1.
Bevis, merit m. v.
Bevis, merit m. v.
(Stk. 3)
§ 12. Den uddannelsessøgende har ret til at få udstedt bevis for beståede enkeltfag og til at få udstedt et samlet eksamensbevis for en uddannelse, hvis alle prøver, der indgår i uddannelsen, er bestået. Beviset udstedes af den uddannelsesinstitution, hvor den sidste prøve er aflagt, medmindre institutionerne aftaler andet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser, grunduddannelse for voksne (GVU) og køkkenlederuddannelsen udstedes beviset efter de almindelige regler for uddannelsen. Stk. 3. Den uddannelsessøgende har ret til at få en beskrivelse af de korte kurser, fagspecifikke kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, som vedkommende har deltaget i. Beskrivelsen af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb udarbejdes af den eller de institutioner, der har afholdt de enkelte dele af uddannelsesforløbet.
(Stk. 2)
§ 13. Indgår der praktik i en uddannelse, godkender uddannelsesinstitutionen, i hvilket omfang forudgående praktisk erhvervserfaring kan sidestilles med den foreskrevne praktik, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser, grunduddannelse for voksne (GVU) og køkkenlederuddannelsen foretages godkendelsen efter reglerne for den pågældende uddannelse.
Specielle tilskudsbetingelser
Specielle tilskudsbetingelser
§ 14. Følgende betingelser om deltagerbetaling, annoncering m.v. skal være opfyldt for, at en uddannelsesinstitution kan få tilskud til åben uddannelse, supplerende uddannelsesaktiviteter, jf. § 2 stk. 2 i ÅU-loven, arbejdsmarkedsuddannelser og individuel kompetenceafklaring efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og kompetenceafklarende forløb efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne: a) uddannelsesaktivitetens navn/benævnelse og eventuel uddannelseskode, b) afholdelsesform, c) sted, d) eventuel tilmeldingsfrist, e) begyndelses- og afslutningstidspunkt herunder tidspunkt for evt. afsluttende eksamen/prøve, f) eventuelle optagelsesbetingelser, g) den uddannelsestid, der følger af bekendtgørelse, undervisningsplan, studieordning eller lignende (normeret uddannelsestid/årsværknormering) eller antallet af undervisningstimer for korte kurser og fagspecifikke kurser, h) oplysning om fravigelse af den normerede uddannelsestid/årsværksnormering med oplysning om den uddannelsestid/årsværksnormering, der træder i stedet for denne og oplysning om de forudsætninger hos deltagerne, dette nødvendiggør. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige fra annonceringstidspunktet. Arbejdsmarkedsuddannelserne er ikke omfattet af dette krav, i) deltagerbetalingens størrelse og j) for enkeltfagene oplysninger om i hvilke uddannelse enkeltfaget indgår.
- Deltagerbetalingen er betalt mindst en gang halvårligt inden for frister, der fastsættes af ministeriet. For uddannelsesaktiviteter efter § 6, stk. 2, i ÅU-loven, hvor der er deltagerbetaling, jf. gældende regler herom, kan der dog højest opkræves deltagerbetaling for en periode frem til udgangen af et kalenderår.
- Deltagerbetalingen er betalt med det fulde beløb for den periode, som deltagerbetalingen dækker. Dog kan tilsagn fra en offentlig myndighed om betaling, herunder meddelelse efter § 10, stk. 1, 2. pkt., og lignende træde i stedet for betaling. Betaling skal ske senest en måned efter den i øvrigt fastsatte frist.
- Deltagerbetalingen er den samme for alle deltagere i samme uddannelsesaktivitet, bortset fra tilfælde hvor der gives rabat til deltagere, der tilmelder sig flere enkeltfag.
- Institutionen modtager ikke andre offentlige driftstilskud, bortset fra tilskud fra EU og Nordisk Råd, til samme uddannelsesaktivitet.
