Bekendtgørelse om eksport af fødevarer til lande med særlige betingelser

§ 2. Ved eksport forstås udførsel fra Danmark af fødevarer til tredjelande. Stk. 2. Ved tredjeland forstås et land, der ikke er et samhandelsland. Stk. 3. Ved samhandelsland forstås et EU-land, Norge eller Andorra samt for fisk og fiskevarer desuden Færøerne og Island, jf. bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer. Stk. 4. Ved eksportvirksomhed forstås en virksomhed, der kan eksportere til tredjelande. Stk. 5. Ved et særligt tredjeland forstås et land, hvor myndigheden i landet har stillet krav til eksport til landet for en bestemt fødevarekategori, f.eks. svinekød eller oksekød.

Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser

§ 4. Eksportvirksomheder skal overholde de betingelser for eksport af fødevarer til det pågældende tredjeland, som virksomheden kan eksportere fødevarer til, og som fremgår af

1. de i kapitel 4-11 nævnte aftaler mellem EU og det pågældende tredjeland, eller
2. Fødevarestyrelsens aftaler med fødevaremyndighederne i det pågældende tredjeland, jf. kapitel 4-11. Stk. 2. Ved forelæggelse for fødevareregionen af certifikat til eksport af fødevarer betragtes forelæggelsen som en ansøgning om tilladelse til eksport af partiet, og eksportvirksomheden skal sikre, at de betingelser og oplysninger, der er anført i certifikatet, er overholdt. Stk. 3. Eksport af fødevarer, der ikke overholder de relevante krav i fødevarelovgivningen, kan foretages, hvis eksportvirksomheden over for fødevareregionen har dokumenteret, at grundlaget for at afvige fra disse krav i fødevarelovgivningen er opfyldt.

§ 7. Eksport af kød, herunder fjerkrækød og kødprodukter samt mælk og mælkeprodukter, til et tredjeland med krav om godkendelse af virksomheder til eksport af en bestemt fødevarekategori til landet, må påbegyndes, når virksomheden har modtaget bekræftelse fra fødevareregionen på, at virksomheden er godkendt til eksport til det pågældende tredjeland. Stk. 2. Ansøgning om godkendelse til eksport til et særligt tredjeland skal fremsendes til den fødevareregion, hvor virksomheden er hjemmehørende, og følge de i bilag 3 anførte procedurer. Stk. 3. Fødevareregionen kan afslå at indstille virksomheden til godkendelse til eksport til et særligt tredjeland, hvis fødevareregionen vurderer, at virksomheden ikke opfylder betingelserne for eksport til det pågældende tredjeland. Stk. 4. Fødevareregionen meddeler godkendelse til eksport til et særligt tredjeland med angivelse af særlige vilkår samt evt. med en frist for vilkårenes opfyldelse.

§ 18. Eksport af fjerkrækød til Saudi Arabien skal ske fra fjerkræslagterier på Fødevarestyrelsens liste over virksomheder, der kan eksportere fjerkrækød til Saudi Arabien. Stk. 2. Fjerkræslagterier på Fødevarestyrelsens liste over virksomheder, der kan eksportere fjerkrækød til Saudi Arabien, må udelukkende modtage slagtefjerkræ, der ikke er blevet fodret med animalsk protein, animalsk fedt eller animalske biprodukter. Stk. 3. Virksomheden skal have egenkontrolprocedurer til sikring af det i stk. 2 anførte krav.

Eksport til Schweiz

Eksport til Schweiz

§ 21. Eksport af svinekød og produkter heraf til Amerikas Forenede Stater (USA) skal ske i overensstemmelse med:

1. Rådets afgørelse 98/258/EF af 16. marts 1998 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om sundhedsforanstaltninger til beskyttelse af folke- og dyresundheden i samhandelen med levende dyr og animalske produkter (EF-Tidende 1998 L 118 s. 0001), senest ændret ved Kommissionens beslutning 2003/833/EF, (EF-Tidende 2003 L 316 s. 20).
2. Rådets afgørelse 93/158/EØF af 26. oktober 1992 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om anvendelse af Fællesskabets tredjelandsdirektiv (Rådets direktiv 72/462/EØF) og af de tilsvarende krav i de amerikanske retsforskrifter med hensyn til handel med fersk okse- og svinekød, (EF-Tidende 1993 L 68 s. 0001).
3. Betingelserne i bilag 9.

§ 23. Med bøde straffes den,

1. der overtræder § 4-6, § 7, stk. 1, eller § 8-22,
2. tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 7, stk. 3, eller
3. der til underskrift af fødevareregionen forelægger et certifikat for fødevarer indeholdende ukorrekte eller mangelfulde oplysninger, jf. § 4, stk. 2. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er
4. forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller
5. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 231 af 13. april 1989 om veterinære kontrolforanstaltninger ved udførsel af oksekød og kødprodukter heraf til visse lande.

Fødevarestyrelsen, den 18. april 2005, den 18. april 2005 /P.D.V.E.B.Henrik G. Jensen Lisbet Nielsen/

Liste over tredjelande, hvortil der er krav om egenkontrolprocedurer til sikring mod positiv reaktion for svinekød i oksekødsprodukter

Bilag 1 Algeriet De forenede Arabiske Emirater, (Abu Dhabi, Dubayy, Sharjah, Ajman, Umm al Qaywayn, Ra's al Khaymah og Fujayrah) Bahrain Brunei Egypten Indonesien Irak Iran Israel Jordan Kuwait Libanon Libyen Malaysia Marokko Nordyemen Oman Pakistan Qatar Saudi Arabien Sudan Sydyemen Syrien Tunesien

Liste over tredjelande, hvortil eksport af oksekød og produkter heraf er forbudt

Bilag 2 Algeriet Australien Argentina Bangladesh Bahamas Bahrain Belize Bosnien-Herzegovina Brasilien Canada Colombia Costa Rica Cuba De Forenede Arabiske Emirater El Salvador Egypten Filippinerne Fransk Polynesien Guatemala Honduras Israel Japan Jordan Kina Korea Kuwait Makedonien Malaysia Marokko Mauritius Mexico Nicaragua Oman Panama Papua New Guinea Peru Qatar Sant Lucia (Vestindien) Saudi Arabien Singapore Syrien El Salvador Thailand Tyrkiet USA Venezuela

