Bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR)
BEK nr 205 af 17/03/2005 I medfør af § 7 g, stk. 3, i lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, som senest ændret ved lov nr. 1431 af 22. december 2004 og § 14, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Lægemiddelstyrelsen fører et elektronisk register – Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR) - over de oplysninger, der er nødvendige for beregningen af tilskud til lægemidler efter sygesikringslovens §§ 7-7 f. Stk. 2. CTR indeholder desuden de oplysninger, der er nødvendige for administrationen af en særlig myndigheds- eller apoteksadministreret betalingsordning for lægemiddelkøb, samt oplysninger, der benyttes af apotekerne ved administrationen af tilskud til lægemidler efter den sociale lovgivning.
(Stk. 3)
§ 2. CTR må kun indeholde oplysninger om personer, der
- inden for de seneste 24 måneder har købt lægemidler med generelt, herunder generelt klausuleret, tilskud efter sygesikringslovens § 7, stk. 1-3, jf. dog § 11, stk.1,
- har fået bevilget individuelt tilskud efter sygesikringslovens § 7, stk. 7, (enkelttilskud), § 7 c, stk. 1, (kronikertilskud), § 7 c, stk. 2, (terminaltilskud), eller § 7 d, stk. 5, (forhøjet tilskud), eller
- er meddelt helbredstillæg i medfør af i lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Stk. 2. CTR må indeholde følgende oplysninger om ekspedition af tilskudsberettigede lægemidler til personer omfattet af stk. 1:
- apoteksnummer og/eller ekspeditionsstedets P-nummer,
- ekspeditionsnummer (gældende for den enkelte recept) og ordinationsnummer (gældende for den enkelte ordination),
- ekspeditionstidspunkt,
- CPR-nummer eller et entydigt identifikationsnummer og fødselsdato, jf. stk. 3,
- markering af om sikrede ved den aktuelle tilskudsperiodes begyndelse var under 18 år,
- datoer for den aktuelle og forrige tilskudsperiodes udløb,
- udgift til køb af lægemidler med sygesikringstilskud opgjort i tilskudspriser,
- tilskud ydet til køb af lægemidler i medfør af sygesikringsloven,
- summen af de i nr. 7 nævnte udgifter (saldo),
- beløb, der skal udlignes som følge af for lidt eller for meget udbetalt tilskud,
- tilkendte individuelle tilskud, jf. sygesikringslovens § 7, stk. 7, (enkelttilskud), § 7 c, stk. 1, (kronikertilskud), § 7 c, stk. 1, (terminaltilskud), eller § 7 d, stk. 5, (forhøjet tilskud), og
- oplysning om helbredstillæg meddelt i medfør af lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Stk. 3. Hvis en person, der er omfattet af sygesikringsloven, ikke har et CPR-nummer, erstattes CPR-nummeret med et entydigt identifikationsnummer, der tildeles af registret.
(Stk. 3)
§ 3. Apotekere og personale på apoteker har adgang til alle de i § 2, stk. 2, nævnte oplysninger. Oplysningerne må kun anvendes til
- beregning af tilskud, helbredstillæg og egenbetaling i forbindelse med ekspedition af lægemidler og
- information til patienter om køb af tilskudsberettigede lægemidler i de pågældendes aktuelle og forrige tilskudsperiode. Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen og en eventuel operatør, der på Lægemiddelstyrelsens vegne fører CTR, har adgang til alle oplysninger i registret. Oplysningerne må kun anvendes med henblik på at sikre CTR’s drift og datakvalitet. Stk. 3. Læger og personale ansat af læger har adgang til de i § 2, stk. 2, nr. 6, 9, 10, og 11, nævnte oplysninger. Læger og personale ansat af læger må kun søge oplysninger om patienter, lægen har i behandling. Oplysningerne må kun anvendes til at informere patienten om tilskud og egenbetaling i forbindelse med ordination af et lægemiddel.
§ 4. Ingen ud over de i § 3 nævnte har adgang til oplysningerne i CTR.
§ 5. Apotekere skal etablere forbindelse til CTR i overensstemmelse med de i bilag 1 fastsatte tekniske forskrifter og benytte registrets oplysninger ved beregning af sygesikringstilskud til lægemidler.
(Stk. 3)
§ 6. Er der ved køb af lægemidler ydet tilskud fra den offentlige sygesikring, som afviger fra det, som personen efter reglerne i sygesikringsloven er berettiget til, skal apoteket regulere herfor i forbindelse med den pågældendes førstkommende køb af tilskudsberettigede lægemidler. Stk. 2. En regulering efter stk. 1 i den offentlige sygesikrings favør kan kun ske i det beløb, personen skulle have modtaget i tilskud i forbindelse med det aktuelle køb af tilskudsberettigede lægemidler. Den pågældende kan dog frivilligt tilbagebetale det fulde udligningsbeløb straks. Stk. 3. Reguleringen efter stk. 2 kan i helt særlige tilfælde - hvor den pågældende ikke kan antages at have været bekendt med det skyldige beløb og er ude af stand til at udrede betalingen for det aktuelle køb af tilskudsberettigede lægemidler uden fuldt tilskud - udskydes til det næstfølgende køb af tilskudsberettigede lægemidler.
