TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 209 af 21/03/2005 Efter statsministerens indstilling er der ved kongelige resolutioner af 18. og 25. februar 2005 fastsat følgende bestemmelser vedrørende forretningernes fordeling mellem ministrene:

§ 1

§ 1. Betegnelsen for Trafikministeriet ændres til Transport- og Energiministeriet.

§ 2

§ 2. Fra økonomi- og erhvervsministeren til transport- og energiministeren overføres ressortansvaret for sager vedrørende energilovgivningen med den bemærkning, at Energitilsynet fortsat sekretariatsbetjenes af Konkurrencestyrelsen.

§ 3

§ 3. Fra finansministeren til transport- og energiministeren overføres ressortansvaret for sager vedrørende statens ejerskab af Gastra A/S.

§ 4

§ 4. Fra transport- og energiministeren til skatteministeren overføres ressortansvaret for sager vedrørende regulering af registrering af køretøjer mv. – som omhandlet i færdselslovens § 76 og færdselsloven for Grønland § 8.

skat
§ 5

§ 5. Fra justitsministeren til skatteministeren overføres ressortansvaret for sager vedrørende:

  1. regulering af registrering af køretøjer m.v. – som omhandlet i færdselslovens § 72 - § 75, § 88 a, stk. 1, for så vidt angår fritagelse for betaling af nummerplader, § 124 h – § 124 p samt § 124 q for så vidt angår betalinger, der sker i henhold til disse bestemmelser og
  2. regulering af registrering af køretøjer mv. i Grønland – som omhandlet i færdselsloven for Grønland § 5, § 7 og § 72 for så vidt angår beføjelser vedrørende registrering af køretøjer mv.
skat
§ 6

§ 6. Fra justitsministeren til indenrigs- og sundhedsministeren overføres ressortansvaret for sager vedrørende:

  1. lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion,
  2. lov om sterilisation og kastration og
  3. lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v.

Statsministeriet, den 21. marts 2005, den 21. marts 2005 /Anders Fogh Rasmussen Sten Frimodt Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005
Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene | TheLawyer.sh