Bekendtgørelse om uddannelse til fører af trækkraftenheder inden for jernbanedrift (lokomotivfører)
BEK nr 191 af 18/03/2005 I medfør af § 1 stk. 2 og § 38 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november 2003, fastsættes:
Uddannelsens formål og struktur
Uddannelsens formål og struktur
(Stk. 2)
§ 1. Formålet med uddannelsen til lokomotivfører er, at eleven tilegner sig kompetencer, der sætter eleven i stand til at føre trækkraftenheder inden for jernbanedrift på betryggende vis, når uddannelsen kombineres med køreundervisning på den virksomhed, hvor eleven er ansat eller virksomheder, der samarbejder med denne om køreundervisningen. Eleven skal opfylde betingelserne for at få det skolebevis på området, der udstedes af uddannelsesinstitutionen ved afslutning af uddannelsen som grundlag for at opnå Trafikministeriets, Trafikstyrelsens lokomotivførerlicens, jf. Trafikstyrelsens bestemmelser om jernbanesikkerhed (BJ). Stk. 2. Uddannelsen skal give den uddannede almene, personlige og teknisk faglige kompetencer, som gør det muligt for den uddannede selvstændigt at planlægge, tilrettelægge og udføre alle arbejdsprocesser, der normalt forekommer på området under hensyntagen til gældende standarder, love og regler og under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser og arbejdsmiljømæssige forhold.
(Stk. 4)
§ 2. Uddannelsen til lokomotivfører er en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse på i alt 16 uger. Uddannelsen består af 5 skoledele, der veksler med køreundervisning på elevens virksomhed eller anden virksomhed i samarbejde med denne, således at den samlede undervisningstid på uddannelsesinstitutionen og køreundervisningen normalt udgør 10 måneder. Stk.2. Uddannelsen tilrettelægges i overensstemmelse med en uddannelsesordning, jf. § 9 udarbejdet i samarbejde mellem udbydende institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som er godkendt hertil af Undervisningsministeriet. Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et skolebevis, der udarbejdes af Undervisningsministeriet efter forhandling med Trafikstyrelsen. Stk. 4. Undervisningsministeriet og Trafikstyrelsen udarbejder i samarbejde med det rådgivende udvalg på området en vejledning til denne bekendtgørelse med nærmere beskrivelse af uddannelsen og sammenhængen mellem uddannelsen og køreundervisningen i virksomhederne.
Rådgivning
Rådgivning
(Stk. 2)
§ 3. Arbejdsgivere- og arbejdstagere på beskæftigelsesområdet for lokomotivførere kan nedsætte et udvalg til at rådgive Undervisningsministeriet om uddannelsen på området. Parterne udpeger medlemmer til udvalget og sammensætter udvalget med et ligeligt antal repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere. Udvalget kan efter behov og efter de faste medlemmers beslutning tiltrædes af sagkyndige eller andre interessenter. Stk. 2. De deltagende organisationer sørger for den nødvendige sekretariatsbistand og afholder udgifterne ved udvalgets virksomhed.
(Stk. 2)
§ 4. Det rådgivende lokomotivførerudvalg rådgiver Undervisningsministeriet om spørgsmål af betydning for udviklingen på området, om fastsættelse af nærmere regler og om spørgsmål i øvrigt af betydning for uddannelsen. Udvalget følger beskæftigelsesudviklingen og afgiver indstilling til undervisningsministeren om:
- Udviklings- og fornyelsesbehov i uddannelsen.
- Aktivitetsbehov.
- Uddannelsens mål, rammer og indhold, varighed, struktur, adgang og tilrettelæggelse.
- Uddannelsesordning.
- Afsluttende uddannelsesbeviser.
- Vejledning på bekendtgørelsens område og sammenhængen til køreundervisningen i virksomhed(erne).
- Godkendelse af institutioner til at udbyde uddannelsen.
- Bedømmelse herunder bedømmelse der dokumenterer sammenhæng mellem tilegnet undervisning på institutionen og praksis fra køreundervisning på virksomhed(erne).
- Kvalitetssikring af uddannelsen.
- Lærerkvalifikationer. Stk. 2. Det rådgivende udvalg kan på eget initiativ drøfte spørgsmål i øvrigt af betydning for udvikling på området og udtale sig til ministeriet herom.
(Stk. 3)
§ 5. Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde lokomotivføreruddannelsen, kan nedsætte et lokalt uddannelsesudvalg på uddannelsens område. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Stk. 2. En repræsentant for skolens ledelse, en repræsentant for skolens lærere og en repræsentant for skolens elever tilforordnes udvalget. Stk. 3. Skolen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.
§ 6. Det lokale uddannelsesudvalg rådgiver uddannelsesinstitutionen i spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet og virker for samarbejde mellem de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.
