Bekendtgørelse om undervisning mv. inden for almen voksenuddannelse\n(avu-bekendtgørelsen)

§ 2. Fagrækken omfatter

1. dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, samfundsfag og naturfag (kernefag) og
2. billedkunst, dansk som andetsprog, edb-fag, filosofi, historie, latin, mediefag, psykologi samt samarbejde og kommunikation (tilbudsfag). Stk. 2. Undervisningen i de fag, der er nævnt i stk. 1, fører frem til en prøve. Nærmere regler om prøve er fastsat i kapitel 5, bilagene 2-15 til de enkelte fag og i bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.

§ 3. I bilag 2-15 til denne bekendtgørelse (fagbeskrivelser) er der for de enkelte fag fastsat regler om

1. formål,
2. mål,
3. indhold og
4. prøve, herunder eventuelle begrænsninger i brug af hjælpemidler. Stk. 2. I bilagene er det for de enkelte fag fastsat,
5. om der kan udbydes basisundervisning, jf. § 4, stk. 1, nr. 2,
6. om faget er niveaudelt i trin, og
7. om trin er opdelt i moduler, jf. § 7. Stk. 3. I bilag 2-15 angives fagenes og prøvernes niveau i forhold til folkeskolens afgangsprøver, der svarer til niveau G, og 10. klasse-prøve, der svarer til niveau E. Stk. 4. I bilag 18 til denne bekendtgørelse angives vejledende timetal for de enkelte fag eller eventuelt for trin eller moduler i fagene.

§ 4. Voksenuddannelsescentre og andre offentlige uddannelsesinstitutioner, jf. dog § 5, der udbyder almen voksenuddannelse

1. udbyder kernefagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag i deres helhed mindst en gang om året,
2. beslutter, om og i hvilket omfang der udbydes basisundervisning, som ikke fører frem til prøve, og som giver forudsætninger for at begynde på undervisning i et fag,
3. udbyder tilbudsfag, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, jf. lovens § 4, stk. 1, 2. pkt.,
4. opretter den udbudte undervisning ud fra konstaterede behov og
5. udbyder og opretter de enkelte moduler på fagets trin og på udelte fag sådan, at den enkelte kursist så vidt muligt uden afbrydelse kan gennemgå den undervisning, der fra niveau G (svarende til niveauet for folkeskolens afgangsprøve) fører frem til prøve på niveau E (svarende til niveauet for folkeskolens 10. klasse-prøve). Stk. 2. Trin 1 i et fag svarer til niveau G. Trin 2 i et fag svarer til niveau E. Et fag, der ikke er niveaudelt i trin, svarer til niveau E, bortset fra dansk som andetsprog, der svarer til niveau G.

§ 7. Undervisningen udbydes i et eller flere moduler. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning og kan tilrettelægges som fleksibel undervisning. Stk. 2. Som supplement til undervisningen, jf. stk. 1, tilbydes der værkstedsundervisning, jf. § 10. Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde mellem lærer og kursister og inddrager kursisternes egne erfaringer. Stk. 4. I alle fag skal der indgå emneorienteret, tematisk og/eller projektorganiseret undervisning. Stk. 5. I alle fag skal der inddrages informations- og kommunikationsteknologiske læremidler. Stk. 6. Aspekter, der kan bidrage til at øge kursisternes miljøbevidsthed, inddrages i alle fag i relevante sammenhænge.

§ 9. For hvert modul udarbejder holdets lærer i samarbejde med kursisterne en forløbsbeskrivelse for holdet. Holdets forløbsbeskrivelser underskrives af læreren. Stk. 2. En kursist, der ikke har fulgt eller på anden måde gennemført undervisningen i tilstrækkeligt omfang, jf. § 16, skal selv underskrive holdets forløbsbeskrivelse som vilkår for at deltage i prøve. Stk. 3. Selvstuderende, som har tilmeldt sig voksenuddannelsescentret for at gå til prøve, skal selv udarbejde en forløbsbeskrivelse og underskrive den som vilkår for at deltage i prøve. Stk. 4. Forløbsbeskrivelsen udarbejdes inden afslutningen af hvert modul på en blanket udformet af Undervisningsministeriet, eventuelt en elektronisk version. Den skal angive undervisningens indhold, arbejdsformer og læremidler med kildeangivelse. Den skal endvidere angive titler på kursistens individuelle arbejder. Kopi af undervisningsmaterialet vedlægges i det omfang, der er tale om materiale, som ikke er tilgængeligt for institutionen eller censor. Kopi af forløbsbeskrivelsen udleveres til kursisterne. Stk. 5. Forløbsbeskrivelser afleveres senest 15 hverdage før prøven til forstanderen af henholdsvis læreren, jf. stk. 1, af kursisten, jf. stk. 2, og af den selvstuderende, jf. stk. 3. Stk. 6. Forløbsbeskrivelser opbevares på voksenuddannelsescentret i 5 år.

Andre undervisningsaktiviteter

Andre undervisningsaktiviteter

§ 13. Forstanderen træffer afgørelse om optagelse til undervisning inden for almen voksenuddannelse på baggrund af en vurdering af kursistens forudsætninger for at kunne følge undervisningen. Stk. 2. Hvor undervisningen er niveaudelt i trin, forudsætter optagelse på det højere trin, at kursisten har deltaget i undervisningen på det umiddelbart lavere trin eller vurderes at have tilsvarende forudsætninger. Stk. 3. Ved overflytning til almen voksenuddannelse på en anden uddannelsesinstitution lægges den afgivende institutions vurdering, jf. stk. 1 og 2, til grund.

§ 22. Voksenuddannelsescenteret tilbyder uddannelses- og erhvervsvejledning for kursister og selvstuderende. Stk. 2. Ved hvert voksenuddannelsescenter udpeger forstanderen en eller flere vejledere til at varetage uddannelses- og erhvervsvejledningen. Vejledere udpeges efter internt opslag blandt de fastansatte lærere ved centret normalt for 3 år ad gangen. Forstanderen/lederen fastsætter for et år eller for en anden fastsat periode ad gangen for hver enkelt vejleder et antal timer til uddannelses- og erhvervsvejledning. Stk. 3. Til særlige vejledningsopgaver, eller hvor særlige forhold taler herfor, kan forstanderen udpege lærere til vejledningsopgaver for en periode på indtil et år. Vejledningsopgaver for en sådan vejleder kan inden for et kursusår højst udgøre et timetal svarende til en tredjedel af det pligtige årlige timetal. Stk. 4. Regler om uddannelses- og erhvervsvejledningens formål og opgaver fremgår af bilag 17 til denne bekendtgørelse. Faglig vejledning af selvstuderende

§ 24. Undervisningsministeriet yder tilskud til efter- og videreuddannelse af ledere og lærere ved voksenuddannelsescentre. Stk. 2. Ministeriet nedsætter et centralt udvalg vedrørende efter- og videreuddannelse af lærere ved almen voksenuddannelse og ledere ved voksenuddannelsescentre, hvori lærere og forstandere er repræsenteret. Udvalget rådgiver ministeriet om behovet for de konkrete indsatsområder samt for og koordineringen af efter- og videreuddannelsen, jf. stk. 10. Stk. 3. Ministeriet yder tilskud til efter- og videreuddannelse af vejledere ved voksenuddannelsescentre. Stk. 4. Undervisningsministeriet nedsætter et centralt udvalg vedrørende efter- og videreuddannelse af vejledere ved almen voksenuddannelse, hvori lærere og forstandere er repræsenteret. Udvalget rådgiver ministeriet om behovet for de konkrete indsatsområder samt for og koordineringen af efter- og videreuddannelsen af vejledere, samt vejledningsuddannelsernes indhold og gennemførelse. Stk. 5. Undervisningsministeriet kan udpege regionale kursusudvalg. Ministeriet fastsætter nærmere retningslinjer om sammensætning af og de geografiske dækningsområder for de regionale kursusudvalg og deres sekretariatsbetjening efter høring i det centrale udvalg, jf. stk. 2. Stk. 6. Ministeriet kan udbetale tilskuddene, jf. stk. 1 og 3, til et eller flere regionale kursusudvalg, jf. stk. 5, og kan i den forbindelse yde bidrag til deres administration af tilskuddene. Stk. 7. Undervisningsministeriet udmelder en gang årligt

1. en ramme for tilskuddet til efter- og videreuddannelse, jf. stk. 1, eller for en del heraf, fordelt på de tre kursusregioner,
2. en ramme for tilskuddet til efter- og videreuddannelse, jf. stk. 3, eller for en del heraf, til en eller flere af kursusregionerne,
3. indsatsområder for efter- og videreuddannelse,
4. supplerende retningslinjer for administration af tilskuddene og for regnskabsaflæggelse og revision. Stk. 8. De regionale kursusudvalg tager stilling til oprettelse af kurser på baggrund af indkomne ansøgninger som grundlag for fordeling af deres andel af det udmeldte statstilskud, jf. stk. 7, nr. 1 og 2. Behov for oprettelse af kurser set i relation til det udmeldte statstilskud indberettes til ministeriet. Stk. 9. Ministeriet kan på grundlag af indberetningerne fra regionerne beslutte at regulere det udmeldte tilskud. Stk. 10. Indsatsområder, jf. stk. 7, nr. 3, fastsættes af Undervisningsministeriet efter drøftelse med henholdsvis det centrale udvalg vedrørende efter- og videreuddannelse af lærere ved almen voksenuddannelse og ledere ved voksenuddannelsescentre, jf. stk. 2, og udvalget vedrørende efteruddannelse af vejledere, jf. stk. 4.

§ 25. Det regionale kursusudvalg udarbejder et regnskab inden en måned efter afslutningen af den efter- og videreuddannelsesaktivitet, som det har modtaget tilskud til, jf. § 24. Hvis tilsagnet overstiger 100.000 kr., skal regnskabet være revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Overstiger tilsagnet ikke 100.000 kr., kan ministeriet indkalde grunddokumentation for de afholdte udgifter. Stk. 2. Ved revisionen skal revisor, ud over regnskabets rigtighed, efterprøve, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de betingelser og retningslinjer, der fremgår af Undervisningsministeriets udmelding, jf. § 24, stk. 7. Stk. 3. Hvis der i forbindelse med efter- og videreuddannelsesaktiviteten forekommer indtægter i øvrigt, skal disse sammen med det regionale kursusudvalgs tilskud fremgå af regnskabet. Tilsyn

§ 27. Voksenuddannelsescentre indberetter efter reglerne i bekendtgørelse om informationssystemet for voksenuddannelser (VIDAR) oplysninger om deres udbud af almen voksenuddannelse. Stk. 2. Fra voksenuddannelsescentre og andre udbydere af almen voksenuddannelse kan ministeriet kræve de nødvendige oplysninger til brug ved prøveadministrationen og tilsynet med prøverne samt ministeriets opgaver vedrørende voksenuddannelsescentrene. Stk. 3. Ministeriet kan herudover fra voksenuddannelsescentre og andre udbydere af almen voksenuddannelse kræve de nødvendige oplysninger til brug ved udarbejdelse af statistikker og nøgletal for aktivitet og for udgifter i forbindelse med undervisning og prøver mv. inden for almen voksenuddannelse samt oplysninger om rekvireret undervisning og skolesamarbejde mv. Stk. 4. Ministeriet kan kræve oplysninger meddelt i elektronisk form og med angivelse af personnummer for kursister og selvstuderende. Forsøg og dispensation

§ 28. Undervisningsministeriet kan som led i forsøgs- og udviklingsvirksomhed godkende midlertidige ordninger, der fraviger bekendtgørelsen. Det er en betingelse herfor, at uddannelsesniveauet og dermed anvendeligheden af uddannelsen som grundlag for fortsat uddannelse ikke forringes. Samtidig med godkendelsen fastsætter ministeriet forsøgs- og udviklingsvirksomhedens varighed og rapporteringsformen. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Klage

§ 29. Voksenuddannelsescentrets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse, jf. dog § 30, kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen skal indgives inden for en frist af 2 uger, fra klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Stk. 2. Klagen indgives skriftligt til forstanderen, som videresender klagen til Undervisningsministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal forstanderen give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til Undervisningsministeriet.

§ 31. Klage over afgørelser truffet af lederen af en uddannelsesinstitution, der er godkendt i henhold til lovens § 3, stk. 2, kan af kursisten indbringes for Undervisningsministeriet inden 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt kursisten. Stk. 2. Klagen indgives skriftligt til lederen, som videresender klagen til Undervisningsministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. I øvrigt finder § 29, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om opretholdelse af afgørelsen eller om ændring af denne til fordel for klageren.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2006. §§ 24, 25, 26, 27 træder dog først i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 709 af 18. juli 2000 om undervisning m.v. inden for almen voksenuddannelse ophæves, jf. dog stk. 3. Stk. 3. §§ 21, 22, 23, 24, 26 og 27 i bekendtgørelse nr. 709 af 18. juli 2000 forbliver dog i kraft indtil den 1. januar 2007.