(Stk. 7)
§ 7. Apotekere skal indberette de i § 2, stk. 2, nr. 1-4 og 7-8, nævnte oplysninger elektronisk til CTR umiddelbart efter hver ekspedition af et lægemiddel, hvortil der ydes tilskud af sygesikringen. Stk. 2. Apotekere skal på opfordring fra en person, der ikke ønsker, at pågældendes lægemiddelkøb registreres, undlade at indberette de i stk. 1 nævnte oplysninger til CTR. Stk. 3. Apotekere skal indberette oplysninger om foretaget udligning af for meget eller for lidt udbetalt tilskud, jf. § 2, stk. 2, nr. 10, til den tilskudsperiode (forrige eller aktuel), hvor udligningsbeløbet er opstået. Stk. 4. Hvis en person, der ikke har et CPR-nummer, får tildelt et CPR-nummer, eller hvis en person får ændret sit CPR-nummer, skal apotekere på opfordring fra den pågældende indberette oplysning om det nye eller ændrede CPR-nummer til CTR. Stk. 5. Lægemiddelstyrelsen kan påbyde apotekere at rette fejlbehæftede indberetninger og statusoplysninger i CTR. Stk. 6. Apotekere skal på opfordring fra personer, som har konstateret fejl i oplysninger om den pågældende i CTR, foretage de nødvendige rettelser i CTR eller henvise personen til Lægemiddelstyrelsen, såfremt apoteket ikke selv har den fornødne adgang til at foretage rettelserne. Stk. 7. Indberetningen til CTR skal ske i overensstemmelse med de i bilag 2 fastsatte tekniske forskrifter.
(Stk. 2)
§ 8. Kommunerne kan indberette de i § 2, stk. 2, nr. 12, nævnte oplysninger elektronisk til CTR umiddelbart efter enhver meddelelse eller ændring i meddelelse af helbredstillæg i medfør af lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Stk. 2. Indberetningen til CTR skal ske i overensstemmelse med de i bilag 2 fastsatte tekniske forskrifter.
§ 9. Lægemiddelstyrelsen skal indlægge oplysninger om bevillinger af følgende individuelle tilskud i CTR:
- tilskud i medfør af sygesikringslovens § 7, stk. 7 (enkelttilskud),
- tilskud i medfør af sygesikringslovens § 7 c, stk. 1 (kronikertilskud),
- tilskud i medfør af sygesikringslovens § 7 c, stk. 2 (terminaltilskud), og
- tilskud i medfør af sygesikringslovens § 7 d, stk. 5 (forhøjet tilskud).
§ 10. CTR’s funktioner til forespørgsel og indberetning fremgår af bilag 3.
(Stk. 3)
§ 11. Såfremt der for en person er registreret et udligningsbeløb i forbindelse med køb af lægemidler med tilskud, jf. § 6, stk. 1, må CTR indeholde oplysninger om den pågældendes lægemiddelkøb i en periode på 24 måneder fra udligningsbeløbets opståen. Stk. 2. Oplysninger om bevillinger af individuelle tilskud, jf. § 9, slettes senest to år efter bevillingens ophør. Stk. 3. Oplysninger i CTR om afdøde personer, slettes 1 år efter personens død.
§ 12. Lægemiddelstyrelsen fastsætter som dataansvarlig myndighed forskrifter for CTR.