Procedurer for ansøgning om godkendelse til eksport til særlige tredjelande

Bilag 3

1. Argentina (svinekød), Malaysia (svinekød) og Rusland (oksekød). a) Ansøgning om godkendelse til eksport til det pågældende særlige tredjeland indsendes til fødevareregionen, der vurderer ansøgningen. b) Hvis fødevareregionen vurderer, at virksomheden er egnet til eksport til det pågældende særlige tredjeland, indstiller fødevareregionen til Fødevarestyrelsen, at virksomheden optages på Fødevarestyrelsens liste over virksomheder godkendt til eksport til tredjelandet. c) Fødevarestyrelsen meddeler fødevaremyndighederne i det pågældende særlige tredjeland, at virksomheden ønsker at blive godkendt til eksport til landet. d) Godkendelse til eksport til det pågældende særlige tredjeland forudsætter inspektion fra fødevaremyndighederne i tredjelandet.
2. Australien (svinekød og kødprodukter), Canada (svinekød og kødprodukter), Japan (svinekød, fjerkrækød og kødprodukter), Taiwan (svinekød og kødprodukter) eller USA (svinekød, oksekød og kødprodukter). a) Ansøgning om godkendelse til eksport til det pågældende særlige tredjeland indsendes til fødevareregionen, der vurderer ansøgningen. b) Hvis fødevareregionen vurderer, at virksomheden er egnet til det ansøgte, indstiller fødevareregionen til Fødevarestyrelsen, at virksomheden optages på Fødevarestyrelsens liste over virksomheder godkendt til eksport til det pågældende særlige tredjeland. c) Fødevarestyrelsen meddeler fødevaremyndighederne i det pågældende særlige tredjeland, at virksomheden er godkendt til eksport til landet.
3. Chile (mælk og mælkeprodukter), Korea (svinekød og kødprodukter) eller Mexico (svinekød og kødprodukter).

a) Ved ansøgning om eksport til Chile, Korea eller Mexico skal virksomheden udfylde et spørgeskema fra fødevaremyndighederne i det pågældende særlige tredjeland. b) Spørgeskemaet skal indsendes til fødevareregionen, der vurderer skemaet, og hvis fødevareregionen vurderer, at virksomheden er egnet til eksport til det pågældende særlige tredjeland, videresender fødevareregionen skemaet til Fødevarestyrelsen, c) Fødevarestyrelsen videresender skemaet til fødevaremyndighederne i det pågældende særlige tredjeland til vurdering og godkendelse af virksomheden. 4. Kina (svinekød). a) Ved ansøgning om eksport til Kina skal virksomheden udfylde et spørgeskema fra fødevaremyndighederne i Kina. b) Spørgeskemaet skal indsendes til fødevareregionen, der vurderer skemaet, og hvis fødevareregionen vurderer, at virksomheden er egnet til eksport til Kina, videresender fødevareregionen skemaet til Fødevarestyrelsen, c) Fødevarestyrelsen videresender skemaet til fødevaremyndighederne i Kina. d) Godkendelse til eksport til Kina forudsætter inspektion fra fødevaremyndighederne i Kina. 5. Saudi Arabien (fjerkrækød). a) Ansøgning om godkendelse til eksport til Saudi Arabien, indsendes til fødevareregionen, der vurderer ansøgningen. b) Hvis fødevareregionen vurderer, at virksomheden er egnet til det ansøgte, indstiller fødevareregionen til Fødevarestyrelsen, at virksomheden optages på Fødevarestyrelsens liste over virksomheder godkendt til eksport til Saudi Arabien. c) Fødevarestyrelsen optager virksomheden på Fødevarestyrelsens liste over virksomheder, der må eksportere fjerkrækød til Saudi Arabien.

Supplerende betingelser for eksport af svinekød og produkter heraf til Canada

Bilag 4 Etiketter 1) Følgende etiketter kræver registrering hos de canadiske myndigheder: a) Etiketter til forbrugerpakninger indeholdende kødprodukter, undtaget en fødevare med et ubetydeligt indhold af kød, saltet kosher kød, og saltede tarme. b) Etiketter til kød og kødprodukter, der markedsføres som økologiske. c) Etiketter til forbrugerpakninger med fersk kød, beregnet til direkte salg til forbrugerne. 2) Trykning af etiketter må finde sted, når virksomheden har modtaget et registreringsnummer fra de canadiske myndigheder. 3) Virksomheden skal følge de eventuelle betingelser, der måtte blive meddelt af de canadiske myndigheder i forbindelse med registreringen. 4) Virksomheden skal orientere embedsdyrlægen om registreringen og den endelige udformning af etiketten. 5) Virksomheden skal inden 120 dage efter registreringen sende en fotokopi af registreringen sammen med den endelige etiket til de canadiske myndigheder. 6) Etiketter på forsendelseskartoner kræves ikke registreret hos de canadiske myndigheder, når følgende oplysninger fremgår af etiketten, som skal være placeret på kartonens endegavl: a) Produktets navn b) Oprindelsesland (PRODUCT OF DENMARK) anføres lige under produktets navn med typer, som er mindst halvt så høje som det største ord på etiketten. c) Nettovægt d) Navn og adresse på produktionsvirksomheden eller den virksomhed, produktet er fremstillet for, efter ordene ”Prepaired for” e) Kontrolmærket f) Eventuelle forskrifter om temperatur under forsendelse og oplagring (”Keep Refrigerated” eller ”Keep Frozen”).

Supplerende bestemmelser for eksport af svinekød, fjerkrækød og produkter heraf til Japan

Bilag 5 Oprindelse og forsegling mv.

1. Virksomheden må udelukkende slagte dyr af dansk oprindelse, medmindre Fødevarestyrelsen efter ansøgning fra virksomheden har meddelt tilladelse til andet.
2. Produkter, der ikke er emballerede og forseglede med kontrolmærke ved modtagelsen, må udelukkende indbringes i virksomheden, hvis produkternes integritet er sikret, og produkterne er ledsaget af dokumentation for a) at produkterne har oprindelse i lande eller områder, der af de japanske myndigheder betegnes som ”third free countries”, og b) at produkterne er blevet fremstillet, opbevaret og transporteret på en sådan måde, at der ikke forekommer sammenblanding eller kontakt med animalske produkter fra lande, som ikke er et ”third free country”, eller som ikke opfylder Japans dyresundhedsmæssige betingelser.
3. Har de i nr. 2 anførte produkter været transporteret gennem et område, der ikke er et ”third free country”, skal transportmidlet være forseglet med officielt forseglingsmateriale.
4. Produkter, der modtages emballerede og forseglede med kontrolmærke, skal, hvis forseglingen brydes i virksomheden, opfylde de i nr. 2 anførte dokumentationskrav.
5. Råvarer, der anvendes til fremstilling af produkter egnet til eksport til Japan, skal udover at opfylde Japans’s dyresundhedsmæssige krav, jf. nr. 2-4, tillige stamme fra en virksomhed, der er godkendt til eksport til Japan. 6) Virksomhedens egenkontrolprogram skal omfatte egenkontrolprocedurer for nr. 2-5 til sikring af integriteten.