Undervisningsministeriet, den 15. december 2005, den 15. december 2005 /P.M.V.Jarl DamgaardUddannelsesdirektør Kirsten Krogstrup/

Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag

Bilag 1 Avu-bekendtgørelsen, februar 2005 Kapitel 1 Generelt

§ 32 Bilag 1 Februar 2005 Indholds- og bilagsfortegnelse Bilag 2 Februar 2005 Billedkunst Bilag 3 Februar 2005 Dansk Bilag 4 Februar 2005 Dansk som andetsprog Bilag 5 Februar 2005 Edb-fag Bilag 6 Februar 2005 Engelsk, tysk og fransk Bilag 7 Februar 2005 Filosofi Bilag 8 Februar 2005 Historie Bilag 9 Februar 2005 Latin Bilag 10 Februar 2005 Matematik Bilag 11 Februar 2005 Mediefag Bilag 12 Februar 2005 Naturfag Bilag 13 Februar 2005 Psykologi Bilag 14 Februar 2005 Samarbejde og kommunikation Bilag 15 Februar 2005 Samfundsfag Bilag 16 Februar 2005 Værkstedsundervisning Bilag 17 Februar 2005 Uddannelses- og erhvervsvejledning Bilag 18 Februar 2005 Fagenes vejledende timetal

Billedkunst

Bilag 2 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005 Niveau E 1 modul

1. Formål Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for gennem skabende arbejde at tilegne sig færdigheder i at udtrykke sig i et billedmæssigt formsprog. Undervisningen skal herunder give kursisten viden om udvalgte områder af den bildende kunsts tradition og virkemidler. 1.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten kan – udtrykke sig praktisk i et billedmæssigt formsprog, – give udtryk for egen oplevelse af billedet som udtryks- og meddelelsesmiddel, – analysere og vurdere et billede, – opbygge en alsidig og sammenhængende udstilling af egne og andres værker.
2. Indhold Gennem praktisk og teoretisk arbejde samt udadrettede aktiviteter omfatter undervisningen billeder i flade og billeder i rum. I undervisningen indgår – materialekendskab, farvelære, lys og skygge, komposition, perspektiv og proportion, – karakterisering af udvalgte kunsthistoriske perioder, så viden herfra danner baggrund for en forståelse af nutidens kunstneriske udtryk og får kursisten til at se sit eget valg af udtryksform som en del af en større sammenhæng.
3. Prøve Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven aflægges individuelt. Ved undervisningens afslutning arrangerer prøvedeltageren en udstilling, som er repræsentativ for undervisningsforløbet, og som omfatter prøvedeltagerens egne værker samt evt. andres. Prøveoplægget består af prøvedeltagerens udstilling. Prøveoplægget kan sendes til censor som foto. Den øvrige del af prøvedeltagerens produktion skal være tilgængelig for lærer og censor. Prøvedeltageren giver et kort oplæg om sin udstilling. Oplægget skal indeholde analyse og vurdering af et af udstillingens billeder samt perspektivering til forløbsbeskrivelsens indhold. Oplægget efterfølges af en uddybende samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor. Ved prøven vurderes, hvorvidt prøvedeltageren – kan foretage en elementær analyse og give en vurdering af det valgte billede, – kan redegøre for anvendte virkemidler i sin produktion, – har eksperimenteret med billedlige udtryksformer og kan redegøre for det, – har sammensat en alsidig, sammenhængende udstilling og kan perspektivere den til relevante dele af forløbsbeskrivelsen. Prøvetiden er ca. 20 minutter. Højst halvdelen af tiden kan bruges på oplægget. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Dansk

Bilag 3 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005

1. Formål Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at øge sin viden om og forståelse af det danske sprog, dets egenart og kulturbærende betydning. Undervisningen skal fremme kursistens mulighed for at udvikle læse- og skrivelyst samt sprogligt engagement og give kursisten grundlag for at opfatte og anvende sproget som oplevelses-, forståelses-, udtryks- og meddelelsesmiddel.
2. Trin 1 Niveau G 1 modul 2.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten har – viden om det danske sprog og dets brug i forskellige sammenhænge, – færdigheder i at læse, skrive, tale og lytte, – færdigheder i at opfatte, karakterisere og vurdere samspillet mellem indhold og form gennem arbejde med sprog, kommunikationsformer, litteratur og medier, – færdighed i at afgrænse og redegøre for enkle problemstillinger, – færdighed i at udtrykke følelser, tanker, viden og synspunkter mundtligt og skriftligt i en sikker og varieret form, afpasset efter indhold og situation, – forståelse af teksters samspil med kulturhistoriske forhold, – hensigtsmæssige arbejdsvaner. 2.2 Indhold Med udgangspunkt i kursisternes forudsætninger arbejdes der med fagets indhold i sådanne sammenhænge, at oplevelse, tilegnelse af viden, færdighedsindlæring og perspektivering i videst muligt omfang integreres i funktionelle helheder. I tilknytning hertil indgår udadrettede aktiviteter. Undervisningen omfatter – mundtlig og skriftlig fremstilling, – tekstlæsning, – sproglære. I undervisningen indgår – fortælling, beskrivelse, referat, resumé, beretning, studie- og notatteknik, teksters opbygning, udarbejdelse af oplæg, kommunikation samt skriftlig fremstilling, – læsestrategier og teksttilegnelse inden for forskellige genrer - herunder billedmæssige - samt perspektivering til tekstens samtid og til andre tekster med inddragelse af kursistens egen viden og erfaring, – sætningsbygning og sætningsanalyse, ordklasser, retstavning og tegnsætning. Der læses minimum 100 normalsider og et fiktionsværk. 2.3 Prøve Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve. Mundtlig prøve: Prøven aflægges individuelt. Prøveoplægget: Prøvedeltageren vælger et emne, der er afledt af undervisningen. Til belysning af emnet vælger prøvedeltageren ca. 20 normalsider af de tekster, der er angivet i forløbsbeskrivelsen. Prøven tager udgangspunkt i disse sider, som kan suppleres med collage, planche og lignende, der er produceret af prøvedeltageren. Ved prøven giver prøvedeltageren på grundlag af de valgte tekster et kort oplæg om emnet. I en uddybende samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor inddrages danskfaglige redskaber, og der perspektiveres til relevante dele af forløbsbeskrivelsen, idet prøvedeltagerens viden og erfaring inddrages. Ved prøven vurderes, hvorvidt prøvedeltageren kan – disponere og gøre rede for det valgte emne, – anvende relevante danskfaglige redskaber, – argumentere og formulere sig, – perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsen,

– forstå og forstås. Prøvetiden er ca. 20 minutter. Højst halvdelen af tiden kan bruges på oplægget. Prøvedeltageren må alene som hjælpemidler ved selve prøven medbringe prøveoplægget og disposition til brug ved fremlæggelsen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Skriftlig prøve: Prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. Opgaven besvares på grundlag af et centralt udarbejdet opgavesæt, der består af et emnehæfte med tilhørende opgaveformuleringer. Der er 24 timers forberedelse til prøven. Prøvedeltageren får ved forberedelsens start udleveret et emnehæfte, der i indhold og form skal danne grundlag for de tilhørende opgaveformuleringer. Når forberedelsen er slut, udleveres et nyt eksemplar af emnehæftet og opgaveformuleringer. Til besvarelse af opgavesættets opgaveformuleringer gives 4 timer. Prøvedeltageren må alene som hjælpemidler medbringe ordbøger og grammatisk oversigt, der har været brugt i undervisningen. Ved vurderingen af den skriftlige fremstilling lægges der vægt på – prøvedeltagerens sprogbrug, herunder ordforråd, sætningskonstruktion samt retskrivning, – at besvarelsen som helhed er forståelig, fyldig og dækkende i forhold til opgaveformuleringen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 3. Trin 2 Niveau E 2 moduler: Sprog og kommunikation samt Dansk litteratur 3.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten har – viden om det danske sprog, dets udvikling og brug i forskellige sammenhænge, – færdigheder i at læse, skrive, tale og lytte, – færdigheder i at opfatte, karakterisere og fortolke tekster og i at vurdere samspillet mellem indhold og form gennem arbejde med sprog, kommunikationsformer og -processer, litteratur og medier, – færdigheder i at afgrænse og redegøre for problemstillinger, – færdigheder i at udtrykke følelser, tanker, viden og synspunkter mundtligt og skriftligt i en varieret, præcis og personlig form, afpasset efter indhold og situation, – viden om dansk litteratur samt forståelse af teksters samspil med kulturhistoriske forhold, – hensigtsmæssige arbejdsmetoder. 3.2 Indhold Med udgangspunkt i kursisternes forudsætninger arbejdes der med fagets indhold i sådanne sammenhænge, at oplevelse, tilegnelse af viden, færdighedsindlæring og perspektivering i videst muligt omfang integreres i funktionelle helheder. I tilknytning hertil indgår udadrettede aktiviteter. Undervisningen omfatter – mundtlig og skriftlig fremstilling, – sproglære, – kommunikationsteori og -analyse, – tekstlæsning, – individuel udarbejdelse af en danskfaglig projektopgave. I undervisningen indgår – formidling, samtale, diskussion, oplæsning, referat, resumé, mødeteknik, kropssprog samt skriftlig fremstilling med forskellig hensigt, – kriterier for sprogbrug og sprogrigtighed, – informationssøgning og vurdering af forskellige kommunikationssituationer, herunder forskellige muligheder for menings- og holdningsdannelse, – individuel udarbejdelse af en afsluttende danskfaglig projektopgave med et omfang af 5-8 normalsider. Med afsæt i undervisningen indkredser kursisten i samråd med læreren et emneområde og en problemformulering af passende bredde som grundlag for projektopgaven. Projektopgaven indgår i den mundtlige prøve.

Vedrørende modulet Sprog og kommunikation: Tekstvalget skal sikre et tidsmæssigt perspektiv. Nordiske og oversatte tekster kan inddrages. Der arbejdes med tilegnelse af nonfiktive tekster - herunder billedmæssige - og med tekstiagttagelse og tekstanalyse. Der perspektiveres til relevante kulturhistoriske forhold, idet kursistens egen viden og erfaring inddrages. I modulet læses minimum 75 normalsider, som overvejende repræsenterer nonfiktive genrer samt et nonfiktivt værk, der kan være individuelt valgt. Desuden indgår en dokumentarisk eller dramadokumentarisk radio- eller tv-udsendelse. Vedrørende modulet Dansk litteratur: Tekstvalget skal sikre en tids- og periodemæssig spredning. Nordiske og oversatte tekster kan inddrages. Der arbejdes med fiktionstekster - herunder billedmæssige - med oplevelse, iagttagelse, karakterisering, analyse og fortolkning. Der perspektiveres til relevante litteratur- og kulturhistoriske forhold, idet kursistens egen viden og erfaring inddrages. I modulet læses minimum 100 normalsider både ældre og nyere tekster af overvejende fiktiv art samt to fiktionsværker, som kan være individuelt valgt - ét fra perioden før og ét fra perioden efter 1920. Desuden indgår en film, et tv-spil eller en teaterforestilling. 3.3 Prøve Der afholdes en mundtlig prøve og en skriftlig prøve. Mundtlig prøve: Prøven aflægges individuelt. Prøveoplægget ved mundtlig prøve består af projektopgaven og en ukendt tekst. Den ukendte tekst tildeles ved lodtrækning. Det skal tilstræbes, at de valgte ukendte tekster tilsammen dækker forløbsbeskrivelsernes indhold. Projektopgaven bedømmes af lærer og censor forud for den mundtlige prøve og indplaceres i en af karakterskalaens fire områder. Den endelige karakter fastsættes umiddelbart efter prøvepræstationen. Der gives en times forberedelsestid til prøvedeltagerens arbejde med den ukendte tekst. I forberedelsestiden må prøvedeltageren alene som hjælpemidler medbringe notater og tekster fra undervisningsforløbene. Opslagsværker, der har været brugt i undervisningen, skal være til rådighed i forberedelseslokalet. Prøvetiden er ca. 30 minutter. Prøvedeltageren må alene som hjælpemidler ved selve prøven medbringe prøveoplægget og disposition til brug ved fremlæggelsen. Prøven omfatter en kort uddybende samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor om projektopgavens indhold og form samt en prøve i ukendt tekst. Ved vurderingen af projektopgaven lægges der vægt på, – at emnevalget og tilknytningen til undervisningens indhold er begrundet, – at problemformuleringen er klar og afgrænset samt behandlet og besvaret, – at opgavens indhold og form demonstrerer relevante danskfaglige redskaber, – at prøvedeltageren kan redegøre for emnebehandling og valg af fremstillingsform. Ved prøven i ukendt tekst vurderes, hvorvidt prøvedeltageren kan – demonstrere færdighed i mundtlig fremstilling, – demonstrere færdighed i tekstanalyse og fortolkning, – perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelserne. Der gives to karakterer, én for projektopgaven samt uddybningen heraf og én for prøvepræstationen i den ukendte tekst.

Skriftlig prøve: Prøven omfatter en centralt stillet opgave i retskrivning, hvori indgår en diktat. Til besvarelse af opgaven gives der 1 time. Prøvedeltageren må alene som hjælpemidler medbringe ordbøger, der har været brugt i undervisningen. Der gives én karakter.

