Bekendtgørelse om overflytning mellem a-kasser
BEK nr 1470 af 21/12/2005 I medfør af § 42, stk. 5, § 61, stk. 4, og § 100 b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr . 874 af 11. september 2005 som ændret ved lov nr. 1384 af 21. december 2005 og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet, fastsættes:
(Stk. 6)
§ 1. Hvis et medlem af en a-kasse, der optager lønmodtagere, tager lønarbejde uden for a-kassens faglige område, og dette arbejde er af en art, der kan danne basis for optagelse, skal medlemmet lade sig overflytte til en a-kasse, hvis faglige område omfatter medlemmets beskæftigelse, jf. dog § 7. Stk. 2. Der kan kun ske overflytning på basis af et arbejde, der varer mindst 5 uger, og den gennemsnitlige arbejdstid er på mindst 10 timer om ugen. Overflytning skal dog ikke ske, når et medlem på efterløn har valgt at arbejde efter reglerne i lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1, og § 75 c, stk. 1, nr. 1. Stk. 3. Der kan ikke ske overflytning efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet fortsat har mere arbejde inden for den hidtidige a-kasses faglige område end inden for den nye a-kasses faglige område. Stk. 4. Der kan ikke ske overflytning fra det tidspunkt, hvor der er givet varsel om konflikt for det arbejde, der er basis for overflytningen. Stk. 5. Der kan ikke ske overflytning, når et deltidsforsikret medlem får deltidsarbejde inden for et andet fag, hvis den nye a-kasse er en a-kasse for lønmodtagere, der efter sin vedtægt ikke optager deltidsforsikrede inden for det faglige område. Stk. 6. Et medlem, der får et fleksjob uden for sin hidtidige a-kasses faglige område, kan uanset stk. 1, overflyttes til en anden a-kasse, hvis faglige område omfatter medlemmets beskæftigelse, selv om et fleksjob ikke kan danne basis for at blive optaget i en a-kasse.
(Stk. 3)
§ 2. Et medlem af en a-kasse, hvis faglige område kun omfatter selvstændige erhvervsdrivende, skal lade sig overflytte til en a-kasse, der optager lønmodtagere, hvis medlemmet får lønarbejde. Stk. 2. Der kan kun ske overflytning på basis af et arbejde, der varer mindst 5 uger, og den gennemsnitlige arbejdstid er på mindst 10 timer om ugen, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Der skal kun ske overflytning efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet er ophørt mere end midlertidigt med at udøve selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse eller har ændret virksomheden til en bibeskæftigelse, jf. bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
(Stk. 3)
§ 3. Et medlem af en a-kasse, hvis faglige område kun omfatter lønmodtagere, skal lade sig overflytte til en a-kasse, der optager selvstændige erhvervsdrivende, hvis medlemmet driver selvstændig virksomhed her i landet. Stk. 2. Der kan kun ske overflytning ved selvstændig virksomhed, der drives som hovedbeskæftigelse. Stk. 3. Der skal ikke ske overflytning efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet samtidig har lønarbejde med en gennemsnitlig arbejdstid på mere end 30 timer om ugen.
(Stk. 2)
§ 4. Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til at blive optaget i mere end én a-kasse, har ret til at blive overflyttet mellem disse, hvis arbejdet varer mindst 5 uger med en gennemsnitlig arbejdstid på 10 timer om ugen, eller hvis den selvstændige virksomhed drives som hovedbeskæftigelse. Stk. 2. Overflytning kan ikke ske i de situationer, der er nævnt i § 1, stk. 4 og 5.
(Stk. 2)
§ 5. Et medlem kan ved arbejde i udlandet, herunder Grønland og Færøerne, blive overflyttet til en anden dansk a-kasse, hvis arbejdet kan danne basis for optagelse. Stk. 2. Der kan kun ske overflytning, hvis arbejdet varer mindst 5 uger med en gennemsnitlig arbejdstid på 10 timer om ugen, eller hvis den selvstændige virksomhed drives som hovedbeskæftigelse.
(Stk. 3)
§ 6. Et medlem, der har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, som giver ret til optagelse i en anden a-kasse, kan blive overflyttet til denne enten
- som dimittend, jf. § 9, stk. 2, eller
- med sine nuværende rettigheder. Stk. 2. Hvis et medlem ønsker at blive overflyttet med dimittendrettigheder eller at gøre brug af sine dimittendrettigheder i sin nuværende a-kasse, skal a-kassen have modtaget ansøgningen inden 2 uger efter uddannelsens afslutning. Hvis et medlem ønsker at blive overflyttet med nuværende rettigheder, skal a-kassen have modtaget ansøgningen inden 4 uger efter uddannelsens afslutning. Stk. 3. Et medlem kan ændre sit valg i op til 4 uger efter uddannelsens afslutning. En ansøgning om overflytning med dimittendrettigheder skal dog være modtaget i a-kassen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning, for at en ændring kan ske.
(Stk. 3)
§ 7. Et medlem, der ikke skal overflyttes efter §§ 1-3, eller som ikke kan overflyttes efter §§ 4-6, kan blive overflyttet til en tværfaglig a-kasse, der optager lønmodtagere. Stk. 2. Et medlem, der er omfattet af stk. 1, kan overflyttes til en fagligt afgrænset a-kasse, hvis medlemmet inden for de sidste 5 år:
- har været medlem af a-kassen,
- har haft arbejde inden for a-kassens faglige område i mindst 26 uger, eller
- har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, inden for a-kassens faglige område. Stk. 3. Et medlem, der ikke har ret til at få udbetalt dagpenge som følge af, at a-kassen er omfattet af § 61, stk. 3, i loven, kan ikke som overflyttet medlem få ret til dagpenge i en anden a-kasse, før medlemmet har haft arbejde af mindst 5 ugers varighed.