Supplerende betingelser for eksport af fisk og fiskevarer samt kød og produkter heraf til Kina

Bilag 6 Mærkning af fisk og fiskevarer 1) Fisk og fiskevarer skal være emballerede i ubrudt emballage. 2) Emballage og indpakning skal være ubrugt og uskadelig. 3) Både indpakning og emballage skal være mærket permanent, klart og letlæseligt med følgende oplysninger på både kinesisk og engelsk: a) Handelsbetegnelse, videnskabeligt navn, klassifikation, produktionsdato, batch nr. og opbevaringsbetingelser, b) produktionsmetode inklusive om fiskene stammer fra havet, fra ferskvand eller fra akvakulturbrug, c) fangstområde i form af havområde for fisk fra havet, oprindelsesland for fisk fra ferskvand og seneste opdrætsland for akvakulturprodukter, d) navn og kontrolnummer for virksomheden, som har tilvirket varen, og e) det skal fremgå af varen, at den er bestemt for ”People’s Republic of China” eller ”P.R. China”. 4) Kravet om mærkning af indpakning, jf. nr. 3, gælder kun for detailpakkede varer. Mærkning af kød og kødprodukter 5) For kød og kødprodukter skal være emballagen være ren, fast, tør og fri for fremmede lugte. 6) Emballagen skal være mærket klart med følgende oplysninger på både kinesisk og engelsk: a) Varebetegnelse, dyreart, produktionsdato, batch nr. b) oprindelse, c) holdbarhedsdato og opbevaringsbetingelser, d) navn og kontrolnummer for virksomheden, som har tilvirket varen, og e) at varen er bestemt for ”People’s Republic of China” eller ”P.R. China”. 7) Søm og clips af jern må ikke anvendes i emballagen. 8) Indpakning skal være mærket med varebetegnelse og kontrolnummer for virksomheden, som har tilvirket varen.

Supplerende betingelser for eksport af fisk og fiskevarer til Schweiz

Bilag 7

1. Betegnelsen »Lachs« uden uddybende karakteristik må kun anvendes ved salg af produkter, der er fremstillet af laks med den systematiske betegnelse Salmo salar. 2) Til produkter, der er fremstillet af andre fisk, f.eks. af Stillehavslaks (onchorynchusarter), havørred (Salmo trutta) eller »Seelachs« (sej) (Gadus eller Pollachius virens) skal anvendes de internationalt anvendte betegnelser. 3) I de i nr. 2 nævnte tilfælde kan anvendes betegnelserne Pazifischen Lachs, Lachsforelle eller Seelachs.

Supplerende betingelser for eksport af svinekød og produkter heraf til Singapore

Bilag 8 Mærkning af kød og kødprodukter 1) For kød eller kødprodukter, der skal eksporteres til Singapore skal følgende oplysninger fremgå af hver karton: a) Beskrivelse af varen, b) oprindelsesland, c) firmanavn, hvis dette er relevant, d) for kødprodukter navn og kontrolnummer for produktionsvirksomheden, samt produktionsdato, hvis relevant, e) for fersk kød navn og kontrolnummer for slagtestedet, samt slagtedatoen, f) navn og kontrolnummer for pakkevirksomheden, hvor varen er pakket, samt pakkedatoen, g) batchnummer og for konserves kogekoden, og h) nettovægt for de enkelte enheder i kartonen samt for hele kartonen. Norm for kødkonserves 2) Ved eksport af kødkonserves til Singapore skal dåseoverfalsen være mindst 1,02 mm, svarende til mindst 45 %, beregnet på følgende måde: a) Overfals= EH+BH+1,1 t e –SL, b) % Overfals= (EH+BH+1,1 t e –SL/ SL-1.1(2 t e + t b ))x100, c) EH= Lågkrog, d) BH= Stumkrog, e) SL= Falsehøjde, f) t e= Lågtykkelse, og g) tb= Stumtykkelse

Supplerende bestemmelser for eksport af svinekød og produkter heraf til USA

Bilag 9 Kapitel 1 Oprindelse og forsegling mv. 1) Virksomheden må udelukkende slagte dyr af dansk oprindelse, medmindre Fødevarestyrelsen efter ansøgning fra virksomheden har meddelt tilladelse til andet. 2) Produkter, der ikke er emballerede og forseglede med kontrolmærke ved modtagelsen, må udelukkende indbringes i virksomheden, hvis produkternes integritet er sikret, og produkterne er ledsaget af dokumentation for, at produkterne a) har oprindelse i lande eller områder, der anført på de amerikanske myndigheders liste over lande eller områder, hvorfra eksport til USA er tilladt, og b) er blevet fremstillet, opbevaret og transporteret på en sådan måde, at der ikke forekommer sammenblanding eller kontakt med animalske produkter fra lande, som ikke står anført på de amerikanske myndigheders liste over lande eller områder, hvorfra eksport til USA er tilladt, eller som ikke opfylder USAs dyresundhedsmæssige betingelser. 3) Har de i nr. 2 anførte produkter været transporteret gennem et område, der ikke er anført på listen nævnt i nr. 2, litra a, skal transportmidlet være forseglet med nummereret forseglingsmateriale. 4) Produkter, der modtages emballerede og forseglede med kontrolmærke, skal, hvis forseglingen brydes i virksomheden, opfylde de i nr. 2 anførte dokumentationskrav. 5) Virksomhedens egenkontrolprogram skal omfatte egenkontrolprocedurer for nr. 2-4 til sikring af integriteten. 6) Råvarer, der anvendes til fremstilling af produkter egnet til eksport til USA, skal udover at opfylde USA’s dyresundhedsmæssige krav, jf. nr. 2-4, tillige stamme fra en USA-godkendt virksomhed og opfylde USA’s fødevaresikkerhedsmæssige betingelser. 7) Fjerkrækød er ikke omfattet af nr. 4, hvis det opfylder EU's samhandelsbetingelser.

Kapitel 2 Denaturering af kassater og selvdøde dyr Behandling af kassater m.m.