Dansk som andetsprog

Bilag 4 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005 Niveau G 1 modul

1. Formål Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at øge sin viden om og forståelse af dansk sprog og kultur. Undervisningen skal fremme kursistens mulighed for at udvikle læse- og skrivelyst samt sprogligt engagement og give kursisten grundlag for at opfatte og anvende sproget som oplevelses-, forståelses-, udtryks- og meddelelsesmiddel.
2. Mål Undervisningens mål er, at kursisten har – viden om det danske sprog og dets brug i forskellige sammenhænge, – færdigheder i at læse, skrive, tale og lytte, samt i at opfatte, karakterisere og vurdere samspillet mellem indhold og form gennem arbejde med sprog, kommunikationsformer, litteratur og medier, – færdighed i at afgrænse og redegøre for enkle problemstillinger, – færdighed i at udtrykke følelser, tanker, viden og synspunkter mundtligt og skriftligt i en forståelig og varieret form, afpasset efter indhold og situation, – forståelse af teksters samspil med kulturhistoriske forhold, – hensigtsmæssige arbejdsvaner.
3. Indhold Undervisningen tager udgangspunkt i kursistens forudsætninger, og der arbejdes med fagets indhold i sådanne sammenhænge, at oplevelse, tilegnelse af viden, færdighedsindlæring og perspektivering i videst muligt omfang integreres i funktionelle helheder. I tilknytning hertil indgår udadvendte aktiviteter. Undervisningen omfatter – mundtlig og skriftlig fremstilling, – tekstlæsning, – sproglære. I undervisningen indgår – arbejdet med kursistens sproglige udvikling og udtale samt udbygning af ordforråd og sproghandlingsrepertoire, – fortælling, beskrivelse, referat, resumé, beretning, studie- og notatteknik, teksters opbygning, udarbejdelse af oplæg, kommunikation samt skriftlig fremstilling, – læsestrategier og teksttilegnelse inden for forskellige genrer, herunder billedmæssige, samt perspektivering til tekstens samtid og til andre tekster med inddragelse af kursistens egen viden og erfaring samt til forskellige historiske, kulturelle og samfundsmæssige aspekter, – udvikling af kursistens skriftsprog afpasset efter indhold og situation, herunder sætningsbygning, sætningsanalyse, ordklasser, retstavning og tegnsætning. Der læses minimum 100 normalsider og et fiktionsværk.
4. Prøven Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve. Mundtlig prøve Prøven aflægges individuelt. Prøveoplægget: Prøvedeltageren vælger et emne, der er afledt af undervisningen. Til belysning af emnet vælger prøvedeltageren ca. 20 normalsider af de tekster, der er angivet i forløbsbeskrivelsen. Prøven tager udgangspunkt i disse sider, som kan suppleres med collage, planche og lignende, der er produceret af prøvedeltageren. Ved prøven giver prøvedeltageren på grundlag af de valgte tekster et kort oplæg om det valgte emne. I en uddybende samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor inddrages danskfaglige redskaber, og der perspektiveres til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold, idet prøvedeltagerens viden og erfaring inddrages.

Ved prøven vurderes, hvorvidt prøvedeltageren kan – disponere og gøre rede for det valgte emne, – inddrage relevante danskfaglige redskaber, – argumentere, – perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsen, – forstå og forstås uden besvær. Prøvetiden er ca. 20 minutter. Højst halvdelen af tiden kan bruges på oplægget. Prøvedeltageren må alene som hjælpemidler ved selve prøven medbringe prøveoplægget og disposition til brug ved fremlæggelsen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Skriftlig prøve Prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. Opgaven besvares på grundlag af et centralt udarbejdet opgavesæt, der består af et temahæfte med tilhørende opgaveformuleringer. Der er 24 timers forberedelse til prøven. Prøvedeltageren får ved forberedelsens start udleveret et temahæfte med tekster, der dels skal virke som inspiration i forhold til indhold og form for den opgave prøvedeltageren efterfølgende skal udarbejde, dels skal danne udgangspunkt for opgavebesvarelsen. Temahæftet indbefatter ikke de tilhørende opgaveformuleringer. Når forberedelsen er slut, udleveres et nyt eksemplar af temahæftet og opgaveformuleringer. Til besvarelse af opgavesættets opgaveformuleringer gives 4 timer. Prøvedeltageren må alene som hjælpemidler medbringe ordbøger og grammatisk oversigt, der har været brugt i undervisningen. Ved vurderingen af den skriftlige fremstilling lægges der vægt på – prøvedeltagerens sprogbrug, herunder ordforråd, sætningskonstruktion samt retskrivning, – at besvarelsen som helhed er forståelig, fyldig og dækkende i forhold til opgaveformuleringen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Edb-fag

Bilag 5 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005

1. Formål Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at tilegne sig viden om og færdigheder i at anvende computer og tilhørende udstyr som grundlag for kursistens videre brug af informations- og kommunikationsteknologi.
2. Edb: Basis 1 modul 2.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten har grundlæggende viden om og færdigheder i at betjene computer og almene programmer. 2.2 Indhold Undervisningen omfatter introduktion til almen anvendelse af en computer. I undervisningen indgår – praktisk færdighed i indtastning af data – anvendelse af pegeredskab – aflæsning af informationer på skærmen – kendskab til anvendelse af eksisterende lagre.
3. Trin 1 – Edb Niveau G 1 modul 3.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten har viden, færdigheder og fagsprog til at anvende en computer og programmer til løsning af konkrete opgaver. 3.2 Indhold Undervisningen omfatter en grundlæggende indføring i betjening af edb-materiel og brug af almene edb-programmer. I undervisningen indgår praktisk arbejde med – søgning og indhentning af data – behandling af tekst – behandling af tal – administration af data. Samfundsrelevante aspekter ved edb-løsning af opgaver integreres i undervisningen. Der arbejdes med fagets indhold, så det danner grundlag for, at kursisten kan vurdere personlige muligheder, ønsker og behov for at arbejde videre med edb.

3.3 Prøve Der afholdes en prøve, som er mundtlig og praktisk. Prøven aflægges individuelt. Prøveoplægget består af spørgsmål, udarbejdet af læreren. Hvert spørgsmål skal udformes som en konkret opgave, hvor prøvedeltageren får mulighed for at arbejde med flere dele af undervisningens indhold og derigennem vise og forklare en opgaveløsning med edb som hjælpemiddel. Prøvespørgsmålene skal tilsammen dække undervisningens indhold. Prøven består af en samtale, som tager udgangspunkt i prøvedeltagerens arbejde med besvarelse af prøvespørgsmålet. Prøvedeltageren skal have adgang til det edb-udstyr, der har været anvendt i undervisningen. Prøvedeltageren må alene som hjælpemidler ved selve prøven have adgang til prøveoplægget og medbringe andet materiale, der er brugt eller udfærdiget i undervisningen. Ved besvarelse af prøvespørgsmålet skal prøvedeltageren vise praktisk anvendelse af computeren. Prøvetiden er ca. 40 minutter. I dette tidsrum skal lærer og censor sammen tale med prøvedeltageren i sammenlagt ca. 20 minutter. Som minimum opdeles samtaletiden, så den for prøvedeltageren afdækker planlægning af løsning, arbejdsform samt vurdering af forløb og produkt. Det tilstræbes, at der er to til prøve samtidig. Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren kan – vise og udtrykke forståelse for brug af computeren og dens programmer som værktøj for løsning af en given opgave – benytte en hensigtsmæssig arbejdsmetode – anvende valgmulighederne i et anvendt program hensigtsmæssigt – vurdere den generelle brug af computerløsninger inden for det aktuelle emneområde. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 4. Trin 2 - Edb: Tekstbehandling Niveau E 1 modul 4.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten har viden og færdigheder for – rutineret at kunne anvende et almen-anvendt edb-program til præcis og konsekvent redigering af en given tekst – at kunne bruge typografiske virkemidler i forhold til tekstens indhold, læsbarhed og hele fremtoning. 4.2 Indhold Undervisningen omfatter opøvelse af rutine i brug af et tidssvarende edb-program til redigering af en tekst gennem praktisk arbejde ved en computer. I undervisningen indgår redigering af tekst, af brug af automatiserede rutiner til produktion af en større publikation, brug af illustrationer, arbejde med tekstens udseende under hensyntagen til indhold og læsbarhed, herunder principper for tekstens opstilling og fremtoning samt bogstav-, afsnits- og sideformater. 4.3 Prøve Der stilles en centralt stillet skriftlig prøve. Prøveoplægget består af et opgavesæt, som indeholder en tekst, der skal redigeres, samt eventuelle illustrationer. Prøvedeltageren skal have adgang til det edb-udstyr, der har været anvendt i undervisningen. Prøvedeltageren må alene som hjælpemidler ved selve prøven have adgang til prøveoplægget og medbringe andet materiale, der er brugt eller udfærdiget i undervisningen. Prøvens varighed er 2 timer. Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren har – redigeret opgavens tekst efter de givne anvisninger

– udvist præcision i besvarelsen – indarbejdet konsekvens i opstillinger – anvendt typografiske virkemidler i forhold til tekstens indhold, læsbarhed og hele fremtoning. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 5. Trin 2 - Edb : Informatik Niveau E 1 modul 5.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten har viden og færdigheder for selvstændigt at kunne – anvende og vurdere edb til løsning af en given opgave – vurdere programmer og informationer – vurdere generel brug af computerløsninger inden for et aktuelt emneområde 5.2 Indhold Undervisningen omfatter brug af computer med et bredt spektrum af programmer og udstyr og skal afspejle anvendelse af edb i hverdagen. Hovedvægten lægges på arbejdet med problemløsning ved hjælp af edb og på øvelser i at løse konkrete problemer med anvendelse af hensigtsmæssige edb-værktøjer. I undervisningen indgår behandling af – Tekst Der arbejdes med hovedfunktionerne i et tekstbehandlingsprogram og i et kartoteksprogram. Derudover kan inddrages andre programmer, der behandler tekst – Tal Der arbejdes med de hovedfunktioner i et eller flere programmer, der anvendes til beregninger og grafisk illustration af talmateriale. Til behandling af tal kræves kun kendskab til enkle regneregler – Billed /lyd Der arbejdes med computerens muligheder for behandling af billeder, grafik og lyd – Informationssøgning og -udveksling Computeren anvendes til at sende, hente og udvælge informationer. Endvidere arbejdes med kvalificeret søgning, vurdering af anvendte data og behandling af disse. Undervisningen integrerer ovenstående og indeholder en vurdering af brug af computerløsninger inden for de enkelte opgavers emneområder. 5.3 Prøve Der afholdes en prøve, som er mundtlig og praktisk. Prøven aflægges individuelt. Prøveoplægget består af spørgsmål, udarbejdet af læreren. Hvert spørgsmål skal udformes som en konkret opgave, der skal løses med edb som hjælpemiddel, og hvor prøvedeltageren får mulighed for at vise og begrunde egen planlægning og gennemførelse af opgaveløsningen. Hvert prøvespørgsmål skal formuleres på en måde, så prøvedeltageren får mulighed for selvstændigt at arbejde med flere dele af undervisningens indhold. Prøvespørgsmålene skal tilsammen dække undervisningens indhold. Prøvedeltageren skal have adgang til det edb-udstyr, der har været anvendt i undervisningen. Prøvedeltageren må herudover alene som hjælpemidler ved selve prøven have adgang til prøveoplægget og medbringe andet materiale, der er brugt eller udfærdiget i undervisningen. Prøven består af en samtale, som tager udgangspunkt i prøvedeltagerens arbejde med besvarelse af prøvespørgsmålet. Ved besvarelse af prøvespørgsmålet skal prøvedeltageren vise praktisk anvendelse af computeren. Prøvetiden er ca. 60 minutter. I dette tidsrum skal lærer og censor sammen tale med prøvedeltageren i sammenlagt ca. 30 minutter. Som minimum opdeles samtaletiden, så den for prøvedeltageren afdækker planlægning af løsning, arbejdsform samt vurdering af forløb og produkt. Det tilstræbes, at der er to til prøve samtidig.

Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren kan – vise og udtrykke en forståelse af brug af computeren og dens programmer som værktøj for løsning af en given opgave – benytte sig af en hensigtsmæssig arbejdsmetode – anvende mulighederne i programmerne hensigtsmæssigt – vurdere informationer, der har været anvendt eller er fremkommet under arbejdet – vurdere generel brug af computerløsninger inden for det aktuelle emneområde. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 6. Trin 2 - Edb : Layout Niveau E 1 modul 6.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten har viden og færdigheder for selvstændigt at kunne – planlægge løsningsmodeller af formidlingsopgaver samt begrunde valgte løsninger – anvende edb til at forme og formidle informationer – vurdere virkemidler i egne produkter. 6.2 Indhold Undervisningen omfatter - i en kombination af teori og praksis - arbejde med forskellige former for budskabsformidling, produceret med edb som hjælpemiddel. I undervisningen integreres arbejde med teori, færdigheder og æstetik – Det teoretiske grundlag - der arbejdes med grundlæggende viden om kommunikation. Herunder typografisk design og tradition samt grafiske virkemidler – Praktiske færdigheder ved betjening af edb-udstyr - der arbejdes med udformning af informationspræsentationer. Herunder fremstilling og redigering af illustrationer – Æstetik i materialet - der arbejdes med forskellige virkemidler samt vurdering af produkters (såvel egne som andres) identitet og udtryk. I den forbindelse lægges vægt på mulighedernes og begrænsningens kunst. Der kan endvidere arbejdes med lyd og animering. 6.3 Prøve Der afholdes en prøve, som er mundtlig og praktisk. Prøven aflægges individuelt. Prøveoplægget består af spørgsmål, udarbejdet af læreren. Hvert spørgsmål udformes som en kommunikationsopgave, hvor prøvedeltageren får mulighed for at vise og begrunde egen planlægning og gennemførelse af en produktion med edb som hjælpemiddel. Prøvespørgsmålene skal tilsammen dække undervisningens indhold. Prøvedeltageren skal have adgang til det edb-udstyr, der har været anvendt i undervisningen. Prøvedeltageren må herudover alene som hjælpemidler ved selve prøven have adgang til prøveoplægget og medbringe andet materiale, der er brugt eller udfærdiget i undervisningen. Ved besvarelse af prøvespørgsmålet skal prøvedeltageren vise praktisk anvendelse af computeren. Prøvetiden er ca. 90 minutter. I dette tidsrum skal lærer og censor sammen tale med prøvedeltageren i sammenlagt ca. 30 minutter. Som minimum opdeles samtaletiden, så den for prøvedeltageren afdækker planlægning af løsning, arbejdsform samt vurdering af forløb og produkt. Det tilstræbes, at der er tre til prøve samtidig. Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren kan – skabe et forløb fra ide til færdigt produkt, således at det teoretiske forarbejde og den praktiske produktion ved hjælp af edb fremtræder som et sammenhængende hele. – begrunde valg af virkemidler i det produkt, der er fremstillet ved prøven.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 7. Edb: Maskinskrivning 1 modul 7.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten opnår – en sikker betjening af tastaturet – en grundlæggende skrivefærdighed. 7.2 Indhold Undervisningen omfatter indtastning af data på en computer. I undervisningen indgår – grundlæggende fingersætning – praktisk arbejde ved en computer med et 10-fingersystem – synkronisering af skrivning med læsning – gode arbejdsvaner – afspændingsøvelser – regler for god arbejdsstilling.

Engelsk, tysk og fransk

Bilag 6 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005 ENGELSK

1. Formål Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, således at kursisten kan forstå talt og skrevet engelsk og kan kommunikere på sproget mundtligt og skriftligt i en form, der er afpasset efter hensigt, modtager og indhold. Undervisningen skal give kursisten mulighed for at opnå indsigt i levevilkår og kulturelle mønstre i engelsktalende lande samt styrke kursistens forståelse af internationale og egne kultur- og samfundsforhold.
2. Basisundervisning 1 modul 2.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten kan kommunikere mundtligt og skriftligt på et grundlæggende niveau, og at lysten til fortsat at beskæftige sig med engelsk sprog og kultur styrkes. 2.2 Indhold Undervisningen omfatter – centrale talehandlinger, – sprogets udtale og intonation, – enkle syntaktiske strukturer, – introduktion til engelske kultur- og samfundsforhold - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter. Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster.
3. Trin 1 Niveau G 2 moduler 3.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten – kan kommunikere hensigtsmæssigt på et forståeligt engelsk, – har en basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande, – kan perspektivere til forhold i engelsktalende lande og til egne kultur- og samfundsforhold med hovedvægt på dagligliv og levevevilkår, – kan udtrykke oplevelser og synspunkter i skriftlig form. 3.2 Indhold Undervisningen omfatter – centrale syntaktiske strukturer, – forskellige sprogfunktioner, – udtale og intonation, – kommunikationsstrategier, – funktionel grammatik, – information om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter, – anvendelse af engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster omfattende forskellige fiktive og nonfiktive genrer. I undervisningen inddrages fagets redskaber - papirbundne såvel som elektroniske. Der læses mindst 15 normalsider trykt tekst pr. modul. 3.3 Prøve Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven aflægges individuelt. I samråd med læreren vælger prøvedeltageren senest 15 hverdage før prøven et samtaleemne ud fra de tekster, der er behandlet i undervisningen. Prøveoplægget består af – et billede eller en collage med en indholdsmæssig sammenhæng til det valgte samtaleemne. Dette oplæg, som skal være umiddelbart forståeligt, tilvejebringes af læreren.

Hvis flere end tre prøvedeltagere vælger samme samtaleemne, skal læreren tilvejebringe et ekstra prøveoplæg for hver yderligere tre prøvedeltagere. Prøven består af – en samtale på engelsk, som tager sit udgangspunkt i prøveoplægget, og der perspektiveres til relevante dele af forløbsbeskrivelserne. Ved prøven vurderes, hvorvidt prøvedeltageren – kan udtrykke sig hensigtsmæssigt på et forståeligt engelsk, – kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelserne og har viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Prøvedeltageren må alene som hjælpemidler ved selve prøven medbringe prøveoplægget. Prøvetiden er ca. 20 minutter. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 4. Trin 2 Niveau E 2 moduler 4.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten – kan kommunikere hensigtsmæssigt på et varieret og overvejende præcist engelsk, – har en grundlæggende viden om værdier og normer i engelsktalende lande, – kan perspektivere til forhold i engelsktalende lande og til egne kultur- og samfundsforhold med hovedvægt på arbejds- og samfundsmæssige vilkår, – kan udvise selvstændighed i et samtaleforløb, – kan udtrykke oplevelser, erfaringer, følelser, holdninger og viden i skriftlig form. 4.2 Indhold Undervisningen omfatter – centrale syntaktiske strukturer, – forskellige sprogfunktioner, – udtale og intonation, – kommunikationsstrategier, – funktionel grammatik, – information om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter, – anvendelse af engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster omfattende forskellige fiktive og nonfiktive genrer. I undervisningen inddrages fagets redskaber - papirbundne såvel som elektroniske. Der læses mindst 25 normalsider trykt tekst pr. modul. 4.3 Prøver Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve. Mundtlig prøve Prøven aflægges individuelt. I samråd med læreren vælger prøvedeltageren senest 15 hverdage før prøven et samtaleemne ud fra de tekster, der er behandlet i undervisningen. Samtidig aftales, hvilket bidrag prøvedeltageren vil medbringe. Prøveoplægget består af følgende: – Det valgte samtaleemne. – En ukendt trykt tekst på ca. 1 normalside med indholdsmæssig sammenhæng til samtaleemnet. Denne tekst tilvejebringes af læreren. Ord eller udtryk kan undtagelsesvist opgives som glose. – Prøvedeltagerens bidrag, som skal være umiddelbart forståeligt og i relation til samtaleemnet. Dette bidrag tilvejebringes af prøvedeltageren. Hvis flere end tre prøvedeltagere vælger samme samtaleemne, skal læreren tilvejebringe yderligere én ekstra ukendt trykt tekst for hver yderligere tre prøvedeltagere. Prøven består af: – En samtale på engelsk, som tager sit udgangspunkt i den ukendte tekst. De væsentligste aspekter fra teksten inddrages i samtalen, og der perspektiveres til relevante dele af forløbsbeskrivelserne. Prøvedeltagerens bidrag indgår i samtalen, dog højst med 1/3 af prøvetiden.

Ved mundtlig prøve vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren – viser forståelse af den ukendte tekst, – kan udtrykke sig hensigtsmæssigt på et varieret og overvejende præcist engelsk, – kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsernes indhold og har viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, – viser selvstændighed under samtalen. Prøvetiden er ca. 20 minutter. Forberedelsestiden er ca. 20 minutter. I forberedelsestiden må prøvedeltageren alene som hjælpemidler medbringe prøveoplægget. Til rådighed i forberedelseslokalet skal være ordbøger, engelsk-engelsk verbebog og kort engelsk grammatisk oversigt, der har været brugt i undervisningen. I prøvetiden må medbringes prøveoplægget og eventuelle notater taget i forberedelsestiden. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Skriftlig prøve Prøven består af et centralt stillet opgavesæt, der indeholder flere opgavetyper inden for et overordnet emne. Vurderingskriterierne ved skriftlig prøve er, hvorvidt prøvedeltageren – kan disponere stoffet og udtrykke sig hensigtsmæssigt i en skriftlig fremstilling, der er i overensstemmelse med opgaveformuleringerne, – kan udtrykke sig forholdsvist præcist og nuanceret. Prøvetiden ved skriftlig prøve er 4 timer. Ved prøven må som hjælpemidler alene medbringes ordbøger, engelsk-engelsk verbebog og kort engelsk grammatisk oversigt, der har været brugt i undervisningen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. TYSK

1. Formål Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, således at kursisten kan forstå talt og skrevet tysk og kan kommunikere på sproget mundtligt og skriftligt i en form, der er afpasset efter hensigt, modtager og indhold. Undervisningen skal give kursisten mulighed for at opnå indsigt i levevilkår og kulturelle mønstre i tysktalende lande samt styrke kursistens forståelse af internationale og egne kultur- og samfundsforhold.
2. Basisundervisning 1 modul 2.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten kan kommunikere mundtligt og skriftligt på et grundlæggende niveau, og at lysten til fortsat at beskæftige sig med tysk sprog og kultur styrkes. 2.2 Indhold Undervisningen omfatter – centrale talehandlinger, – sprogets udtale og intonation, – enkle syntaktiske strukturer, – introduktion til tyske kultur- og samfundsforhold - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter. Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster.
3. Trin 1 Niveau G 2 moduler 3.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten – kan kommunikere hensigtsmæssigt på et forståeligt tysk, – har en basisviden om værdier og normer i tysktalende lande, – kan perspektivere til forhold i tysktalende lande og til egne kultur- og samfundsforhold med hovedvægt på dagligliv og levevevilkår, – kan udtrykke oplevelser og synspunkter i skriftlig form. 3.2 Indhold Undervisningen omfatter – centrale syntaktiske strukturer, – forskellige sprogfunktioner, – udtale og intonation, – kommunikationsstrategier,

– funktionel grammatik, – information om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter, – anvendelse af tysk som et internationalt kommunikationsmiddel. Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster omfattende forskellige fiktive og nonfiktive genrer. I undervisningen inddrages fagets redskaber - papirbundne såvel som elektroniske. Der læses mindst 15 normalsider trykt tekst pr. modul. 3.3 Prøve Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven aflægges individuelt. I samråd med læreren vælger prøvedeltageren senest 15 hverdage før prøven et samtaleemne, ud fra de tekster, der er behandlet i undervisningen. Prøveoplægget består af – et billede eller en collage med en indholdsmæssig sammenhæng til samtaleemnet. Dette oplæg tilvejebringes af læreren, og det skal være umiddelbart forståeligt. Hvis flere end tre prøvedeltagere vælger samme samtaleemne, skal læreren tilvejebringe yderligere ét prøveoplæg for hver yderligere tre prøvedeltagere. Prøven består af – en samtale på tysk, som tager sit udgangspunkt i prøveoplægget, og der perspektiveres til relevante dele af forløbsbeskrivelserne. Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren – kan udtrykke sig hensigtsmæssigt på et forståeligt tysk, – kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelserne og har viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. Prøvedeltageren må alene som hjælpemidler ved selve prøven medbringe prøveoplægget. Prøvetiden er ca. 20 minutter. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 4. Trin 2 Niveau E 2 moduler 4.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten – kan kommunikere hensigtsmæssigt på et klart og nogenlunde præcist tysk, – har en grundlæggende viden om værdier og normer i tysktalende lande, – kan perspektivere til forhold i tysktalende lande og til egne kultur- og samfundsforhold med hovedvægt på arbejds- og samfundsmæssige vilkår, – kan udvise selvstændighed i et samtaleforløb, – kan udtrykke oplevelser, erfaringer, følelser, holdninger og viden i skriftlig form. 4.2 Indhold Undervisningen omfatter – centrale syntaktiske strukturer, – forskellige sprogfunktioner, – udtale og intonation, – kommunikationsstrategier, – funktionel grammatik, – information om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter, – anvendelse af tysk som et internationalt kommunikationsmiddel. Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster omfattende forskellige fiktive og nonfiktive genrer. I undervisningen inddrages fagets redskaber - papirbundne såvel som elektroniske. Der læses mindst 25 normalsider trykt tekst pr. modul. 4.3 Prøver Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve. Mundtlig prøve Prøven aflægges individuelt. I samråd med læreren vælger prøvedeltageren senest 15 hverdage før prøven et samtaleemne, ud fra de tekster, der er behandlet i undervisningen. Samtidig aftales, hvilket bidrag prøvedeltageren vil medbringe til prøven.