(Stk. 2)
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2005. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 139 af 1. marts 2001 om Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR) ophæves.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 17. marts 2005, den 17. marts 2005 /Lars Løkke Rasmussen Paul Schüder/
Tilslutning til Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister
Bilag 1 1. Netværksforbindelser og montering af netværksudstyr Apotekerne skal etablere forbindelse til Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister enten gennem en netværksforbindelse direkte til Lægemiddelstyrelsen eller via en datacentral. 1.1 Opkobling direkte til Lægemiddelstyrelsen 1.1.1 Lægemiddelstyrelsen stiller én opkobling til rådighed for det enkelte apotek. Etableringen foretages af en entreprenør på Lægemiddelstyrelsens vegne. Eventuelle ekstraomkostninger ved etableringen som følge af ønsker om særlig ledningsføring, ekstraordinære bygningsmæssige forhold m.m. afholdes af apoteket. 1.1.2 Der installeres to kommunikationsforbindelser. De to forbindelser samles til én netværkstilslutning. Kommunikationsforbindelserne og netværkstilslutningen skal monteres samme sted, og afstanden mellem netværkstilslutningen og de to forbindelser må ikke overstige 3 meter. 1.1.3 Apotekerne skal forberede installationen af netværksudstyret, herunder sørge for 3 stk. stikkontakter (230 V med jordforbindelse) til strøm til udstyret og 2 hylder til udstyret. Hylderne skal have målene 50 cm i bredden og 40 cm i dybden. På hver hylde skal kunne anbringes udstyr med en højde på 10 cm. Hver hylde skal kunne bære 6 kg. 1.1.4 Apotekets lokale netværk tilkobles netværksforbindelsen med et RJ45 stik til montering i den af Lægemiddelstyrelsen installerede netværkstilslutning. 1.1.5 Apotekeren afholder omkostningerne til den i punkt 1.1.3 nævnte installationsforberedelse. 1.2 Opkobling via datacentral 1.2.1. Apotekeren kan indgå aftale med en datacentral om, at datacentralen formidler en opkobling til CTR. 1.2.2. Netværksforbindelsen til CTR via en datacentral herunder netværksforbindelsen fra apoteket til datacentralen, skal have en oppetid på mindst 99,5 pct. målt over en rullende periode på 30 kalenderdage, og opfylde samme krav til driftsstabilitet, som til enhver tid gælder for den netværksforbindelse, som Lægemiddelstyrelsen stiller til rådighed for det enkelte apotek, jf. pkt. 1.1.1. 1.3 Overgang mellem løsninger 1.3.1 Lægemiddelstyrelsen afholder udgifterne til maksimalt én opkobling direkte til Lægemiddelstyrelsen pr. apotek. Såfremt en apoteker skifter fra en opkobling direkte til Lægemiddelstyrelsen til en opkobling via en datacentral, afholder apotekeren selv udgifterne til etablering og drift af opkoblingen. Når opkoblingen via datacentral er etableret og idriftsat, er Lægemiddelstyrelsen berettiget til at nedlægge den direkte opkobling til apoteket. 1.3.2 Såfremt apotekeren senere ønsker at genetablere en direkte opkobling til Lægemiddelstyrelsen, afholder apotekeren selv omkostningerne til etablering og drift af opkoblingen.
(Stk. 2)
Feltoversigt: Apotekeres indberetning til CTR
Bilag 2 Feltoversigt: Oplysninger genereret i CTR Feltoversigt: Lægemiddelstyrelsens indberetninger til CTR Feltoversigt: Kommunernes indberetninger til CTR Nr. Beskrivelse Type/længde Typiske værdimængder 1. CPR-nummer N10 2. Fiktivt CPR-nummer (entydigt identifikationsnummer for personer uden CPR-nummer) N10 xLLLnnnnnn, hvor x er 4 eller 5, LLL en landekode og nnnnnn et løbenummer. Det fiktive CPR-nummer er modulus-11 korrekt 3. Fødselsdato hvis fiktivt CPR-nummer N8 YYYYMMDD 4. Apoteksnummer N5 AAAnn, hvor AAA er unikt nummer og hvor nn følger nedenstående: 00 – apotek 01 09 – filialer 10 99 – apoteksudsalg. og/eller Ekspeditionsstedets P-nummer N10 For P-numre op til og med 1.006.959.421 anvendes vægtene 156736489. For P-numre højere end 1.006.959.421 anvendes vægtene 432765432. 5. Ekspeditionsnummer N10 6. Ordinationsnummer N2 7. Ekspeditionstidspunkt N14 YYYYMMDDTTMMSS 8. Tilskudsprisen Oplysningen fås fra Lægemiddelstyrelsens Specialitetstakst, Medicinpriser N10 Negative beløb har foranstillet minus-tegn (-) 9. Tilskud beregnet på apoteket N10 Negative beløb har foranstillet minus-tegn (-) Nr. Beskrivelse Type/længde Typiske værdimængder 1. Saldo N11 2. Tilskud at udligne i aktuel tilskudsperiode N11 Hvis beløbet er positivt, har patienten tilskud til gode. Hvis beløbet har et foranstillet minus-tegn (-) skylder patienten sygesikringen penge. 