1. Dyr, der modtages døde efter transport til slagteriet og dyr, der dør eller aflives i stalden, skal hurtigst muligt gøres uanvendelige til menneskeføde ved injektion med et denatureringsmiddel. 2) Denatureringsmidlet skal fordeles på en måde, så slagtekroppen bliver uanvendelig til menneskeføde.
2. For så vidt angår slagtesvin kan injektion med denatureringsmiddel foretages på følgende måde, hvor der i hver krop således injiceres 100 ml denatureringsvæske 5 steder: a) I hver kropshalvdel injiceres ca. 100 ml 2 steder: I skinkemuskulaturen og i bovmuskulaturen, og b) Der injiceres 100 ml i bughulen. 4) For kvægs og andre større dyrs vedkommende foretages injektionen efter samme princip, men med anvendelse af flere injektionssteder, såfremt det skønnes nødvendigt for at opfylde kravet om at gøre slagtekroppen uanvendelig til menneskeføde. 5) Dyret skal umiddelbart herefter afhentes til destruktion eller anbringes i den dertil bestemte beholder/container. Dokumentation 6) Slagterier skal føre lister over de dyr, som modtages døde eller aflives ved modtagelsen, med oplysninger om dato, tidspunkt for modtagelse/aflivning, dyrets art og identifikation (CHR/CKR nr. eller skinketatovering), leverandørens navn og adresse, samt evt. anden relevant oplysning. Denatureringsmiddel 7) Som denatureringsmiddel og til stempling af kasserede kroppe skal anvendes grøn farve. 8) Det skal ved kontrol af mærkningen eller medfølgende dokumenter sikres, at den anvendte farveblanding kun indeholder farvestoffer og bærestoffer m.m., som er tilladt i henhold til Positivlisten. Kapitel 3 Standardhygiejneprocedurer (SSOP-program) 1) Udvikling af SSOP-program: a) Hver virksomhed skal udvikle, gennemføre, og opretholde skriftlige standardprocedurer for hygiejne (SSOP-program) i overensstemmelse med kravene i dette kapitel. b) SSOP-programmet skal beskrive alle procedurer, en virksomhed vil gennemføre dagligt før og under produktion, som er tilstrækkelige til at forhindre direkte forurening eller at produktet/produkterne bliver hygiejnisk fejlbehæftede. c) SSOP-programmet skal underskrives og dateres af den virksomhedsansvarlige eller en af virksomhedens ledende medarbejdere. Denne underskrift angiver, at virksomheden vil gennemføre SSOP-programmet som angivet, og vil opretholde SSOP-programmet i overensstemmelse med kravene i denne del. SSOP-programmet skal underskrives og dateres ved den indledende gennemførelse af SSOP-programmet og ved alle ændringer af SSOP-programmet. d) Det skal fremgå af SSOP -programmet, hvilke procedurer, der skal gennemføres før produktion. Procedurerne skal som minimum omfatte rengøring af overflader eller faciliteter, udstyr og redskaber, der kommer i kontakt med fødevarer. e) SSOP-programmet skal angive hyppigheden for hver enkelt procedure i SSOP-programmet, og skal fastslå, hvilken eller hvilke medarbejdere på virksomheden, der har ansvaret for gennemførelse og opretholdelse af denne eller disse procedurer.

1. Gennemførelse af SSOP-programmet: a) Hver virksomhed skal før produktionen starter udføre ”før produktion”-procedurerne i SSOP -programmet. b) Hver virksomhed skal udføre alle andre procedurer i SSOP -programmet med den angivne hyppighed. c) Hver virksomhed skal dagligt overvåge gennemførelsen af procedurerne i SSOP-programmet.
2. Vedligeholdelse af SSOP-programmet: a) Virksomheden skal rutinemæssigt evaluere effektiviteten af SSOP-programmet og de deri anførte procedurer til at forebygge, at produktet eller produkterne bliver direkte forurenede eller fejlbehæftede. b) Virksomheden skal efter behov gennemgå SSOP-programmet for at holde det effektivt og opdateret med hensyn til ændringer i faciliteter, udstyr, redskaber, drift eller personale.
3. Korrigerende handlinger: a) Hver virksomhed skal foretage passende korrigerende handlinger, når enten virksomheden eller kontrolmyndigheden fastslår, at virksomhedens SSOP -program eller de deri fastlagte procedurer, gennemførelse eller opretholdelse af SSOP -programmet kan have svigtet ved ikke at forhindre direkte forurening, eller at produktet eller produkterne er hygiejnisk fejlbehæftede. b) Korrigerende handlinger skal omfatte procedurer til at sikre passende disponering af det eller de produkter, som kan være forurenet, til at genoprette hygiejniske tilstande samt forebygge, at der igen opstår direkte forurening, eller at produktet eller produkterne bliver hygiejnisk fejlbehæftede. c) Korrigerende handlinger skal omfatte procedurer for passende revurdering og tilpasning af SSOP-programmet og de deri angivne procedurer, eller passende forbedringer i udførelsen af SSOP-programmet eller de deri angivne procedurer.
4. Registreringskrav: a) Hver virksomhed skal foretage daglige registreringer, som er tilstrækkelige til at dokumentere gennemførelse og overvågning af SSOP-programmet og enhver foretaget korrigerende handling. b) De af virksomhedens medarbejdere, som står anført i SSOP-programmet som ansvarlige for gennemførelse og overvågning af den eller de procedurer, der står anført i SSOP-programmet, skal bevidne disse registreringer med hans eller hendes initialer og dato. c) De registreringer, der kræves i denne del, kan foretages på computer, forudsat at virksomheden indfører passende kontrolforanstaltninger til at sikre pålideligheden af de elektroniske data. d) De registreringer, der kræves i denne del, skal opbevares i mindst seks måneder og være tilgængelige og til rådighed for kontrolmyndigheden. Kapitel 4 Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter (HACCP) Definitioner 1) Følgende definitioner finder anvendelse: a) Ved korrigerende handling forstås procedurer til anvendelse, når der optræder afvigelser. b) Ved k ritisk kontrolpunkt forstås et punkt, et procestrin eller en procedure, som – når det styres– vil fjerne eller mindske en risikofaktor til et acceptabelt niveau i enfødevares fremstillingsproces. c) Ved kritisk grænse forstås en højeste eller laveste værdi, hvortil en fysisk, biologiskeller kemisk risiko skal kontrolleres ved et kritisk kontrolpunkt for atforebygge eller fjerne forekomsten af den identificerede fødevarerisiko ellernedbringe den til et acceptabelt niveau.