Prøveoplægget består af: – En ukendt trykt tekst på ca. 1 normalside med indholdsmæssig sammenhæng til samtaleemnet. Denne tekst tilvejebringes af læreren. Ord eller udtryk kan undtagelsesvist opgives som glose. – Prøvedeltagerens bidrag, som skal være umiddelbart forståeligt og i relation til samtaleemnet. Dette bidrag tilvejebringes af prøvedeltageren. Hvis flere end tre prøvedeltagere vælger samme samtaleemne som del af prøveoplægget, skal læreren tilvejebringe én ekstra, ukendt trykt tekst for hver yderligere tre prøvedeltagere. Prøven består af: – En samtale på tysk, som tager sit udgangspunkt i den ukendte tekst. De væsentligste aspekter fra teksten inddrages i samtalen, og der perspektiveres til relevante dele af forløbsbeskrivelserne. Prøvedeltagerens bidrag inddrages også i samtalen, dog højst med 1/3 af prøvetiden. Ved mundtlig prøve vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren – viser forståelse af den ukendte tekst, – kan udtrykke sig hensigtsmæssigt på et klart og nogenlunde præcist tysk, – kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsernes indhold og har viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande, – viser selvstændighed under samtalen. Prøvetiden er ca. 20 minutter. Forberedelsestiden er ca. 20 minutter. I forberedelsestiden må prøvedeltageren alene som hjælpemidler medbringe prøveoplægget. Til rådighed i forberedelseslokalet skal være ordbøger, tysk-tysk verbebog og kort tysk grammatisk oversigt, der har været brugt i undervisningen. I prøvetiden må medbringes prøveoplægget og eventuelle notater taget i forberedelsestiden. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Skriftlig prøve Prøven består af et centralt stillet opgavesæt, der indeholder flere opgavetyper inden for et overordnet emne. Vurderingskriterierne ved skriftlig prøve er, hvorvidt prøvedeltageren – kan disponere stoffet og udtrykke sig hensigtsmæssigt i en skriftlig fremstilling, der er i overensstemmelse med opgaveformuleringerne, – kan udtrykke sig i det væsentlige sprogligt korrekt. Prøvetiden ved skriftlig prøve er 4 timer. Ved prøven må som hjælpemidler alene medbringes ordbøger, tysk-tysk verbebog og kort tysk grammatisk oversigt, der har været brugt i undervisningen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. FRANSK

1. Formål Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, således at kursisten kan forstå talt og skrevet fransk og kan kommunikere på sproget mundtligt og skriftligt i en form, der er afpasset efter hensigt, modtager og indhold. Undervisningen skal give kursisten mulighed for at opnå indsigt i levevilkår og kulturelle mønstre i fransktalende lande samt styrke kursistens forståelse af internationale og egne kultur- og samfundsforhold.
2. Basisundervisning 1 modul 2.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten kan kommunikere mundtligt og skriftligt på et grundlæggende niveau, og at lysten til fortsat at beskæftige sig med fransk sprog og kultur styrkes. 2.2 Indhold Undervisningen omfatter

– centrale talehandlinger, – sprogets udtale og intonation, – enkle syntaktiske strukturer, – introduktion til franske kultur- og samfundsforhold - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter. Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster. 3. Trin 1 Niveau G 2 moduler 3.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten – kan kommunikere hensigtsmæssigt på et forståeligt fransk, – har en basisviden om værdier og normer i fransktalende lande, – kan perspektivere til forhold i fransktalende lande og til egne kultur- og samfundsforhold med hovedvægt på dagligliv og levevevilkår, – kan udtrykke oplevelser og synspunkter i skriftlig form. 3.2 Indhold Undervisningen omfatter – centrale syntaktiske strukturer, – forskellige sprogfunktioner, – udtale og intonation, – kommunikationsstrategier, – funktionel grammatik, – information om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande med hovedvægt på Frankrig - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter, – anvendelse af fransk som et internationalt kommunikationsmiddel. Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster omfattende forskellige fiktive og nonfiktive genrer. I undervisningen inddrages fagets redskaber - papirbundne såvel som elektroniske. Der læses mindst 15 normalsider trykt tekst pr. modul. 3.3 Prøve Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven aflægges individuelt. I samråd med læreren vælger prøvedeltageren senest 15 hverdage før prøven et samtaleemne, ud fra de tekster, der er behandlet i undervisningen. Prøveoplægget består af – et billede eller en collage med en indholdsmæssig sammenhæng til det valgte samtaleemne. Dette oplæg tilvejebringes af læreren, og det skal være umiddelbart forståeligt. Hvis flere end tre prøvedeltagere vælger samme samtaleemne, skal læreren tilvejebringe et ekstra prøveoplæg for hver yderligere tre prøvedeltagere. Prøven består af – en samtale på fransk, som tager sit udgangspunkt i prøveoplægget, og der perspektiveres til relevante dele af forløbsbeskrivelserne. Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren – kan udtrykke sig hensigtsmæssigt på et forståeligt fransk, – kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelserne og har viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande. Prøvedeltageren må alene som hjælpemidler ved selve prøven medbringe prøveoplægget. Prøvetiden er ca. 20 minutter. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 4. Trin 2 Niveau E 2 moduler 4.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten – kan kommunikere hensigtsmæssigt på et klart og nogenlunde præcist fransk, – har en grundlæggende viden om værdier og normer i fransktalende lande, – kan perspektivere til forhold i fransktalende lande og til egne kultur- og samfundsforhold med hovedvægt på arbejds- og samfundsmæssige vilkår, – kan udvise selvstændighed i et samtaleforløb, – kan udtrykke oplevelser, erfaringer, følelser, holdninger og viden i skriftlig form. 4.2 Indhold Undervisningen omfatter – centrale syntaktiske strukturer,

– forskellige sprogfunktioner, – udtale og intonation, – kommunikationsstrategier, – funktionel grammatik, – information om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande - og i tilknytning hertil udadvendte aktiviteter, – anvendelse af fransk som et internationalt kommunikationsmiddel. Undervisningen tager udgangspunkt i audiovisuelle læremidler og trykte tekster omfattende forskellige fiktive og nonfiktive genrer. I undervisningen inddrages fagets redskaber - papirbundne såvel som elektroniske. Der læses mindst 25 normalsider trykt tekst pr. modul. 4.3 Prøver Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve. Mundtlig prøve Prøven aflægges individuelt. I samråd med læreren vælger prøvedeltageren senest 15 hverdage før prøven et samtaleemne ud fra de tekster, der er behandlet i undervisningen. Prøveoplægget består af: – En ukendt trykt tekst på ca. 1 normalside med indholdsmæssig sammenhæng til samtaleemnet. Denne tekst tilvejebringes af læreren. Ord eller udtryk kan undtagelsesvist opgives som glose. – Prøvedeltagerens bidrag, som skal være umiddelbart forståeligt og i relation til samtaleemnet. Dette bidrag tilvejebringes af prøvedeltageren. Hvis flere end tre prøvedeltagere vælger samme samtaleemne, skal læreren tilvejebringe én ekstra, ukendt trykt tekst for hver yderligere tre prøvedeltagere. Prøven består af: – En samtale på fransk, som tager sit udgangspunkt i den ukendte tekst. De væsentligste aspekter fra teksten inddrages i samtalen, og der perspektiveres til relevante dele af forløbsbeskrivelserne. Prøvedeltagerens bidrag inddrages i samtalen – dog højst med 1/3 af prøvetiden. Ved mundtlig prøve vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren – viser forståelse af den ukendte tekst, – kan udtrykke sig hensigtsmæssigt på et klart og nogenlunde præcist fransk, – kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsernes indhold og har viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande, – viser selvstændighed under samtalen. Prøvetiden er ca. 20 minutter. Forberedelsestiden er ca. 20 minutter. I forberedelsestiden må prøvedeltageren alene som hjælpemidler medbringe prøveoplægget. Til rådighed i forberedelseslokalet skal være ordbøger, fransk-fransk verbebog og kort fransk grammatisk oversigt, der har været brugt i undervisningen. I prøvetiden må medbringes prøveoplægget og eventuelle notater taget i forberedelsestiden. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Skriftlig prøve Prøven består af et centralt stillet opgavesæt, der indeholder flere opgavetyper inden for et overordnet emne. Ved skriftlig prøve vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren – kan disponere stoffet og udtrykke sig hensigtsmæssigt i en skriftlig fremstilling, der er i overensstemmelse med opgaveformuleringerne, – kan udtrykke sig i det væsentlige sprogligt korrekt. Prøvetiden ved skriftlig prøve er 4 timer. Ved prøven må som hjælpemidler alene medbringes ordbøger, fransk-fransk verbebog og kort fransk grammatisk oversigt, der har været brugt i undervisningen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Filosofi

Bilag 7 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005 Niveau E 1 modul

1. Formål Formålet med undervisningen er at give kursisten indsigt i filosofiske problemstillinger. Kursisten skal kunne anvende argumenter og begreber, der udspringer af en filosofisk tilgang til egen eksistens og til verden. Undervisningen skal styrke kursistens interesse for at formulere spørgsmål, der kan skabe rum for en filosofisk dialog.
2. Mål Undervisningens mål er, at kursisten – kan afgrænse og gøre rede for filosofiske problemstillinger og begreber, – kan tænke abstrakt og argumentere i relation til filosofiske problemstillinger, – kan vurdere udsagn og argumenter, der bygger på forskellige livssyn og værdigrundlag, – kan perspektivere til filosofiske problemstillinger.
3. Indhold I undervisningen arbejdes der med indholdsmæssigt afgrænsede områder, der integrerer oplevelse, argumentation, viden, vurdering samt perspektivering, således at problemstillinger ses i en større sammenhæng. Undervisningen omfatter filosofiske problemstillinger, der indeholdes i følgende områder: Teoretisk filosofi 1 Erkendelsesteori Om den menneskelige erkendelses karakter, gyldighed og grænser. Argumentationsanalyse. 2 Metafysik Om forholdet mellem sjæl og legeme. Determinisme og den fri vilje. 3 Videnskabsfilosofi Om videnskabelige metoder og teoriers gyldighed. Årsagsbegrebet. 4 Religionsfilosofi Om forholdet mellem tro og viden. Guds eksistens. Praktisk filosofi 5 Etik Om principperne for menneskelig handlen. Det gode liv. 6 Politisk filosofi Om forholdet mellem menneskesyn og politisk ideologi. Stats- og magtbegrebet. 7 Æstetik Om kunsterfaring og virkelighed. Det skønne. I undervisningen inddrages mindst tre af områderne, således at både den teoretiske og den praktiske filosofi er repræsenteret.
4. Prøve Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven aflægges individuelt. Ved slutningen af undervisningen udarbejder kursisten et kort skriftligt oplæg om et emne, der har sammenhæng med undervisningens indhold. Det korte skriftlige oplæg består af en problemformulering, der afgrænser det emne, kursisten har valgt, og en disposition. Er der anvendt andet materiale, end forløbsbeskrivelsen giver oplysning om, angives det i det korte skriftlige oplæg. Prøveoplægget består af – Prøvedeltagerens mundtlige fremlæggelse af det valgte emne på basis af det korte skriftlige oplæg. – En uddybende samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor om emner, der fremgår af den mundtlige fremlæggelse. Prøvedeltageren skal perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold samt eventuelt til egen erfaringsbaggrund. Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren – kan gøre rede for og uddybe emnet i det korte skriftlige oplæg, – kan tænke abstrakt og argumentere i relation til filosofiske problemstillinger, – kan vurdere udsagn og argumenter, der udspringer af samtalen, – kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold samt eventuelt til egen erfaringsbaggrund. Prøvetiden er ca. 20 minutter. Ca. 1/3 af prøvetiden bruges til den mundtlige fremlæggelse.

Som hjælpemidler må alene medbringes prøveoplægget og hertil hørende materiale. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Historie

Bilag 8 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005 Niveau E 1 modul

1. Formål Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at udvikle viden, færdigheder, holdninger samt historiebevidsthed gennem arbejdet med Danmarks historie, herunder den europæiske dimension, som baggrund for forståelse af og aktiv medvirken i det danske samfund.
2. Mål Undervisningens mål er, at kursisten har – viden om politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold i et historisk perspektiv, – færdigheder i at arbejde med fremstillinger og kilder, såvel skriftlige som ikke-skriftlige, – færdigheder i at afgrænse og redegøre for historiske problemstillinger, – viden om og holdninger til dansk kultur og identitet.
3. Indhold I undervisningen arbejdes der med indholdsmæssigt afgrænsede områder, som integrerer oplevelse, tilegnelse af viden, færdighedsindlæring samt perspektivering, således at problemstillinger ses i en større sammenhæng. I tilknytning hertil indgår udadrettede aktiviteter. Undervisningen omfatter historiske problemstillinger inden for følgende områder:
4. Politiske forhold.
5. Erhverv, økonomi og forholdet til naturen.
6. Sociale forhold, herunder kønnenes forskellige vilkår.
7. Kultur og identitet.
8. Udviklingen i et lokalområde. I undervisningen indgår overvejelser vedrørende – Danmarks geografiske placering, styreform, politiske ideologier og deres indvirkning på politisk praksis, – menneskers afhængighed af og indgriben i naturen, – menneskers vilkår som afhængige af kultur, køn, samfundslag og generation, – grundlæggende værdier i dansk kultur og identitet som basis for holdninger, – mennesket som historieskabt og historieskabende, – kronologiske sammenhænge og historisk perspektiv.
9. Prøve Der afholdes mundtlig prøve. Prøven aflægges individuelt. Prøveoplægget er et kort skriftligt oplæg. Ved slutningen af undervisningen udarbejder kursisten sit prøveoplæg: Et kort skriftligt oplæg om et emne, der har sammenhæng med forløbsbeskrivelsens indhold. Det korte skriftlige oplæg består af en problemformulering, der afgrænser det emne, kursisten har valgt, og en disposition. Er der anvendt andet materiale, end forløbsbeskrivelsen giver oplysning om, angives det i det korte skriftlige oplæg. Prøven består af: – Prøvedeltagerens mundtlige fremlæggelse af det valgte emne på basis af prøveoplægget. – En uddybende samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor om emner, der fremgår af den mundtlige fremlæggelse. Prøvedeltageren skal perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold og eventuelt til egen erfaring og viden. Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren kan – afgrænse sit emne, – redegøre for og uddybe emnet, – perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold samt eventuelt til egen erfaring og viden, – foretage selvstændige betragtninger i forhold til det valgte emne.

