TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af vedtægt for Danmarks Miljøundersøgelser

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 1477 af 14/12/2005 I medfør af § 3, stk. 3, i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsættes:

Navn, hjemsted og ressortministerium

Navn, hjemsted og ressortministerium

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Institutionens navn er »Danmarks Miljøundersøgelser« (DMU). DMU har hjemsted i Roskilde og har afdelinger i Silkeborg og på Kalø. Stk. 2. DMU er en sektorforskningsinstitution under Miljøministeriet (ressortministerium), jf. bekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2005 om sektorforskningsinstitutioner.

Formål og overordnede opgaver

Formål og overordnede opgaver

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. DMU har som hovedformål at drive forskning indtil højeste internationale niveau om de strukturer, processer og sammenhænge, der er af betydning for anvendelsen og beskyttelsen af Danmarks miljø- og naturværdier. Stk. 2. DMU har med udgangspunkt i forskningen til formål at

  1. rådgive på natur- og miljøområdet, herunder i tilknytning til råstofaktiviteter i Grønland og vildtforvaltning i Danmark,
  2. udføre myndighedsopgaver i tilknytning til ansvaret for den nationale natur- og miljøovervågning i Danmark,
  3. udføre udviklingsarbejde med klart samfundsmæssigt sigte,
  4. formidle og varetage viden- og teknologioverførsel til relevante offentlige og private interessenter,
  5. udføre driftsopgaver i forbindelse med de nævnte formål. Stk. 3. DMU udfører sin forskning uafhængigt af miljøministeren og skal værne om videnskabsetikken.
§ 3

(Stk. 8)

§ 3. DMU varetager forsknings-, rådgivnings-, overvågnings- data-, udviklings- formidlings- og driftsopgaver inden for miljø- og naturområdet, herunder luftmiljø, miljø og natur i ferskvand og marine vande, terrestrisk miljø og natur, arktisk miljø og natur samt sammenhængene mellem samfundets aktiviteter og miljø- og naturforhold. Stk. 2. DMU har til opgave at bidrage til, at forvaltnings- og lovgivningsarbejdet baseres på den nyeste danske og internationale viden, og DMU udvikler modeller og andre beslutningsstøttesystemer som grundlag for prioriteringer af betydning for miljø- og naturområdet. Stk. 3. DMU udfører miljøundersøgelser og yder rådgivning på natur- og miljøområdet i forbindelse med råstofaktiviteter i Grønland. Stk. 4. DMU udfører undersøgelser og yder rådgivning på vildtforvaltningsområdet. Stk. 5. DMU har ansvaret for den nationale miljø- og naturovervågning i Danmark, og varetager overvågningsopgaver og tværgående koordinering af det samlede overvågningsprogram, udarbejder prioriteringsoplæg og påser, om overvågningen lever op til nationale og internationale forpligtigelser. Stk. 6. DMU varetager opgaven som Nationalt Knudepunkt for Det Europæiske Miljøagentur. Stk. 7. DMU udfører opgaver for og formidler viden til offentlige myndigheder og private i ind- og udland, herunder udviklingslande, inden for sit arbejdsområde. DMU varetager videnudveksling med den internationale forskningsverden. Stk. 8. DMU deltager inden for sit arbejdsområde i uddannelsen af forskere og er på de områder, hvor institutionen besidder en særlig viden, forpligtet til efter nærmere aftale at deltage i uddannelsesaktiviteter på uddannelser, som er omfattet af universitetsloven.

§ 4

§ 4. DMU er en statsvirksomhed og modtager midler til gennemførelse af sine opgaver over den årlige finanslov. DMU kan deltage i nationale og internationale forskningsprogrammer, herunder EU-programmer, og modtage midler fra forskningsråd, fonde og lignende samt fra Grønlands Hjemmestyre. DMU kan mod betaling påtage sig løsning af opgaver for offentlige og private rekvirenter.