d) Ved fødevaresikkerhedsrisiko forstås en biologisk, kemisk eller fysisk egenskab, som kan medføre, at en fødevare ikke er egnet til menneskeføde. e) Ved HACCP-system forstås HACCP-planen i funktion, inklusiv HACCP-planen selv. f) Ved forebyggende foranstaltning forstås fysisk, kemisk eller anden foranstaltning, som kan anvendes til at kontrollere en identificeret fødevarerisiko. g) Ved p rocesovervågningsinstrument forstås et instrument eller en anordning, som anvendes ved et kritisk kontrolpunkt til at angive forholdene under en fødevares fremstilling, f.eks. et termometer. Ved virksomhedsansvarlig forstås den person, der har det overordnede ansvar for virksomheden eller en af virksomhedens ledende medarbejdere. Risikoanalyse 2) Risikoanalysen skal indeholde følgende: a) Hver virksomhed skal gennemføre eller få gennemført en risikoanalyse for at fastslå, hvilke fødevaresikkerhedsrisici, der med rimelig sandsynlighed kan forekomme i produktionsprocessen, og bestemme de forebyggende foranstaltninger, som virksomheden kan bringe i anvendelse for at kontrollere disse risici. b) Risikoanalysen skal omfatte fødevaresikkerhedsrisici, som kan forekomme før, under og efter ankomsten til virksomheden. c) En fødevaresikkerhedsrisiko, som med rimelig sandsynlighed kan forekomme, er en risiko, hvor en omhyggelig virksomhed ville etablere kontrolforanstaltning, fordi risikoen tidligere er opstået, eller fordi der er en rimelig sandsynlighed for, at den vil opstå ved den særlige type produkter, der forarbejdes, såfremt disse kontrolforanstaltninger ikke indføres. d) Der skal udarbejdes et procesdiagram, som beskriver trinene i hver proces og produktflowet i virksomheden, og den tilsigtede anvendelse eller de tilsigtede forbrugere af det færdige produkt skal angives. e) Fødevaresikkerhedsrisici kan forventes at opstå ved følgende: (i) Naturlige toksiner; (ii) mikrobiologisk forurening; (iii) kemisk forurening;(iv) pesticider; (v) medicinrester; (vi) zoonotiske sygdomme; (vii) fordærv; (viii) parasitter; (ix) fejlagtig anvendelse af tilsætningsstoffer, herunder farvestoffer, som følge af direkte eller indirekte brug; samt (x) fysiske risici. HACCP-plan 3) HACCP-planen skal indeholde følgende: a) Hver virksomhed skal udarbejde og gennemføre en skriftlig HACCP-plan, som dækker alle produkter, der fremstilles af virksomheden, hvor en risikoanalyse, udarbejdet i overensstemmelse med nr. 2, har afsløret en eller flere fødevaresikkerhedsrisici, som med rimelig sandsynlighed vil forekomme, og som omfatter produkter i de følgende forarbejdningskategorier: (i) Slagtning – alle dyrearter, (ii) – hakket kød, (iii) Fersk kød , (iv) Varmebehandlet – kommercielt steril, (v) Ikke varmebehandlet – holdbar ved omgivelsestemperatur, (vi) Varmebehandlet – holdbar ved omgivelsestemperatur, (vii) Varmebehandlet – ikke holdbar ved omgivelsestemperatur, (viii) Varmebehandlet, men ikke spiseklart – ikke holdbar ved omgivelsestemperatur, (ix) Produkt med sekundære inhibitorer – ikke holdbar ved omgivelsestemperatur.

b) En enkelt HACCP-plan kan omfatte flere produkter inden for samme produktkategori, som anført i litra a, såfremt de fødevaresikkerhedsricisi, kritiske kontrolpunkter, kritiske grænser, og procedurer, som skal identificeres og udføres i henhold til nr. 4, i al væsentlighed er de samme, forudsat at eventuelle påkrævede elementer i planen, som er unikke for et bestemt produkt, er klart afgrænset i planen og overholdes i praksis. 4) HACCP-planen skal som minimum: a) Anføre de fødevaresikkerhedsrisici som er identificeret i overensstemmelse med nr. 2, som skal kontrolleres for hver proces. b) Anføre de kritiske kontrolpunkter for hver af de identificerede fødevaresikkerhedsrisici, som efter forholdene omfatter: Kritiske kontrolpunkter, som skal kontrollere fødevaresikkerhedsrisici, som kunne komme til virksomheden udefra, samt kritiske kontrolpunkter, som skal kontrollere fødevaresikkerhedsrisici, der er introduceret uden for virksomheden, herunder fødevaresikkerhedsrisici, som optræder før, under og efter ankomsten til virksomheden samt kritisk kontrolpunkt vedrørende synlig forurening med tarmindhold. c) Anføre de kritiske grænser, som skal overholdes ved hvert af de kritiske kontrolpunkter. Kritiske grænser skal som minimum udformes, så de sikrer, at lovgivningskrav, samt eventuelle andre krav, som måtte være fremsat i dette kapitel vedrørende den givne proces eller det givne produkt, opfyldes. d) Anføre procedurer og hyppigheden for overvågningen af hvert af de kritiske kontrolpunkter for at sikre overholdelse af de kritiske grænser. e) Inkludere alle de korrigerende handlinger, som er udviklet i overensstemmelse med nr. 7, der skal udføres som følge af enhver afvigelse fra en kritisk grænse ved et kritisk kontrolpunkt; samt f) Etablere et registreringssystem, som dokumenterer overvågningen af de kritiske kontrolpunkter. Registreringerne skal indeholde de faktiske værdier og observationer, som er indhentet under overvågningen. g) Anføre de verifikationsprocedurer og den hyppighed, hvormed disse procedurer vil blive udført, som virksomheden vil anvende i overensstemmelse med nr. 10. Underskrift og dato på HACCP-planen 5) HACCP-planen skal underskrives og dateres af den virksomhedsansvarlige. Denne underskrift angiver, at virksomheden accepterer og vil gennemføre HACCP-planen. 6) HACCP-planen skal dateres og underskrives (i) ved den indledende accept af planen, (ii) ved eventuelle ændringer, samt (iii) mindst én gang årligt ved den revision, der skal finde sted i henhold til nr. 10, litra c. Korrigerende handlinger 7) Den skriftlige HACCP-plan skal angive den korrigerende handling, der skal foretages ved afvigelse fra en kritisk grænse. HACCP-planen skal beskrive den korrigerende handling, der skal foretages, og anføre den ansvarlige for at foretage den med henblik på at sikre, at a) årsagen til afvigelsen findes og fjernes, b) det kritiske kontrolpunkt bringes under kontrol, c) der fastlægges foranstaltninger til at hindre en gentagelse, og d) intet produkt, som er sundhedsskadeligt eller på anden måde hygiejnisk fejlbehæftet som følge af afvigelsen, bringes i omsætning.