Prøvetiden er ca. 20 minutter. Ca. 1/3 af prøvetiden bruges til den mundtlige fremlæggelse. Som hjælpemidler må alene medbringes prøveoplægget og hertil hørende materiale. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Latin

Bilag 9 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005 Niveau E 1 modul

1. Formål Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at tilegne sig viden om det latinske sprogs opbygning og historie som baggrund for en almen sprogforståelse, der kan være frugtbar for kursistens videre arbejde med sprog. Desuden skal undervisningen sikre kursisten mulighed for at opnå færdigheder i at kunne læse og forstå latin på alment niveau. Undervisningen skal give kursisten mulighed for at orientere sig om den latinske kultur og dens indflydelse på sproglige og kulturelle forhold i Europa.
2. Mål Undervisningens mål er, at kursisten – forstår lettere latinske tekster, – har viden om det latinske sprogs opbygning for derigennem at opnå en større almen sprogforståelse samt udvikle viden og færdigheder i det danske sprog, – kan anvende forskellige arbejdsformer og fagets redskaber, – har indsigt i den romerske oldtid og dens betydning for Europas kultur og samfund.
3. Indhold Undervisningen omfatter – tekstlæsning og oversættelse, herunder opbygning af et ordforråd, der er relevant for tekstlæsningen og for den enkelte kursistgruppe, – sproglære, herunder sætningsanalyse og analyse af grammatiske konstruktioner, led og ord, – sproghistorisk orientering, herunder sammenligning mellem latin og andre sprog med hensyn til gloser og syntaks, – kulturforståelse, herunder oldtidens kultur og levevilkår som forudsætning for en forståelse af egen kultur og kulturelle sammenhænge i Europa. Undervisningen tager udgangspunkt i trykte tekster og audiovisuelle læremidler. Forskellige arbejdsformer og læsestrategier inddrages. Der trænes i brug af ordbøger, opslagsværker og grammatikker. Der læses mindst 15 normalsider trykt tekst på latin.
4. Prøve Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven aflægges individuelt. Prøveoplægget består af en ukendt trykt tekst på 1/3 normalside med indholdsmæssig sammenhæng til det pensum, der er angivet i forløbsbeskrivelsen. Denne tekst tilvejebringes af læreren. Den ukendte tekst kan have en kort indledning på dansk og en supplerende illustration. Den kan eventuelt være gloseret. Prøven består af tre elementer – oversættelse af den ukendte tekst – sprogiagttagelse, herunder analyse af sætninger, sætningsled og ord – samtale om tekstens indhold, herunder perspektivering til relevante dele af forløbsbeskrivelsen og placering af teksten i en kulturhistorisk sammenhæng. Prøvetiden er ca. 30 minutter. Forberedelsestiden er ca. 30 minutter. Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren – viser forståelse af den givne teksts centrale ord og udtryk, – viser sikkerhed i den centrale del af grammatikken, som er nødvendig for forståelse af teksten, – viser selvstændighed ved anvendelse af hensigtsmæssige arbejdsmetoder til oversættelse og analyse af sætninger, led og ord,

– kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsen og kan placere tekstens indhold i en kulturhistorisk sammenhæng. I forberedelsestiden må prøvedeltageren alene som hjælpemidler medbringe prøveoplægget. Til rådighed i forberedelseslokalet skal være ordbøger, latinsk grammatisk oversigt og det materiale, der har været brugt i undervisningen. I prøvetiden må medbringes prøveoplægget og eventuelle notater taget i forberedelsestiden. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Matematik

Bilag 10 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005

1. Formål Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder for at kunne forstå og aktivt anvende matematik i såvel private som arbejds- og samfundsmæssige sammenhænge. Undervisningen skal give kursisten mulighed for at opnå sikkerhed i at overskue, analysere, beskrive og behandle autentiske data, informationer og problemstillinger af matematisk art.
2. Trin 1 Niveau G 2 moduler 2.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten – kan anvende matematikken som redskab til beskrivelse og løsning af enkle problemstillinger fra hverdagen, – kan udvælge, fortolke, behandle og vurdere matematikrelevante data i overskuelige, autentiske informationsmaterialer, – har viden om matematiske begreber, arbejdsmetoder og udtryksformer, – kan vurdere egne løsninger. 2.2 Indhold Undervisningen omfatter 3 faglige hovedområder: 1) tal og algebra, 2) geometri og 3) behandling af data - og tager overvejende udgangspunkt i private og arbejdsmæssige problemstillinger. Undervisningen omfatter desuden indsamling og behandling af data ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologiske læremidler. Opstilling, anvendelse og vurdering af simple matematiske modeller samt arbejde med åbne problemstillinger med flere løsningsmuligheder skal indgå i undervisningen. I hvert modul indgår følgende fagstof : – de 4 regningsarter inden for de rationale tal, – procentregning, – simple matematiske modeller, – simulation, – funktionsbegrebet. I modul A indgår desuden følgende fagstof : – indføring i potenser, kvadrat- og kubikrødder, – grundlæggende algebra, herunder reduktion af bogstAvu-bekendtgørelsendtryk samt parentesregler - i forbindelse med formler og ved løsning af ligninger, – ligninger af 1. grad, – den lineære funktion, – simpel rente, – valuta. I modul B indgår desuden følgende fagstof : – simpel deskriptiv statistik, – statistisk sandsynlighed, – simpel kombinatorik, – geometriens grundbegreber, herunder, areal, rumfang, massefylde, omsætning mellem enheder, konstruktioner, målestoksforhold og ligedannethed, – den pythagoræiske læresætning. 2.3 Prøve Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Skriftlig prøve Prøveoplægget ved den skriftlige prøve er et opgavesæt, der udarbejdes centralt og omfatter problemstillinger, der dækker et repræsentativt udsnit af trinnets fagstof, så alle 3 faglige hovedområder inddrages. Prøvetiden ved den skriftlige prøve er 3 timer. Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren

– kan anvende matematikken som redskab til beskrivelse og korrekt løsning af enkle problemstillinger, – kan overskue, fortolke og behandle enkle matematiske problemstillinger, – kan udvælge, fortolke, behandle og vurdere matematikrelevante data, – beskriver anvendte løsningsmetoder. Som hjælpemidler ved den skriftlige prøve må alene medbringes det materiale, der er brugt eller udfærdiget i undervisningen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Mundtlig prøve Prøven aflægges individuelt. Prøveoplægget ved den mundtlige prøve er et prøvespørgsmål, som prøvedeltageren tildeles ved lodtrækning. Prøvespørgsmålene udarbejdes af læreren. Den mundtlige prøve består af en samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor. Samtalen tager udgangspunkt i prøvespørgsmålets matematiske problemstillinger. Andre problemstillinger med relation til forløbsbeskrivelsernes indhold kan indgå i samtalen. Prøvedeltageren skal såvel i prøve- som i forberedelseslokalet have adgang til informations- og kommunikationsteknologiske (IT) læremidler. Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren – kan fortolke og behandle enkle matematiske problemstillinger, – kan redegøre for anvendte løsningsmetoder og vurdere egne løsninger, – kan udvælge, fortolke, behandle og vurdere matematikrelevante data, – har viden om matematiske begreber, arbejdsmetoder og udtryksformer. Prøvetiden ved den mundtlige prøve er ca. 20 minutter. Forberedelsestiden er ca. 20 minutter. Som hjælpemidler ved den mundtlige prøve må alene medbringes det materiale, der er brugt eller udfærdiget i undervisningen. Under selve prøven må endvidere medbringes eventuelle notater taget i forberedelsestiden. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 3. Trin 2 Niveau E 2 moduler 3.1 Mål Undervisningens mål er, at kursisten – kan anvende matematikken som redskab til analyse, beskrivelse og løsning af mere komplicerede problemstillinger, – kan udvælge, fortolke, behandle og vurdere informationer i autentiske informationsmaterialer, – har sikkerhed i rutinemæssige matematiske operationer, – kan systematisere og omsætte givne oplysninger til matematikkens sprog, – har indblik i den rolle matematikken spiller i mere generelle samfundsmæssige spørgsmål, – selvstændigt kan formidle matematiske problemstillinger. 3.2 Indhold Undervisningen omfatter 3 faglige hovedområder: 1) tal og algebra, 2) geometri og 3) behandling af data - og tager overvejende udgangspunkt i arbejds- og samfundsmæssige problemstillinger. Undervisningen omfatter desuden indsamling og behandling af data ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologiske læremidler. Opstilling, anvendelse og vurdering af matematiske modeller samt arbejde med åbne problemstillinger med flere løsningsmuligheder skal indtage en central plads i undervisningen. I hvert af trinets moduler arbejder kursisterne med et selvvalgt problemområde af matematisk karakter. Problemområdet kan omfatte en eller flere matematiske discipliner eller problemstillinger med eller uden relation til undervisningen. Arbejdet med et af de valgte problemområder afsluttes med, at kursisten udarbejder et kort skriftligt oplæg, der udgør prøveoplægget ved den mundtlige prøve. Oplægget skal omfatte titlen på problemområdet samt en kort beskrivelse af de matematiske discipliner eller problemstillinger, der behandles.

I hvert modul indgår følgende fagstof : – rødder og potenser, – algebra i forbindelse med formler og ved løsning af ligninger, – ligninger, – funktionsbegrebet, – modelbygning og simulation. I modul A indgår desuden følgende fagstof : – geometri, herunder konstruktion, areal, rumfang og massefylde, målestoksforhold og omsætning mellem enheder, – kombinatorik, – sandsynlighed, – den pythagoræiske læresætning. I modul B indgår desuden følgende fagstof : – eksponentialfunktionen, – lineær og eksponentiel vækst, – deskriptiv statistik i forbindelse med enkeltobservationer og grupperede observationer, – indekstal. 3.3 Prøve Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Skriftlig prøve Prøveoplægget ved den skriftlige prøve er et opgavesæt, der udarbejdes centralt og omfatter problemstillinger, der dækker et repræsentativt udsnit af trinnets fagstof, så alle 3 faglige hovedområder inddrages. Prøvetiden ved den skriftlige prøve er 4 timer. Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren – kan anvende matematikken som redskab til beskrivelse og korrekt løsning af mere komplicerede problemstillinger, – kan anvende rutinemæssige operationer og matematiske løsningsmetoder, – kan udvælge, fortolke, behandle og vurdere informationer, – kan vælge hensigtsmæssige løsningsmetoder, – beskriver anvendte løsningsmetoder, – kan vurdere egne løsninger. Som hjælpemidler ved den skriftlige prøve må alene medbringes det materiale, der er brugt eller udfærdiget i undervisningen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Mundtlig prøve Prøven aflægges individuelt. Prøveoplægget ved den mundtlige prøve er prøvedeltagerens korte skriftlige oplæg. Den mundtlig prøve består af to dele:

1. Prøvedeltageren giver en kort mundtlig redegørelse for sit selvvalgte problemområde. Redegørelsen skal omfatte beskrivelse af – mål for arbejdet med problemområdet, – indhold, – anvendte matematiske discipliner, – vurdering af arbejdet med problemområdet og være ledsaget af papir- eller IT-baserede grafer, tabeller, plancher eller lignende.
2. Samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor. Samtalen tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg og kursistens redegørelse for det selvvalgte problemområde. Andre problemstillinger med relation til forløbsbeskrivelsernes indhold skal indgå i samtalen. Prøvedeltageren skal i prøvelokalet have adgang til informations- og kommunikationsteknologiske læremidler. Prøvetiden ved den mundtlige prøve er ca. 30 minutter. Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren – kan formidle matematiske problemstillinger på en overskuelig og forståelig måde, – kan udvælge, fortolke, behandle og vurdere informationer med relevans til det selvvalgte problemområde, – selvstændigt kan behandle mere komplicerede matematiske problemstillinger, – kan forklare og vurdere anvendte matematiske løsningsmetoder. Som hjælpemidler ved den mundtlige prøve må alene medbringes det materiale, der er brugt vedrørende arbejdet med det selvvalgte problemområde, det korte skriftlige oplæg samt disposition og bilagsmtaeriale til brug ved den mundtlige redegørelse.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Mediefag

Bilag 11 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005 Niveau E 1 modul