§ 5

§ 5. DMU kan afholde udgifter i forbindelse med overdragelse og beskyttelse af retten til opfindelser samt modtage betaling i form af aktier i forbindelse med nyttiggørelse af opfindelser, jf. Lov nr. 347 af 2. juni 1999 om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner.

§ 6

§ 6. DMU kan efter bemyndigelse fra miljøministeren stifte og eje ét aktieselskab og være medejer i et eller flere aktieselskaber stiftet af andre offentlige forskningsinstitutioner med det formål at fremme omsætningen af ny viden og teknologi mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervslivet, jf. Lov nr. 483 af 9. juni 2004 om teknologioverførsel mv.

selskab
§ 7

§ 7. DMU skal offentliggøre sine forskningsresultater. Særlige hensyn, herunder samfundsmæssige hensyn og hensyn til mulighederne for at udnytte forskningsresultater kommercielt, kan dog begrunde fravigelser fra denne bestemmelse.

Bestyrelse

Bestyrelse

§ 8

(Stk. 7)

§ 8. DMU’s overordnede ledelse varetages af en bestyrelse. Stk. 2. Bestyrelsen fastlægger de generelle retningslinjer for institutionens organisation, langsigtede virksomhed og udvikling, herunder udarbejder strategiplaner for institutionen dækkende en passende årrække. Stk. 3. Bestyrelsen godkender institutionens budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principper for ressourcernes anvendelse inden for de bevillingsmæssige rammer, som miljøministeren har fastlagt. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål, herunder sikre at der afsættes midler til institutionens langsigtede videnopbygning. Stk. 4. Bestyrelsen skal sikre kvaliteten af den udførte forskning og iværksætter med passende mellemrum, normalt hvert 4. år, evaluering af forsknings- og formidlingsopgaverne efter de regler, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter om evalueringer. Evalueringerne gennemføres af eksperter, der er uafhængige af såvel institutionen som af miljøministeren. Bestyrelsen tager stilling til, hvornår evalueringerne, som eventuelt kan faseforskydes, skal foretages. Evalueringerne kan også omfatte andre af institutionens opgaver. Stk. 5. Bestyrelsen indgår resultatkontrakt med miljøministeren og godkender institutionens arbejdsprogram. Resultatkontrakt og arbejdsprogram fastlægger, hvilke forsknings-, rådgivnings-, myndigheds-, udviklings-, formidlings- og driftsopgaver, der skal udføres. Stk. 6. Bestyrelsen afgiver indstilling til miljøministeren om ansættelse og afskedigelse af DMU’s direktør. Bestyrelsen ansætter og afskediger den øvrige øverste ledelse (vicedirektører) efter indstilling fra direktøren. Hvis der er tale om tjenestemænd, afgiver bestyrelsen indstilling herom til miljøministeren. Stk. 7. Bestyrelsen træffer afgørelse i enkeltsager, der efter institutionens forhold er af usædvanlig karakter eller af vidtrækkende betydning.

ansættelse
§ 9

(Stk. 5)

§ 9. DMU’s bestyrelse består af op til 10 medlemmer, inklusive bestyrelsens formand. Stk. 2. Formanden og bestyrelsens øvrige medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal være uafhængige af miljøministeren. Med undtagelse af de medarbejdervalgte repræsentanter skal formand og medlemmer komme udefra. Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal bidrage til at fremme DMU’s strategiske virke på natur- og miljøområdet. Stk. 4. Bestyrelsens medlemmer udpeges af miljøministeren, heraf