1. Såfremt der optræder en afvigelse, der ikke er omfattet af en på forhånd beskrevet korrigerende handling, eller såfremt en anden uforudset risiko opstår, skal virksomheden a) tilbageholde det påvirkede produkt, mindst indtil kravene i litra b og c er opfyldt, b) foretage en vurdering med henblik på at fastslå, om det påvirkede produkt forsvarligt kan bringes i omsætning, c) efter behov foretage handlinger i forhold til det påvirkede produkt for at sikre, at intet produkt, der er sundhedsskadeligt eller på anden måde hygiejnisk fejlbehæftet som følge af afvigelsen, bringes i omsætning, og d) gennemføre eller få foretaget en revision ved en person, som er uddannet dertil i overensstemmelse med nr. 19-20, for at fastslå, om den nyligt fundne afvigelse eller andre uforudsete risici bør indarbejdes i HACCP-planen.
2. Enhver form for korrigerende handling, som foretages i henhold til nr. 7 og 8 skal dokumenteres i form af en registrering, som er underlagt verifikationsprocedurer i overensstemmelse med nr. 10, litra b, (iii) og registreringskravene i nr. 12-18. Validering, verifikation og revision 10) Hver virksomhed skal validere HACCP-planens tilstrækkelighed til at kontrollere de fødevaresikkerhedsrisici, som er identificeret i risikoanalysen, og skal verificere, at planen gennemføres effektivt. a) Indledende validering. Ved færdiggørelse af risikoanalysen og udvikling af HACCP-planen skal virksomheden gennemføre aktiviteter, som har til formål at fastslå, at HACCP-planen fungerer efter hensigten. I valideringsperioden for HACCP-planen skal virksomheden gentagne gange afprøve tilstrækkeligheden af kritiske kontrolpunkter, kritiske grænser, overvågning samt registrering, tillige med de korrigerende handlinger, der er fastlagt i HACCP-planen. Validering omfatter også gennemgang af selve de registreringer, som rutinemæssigt genereres af HACCP-systemet, inden for rammerne af andre valideringsaktiviteter. b) Løbende verifikationsaktiviteter. Løbende verifikationsaktiviter omfatter som minimum: (i) Kalibrering af procesovervågningsinstrumenter, (ii) direkte observationer af overvågningsaktiviteter og korrigerende handlinger, samt (iii) gennemgang af de registreringer, der foretages og opretholdes i overensstemmelse med nr. 12, litra c. c) Revision af HACCP-planen. Hver virksomhed skal foretage en revision med henblik på at vurdere, om HACCP-planen er tilstrækkelig; dette skal ske mindst én gang om året samt når der sker ændringer, som kunne have indflydelse på risikoanalysen eller medføre ændringer af HACCP-planen. Sådanne ændringer kan bl.a. omfatte ændringer i: Råvarer eller råvareleverandører; produkters sammensætning; slagtnings- eller forarbejdningsmetoder eller -systemer; produktionsmængde; personale; emballering; distributionssystemer for færdigvarer; eller den tilsigtede brug eller de tilsigtede forbrugere af det færdige produkt. Revisionen skal foretages af en person, som er uddannet til at foretage denne i overensstemmelse med nr. 19-20. HACCP-planen skal ændres straks, når en revision viser, at planen ikke længere opfylder kravene i nr. 4.

1. Revurdering af risikoanalysen. En virksomhed, som ikke har udpeget kritiske kontrolpunkter, fordi en risikoanalyse har vist, at der ikke er nogen fødevaresikkerhedsrisiko, som med rimelig sikkerhed vil optræde, skal revurdere, om risikoanalysen er tilstrækkelig. Revurdering skal foretages når der sker ændringer, som med rimelighed kunne forventes at påvirke vurderingen af, hvorvidt der findes en fødevaresikkerhedsrisiko. Sådanne ændringer kan bl.a. omfatte ændringer i råvarer eller råvareleverandører; produkters sammensætning; slagte- eller forarbejdningsmetoder eller -systemer; produktionsmængde; emballering; distributionssystemer for færdigvarer; eller den tilsigtede anvendelse eller de tilsigtede forbrugere af færdigvaren. Registreringer 12) Virksomheden skal foretage følgende registreringer, som dokumenterer virksomhedens HACCP-plan: a) Den skriftlige risikoanalyse, som foreskrives i nr. 2, herunder al understøttende dokumentation. b) Den skriftlige HACCP-plan, herunder beslutningsdokumenter forbundet med udpegning og udvikling af kritiske kontrolpunkter og kritiske grænser, samt dokumenter, der understøtter både de valgte overvågnings- og verifikationsprocedurer og hyppigheden af disse procedurer. c) Registreringer, som dokumenterer overvågningen af kritiske kontrolpunkter og deres kritiske grænser, herunder registrering af faktiske tider, temperaturer, eller andre kvantificerbare værdier, som foreskrevet i virksomhedens HACCP-plan; kalibrering af procesovervågningsinstrumenter; korrigerende handlinger, herunder enhver handling, der foretages som en reaktion på en afvigelse; verifikationsprocedurer og -resultater; produktkode(r), produktnavn eller -identitet, eller partikoder. Hver af disse registreringer skal indeholde den dato, hvor registreringen blev fortaget.
2. Enhver registrering, som opretholdes i henhold til HACCP-planen, skal foretages på det tidspunkt, hvor den konkrete begivenhed sker, og skal omfatte dato og tidspunkt for begivenheden, samt skal underskrives eller forsynes med initialer af den medarbejder på virksomheden, som foretager registreringen. Pre Shipment Review 14) Før afsendelse af produkter, skal virksomheden gennemgå registreringerne fra produktionen af det pågældende produkt, som dokumenteret i henhold til dette kapitel, for at sikre, at registreringerne er fuldstændige. 15) Gennemgangen kan dog foretages efter, at produkterne har forladt den producerende virksomhed, hvis denne virksomhed stadig har kontrol med produkterne, indtil gennemgangen er tilendebragt, og hvis gennemgangen foretages inden produkterne udføres fra Danmark.
3. Gennemgangen skal omfatte en konstatering af, at alle kritiske grænser er opfyldt, og om nødvendigt at korrigerende handlinger er foretaget, herunder korrekt disponering af produktet.
4. Pre shipment review skal udfærdiges som en erklæring, og gennemgang i henhold til nr. 1-2 skal foretages, dateres, og underskrives af en person, som ikke har frembragt registreringen/registreringerne, helst af en person, som er uddannet i overensstemmelse med nr. 19-20, eller virksomhedens ansvarlige for området.

Opbevaring af dokumentation 18) Virksomheden skal opbevare alle de i nr. 12, litra c krævede registreringer som følger: For slagteaktiviteter mindst et år; for nedkølede produkter mindst et år; for frosne, konserverede eller produkter, som er holdbare ved omgivelsestemperatur mindst to år. Uddannelse 19) Kun en person, som har opfyldt kravene i nr. 20, men som dog ikke behøver at være ansat i virksomheden, må udføre følgende funktioner: a) Udvikling af HACCP-planen i overensstemmelse med nr. 3, hvilket kunne omfatte tilpasning af en branchekode, som er passende for det konkrete produkt; samt b) Revision og ændring af HACCP-planen i overensstemmelse med nr. 7-9. 20) Den person, som udfører de i nr. 19 anførte funktioner, skal have gennemført et kursus i anvendelsen af de syv HACCP-principper inden for kød- eller fjerkræforarbejdning, herunder en indføring i udviklingen af en HACCP-plan til et konkret produkt samt i gennemgang af registreringerne, eller på anden måde have opnået tilsvarende viden. Kapitel 5 Supplerende krav for produktion af kødkonserves - uddannelse 1) Virksomheden skal dokumentere, at de personer, der udfører overvågning og kontrol, har den nødvendige uddannelse og faglige viden. Kapitel 6 Kritisk kontrolpunkt vedrørende synlig forurening med tarmindhold 1) Af HACCP-planen skal fremgå et kritisk kontrolpunkt, for hvilket der er beskrevet procedurer for visuel overvågning af færdigkontrollerede og godkendte slagtekroppe for forurening med tarmindhold, samt procedurer for korrigerende handlinger. Kapitel 7 Re-inspektion 1) Virksomheden skal udover den HACCP-baserede egenkontrol udføre egenkontrol til sikring af at produkter, der afsendes fra virksomheden eller indgår som råvarer i kødprodukter i virksomheden, ikke er behæftede med fejl. 2) Som led i egenkontrollen skal virksomheden i relevant omfang udføre re-inspektion af kød efter et program, som er tilrettelagt under hensyn til den tilsigtede anvendelse af produkterne. Kapitel 8 Undersøgelse af slagtekroppe for Salmonella i forbindelse med slagtning af svin og kreaturer Salmonella-standarden

