Bekendtgørelse om gratis hepatitisvaccination til injektionsnarkomaner og deres pårørende
BEK nr 160 af 07/03/2005 I medfør af § 1 i lov nr. 634 af 17. december 1976 om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme, som ændret ved lov nr. 145 af 25. marts 2002, fastsættes efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner:
(Stk. 2)
§ 1. Injektionsnarkomaner, som ikke har været smittet med hepatitis B, og som har bopæl her i landet, kan gratis blive vaccineret mod hepatitis B. Vaccination gives i form af en kombineret vaccine, der tillige beskytter mod smitte med hepatitis A, medmindre anvendelse af kombinationsvaccine ud fra en lægefaglig vurdering anses for uegnet. Stk. 2. Personer, der bor sammen med en injektionsnarkoman med kronisk hepatitis B infektion, samt en injektionsnarkomans eventuelle faste seksualpartnere uden for husstanden kan gratis blive vaccineret mod hepatitis B.
(Stk. 3)
§ 2. Vaccinationerne skal foretages af en læge, som i henhold til lov om udøvelse af lægegerning har tilladelse til selvstændigt virke som læge, eller af en anden på dennes ansvar. Stk. 2. Udgifter til honorarer til læger for vaccinationer omfattet af § 1 afholdes af amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune i henhold til aftale med Praktiserende Lægers Organisation. Stk. 3. Udgiften til vacciner til brug ved vaccinationer omfattet af § 1 afholdes af amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune.
(Stk. 2)
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2005. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 7. marts 2005, den 7. marts 2005 /Lars Løkke Rasmussen Mogens Jørgensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005