3. Tilskud at udligne i forrige tilskudsperiode N11 Hvis beløbet er positivt, har patienten tilskud til gode. Hvis beløbet har et foranstillet minus-tegn (-) skylder patienten sygesikringen penge. 4. Tidsstempel i CTR N14 DDMMYYYY TTMMSS 5. Transaktionsnummer N13 YYYYnnnnnnnnn, hvor nn.n er et autogenereret løbenummer 6. Barn (ja/nej) N1 1/0 7. Patienttype N2 00 = almen voksen 01 = almen barn 10 = kroniker voksen 11 = kroniker barn 99 = terminal 8. Slutdato for tilskudsperioden N8 YYYYMMDD 9. Indberetningsdato for patienttypeændring N14 DDMMYYYY TTMMSS 10. Slutdato for forrige tilskudsperiode N8 YYYYMMDD Nr. Beskrivelse Type/længde Typiske værdimængder 1. CPR-nummer N10 2. Patienttype N2 00 = Almen 10 = Kroniker 99 = Terminal 3. Startdato for bevilling N8 YYYYMMDD 4. Varighed af bevilling N2 1-96 (måneder) 97 og 98 bruges ikke 99 for varighed lig uendelig 5. Bevillingstype N16 42 = Enkelttilskud 43 = Forhøjet tilskud 6. Slutdato for bevilling N8 YYYYMMDD 7. Lægemiddelnavn N40 8. Administrationsvej N40 9. Varenr. N6 YYYYYY Nr. Beskrivelse Type/længde Typiske værdimængder 1. CPR-nummer N10 2. Helbredstillæg (ja/nej) N1 1/0 3. Kommunenr. N3 4. Gyldighedsperiode N21
Oversigt over adgang til CTR’s funktioner til forespørgsel og indberetning
Bilag 3 Statusforespørgsel Brugere Til CTR fremsendes: Patientens CPR-nummer Valg af tilskudsperiode CTR returnerer: CPR-nummer Barn (ja/nej) Saldo Patienttype og eventuel gyldighedsperiode og indberetningsdato for sidste patienttypeændring Startdato for individuelle tilskud Varighed af individuelle tilskud Helbredstillæg Kommunenr. Gyldighedsperiode for helbredstillæg Tilskud at udligne i den valgte tilskudsperiode Slutdato for den valgte tilskudsperiode Tilskud at udligne i forrige tilskudsperiode Slutdato for forrige tilskudsperiode Bevilget enkelttilskud med lægemiddelnavn, administrationsvej og evt. ATC-kode Bevilget forhøjet tilskud med lægemiddelnavn, administrationsvej og varenummer
(Stk. 2)
Apotekere Lægemiddelstyrelsen Læger Indberetning af patients udgifter Brugere Til CTR fremsendes: CPR-nummer/fiktivt CPR-nummer Fødselsdato, hvis fiktivt CPR-nummer Apoteksnummer og/eller ekspeditionsstedets P-nummer Ekspeditionsnummer Ordinationsnummer til ekspeditionsnummer Ekspeditionsdato og -tid Tilskudsprisen Tilskud CTR returnerer: Tilskud at udligne Saldo Apotekere Transaktionsliste til patientinformation Brugere Til CTR fremsendes: CPR-nummer Valg af tilskudsperiode CTR returnerer: Apoteksnavn Ekspeditionstidspunkt CTR tidsstempel Ekspeditionsnummer Ordinationsnummer til ekspeditionsnummer Tilskudsprisen Tilskud beregnet på apoteket Tilskud beregnet i CTR Tilskud at udligne ved denne transaktion Saldo efter denne transaktion Samlet udligningsbeløb efter denne transaktion Dato for listens udskrivning Historik over patienttypeændringer Apotekere Lægemiddelstyrelsen Hent fiktivt CPR-nummer Brugere Til CTR fremsendes: En landekode CTR returnerer: Et fiktivt CPR-nummer Apotekere Skift CPR-nummer Brugere Til CTR fremsendes: Et gammelt CPR-nummer Et nyt CPR-nummer Apotekere Lægemiddelstyrelsen Indberetning af patientoplysninger Bruger Til CTR fremsendes: CPR-nummer Patienttype Startdato Varighed Lægemiddelstyrelsen Indberetning af bevilling Brugere Til CTR fremsendes: CPR-nummer Type af bevilling Startdato Slutdato Varighed ATC-gruppe Varenummer Lægemiddelnavn Administrationsvej Lægemiddelstyrelsen Hent ændringsoplysninger (deltafil) Brugere Til CTR fremsendes: Filnavn (med tidspunkt) for ønskede ændringsoplysninger CTR returnerer: CPR-nummer Barn (ja/nej) Saldo Patienttype og eventuel gyldighedsperiode og indberetningsdato for sidste patienttypeændring Startdato for individuelle tilskud Varighed af individuelle tilskud Helbredstillæg Kommunenr. Gyldighedsperiode for helbredstillæg Tilskud at udligne i valgte tilskudsperiode Slutdato for valgte tilskudsperiode Tilskud at udligne i forrige tilskudsperiode Slutdato for forrige tilskudsperiode Bevilget enkelttilskud med lægemiddelnavn, administrationsvej og evt. ATC-kode Bevilget forhøjet tilskud med lægemiddelnavn, administrationsvej og varenummer Apotekere
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005