  1. 1 medlem (formanden), som skal have erfaring med ledelse fra offentlige eller private virksomheder og have indsigt i forskning,
  2. 3 medlemmer, som skal være anerkendte forskere og indstilles af Det Strategiske Forskningsråd,
  3. op til 4 medlemmer, der som brugere af forskningen har erfaring med anvendelse af forskningsresultater som grundlag for forvaltning eller strategiske beslutninger i offentligt eller privat regi. Af de 4 medlemmer indstilles 1 medlem af Kommunernes Landsforening og 1 medlem af Amtsrådsforeningen. Denne indstillingsret er knyttet til natur- og miljøforvaltningen i henholdsvis kommunerne og amtskommunerne og ophører, såfremt ansvaret for natur- og miljøforvaltning ikke videreføres i henholdsvis kommunalt eller amtskommunalt regi.
  4. 2 medlemmer vælges af og blandt DMU’s medarbejdere. Disse vælges af og blandt henholdsvis videnskabelige medarbejdere og teknisk/administrative medarbejdere. De nærmere regler herfor fastsættes af institutionens hovedsamarbejdsudvalg. Stk. 5. Derudover kan 3 tilforordnede fra den øverste ledelse i henholdsvis Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Råstofdirektoratet i Grønland deltage i DMU’s bestyrelsesmøder. De tilforordnede udpeges af miljøministeren efter indstilling fra de tre institutioner. De tilforordnede deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.
§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Bestyrelsens beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af dens medlemmer er tilstede. Stk. 2. Bestyrelsen afholder normalt 4 ordinære møder årligt. Der udfærdiges referat af bestyrelsens beslutninger. Referatet underskrives af bestyrelsesformanden. Sekretariatsfunktionen varetages af institutionen. Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Honorar til bestyrelsens medlemmer samt dækning af rejseudgifter mv. fastsættes efter Finansministeriets til enhver tid gældende regler herom. Stk. 2. Øvrige udgifter i forbindelse med bestyrelsens arbejde afholdes af institutionen.

Direktion

Direktion

§ 12

(Stk. 7)

§ 12. Direktionen består af en direktør samt et antal vicedirektører. Direktøren skal være forskningskyndig og have erfaring med ledelse fra offentlige eller private virksomheder. Stk. 2. Direktøren varetager den daglige ledelse af institutionen med ansvar overfor bestyrelsen og repræsenterer institutionen udadtil. Direktøren skal heri følge de retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Stk. 3. Direktøren forelægger institutionens arbejdsprogrammer for bestyrelsen og orienterer bestyrelsen om institutionens virksomhed. Stk. 4. Direktøren afgiver indstilling til bestyrelsen i de sager, som forelægges for denne. Stk. 5. Direktøren er over for bestyrelsen ansvarlig for, at institutionen administreres i overensstemmelse med gældende lovgivning, de for institutionen gældende administrative bestemmelser og afgørelser samt kollektive overenskomster og aftaler. Stk. 6. Direktøren ansætter, udnævner og afskediger institutionens medarbejdere, jf. § 5, stk. 1 i lov om sektorforskningsinstitutioner. Direktøren kan delegere denne beføjelse. Stk. 7. Direktionen deltager i bestyrelsesmøderne.

Vedtægtsændringer og ikrafttræden

Vedtægtsændringer og ikrafttræden

§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Ændring af bestemmelserne i nærværende vedtægt udarbejdes af bestyrelsen og godkendes af miljøministeren. Stk. 2. Vedtægten sendes i høring hos Det Strategiske Forskningsråd for så vidt angår institutionens forskningsområde, jf. § 3, stk. 2 i lov om sektorforskningsinstitutioner. Stk. 3. Vedtægten bekendtgøres af miljøministeren, jf. § 3, stk. 3 i lov om sektorforskningsinstitutioner.

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Vedtægten træder i kraft, når den er underskrevet af miljøministeren og bestyrelsens formand. Stk. 2. Samtidig ophæves Vedtægt for Danmarks Miljøundersøgelser af 28. oktober 1996

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. januar 2006 og har virkning fra den 30. maj 2005 . Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1065 af 18. december 1997 om Danmarks Miljøundersøgelser ophæves.

Miljøministeriet, den 14. december 2005, den 14. december 2005 /Connie Hedegaard Henrik Sandbech/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005