Bekendtgørelse om udførsel af planter og planteprodukter m.m.
BEK nr 185 af 18/03/2005 I medfør af §§ 1- 5, § 13, stk. 1, 3 og 4, i lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 18. juli 1996 og efter bemyndigelse fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Plantedirektoratet udsteder efter skriftlig ansøgning fra en eksportør plantesundhedscertifikat eller reeksportcertifikat for planter (herunder frø) og planteprodukter m.m., der skal føres ind i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union. Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde oplysning om botanisk navn, mængde, oprindelsessted, avleridentifikation, afsenderens navn, transportmiddel samt modtagerens navn og adresse.
(Stk. 2)
§ 2. Plantedirektoratet kan udstede certifikatet hvis det på baggrund af en undersøgelse af partiet, emballagen og de benyttede transportmidler, skønnes, at partiet overholder modtagerlandets indførselsbestemmelser. Certifikaterne må kun indeholde oplysninger om plantesundhedsmæssige forhold. Stk. 2. Undersøgelse af partiet m.v. foretages af Plantedirektoratet eller fødevareregionen. Eksportøren skal yde Plantedirektoratet eller fødevareregionen fornøden bistand ved undersøgelse af partiet.
§ 3. Afgivelse af urigtige oplysninger efter § 1, stk. 2, straffes med bøde.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2005.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005