- Uddannelsesaktiviteten er indberettet til informationssystemet for voksenuddannelser (VIDAR) bortset fra ledige pladser på en heltidsuddannelse, jf. ÅU-lovens § 2, stk. 4.
- Uddannelsesaktiviteten er markedsført i overensstemmelse med § 5. Betingelsen gælder uafhængigt af, hvem der forestår markedsføringen.
- Oplysninger om planlagte uddannelsesaktiviteter skal fremgå af institutionens hjemmeside senest 8 dage inden aktiviteten starter. Hvis beslutning om aktivitetens gennemførelse træffes senere end 8 dage før start, skal oplysningerne fremgå af hjemmesiden dagen efter beslutningen og senest dagen inden aktivitetens start. Følgende skal fremgå af hjemmesiden:
(Stk. 10)
Stk. 2. For uddannelsesaktiviteter nævnt i lovens § 6, stk. 2, hvor der i henhold til lovens § 8, stk. 3, opkræves deltagerbetaling, gælder reglerne i stk. 1 samt regler om deltagerbetaling fastsat i særskilt bekendtgørelse i medfør af lovens § 8, stk. 4. Stk. 3. For uddannelseselementer, der indgår i fleksible forløb under videreuddannelsessystemet for voksne, og som er omfattet af § 6, stk. 9, i ÅU-loven gælder reglerne i stk. 1, nr. 5-7 ikke. Stk. 4. I tilfælde, hvor undervisningsministeren har bestemt, at korte kurser kan forbeholdes kursusdeltagere fra enkelte institutioner m.v., jf. § 3, stk. 6, 2. pkt., i ÅU-loven, gælder stk. 1, nr. 5-7 ikke. Stk. 5. Undervisningsministeriet kan kræve dokumentation for antallet af betalende deltagere på
- åben uddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser m. v.,
- supplerende uddannelsesaktiviteter jf. § 2, stk. 2,
- uddannelseselementer der indgår i grundlæggende voksenuddannelse (GVU) og
- fleksible forløb under videreuddannelsessystemet for voksne . Stk. 6. For uddannelsesaktiviteter nævnt i § 6, stk. 2, i ÅU-loven, hvor der ikke i henhold til lovens § 8, stk. 3, opkræves deltagerbetaling, kan der kræves dokumentation for antallet af ressourceudløsende deltagere efter retningslinier, der fastsættes af Undervisningsministeriet. Stk. 7. Til undervisning efter ÅU-lovens § 6 stk. 2, der finder sted i en virksomhed eller lignende i hvilken alle eller et ikke uvæsentligt antal af deltagerne i den pågældende undervisning er ansat (virksomhedsforlagt undervisning), ydes der ikke tilskud, hvis undervisningen varetages af lærere, der også er ansat i den pågældende virksomhed, eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnet til at vække tvivl om den pågældende lærers upartiskhed i forhold til virksomheden, jf. herved kap. 2 i forvaltningsloven. Stk. 8. En institution kan ikke få tilskud til egne ansattes deltagelse i institutionens korte kurser og fagspecifikke kurser. Stk. 9. En institution kan ikke få tilskud til undervisning af ansatte i det firma, der varetager undervisningen på grundlag af udlicitering. Stk. 10. Tilskud til korte kurser og fagspecifikke kurser udbetales for højst 30 undervisningstimer pr. 5 undervisningsdage.