1. Kreatur- og svinekroppe skal opfylde Salmonella-standarder anført i tabel 1. Tabel 1 – Salmonella standarder Kategori Dyreart Standard (% positive for salmonella) Antal undersøgte prøver pr. prøvesæt Maksimale antal positive for at kunne opfylde standarden Stud/kvie 1,0 82 Ko/tyr 2,7 58 Slagtesvin 8,7 55
2. Virksomheden skal til enhver tid kunne dokumentere, at de lever op til standarderne i tabel 1. Prøveudtagning
3. På kreaturer skal virksomheden udtage prøver af halve slagtekroppe i kølerummet, efter minimum 12 timers nedkøling. 4) Prøverne udtages som svaberprøver fra 3 udvalgte steder på slagtekroppen; hhv. slag, bryst og halestykke.
4. På halve svinekroppe skal virksomheden udtage prøver i kølerummet efter minimum 12 timers nedkøling til undersøgelse for Salmonella. 6) Der udtages svaberprøver fra 3 udvalgte steder på slagtekroppen; hhv. bryst, skinke og kæbe, medmindre andet er bestemt i henhold til bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder mv.

1. I tilfælde af at kæbesnitte ikke er der, udvælges bovsnitte. 8) For både kreatur- og svinekroppe svabres fra hvert prøveudtagningssted i et område på 10 x 10 cm. 9) Prøver til analyse for Salmonella skal udtages tilfældigt over en dagsproduktion, hvor udvælgelsen f.eks. kan foregå på baggrund af computerberegnede tilfældige tal. 10) Afsvabringen af slagtekroppens 3 steder skal foretages med en og samme sterile gazetampon, idet det er vigtigt, at afsvabringen tager udgangspunkt på det sted, som forventes at være mindst kontamineret.
2. Svabring af kreaturkroppen skal tage udgangspunkt ved slaget og afsluttes med det mest kontaminerede sted (halestykket), mens afsvabringen af svinekroppen påbegyndes ved brystet af afsluttes ved kæbesnitte. 12) Til svabring af områderne anvendes en 16-lags steril bomulds gazetampon med dimensionerne 10 x 10 cm. 13) Gazetamponen fugtes inden afsvabring med 10 ml buffret pepton vand (BPV). 14) Hvert område afsvabres, først 10 x i horisontal retning og derefter 10 x i vertikal retning, inden der skiftes prøveudtagningssted. I alt afsvabres 3 x 10 cm x 10 cm = 300 cm².
3. Efter afsvabring og indtil analysering påbegyndes, opbevares prøverne ved kølerumstemperatur. 16) Umiddelbart inden analysering påbegyndes, tilsættes 50 ml BPV til stomacherposen med gazetamponen eller alternativt kan 50 ml BPV overføres til en steril opløsning med BPV, hvilket svarer til præopformeringen. 17) Efter tilsætning i henhold til nr. 16 fortsættes med den videre analysering efter modificeret NMKL, nr. 71 5. udgave 1999 eller EiaFoss, jf. nr. 22. Prøveudtagningsfrekvens 18) Der skal udtages en prøve for hver slagtedag pr. kategori, jf. tabel 1 ”Salmonella standard”, ved analysering af en tilfældig udvalgt slagtekrop. 19) Prøveudtagningen fortsætter indtil et »prøvesæt« er fuldendt, jf. tabel 1, hvilket for undersøgelse af f.eks. svinekroppe indebærer, at der skal undersøges 55 slagtekroppe i et prøvesæt, hvor der højst må forekomme 6 positive prøver.
4. Virksomheden skal til stadighed kunne præstere prøvesæt indenfor den enkelte dyreart, der opfylder standarden. 21) Såfremt resultaterne af Salmonella-analyserne af den enkelte prøveserie viser, at denne overskrider grænserne for det maksimalt antal tilladte positive prøver, inden prøveserien er afsluttet, fortsættes som beskrevet under nr. 33-40. Laboratorieundersøgelser 22) En af følgende metoder skal anvendes ved undersøgelse for Salmonella: a) Metode 4.02 eller 4C.01 i FSIS Microbiology Laboratory Guidebook, b) VIDAS Salmonella ICS, Biometrieux, c) Eia Foss Salmonella, typenr. 23000 fra Foss Electric, eller d) NMKL-metoden (NMKL nr. 71, 5. udgave, 1999: Salmonella-bakterier. Påvisning i levnedsmidler).
5. Prøverne skal udtages aseptisk, idet remedier til brug for prøveudtagningen så som sterile handsker, buffret peptonvand, sterile servietter, gazetamponer, skabeloner til afmærkning af prøveudtagningssted m.v. skal være på plads inden prøveudtagningen indledes. 24) Prøverne skal analyseres så hurtigt som muligt efter prøveudtagningen har fundet sted, og analysering af prøverne må senest påbegyndes dagen efter prøveudtagningen har fundet sted.

