TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udbetaling af statstilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion til dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver for elever, der gennemfører en uddannelse med skolepraktik i henhold til lov om erhvervsuddannelser

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 21 af 10/01/2005 I medfør af § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes:

Retten til tilskud

Retten til tilskud

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Ret til tilskud har faglige udvalg, som afholder svendeprøver for elever, der gennemfører en uddannelse med skolepraktik efter reglerne i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 2. Der ydes ikke tilskud til svendeprøveudgifter, hvis eleven på tidspunktet for svendeprøvens aflæggelse er omfattet af en uddannelsesaftale med en dansk virksomhed.

§ 2

§ 2. Tilskud ydes til det faglige udvalgs direkte merudgifter ved svendeprøver for disse elevgrupper, dvs. udgifter til skuemestre og udgifter til evt. udarbejdelse af opgaver ved svendeprøver.

Beregning af tilskud

Beregning af tilskud

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Tilskuddet beregnes pr. elev og udgør det laveste svendeprøvegebyr, som det faglige udvalg opkræver hos en arbejdsgiver for en elev med uddannelsesaftale inden for samme speciale. Tilskuddet til en elevs svendeprøve kan dog maksimalt udgøre det beløb, som er fastsat efter stk. 2. Stk. 2. For svendeprøver, der afholdes efter den 1. januar 2005 er det maksimale tilskud pr. elev fastsat til 1.800 kr.

Udbetaling til de faglige udvalg

Udbetaling til de faglige udvalg

ansættelse
§ 4

§ 4. Det faglige udvalg sender en regning for elevens svendeprøve til den skole, som eleven er tilknyttet. Det faglige udvalgs beregning af tilskuddet skal ske i overensstemmelse med reglerne i § 3, og det laveste svendeprøvegebyr for elever med uddannelsesaftale inden for samme speciale skal fremgå af regningen. Skolen påser, at betingelserne i udbetalingsreglerne er opfyldt og udbetaler tilskuddet til det faglige udvalg.

Udbetaling til skolerne

Udbetaling til skolerne

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Arbejdsgivernes Elevrefusion udbetaler en gang om måneden til skolerne de beløb, der er udbetalt i henhold til § 4. Ved skolens anmodning om udbetaling af tilskuddet for skolepraktikelever benyttes en blanket fælles for de udgifter, skolen får refunderet direkte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Blanketten rekvireres hos Arbejdsgivernes Elevrefusion, eller fra Arbejdsgivernes Elevrefusions hjemmeside, www.aer.dk. Stk. 2. Udbetalingen finder normalt sted den 10. i hver måned og omfatter blanketter modtaget senest den 5. i samme måned.

Forskellige bestemmelser

Forskellige bestemmelser

ansættelse
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Klager over afgørelser om udbetaling af tilskud kan inden for fire uger efter meddelelse af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Arbejdsgivernes Elevrefusion. Stk. 2. Ved indgivelse af klage betales et gebyr på 300 kr. Klage anses for indgivet, når gebyret er modtaget af ankenævnets sekretariat, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød. Gebyret tilfalder Arbejdsgivernes Elevrefusion. Stk. 3. Får klageren helt eller delvist medhold af ankenævnet, tilbagebetales gebyret af Arbejdsgivernes Elevrefusion.

ansættelse
§ 7

§ 7. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes til skolen senest 4 måneder efter, at svendeprøven er afholdt.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 8

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2005 og har virkning for tilskud, der udbetales den 1. januar 2005 og derefter.

Undervisningsministeriet, den 10. januar 2005, den 10. januar 2005 /PMVLars MortensenStyrelseschef Johanne Marie Bjerre/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005