Bekendtgørelse om medicintilskud

§ 1. Lægemiddelstyrelsen træffer i henhold til sygesikringslovens § 7, stk. 1-5, afgørelse om, hvorvidt den offentlige sygesikring yder generelt, herunder generelt klausuleret, tilskud til køb af et lægemiddel. Stk. 2. Ved vurderingen af, om der skal ydes generelt tilskud til et lægemiddel, lægger Lægemiddelstyrelsen vægt på,

1. om lægemidlet har en sikker og værdifuld terapeutisk effekt på en velafgrænset indikation, og
2. om lægemidlets pris står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi, jf. dog stk. 3-4. Stk. 3. Med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende, ydes der ikke generelt tilskud til et lægemiddel, hvis
3. iværksættelse af behandling med lægemidlet kræver særlig undersøgelse og diagnosticering,
4. der er nærliggende risiko for, at lægemidlet vil blive anvendt uden for den godkendte indikation,
5. lægemidlet udelukkende eller overvejende anvendes til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes tilskud fra den offentlige sygesikring,
6. lægemidlets effekt ikke er klinisk dokumenteret,
7. der er risiko for, at lægemidlet anvendes som førstevalg, uanset dette efter Lægemiddelstyrelsens vurdering ikke bør være tilfældet,
8. det er uafklaret, om eller hvornår lægemidlet skal anvendes som førstevalg,
9. der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug,
10. lægemidlet hovedsageligt anvendes i sygehusbehandling, eller
11. lægemidlet på grund af en særlig lægemiddelform ikke kan indtages af patienten selv. Stk. 4. Lægemiddelstyrelsen kan i overensstemmelse med kriterierne fastsat i stk. 2-3 bestemme, at den offentlige sygesikrings tilskud er betinget af, at lægemidlet ordineres med henblik på behandling af bestemte sygdomme (generelt klausuleret tilskud). For lægemidler med generelt klausuleret tilskud er det en forudsætning for ydelse af tilskuddet, at
12. lægen eller tandlægen har skrevet ”tilskud” på recepten, eller
13. der er tale om et håndkøbslægemiddel, som er ordineret til personer, der modtager pension efter lov om social pension, eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

§ 6. Lægemiddelstyrelsen træffer i henhold til sygesikringslovens § 7, stk. 7, afgørelse om, hvorvidt den offentlige sygesikring yder tilskud til køb af et lægemiddel, der er ordineret til en bestemt patient, uanset at lægemidlet ikke er meddelt generelt tilskud efter § 1, stk. 1. Stk. 2. Ved vurderingen af, om der skal ydes enkelttilskud, lægger Lægemiddelstyrelsen vægt på,

1. om lægemidlet er af særlig behandlingsmæssig betydning for patienten, herunder om det har vist effekt på patienten, eller den forventede effekt må anses for overvejende sandsynlig, og
2. om andre relevante behandlingsmetoder i det konkrete tilfælde er fundet utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Stk. 3. Med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende, ydes der ikke enkelttilskud til køb af et lægemiddel, hvis
3. lægemidlet anvendes til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes tilskud fra den offentlige sygesikring,
4. lægemidlets effekt ikke er klinisk dokumenteret,
5. der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug, eller
6. lægemidlet anvendes som led i sygehusbehandling.