Adgang til uddannelsen
Adgang til uddannelsen
(Stk. 3)
§ 7. Adgang til uddannelsen har personer, som er ansat i en af Trafikstyrelsen godkendt jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvalter og som:
- er fyldt 21 år ved påbegyndelse af uddannelsen,
- kan opfylde helbredskravene på jernbaneområdet, jf. trafikministeriets bekendtgørelse nr. 510 af 20. juni 2002 om helbredskrav på jernbaneområdet med senere ændringer,
- har en legemshøjde i området 165-195 cm.,
- har gennemgået en erhvervspsykologisk test med vurdering af overblik, ansvarsbevidsthed, stresstolerance, præcision, selvstændighed, teknisk forståelse, sprogfærdighed, initiativ, tolerance og fleksibilitet, kort og langtidshukommelse og simultankapacitet og
- ikke er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af ansættelsesforholdet og ikke administrativt er frataget retten til at gøre tjeneste som lokomotivfører eller ved dom ubetinget er frakendt denne ret. Stk. 2. Adgang til uddannelsen har endvidere personer ansat i en virksomhed, som kan sandsynliggøre over for Trafikstyrelsen, at den vil kunne opnå de relevante tilladelser til at drive jernbanevirksomhed eller forvalte jernbaneinfrastruktur. Stk. 3. Virksomheden skal påse, at adgangskravene efter denne bekendtgørelse er overholdt.
Uddannelsens indhold
Uddannelsens indhold
(Stk. 3)
§ 8. Uddannelsen omfatter 16 ugers (80 dage) skoleundervisning opdelt i 5 skoleperioder afbrudt af køreundervisning på den virksomhed, hvor eleven er ansat eller virksomheder, der samarbejder med denne om køreundervisningen. Skoleundervisningen består af 5 skoleperioder med grundlæggende faglig viden på området for trækkraftenheder og føring heraf. I skoleperioderne indgår normalt bedømmelse. Stk. 2. De 5 skoleperioder omfatter følgende fagområder:
- Almen lokomotivførerviden 14,5 dage.
- Teknik 27,5 dage.
- Jernbanesikkerhed 31 dage.
- Speciale 7 dage. Stk. 3. Målene for fagene er nærmere beskrevet i vejledningen til bekendtgørelsen, og uddannelsens nærmere indhold fastsættes inden for rammerne af de i stk. 2 nævnte fagområder i en uddannelsesordning, jf. § 9.
Uddannelsesordning, personlig uddannelsesplan og bedømmelse
Uddannelsesordning, personlig uddannelsesplan og bedømmelse
(Stk. 6)
§ 10. Uddannelsesinstitutionen udarbejder sammen med eleven ved begyndelsen af uddannelsesforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Uddannelsesplanen udarbejdes med inddragelse af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra de berørte virksomheder, jf. § 1, stk. 1. De berørte virksomheder anviser de pågældende repræsentanter til institutionerne. Stk. 2. Den personlige uddannelsesplan skal indeholde beskrivelse af fordeling af uddannelse på uddannelsesinstitutionen og ved køreundervisningen. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen sender uddannelsesplanen til virksomhedens orientering herunder orientering om sammenhængen i tid og indhold mellem undervisning på institution og køreundervisning i virksomheden. Virksomheden planlægger og følger op på undervisningen i de enkelte skoleperioder under elevens køreundervisning. Stk. 4. Uddannelsesplanen indføres i elevens logbog. Uddannelsesinstitutionen og eleven er ansvarlig for at følge op på skoleundervisningen i logbogen. Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at elever med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger skal fritages for dele af skoleundervisningen. Uddannelsen skal i alle tilfælde afsluttes med prøve og udstedelse af afsluttende skolebevis, jf. § 11, stk.5. Stk. 6. Fritagelse fra prøver kan ikke gives for hele uddannelsen eller for uddannelsens centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen ikke kan anses for gennemført. Bedømmelse
(Stk. 6)
§ 11. Uddannelsesinstitutionen skal foretage en bedømmelse af eleven under uddannelsen herunder for at sikre sammenhæng mellem teori og praksis. Bedømmelse sker i hver skoleperiode med undtagelse af første skoleperiode således:
- I anden skoleperiode afholdes en skriftlig tværfaglig prøve i teknik og jernbanesikkerhed.
- I tredje skoleperiode afholdes en mundtlig prøve i jernbanesikkerhed.
- I fjerde skoleperiode afholdes en mundtlig prøve i teknik.
- I femte skoleophold afholdes en skriftlig prøve i specialet. Stk. 2. Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse anvendes med mindre andet er fastsat. Trafikstyrelsens krav til prøvernes form og indhold fastsat i BJ følges. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen stiller opgaverne, der udarbejdes i samarbejde mellem de institutioner, der udbyder uddannelsen og udpeger eksaminator og en censor. Censor vælges blandt de mulige fra Trafikstyrelsens register for censorer og reglerne i Trafikstyrelsens bestemmelser om valg af 2 censorer, når kravet om uafhængighed ikke kan opfyldes, følges. Stk. 4. Opgaverne ved prøverne stilles og vurderes på baggrund af de mål, der er opstillet for fagene. Alle prøver bedømmes bestået/ikke bestået. Stk. 5. Ved afslutning af sidste skoleophold udsteder institutionen et samlet bevis for den gennemgåede skoleuddannelse. Beviset er en forudsætning for udstedelse af licens efter Trafikministeriets regler. Stk. 6. Består eleven ikke en prøve ved første forsøg har eleven mulighed for en omprøve. Hvis omprøven ikke bestås, kan den pågældende ikke komme til yderligere prøve i dette stof.