1. Formål Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for gennem medieanalyse og medieproduktion at øge sin viden om medierne og deres indflydelse på kulturformidling, samfundsforhold og holdningsdannelse.
2. Mål Undervisningens mål er, at kursisten – kan fremstille enkle medieproduktioner. – har viden om mediernes teknikker og virkemidler i egne og andres medieproduktioner. – kan afdække såvel indhold som afsender- og modtagerforhold i mediekommunikations- processen. – kan analysere og vurdere mediernes kulturelle, samfundsmæssige og holdningsdannende rolle. – kan perspektivere mediefaglige problemstillinger.
3. Indhold Der arbejdes med indholdsmæssigt afgrænsede dele af faget, der integrerer teori, analyse, perspektivering og praktiske øvelser. I undervisningen arbejdes der med – trykte medier, – lydmedier, – faste billeder, – levende billeder, – blandingsmedier. Med udgangspunkt i kursisternes egne og andres medieproduktioner arbejdes der med de forskellige medietypers teknikker og virkemidler samt deres særlige kendetegn, muligheder og begrænsninger. Undervisningen omfatter analyse og vurdering af – mediernes behandling af kultur-, samfunds- og holdningsmæssige problemstillinger, – det aktuelle medieudbud og den aktuelle medieteknologi. Kursisten tilrettelægger og udarbejder i samråd med læreren medieproduktioner individuelt eller i grupper.
4. Prøven Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven aflægges individuelt. Som prøveoplæg vælger prøvedeltageren en af medieproduktionerne. Kan et prøveoplæg ikke kopieres, præsenteres det ukommenteret for censor umiddelbart før prøven. Prøven består af: – Prøvedeltagerens korte mundtlige oplæg om medieproduktionen, herunder produktionens idé, form og indhold. – En samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor med udgangspunkt i prøvedeltagerens medieproduktion. Prøvedeltageren skal i samtalen inddrage forhold vedrørende arbejdsprocesser i medieproduktioner samt perspektivere til relevante dele af indholdet i forløbsbeskrivelsen. Ved prøven vurderes, hvorvidt prøvedeltageren – kan redegøre for den valgte medieproduktions form, indhold og kvalitet i forhold til de givne tekniske muligheder, – har viden om teknikker og virkemidler i egne og andres medieproduktioner, – kan redegøre for indhold og for afsender- og modtagerforhold i mediekommunikationsprocesser, – kan vurdere mediernes behandling af kultur-, samfunds- og holdningsmæssige problemstillinger og tage selvstændig stilling hertil, – kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold. Prøvetiden er ca. 30 min. Højst 5 minutter af prøvetiden benyttes til prøvedeltagerens mundtlige oplæg. Som hjælpemidler må alene medbringes prøveoplægget og hertil hørende materiale. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Naturfag

Bilag 12 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005

1. Formål Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at opnå viden om naturvidenskabernes beskrivelse af naturen samt om samspillet mellem natur, menneske og teknik.

Undervisningen skal øge kursistens mulighed for at tage stilling til lokale og globale miljøforhold. 2. Basisundervisning 1 modul 2.1. Mål Undervisningens mål er, at kursisten har – kendskab til problemstillinger, der kan belyses ved hjælp af naturvidenskaberne, – kendskab til det naturvidenskabelige modelbegreb. 2.2. Indhold Undervisningen omfatter begreber, teorier og metoder fra naturvidenskaberne fysik, kemi, biologi og naturgeografi og tager udgangspunkt i lokalsamfundet eller i aktuelle emner. Naturvidenskabelige problemstillinger herfra behandles med særlig vægt på teknologi og miljø. Der arbejdes med det naturvidenskabelige modelbegreb og gives en introduktion til stoffers opbygning af molekyler og atomer - dog medtages atomernes opbygning ikke. Stoffers egenskaber ved forskellige temperaturer indgår ved at arbejde med tilstandsformer. Kursistens egne iagttagelser og observationer er centrale omdrejningspunkter for undervisningens indhold, og de gives en naturvidenskabelig behandling på et elementært niveau. Kursisterne udarbejder under lærerens vejledning et produkt til præsentation af fagstof fra undervisningen. Udarbejdelsen kan ske individuelt eller i grupper. 3. Trin 1 Niveau G 2 moduler 3.1. Mål Undervisningens mål er, at kursisten – har viden om det beskrevne fagstof – kan beskrive resultater af sit praktiske arbejde – kan arbejde med sammenhænge mellem forskellige dele af fagstoffet. 3.2. Indhold Undervisningen omfatter begreber, teorier og metoder fra naturvidenskaberne fysik, kemi, biologi og naturgeografi. Der arbejdes med indholdsmæssigt afgrænsede dele af faget, der integrerer teori, eget arbejde og sammenhængsforståelse. I hvert moduls undervisning udarbejder kursisterne alene eller i grupper mindre beskrivelser af eget arbejde med fagstof, der er indgået i undervisningen. Kursisten eller gruppen afleverer mindst én beskrivelse pr. modul. I modul A tager undervisningen udgangspunkt i problemstillinger vedrørende »Jorden og himmelrummet«. Undervisningen skal introducere det naturvidenskabelige modelbegreb og dets anvendelse. Der arbejdes med Jorden anskuet som en planet, og med himmelrummet som det kan iagttages dag og nat. Stoffernes sammensætning af grundstoffer og disses struktur medtages i undervisningen. Opbyggende og nedbrydende geologiske processer anvendes som forklaringsmodel for udseendet af jordens overflade. Det moderne naturvidenskabelige verdensbillede skal anvendes til at give en forståelse af begivenheder på himlen, der er lette at iagttage. Der skal indgå arbejde med praktiske observationer, og tyngdekraften skal beskrives som led i forståelsen af Solsystemet. I modul B tager undervisningen udgangspunkt i problemstillinger vedrørende »Menneskets livsbetingelser«. Undervisningen skal introducere det naturvidenskabelige modelbegreb og dets anvendelse. Atmosfæren og dens betydning for livets udfoldelse her på jorden behandles. Der arbejdes med vand, menneskets anvendelse af vand og med vandets betydning for livet. Forbrændingsprocessen som grundlæggende energileverandør indgår tillige med fotosyntese og respiration. I undervisningen behandles stoffets mindste bestanddele gennem arbejdet med en simpel model for atomernes opbygning, og der indøves grundlæggende kemiske færdigheder som formelbeskrivelse og reaktionsskemaer. Kost, ernæring og sundhed indgår tillige med eksempler på kostens betydning for helbredet. Der anlægges et historisk perspektiv på den danske kosts sammensætning.

3.3. Prøve Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven aflægges individuelt. Prøvedeltageren udarbejder et kort skriftligt oplæg, der udgør prøveoplægget. Oplægget består af en overskrift og en disposition af gennemført eget arbejde knyttet til fagstof og problemstillinger, der er indgået i undervisningen. Prøven består af to dele: – Prøvedeltagerens mundtlige fremstilling af prøveoplæggets indhold. – En samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor, der tager udgangspunkt i prøvedeltagerens mundtlige fremstilling og det korte skriftlige oplæg. I samtalen inddrages relevante dele af forløbsbeskrivelsernes øvrige indhold. Prøvetiden er ca. 30 minutter. Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren – har tilegnet sig faglig praktisk og teoretisk viden i forhold til fagstoffet, – kan redegøre for sit praktiske arbejde med udvalgte dele af fagstoffet, – i samtalen kan inddrage andre områder fra fagstoffet, hvor der er en relevant sammenhæng. Som hjælpemidler må alene medbringes prøveoplægget og det materiale, der er brugt eller udfærdiget i undervisningen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 4. Trin 2 Niveau E 2 moduler 4.1. Mål Undervisningens mål er, at kursisten – har viden om og færdigheder i det beskrevne fagstof, – kan tage stilling til samfundsspørgsmål med naturvidenskabeligt indhold, – har forudsætninger for at beskrive og vurdere naturvidenskabelig viden og forståelse, – har sammenhængsforståelse og overblik i forhold til fagstoffet. 4.2. Indhold Undervisningen omfatter begreber, teorier og metoder fra naturvidenskaberne fysik, kemi, biologi og naturgeografi. Der arbejdes med indholdsmæssigt afgrænsede dele af faget, der integrerer teori, eget arbejde og sammenhængsforståelse. I hvert modul udarbejder kursisterne alene eller i grupper mindre beskrivelser af eget arbejde med fagstof, der er indgået i undervisningen. Kursisten eller gruppen afleverer mindst én beskrivelse pr. modul. I modul A tager undervisningen udgangspunkt i problemstillinger vedrørende »Menneskets energiforsyning«. Undervisningen behandler forskellige energikilder og menneskets anvendelse af disse. Der indgår begreber som nyttevirkning, energiomsætning og bevarelse samt energikvalitet. Solens rolle som oprindelig energileverandør indgår i betragtningerne om de enkelte energikilder. Endvidere gives der eksempler på teknologier til fremstilling af elektricitet. Der arbejdes med begrebet bæredygtighed og med miljø- og ressourcemæssige konsekvenser af menneskets handlinger. Vores teknologiske samfunds energiforbrug anskues i forhold til andre samfunds. I modul B tager undervisningen udgangspunkt i problemstillinger vedrørende »Den levende jord«. Undervisningen omfatter hovedgrupper af levende organismer samt deres opbygning og funktion. Der arbejdes med fysiske og kemiske livsbetingelser samt med økosystemer. I dette arbejde indgår de levende organismers vekselvirkning med omgivelserne og med hinanden indbyrdes. Sollysets sammensætning og virkning beskrives for at opnå en erkendelse af solens rolle som oprindelig energileverandør ved opbygning af organisk stof. Et eller flere af naturens kredsløb skal inddrages. Der arbejdes endvidere med eksempler på konsekvenser af menneskets teknologianvendelse. I forbindelse hermed gives eksempler på fysiske og kemiske ændringer i miljøet som følge af menneskelig aktivitet.

4.3. Prøve Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven aflægges individuelt. Prøvedeltageren udarbejder et kort skriftligt oplæg, der udgør prøveoplægget. Oplægget består af en overskrift og en disposition af gennemført eget arbejde knyttet til fagstof og problemstillinger, der er indgået i undervisningen. Prøven består af to dele: – Prøvedeltagerens mundtlige fremstilling af prøveoplæggets indhold. – En samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor, der tager udgangspunkt i prøvedeltagerens mundtlige fremstilling og det korte skriftlige oplæg. I samtalen inddrages relevante dele af forløbsbeskrivelsernes øvrige indhold. Prøvetiden er ca. 30 minutter. Ved mundtlig prøve vurderes det hvorvidt prøvedeltageren – har faglig viden om og færdigheder i fagstoffet, – kan vurdere og tage stilling til samfundsspørgsmål med naturvidenskabeligt indhold, – kan vurdere naturvidenskabelig viden og forståelse, – viser sammenhængsforståelse og overblik i forhold til fagstoffet. Som hjælpemidler må alene medbringes prøveoplægget og det materiale, der er brugt eller udfærdiget i undervisningen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Psykologi

Bilag 13 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005 Niveau E 1 modul

1. Formål Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at øge sin indsigt i psykologiske mekanismer og problemstillinger, både hos det enkelte menneske og i de grupper, mennesker færdes i. Undervisningen tager sit udspring i den videnskabeligt funderede psykologi.
2. Mål Undervisningens mål er, at kursisten – kan afgrænse og gøre rede for psykologiske problemstillinger, – kan forstå psykologiske fænomener og problemstillinger ved anvendelse af psykologiske teorier og begreber, – kan vurdere psykologiske teorier, – kan perspektivere til psykologiske problemstillinger.
3. Indhold I undervisningen arbejdes der med indholdsmæssigt afgrænsede områder, der integrerer oplevelse, analyse, viden, vurdering samt perspektivering, således at problemstillinger ses i en større sammenhæng. Undervisningen omfatter psykologiske problemstillinger, der indeholdes i følgende områder: a) Udviklingspsykologi Om psykiske udviklingsprocesser. Livsaldre. Sprog og tænkning. b) Social- og personlighedspsykologi Om forholdet mellem individet og de sociale omgivelser. Personlighedens struktur og socialiseringsprocesser. c) Arbejdspsykologi Om forholdet mellem menneske, arbejde og organisation. Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø. I undervisningen inddrages alle tre områder. Endvidere inddrages forskellige psykologiske teorier.
4. Prøve Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven aflægges individuelt. Ved slutningen af undervisningen udarbejder kursisten et kort skriftligt oplæg, der har sammenhæng med undervisningens indhold. Det korte skriftlige oplæg består af en problemformulering, der afgrænser et emne, kursisten har valgt, og en disposition. Er der anvendt andet materiale, end forløbsbeskrivelsen giver oplysning om, angives det i det korte skriftlige oplæg. Prøveoplægget består af

– Prøvedeltagerens mundtlige fremlæggelse af det valgte emne på basis af det korte skriftlige oplæg. – En uddybende samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor om emner, der fremgår af den mundtlige fremlæggelse. Prøvedeltageren skal perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold samt eventuelt til egen erfaringsbaggrund. Ved den mundtlige prøve vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren – kan gøre rede for og uddybe emnet i det korte skriftlige oplæg, – kan anvende psykologiske teorier og begreber til forståelse af psykologiske problemstillinger, – kan vurdere psykologiske teorier, der inddrages i samtalen, – kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold samt eventuelt til egen erfaringsbaggrund. Prøvetiden er ca. 20 minutter. Ca. 1/3 af prøvetiden bruges til den mundtlige fremlæggelse. Som hjælpemidler må alene medbringes prøveoplægget og hertil hørende materiale. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Samarbejde og kommunikation

Bilag 14 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005 Niveau E 1 modul

1. Formål Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at udvikle viden om og færdigheder i samarbejde og kommunikation. Undervisningen skal give kursisten grundlag for bevidst at anvende og opfatte det verbale og det nonverbale sprog som forståelses- og udtryksmiddel og hermed øge kursistens forudsætninger for at indgå i sammenhænge, hvor samarbejde og kommunikation er en forudsætning.
2. Mål Undervisningens mål er, at kursisten har – viden om samarbejds- og kommunikationsteorier, – færdigheder i at samarbejde, kommunikere, argumentere og diskutere, – færdigheder i at søge relevant information i forhold til en problemstilling og medvirke til løsning og præsentation af denne, – viden om og færdigheder i den projektorganiserede arbejdsmetode i grupper, – viden om og holdninger til forskellige læreprocesser.
3. Indhold I undervisningen arbejdes der med indholdsmæssigt afgrænsede områder, der integrerer oplevelse, tilegnelse af viden, færdighedsindlæring samt perspektivering, således at en problemstilling ses i en større sammenhæng. Undervisningen veksler mellem teori og praktiske øvelser. Undervisningen omfatter problemstillinger vedrørende samarbejde og kommunikation og tager udgangspunkt i – Menneske og samfund – med særligt henblik på menneskesyn, familie og livsformer. – Det samarbejdende menneske – med særligt henblik på individ og gruppe, konflikthåndtering samt arbejdsmiljø. – Kommunikation og menneske – med særligt henblik på kommunikationsanalyse, kropssprog og argumentation. Der arbejdes hovedsagelig projektorganiseret i grupper. Arbejdet med hvert af de indholdsmæssigt afgrænsede områder afsluttes med udarbejdelse af et præsentationsmateriale til brug ved gruppens fremlæggelse af resultatet. Undervisningen afsluttes med et projektorganiseret gruppearbejde. Hver gruppe vælger i samråd med læreren et emne, der inddrager og afgrænser dele af undervisningens indhold, og udarbejder en problemformulering, som danner grundlag for gruppens arbejde med emnet. Gruppen udarbejder endvidere et præsentationsmateriale om gruppens arbejde.