A ndre tilskudsregler
A ndre tilskudsregler
(Stk. 6)
§ 15. Antallet af årselever eller årsstuderende, jf. § 6 i ÅU-loven, beregnes ud fra antallet af betalende deltagere i uddannelsesaktiviteterne . For uddannelsesaktiviteter nævnt i lovens § 6, stk. 2, hvor der ikke i henhold til lovens § 8, stk. 3, opkræves deltagerbetaling, opgøres antallet af årselever på basis af antallet af deltagere i uddannelsesaktiviteten efter retningslinier, der er fastsat i Undervisningsministeriets instruks for EASY-Ø, økonomistyringssystem for erhvervsskolerne. For arbejdsmarkedsuddannelser og individuel kompetenceafklaring efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m. v. gælder de i 2. pkt. nævnte retningslinier for opgørelse af antallet af årselever tillige, uanset om der opkræves deltagerbetaling i henhold til lovens § 8, stk. 3. Stk. 2. Ved uddannelsesaktiviteter, der har en normeret uddannelsestid/årsværksnormering og hvor der er deltagerbetaling, er en årselev eller en årsstuderende en elev eller en studerende, der har betalt for uddannelsesaktiviteter med et omfang på et års heltidsuddannelse . Stk. 3. Hvis uddannelsesaktiviteter, der har en normeret uddannelsestid/årsværksnormering, tilrettelægges på en tid, der er kortere end den normerede uddannelsestid/årsværksnormeringen, jf. § 1, stk. 5, 3. pkt., opgøres en årselev eller en årsstuderende ud fra forholdet mellem tilrettelæggelsestiden og den normerede uddannelsestid/årsværksnormeringen. Hvis arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelse m.v. tilrettelægges med en varighed, der er kortere end den vejledende maksimale varighed, jf. § 9, stk. 1 i bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser og arbejdsmarkedsuddannelser, opgøres en årselev ud fra forholdet mellem tilrettelæggelsestiden og den vejledende varighed. Det samme gælder, når uddannelsesaktiviteter nævnt i 1. og 2. pkt. indgår i særligt tilrettelagte forløb. Stk. 4. Ved korte kurser, fagspecifikke kurser og uddannelse efter § 4, stk. 2, er en årselev eller en årsstuderende en elev eller en studerende, der har betalt for undervisning i 1200 undervisningstimer af mindst 45 minutters varighed. Stk. 5. Når korte kurser og fagspecifikke kurser udbydes som fjernundervisning, fastsætter Undervisningsministeriet, hvordan årselever eller årsstuderende opgøres, før uddannelsesaktiviteten begynder. Stk. 6. For tilskud til uddannelseselementer, der indgår i grundlæggende voksenuddannelse (GVU) eller i fleksible forløb under videreuddannelsessystemet for voksne, fastsættes der på de årlige finanslove takster for de enkelte uddannelseselementer til dækning eller delvis dækning af udgifterne, jf. § 6, stk. 9 i ÅU-loven. Tilskud til uddannelsesplaner ved GVU indbefatter den forudgående kompetencevurdering.
(Stk. 2)
§ 16. Tilskud efter ÅU-loven skal indgå i uddannelsesinstitutionens regnskab og revideres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik efter de regler, der i øvrigt gælder for revision af institutionen. Stk. 2. For uddannelsesinstitutioner, der får tilskud efter ÅU-loven, skal institutionens revisor kontrollere, at institutionens oplysninger om det antal årselever og årsstuderende, der ligger til grund for tilskudsberegningen, er rigtige. Dette gælder dog ikke uddannelsesinstitutioner, der alene revideres af Rigsrevisionen.
Klage
Klage
(Stk. 2)
§ 17. Klager over uddannelsesinstitutionens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan for så vidt angår retlige spørgsmål indbringes for Undervisningsministeriet af den, som afgørelsen vedrører. Stk. 2. Klagen indgives til institutionen senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af institutionen, og klageren fastholder klagen, videresender institutionen klagen til ministeriet ledsaget af institutionens udtalelse. Institutionen skal give ministeriet de nødvendige oplysninger til behandling af sagen.
Ikrafttræden m. v.
Ikrafttræden m. v.
(Stk. 2)
§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. marts 2005. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 243 af 1. april 2004 om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ophæves.
Undervisningsministeriet, den 9. marts 2005, den 9. marts 2005 /P.M.V.Lars Mortensen styrelseschef Margrethe Øhlenschlæger/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005