§ 12. Uddannelsesinstitutionen skal foretage en løbende bedømmelse af elevens standpunkt i de enkelte fag. Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven. Vejledningen til bekendtgørelsen indeholder nærmere anvisninger på den løbende bedømmelse.
Udbud
Udbud
(Stk. 2)
§ 13. Udbuddet af uddannelsen, jf. § 2, stk. 2, fordeles geografisk og således, at eleverne er fordelt på de godkendte institutioner med omtrent et lige stort antal. Institutionernes andel af elever fastsættes af Undervisningsministeriet en gang årligt og kan justeres i årets løb ved øget tilgang til uddannelsen. Undervisningsministeriet indhenter forinden en udtalelse fra arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra virksomhederne på området. Stk. 2. En godkendt uddannelsesinstitution kan placere dele af uddannelsen hos private virksomheder og kursusudbydere. Placeringen sker på den godkendte udbyders vegne og under dennes tilsyn.
Kvalitetssikring og lærerkvalifikationer
Kvalitetssikring og lærerkvalifikationer
(Stk. 5)
§ 14. De uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde lokomotivføreruddannelsen, skal under inddragelse af det rådgivende udvalg, såfremt dette er nedsat, foretage opfølgning af, om uddannelsen lever op til de forventede kvalitetskrav og Trafikstyrelsens myndighedskrav til uddannelsen herunder foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal have et kvalitetssystem til løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen og kan medtage området under kvalitetssystemet gældende for erhvervsuddannelserne. Stk. 3. Skolens kvalitetssystem skal indeholde en procedure for løbende selvevaluering og kvalitetsudvikling. Skolens medarbejdere og elever samt det lokale uddannelsesudvalg skal inddrages i evalueringen. Stk. 4. Institutionens procedure for løbende selvevaluering har til formål at medvirke til følgende: a) vurdering af undervisningsmiljøet, b) resultater af prøver, c) resultater af eventuelle eksterne evalueringer, d) indberetninger og lignende fra censorer og e) opgørelser og vurderinger af gennemførelse og frafald.
- Undervisningen lever op til de mål, der af fastsat i uddannelsesordningen.
- Der sker en løbende udvikling af uddannelsesordningen.
- De valgte undervisningsmetoder understøtter uddannelsens formål og undervisningens mål.
- Uddannelsen og kørsel under ophold i virksomhed(erne) understøtter hinanden.
- Der sker ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer.
- De enkelte lærere og institutionen modtager information om elevernes vurdering af undervisningen og institutionens tilrettelæggelse af uddannelsen.
- Der i udviklingen af undervisningen indgår: Stk. 5. På baggrund af selvevalueringen udarbejder institutionen en opfølgningsplan, der fastsætter ændringsbehov, operationelle mål og tidsplan for opfølgningen.
(Stk. 6)
§ 15. En lærer skal ved ansættelsen have faglig kompetence inden for området og relevant og aktuel erhvervserfaring af mindst 5 års varighed. Stk. 2. Senest 2 år efter ansættelsen skal en lærer have afsluttet pædagogisk uddannelse, mindst svarende til niveauet i den grundlæggende pædagogiske uddannelse (pædagogikum), der gennemføres efter de regler om pædagogisk uddannelse, der gælder for lærere, der skal undervise ved erhvervsuddannelserne. Stk. 3. Institutionen kan fravige kravet om gennemførelse af pædagogikum for lærere, der i en periode på maksimalt ét år virker som timelærere på mere end halv tid. Institutionen kan fravige kravet om gennemførelse af pædagogikum for lærere, der fungerer som timelærere på halv tid og derunder. I begge disse tilfælde skal institutionen påse, at timelæreren får basal introduktion i lærerarbejdet. Stk. 4. Institutionen har ansvaret for fastlæggelse af lærerens undervisningskompetence. Stk. 5. Det påhviler læreren at vedligeholde og udvikle den faglige og pædagogiske viden, som er nødvendig for at bevare undervisningskompetencen. Stk. 6. Det påhviler institutionen i samråd med læreren at tilrettelægge dennes faglige- og pædagogiske efter- og videreuddannelse med henblik på nødvendige fornyelser og tilpasning af dennes kvalifikationer.
Klage
Klage
§ 16. Klage over en uddannelsesinstitutions afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse, indgives til uddannelsesinstitutionen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender uddannelsesinstitutionen klagen vedlagt en udtalelse fra uddannelsesinstitutionen til Undervisningsministeriet, hvis klagen indeholder retlige spørgsmål til ministeriets afgørelse.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2005.
Undervisningsministeriet, den 18. marts 2005, den 18. marts 2005 /P.M.V.Jørgen Torsbjerg MøllerFg. styrelseschef Margrethe Øhlenschlæger/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005