(Stk. 7)
§ 8. En ansøgning om overflytning skal stiles til den a-kasse, som medlemmet ønsker at blive medlem af. Stk. 2. For medlemmer, der er omfattet af §§ 1-5, skal overflytning ske fra det tidspunkt, hvor en a-kasse modtager overflytningsblanketten. Overflytning kan dog tidligst ske fra det tidspunkt, hvor arbejdet begynder. Stk. 3. Overflytning efter § 6, stk. 1, nr. 1, gælder fra uddannelsens afslutning. Stk. 4. Overflytning af medlemmer, der er omfattet af § 7, kan ske med mindst 1 måneds varsel til udløbet af en udbetalingsperiode i den hidtidige a-kasse. Varslet regnes fra modtagelsen af anmodningen om overflytning. Overflytningen sker ved udløbet af udbetalingsperioden. Stk. 5. Medlemmet skal betale medlemsbidrag til sin hidtidige a-kasse, indtil overflytning sker. Indbetalt bidrag, der dækker en periode efter en overflytning, skal betales tilbage til medlemmet. Stk. 6. Medlemmet skal udfylde en overflytningsblanket, der er udarbejdet eller godkendt af direktoratet. Stk. 7. A-kasserne kan aftale et mere praktisk tidspunkt for overflytningen, hvis medlemmet er enig i dette. Dog skal varslet i stk. 4 overholdes.
(Stk. 2)
§ 9. Et medlem, som bliver overflyttet fra én a-kasse til en anden, bevarer sine nuværende rettigheder. Stk. 2. Dette gælder dog ikke en overflytning efter § 6, stk. 1, nr. 1, hvor medlemmet bliver stillet, som om optagelse er sket efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, bortset fra perioden på 1 måned uden ret til dagpenge efter lovens § 54.
(Stk. 3)
§ 10. Et medlem skal medvirke til overflytningen, herunder give de nødvendige oplysninger om det faglige område for arbejdet. Stk. 2. Hvis et medlem, som skal overflyttes efter §§ 1-3, ikke vil medvirke hertil, skal a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal udtræde af a-kassen. Stk. 3. Hvis medlemmet klager over a-kassens afgørelse, bevares medlemskabet, så længe klagen behandles administrativt.
(Stk. 5)
§ 11. Den nye a-kasse skal sikre, at betingelserne for en overflytning til a-kassen er opfyldt. Stk. 2. Den nye a-kasse skal hurtigst muligt og senest 2 uger efter modtagelsen sende overflytningsblanketten til den hidtidige a-kasse. Senest 2 uger efter, at den hidtidige a-kasse har modtaget overflytningsblanketten, skal den udfyldte blanket returneres til den nye a-kasse. Stk. 3. Har et medlem sendt blanketten til den hidtidige a-kasse, skal denne hurtigst muligt og senest 2 uger efter modtagelsen sende den udfyldte blanket til den nye a-kasse, der herefter skal effektuere overflytningen inden for 2 uger. Stk. 4. I de tilfælde, hvor der skal foreligge en blanket AR 260, skal den hidtidige a-kasse udfylde og sende blanketten til den nye a-kasse inden 2 uger efter modtagelse af en anmodning om overflytning. Stk. 5. Den hidtidige a-kasse har pligt til at give yderligere oplysninger om medlemmet til den nye a-kasse, hvis den bliver bedt om det, herunder oplysninger på blanket AR 54. AR 54 skal være den nye a-kasse i hænde senest 4 uger efter anmodningen.
(Stk. 3)
§ 12. Fra overflytningstidspunktet, jf. § 8, stk. 2 - 5, skal medlemmet betale kontingent til den nye a-kasse. Stk. 2. Hvis det efterfølgende viser sig, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for at blive overflyttet, annulleres overflytningen. Stk. 3. Hvis der er uenighed mellem flere a-kasser om medlemmets faglige område og direktoratet mener, at mulighederne for at opnå enighed mellem a-kasserne er udtømt, kan direktoratet afgøre, om medlemmet har ret til at forblive i den nye a-kasse.
§ 13. Enhver a-kasse skal give adgang til, at et medlem af en anden a-kasse elektronisk kan sende en anmodning om overflytning til a-kassen. Stk. 2. A-kassens tekniske løsning skal være i overensstemmelse med kravene til elektronisk optagelse i bekendtgørelse om sikker elektronisk og telefonisk kommunikation mv. i arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 3. A-kassen skal ved etableringen af den tekniske løsning sikre, at den elektroniske anmodning om overflytning ikke kan læses af andre end modtageren. Stk. 4. A-kassen har pligt til at opdatere den tekniske løsning.
(Stk. 2)
§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006 og finder anvendelse på ansøgninger, der er modtaget i a-kassen fra den 1. januar 2006 eller senere.1)Dog træder § 13 først i kraft efter nærmere bestemmelse fra direktøren for Arbejdsdirektoratet. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 530 af 27. juni 2002 om overflytning mellem a-kasser.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005