Hver kursist udarbejder efter gruppearbejdets afslutning et kort skriftligt oplæg, der består af en problemformulering og en disposition for sin fremlæggelse af gruppearbejdet. 4. Prøve Der afholdes mundtlig prøve. Prøven aflægges individuelt. Prøveoplægget er det korte skriftlige oplæg, der afleveres før prøven, samt præsentationsmaterialet. Prøven består af – Prøvedeltagerens fremlæggelse af det afsluttende arbejde, herunder præsentationsmaterialet og arbejdsprocessen. – En uddybende samtale mellem prøvedeltager, lærer og censor med udgangspunkt i prøveoplægget. Prøvedeltageren skal i samtalen inddrage viden og erfaringer vedrørende arbejdsprocessen i det afsluttende gruppearbejde samt perspektivere til forløbsbeskrivelsens indhold. Ved den mundtlige prøve vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren – kan redegøre for prøveoplægget og uddybe det, – kan inddrage viden om samarbejds- og kommunikationsteori, – kan deltage informerende, diskuterende og argumenterende i samtalen, – har viden om og færdigheder i den projektorganiserede arbejdsmetode, – har viden om og holdninger til forskellige læreprocesser, – kan vurdere arbejdet med prøveoplægget, – kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold. Prøvetiden er ca. 20 minutter. Prøvedeltagerens oplæg strækker sig over 4-5 minutter. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Selvstuderende Selvstuderendes prøveoplæg er en projektopgave, der afleveres og godkendes som prøveoplæg før prøven. Projektopgaven udarbejdes på grundlag af en problemformulering og skal indeholde beskrivelse, analyse og vurdering af en problemstilling, der tager udgangspunkt i forløbsbeskrivelsens indhold og skal have et omfang af 5-8 normalsider. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Samfundsfag

Bilag 15 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005 Niveau E 1 modul

1. Formål Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at øge sin indsigt i væsentlige aktuelle samfundsmæssige sammenhænge og deres historiske baggrunde på lokalt, nationalt og internationalt plan. Undervisningen skal styrke kursistens forudsætninger og interesse for at kunne deltage aktivt i samfundslivet og i samfundsmæssige beslutningsprocesser samt øge kursistens forståelse af vilkårene for at påvirke egen livssituation.
2. Mål Undervisningens mål er, at kursisten – kan afgrænse og gøre rede for samfundsfaglige problemstillinger, – har metoder til selvstændigt at skaffe sig og benytte viden om samfundsmæssige problemstillinger, – har sammenhæng i sin viden om sociologiske, politiske, økonomiske og internationale forhold, – kan perspektivere samfundsfaglige problemstillinger, – kan tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger.
3. Indhold Der arbejdes med indholdsmæssigt afgrænsede dele af faget, der integrerer indlæring af arbejdsmetoder, tilegnelse af viden samt perspektivering og stillingtagen. I tilknytning hertil indgår udadrettede aktiviteter. Inden for hver større indholdsmæssigt afgrænsede del af undervisningen udarbejdes et kort skriftligt oplæg, som består af en problemformulering, der afgrænser et emne, kursisten har valgt, samt en tilhørende disposition til belysning af emnet. Er der anvendt andet materiale, end forløbsbeskrivelsen giver oplysning om, angives det i det korte skriftlige oplæg. Korte skriftlige oplæg kan udarbejdes individuelt eller i grupper.

Undervisningen omfatter følgende områder:

1. Levevilkår, individ og samfund Undervisningen tager udgangspunkt i samspillet mellem mennesket og dets omgivende miljøer af social, arbejdsmæssig og kulturel art. Der arbejdes med socialiseringsprocesser, levevilkår og meningsdannelse.
2. Det politiske system Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger, og der arbejdes med det politiske system, dets opbygning, funktionsmåde og væsentlige aktører. Forskellige politiske holdninger inddrages. Befolkningens muligheder for at påvirke den politiske beslutningsproces belyses.
3. Grundlæggende samfundsøkonomi Undervisningen tager udgangspunkt i væsentlige samfundsøkonomiske målsætninger og styringsredskaber. Den teknologiske udvikling, de miljømæssige forhold samt globaliseringen af økonomien inddrages.
4. Danmark i international sammenhæng Undervisningen tager udgangspunkt i Danmarks rolle i internationale sammenhænge, herunder medlemskabet af EU. Vilkårene for dansk indflydelse og konsekvenserne af samarbejdet på udvalgte områder inddrages.
5. Prøve Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven aflægges individuelt. Som prøveoplæg vælger prøvedeltageren et af de korte skriftlige oplæg. Prøven består af: – Prøvedeltagerens mundtlige fremlæggelse af det valgte emne på basis af det korte skriftlige oplæg. – En samtale mellem prøvedeltageren, lærer og censor med udgangspunkt i den mundtlige fremlæggelse. Prøvedeltageren skal i samtalen perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold, og desuden kan der perspektiveres til aktuelle begivenheder samt egen erfaringsbaggrund. Ved prøven vurderes det, hvorvidt prøvedeltageren – kan gøre rede for og uddybe emnet, herunder de metoder der er anvendt, og give oplæg til den efterfølgende samtale, – har sammenhæng i sin viden om sociologiske, politiske, økonomiske og internationale forhold, der berøres under samtalen, – kan perspektivere til relevante dele af forløbsbeskrivelsens indhold samt eventuelt til aktuelle begivenheder og egen erfaringsbaggrund, – kan tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger, der berøres under samtalen. Prøvetiden er ca. 20 minutter. Ca. 1/3 af prøvetiden bruges til den mundtlige fremlæggelse. Som hjælpemidler må alene medbringes prøveoplægget og hertil hørende materiale. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Værkstedsundervisning

Bilag 16 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005

1. Formål Formålet med undervisningen er at sikre kursisten adgang til både et indholdsmæssigt og et tilrettelæggelsesmæssigt supplement til den undervisning, kursisten i øvrigt deltager i, så kursisten får mulighed for at sammensætte et uddannelsesforløb, der bedst muligt opfylder kursistens behov for at øge sine faglige, almene og personlige kvalifikationer. Undervisningen skal desuden øge kursistens mulighed for at gennemføre den undervisning, kursisten i øvrigt deltager i - herunder mulighed for aflæggelse af eventuel prøve med tilfredsstillende resultat.
2. Aktiviteter Grundlag for aktiviteterne

– Aktiviteterne i undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte kursists ønsker, behov og forudsætninger og giver kursisten mulighed for at vælge arbejdsform og læremidler med udgangspunkt i egne ønsker og egen læringsstil. – Voksenuddannelsescentret kan vælge at placere undervisningen helt eller delvist i et område der er specielt indrettet til afholdelse af værkstedsundervisning - et studieværksted. – Kursisten tilrettelægger selvstændigt eller med vejledning aktiviteterne, herunder eventuelle samarbejdsrelationer med øvrige kursister, inden for de rammer, som voksenuddannelsescentret giver mulighed for. Beskrivelse af aktiviteterne – Aktiviteterne giver kursisten mulighed for at deltage i individuelt tilrettelagte forløb og kan give kursisten mulighed for at deltage i forløb med generelt fastlagt struktur. – I undervisningen indgår aktiviteter, der understøtter den undervisning, kursisten i øvrigt følger, og som omfatter arbejde med læremidler, der øger kursistens mulighed for at følge og gennemføre denne med et tilfredsstillende resultat. – I undervisningen indgår aktiviteter, der udvider og uddyber den undervisning, kursisten i øvrigt følger, og som omfatter arbejde med læremidler, der giver kursisten en bredere og/eller dybere indsigt inden for valgte områder i denne. – Aktiviteterne omfatter arbejde med læremidler, der giver kursisten mulighed for at beskæftige sig med fagområder fra fagrækken inden for almen voksenuddannelse, som kursisten i øvrigt ikke følger undervisning i. – Faglig og studieteknisk vejledning indgår i aktiviteterne, og desuden kan indgå generel uddannelses- og erhvervsvejledning. – Kursistens deltagelse i aktiviteterne kan omfatte udarbejdelse af en aktivitetsplan. Aktivitetsplanen udarbejdes af kursisten i samarbejde med en lærer eller en vejleder og omfatter en beskrivelse af aktiviteternes mål, indhold, omfang og tilrettelæggelse, herunder tidsplan og eventuel skemalægning. Registrering af aktivitetsplanens gennemførelse kan udgøre dokumentation for kursistens studieaktivitet.

Uddannelses- og erhvervsvejledning

Bilag 17 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005

1. Formål Formålet med uddannelses- og erhvervsvejledningen er at sikre, at den vejledningssøgende får vejledning og information om almen voksenuddannelse og om uddannelses- og erhvervsmuligheder, der er relevante set i forhold til den vejledningssøgendes samlede livssituation.
2. Opgaver Vejlederne varetager især følgende opgaver: – Vejledning ved optagelse om indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet samt information om uddannelsesmæssige muligheder og vilkår inden for almen voksenuddannelse. – Indstilling til centrets ledelse om optagelse og placering af ansøgeren på hold. – Vejledning under uddannelsesforløbet om studiemæssige, økonomiske, sociale og personlige spørgsmål i tilknytning til uddannelse og erhvervsvalg. – Vejledning om uddannelses- og erhvervsvalg ved afslutningen af uddannelsesforløbet. – Individuelle og kollektive vejledningsopgaver, herunder generel indføring i læringsunderstøttende funktioner og vejledning om deltagelse i prøver.

– Vejledning i forbindelse med holdundervisning, værkstedsundervisning, introducerende undervisning og fleksibel tilrettelagt undervisning. – Medvirken ved kollektive vejledningsforløb for særlige målgrupper. – Udadvendt virksomhed, herunder kontakt til arbejdsmarkedet og vejledningsopgaver i forbindelse med uddannelsesplanlægning. – Vejledning af selvstuderende. – Samarbejde med vejledere og lærere ved voksenuddannelssescentret, så den samlede vejledning fremstår som en helhed. – Samarbejde med vejledere fra andre uddannelsesinstitutioner, erhvervsvejledere og AF-konsulenter samt øvrige vejledere med relation til kursisten. – Deltagelse i lokalt og regionalt vejledersamarbejde. – Opbygning og ajourføring af skriftligt og IT-baseret materiale om uddannelses- og erhvervsforhold. – Rådgivning og medvirken ved udformning af centrets informationsmateriale. – Redegøre for søgningsmønstre og uddannelsesbehov med henblik på centrets fastsættelse af det samlede undervisningstilbud. I tilrettelæggelsen af vejledningsarbejdet kan udvalgte opgaver prioriteres som særlige indsatsområder i en given periode.

Fagenes vejledende timetal

Bilag 18 Avu-bekendtgørelsen, Februar 2005 Vejledende timetal Basisundervisning Niveau G Niveau E Fagrækken Basisundervisning (1 modul) Trin 1 eller ikke niveaudelt fag (1 modul) Trin 1 Modul A Trin 1 Modul B Trin 2 eller ikke niveaudelt fag (1 modul) Trin 2 Modul A Trin 2 Modul B Billedkunst 80 Dansk 120 120 120 Dansk som andetsprog 240 Edb : Basis 30 Edb 60 Edb: Tekstbehandling 80 Edb: Informatik 80 Edb: Layout 80 Edb: Maskinskrivning 30 Engelsk/tysk/fransk 60 80 80 80 80 Filosofi 80 Historie 80 Latin 120 Matematik 80 80 120 120 Mediefag 80 Naturfag 60 60 60 60 60 Psykologi 80 Sanarbejde og kommunikation 150 Samfundsfag 120