1. Prøverne skal opbevares på køl umiddelbart efter prøveudtagning og indtil analysering påbegyndes. 26) Prøver, der skal transporteres til eksterne laboratorier, skal opbevares ved kølerumstemperatur inden afsendelse fra virksomheden. 27) Prøverne sendes/indleveres til laboratoriet samme dag, de er udtaget eller kan transporteres den følgende morgen, således at prøverne analyseres ved ankomst til laboratoriet. 28) Prøverne skal være mærket, så de entydigt kan identificeres. 29) Yderemballagen, der anvendes ved forsendelse, skal være hel og tæt, og bør være fremstillet af isolerende materiale, så det sikres at prøverne ved ankomst til laboratoriet stadig er nedkølede (0-10 ºC).
2. De udtagne prøver kan undersøges for forekomsten af Salmonella på a) virksomhedens eget laboratorium, under forudsætning af, at laboratoriet er godkendt til at foretage Salmonella-undersøgelser, b) et akkrediteret laboratorium, eller c) et af Fødevarestyrelsen godkendt laboratorium.
3. De laboratoriemæssige undersøgelser skal udføres under hensyntagen til god laboratoriemæssig praksis (GLP), herunder kontrol af termostater, og at der i forbindelse med laboratoriets interne kvalitetskontrol anvendes såvel positiv som negativ kontrol. Evaluering af analyseresultater 32) Virksomheden skal undersøge om den lever op til Salmonella-standarden. 33) Evalueringen skal som udgangspunkt foretages hver gang en prøveserie er færdiganalyseret, men hvis en prøveserie »falder« før denne er tilendebragt skal en korrigerende handling umiddelbart herefter iværksættes. 34) Virksomheden skal gøre prøveserien færdig, jf. nr. 33.
4. Hvis det første sæt analyseresultater opfylder Salmonella standarden, fortsætter virksomheden med at teste for Salmonella til sikring af, at standarden opfyldes. 36) Hvis det første prøvesæt overskrider Salmonella-standarden, skal virksomheden orientere embedsdyrlægen og øjeblikkelig iværksætte korrigerende handling med henblik på at kunne opfylde standarden, og der fortsættes med næste prøvesæt.
5. Hvis det andet prøvesæt opfylder Salmonella-standarden fortsættes uændret med prøveudtagning. 38) Kan virksomheden ikke opfylde standarden ved andet prøvesæt skal virksomheden gennemgå dens HACCP plan og iværksætte relevante korrigerende handlinger. 39) Virksomheden skal mindst opfylde salmonellastandarden i 3. prøvesæt. 40) Virksomhedens egenkontrolprogram skal indeholde procedurer for prøveudtagning (dato, sted og dyreart), anvendt analysemetode, ansvarlig for prøveudtagning, ansvarlig for opfølgning ved overskridelse af Salmonella-standarden og beskrivelse af korrigerende handlinger. Kapitel 9 E.coli proceskontrol i forbindelse med slagtning af svin og kreaturer Prøveudtagningssteder
6. For kreaturer skal virksomheden udtage stikprøver af tilfældigt udvalgte halve slagtekroppe i kølerummet, efter mindst 12 timers nedkøling. 2) Prøverne i nr. 1 skal udtages som svaberprøver fra 3 udvalgte steder på slagtekroppen; hhv. slag, bryst og halestykke.
7. For svin skal virksomheden efter minimum 12 timers nedkøling fra tilfældigt udvalgte halve slagtekroppe i kølerummet udtage stikprøver til undersøgelse for E.coli. 4) Virksomheden skal udtage svaberprøver fra 3 udvalgte steder på slagtekroppen; henholdsvis bryst, skinke og kæbe-/halssnitte.

Prøveudtagningsfrekvens 5) For kreaturer skal virksomheden udtage prøver af 1 slagtekrop pr. 300 slagtede kreaturer. 6) Uanset nr. 5 skal som minimum udtages 1 prøve pr. uge, hvor der slagtes kreaturer. 7) Virksomheden skal udtage prøver af 1 slagtekrop pr. 1.000 slagtede svin – dog minimum 1 prøve pr. uge, hvor der slagtes. 8) Såfremt antallet er en integreret del af virksomhedens verifikationsprocedure for virksomhedens HACCP-program, kan virksomheden fastsætte et alternativt prøveantal, dog minimum 1 prøve pr. uge, hvor der slagtes. 9) Et slagteri, som slagter under 6.000 kreaturer eller under 20.000 svin eller en kombination af kreaturer og svin, der ikke overstiger 6.000 kreaturer og 20.000 svin pr. år, skal udtage én prøve pr. uge begyndende i den første fulde uge af juni, hvor der slagtes. 10) Prøveudtagningen efter nr. 9 (1 pr. uge) fortsættes indtil der er udtaget i alt 13 prøver. 11) Prøveudtagningsfrekvensen i nr. 9 og 10 skal gentages hvert år begyndende i den første fulde uge af juni, hvor der slagtes. 12) De ugentlige prøver skal udtages og analyseres indtil slagteriet har afsluttet og rapporteret en serie på 13 undersøgelser, der dokumenterer, at prøverne opfylder nedenstående kriterier som anført under nr. 30-34. Udvælgelse af prøver 13) Prøver til analyse for E. coli skal udvælges tilfældigt, f.eks. på baggrund af computerberegnede tilfældige tal. Laboratorieundersøgelser 14) Virksomheden skal anvende en af følgende metoder til undersøgelse for E.coli: a) NMKL-metoden (NMKL, nr. 125, 3. udgave1996: Termotolerante coliforme baktierier. Undersøgelse af levnedsmidler), eller b) Petrifilm-metoden (Plating Method AOAC 17.3.04 – Dry Rehydratable Film (Petrifilm E-coli Count Plate)). 15) De udtagne prøver skal undersøges for forekomsten af E.coli på virksomhedens eget laboratorium, et akkrediteret laboratorium eller et af Fødevarestyrelsen godkendt laboratorium. 16) Analysering af prøverne skal påbegyndes senest dagen efter prøveudtagningen har fundet sted. Prøveudtagning 17) Afsvabringen af slagtekroppens 3 prøveudtagningssteder, jf. nr. 1 og 2, skal foretages med en og samme sterile gazetampon, idet afsvabringen skal tage udgangspunkt på det sted, som forventes at være mindst kontamineret. 18) For kreaturkroppen skal afsvabringen starte ved slaget og afsluttes med det mest kontaminerede sted (halestykket), mens afsvabringen på svinekroppen skal påbegyndes ved brystet og afsluttes ved kæbesnitte. 19) Områderne som vist i tegning 1 og 2 skal afsvabres med en 16-lags steril bomulds gazetampon med dimensionerne 10 x 10 cm. 20) Gazetamponen skal inden afsvabring fugtes med 10 ml fysiologisk kogsalt med pepton (FKP) (0,9% NAC1 opløsning tilsat 1% pepton). 21) Hvert område skal afsvabres, først 10 x i horisontal og derefter 10 x i vertikal retning, inden der skiftes prøveudtagningssted. 22) I alt skal afsvabres 3 x 10 cm x 10 cm = 300 cm². 23) Efter afsvabring skal gazetamponen overføres til en steril stomacherpose, der tilsættes steril FKP, eller gazetamponen kan overføres til en steril opløsning med FKP. 24) I alt skal der anvendes 25 ml FKP, idet det samlede volumen af peptonvand skal anvendes til opgørelse af analyseresultaterne.

Registrering og opgørelse af analyseresultater 25) Slagterier skal opretholde præcise registreringer af alle analyseresultater angive som cfu/cm² af den afsvabrede kødoverflade. 26) Resultaterne skal registreres på skema eller i tabelform, der som minimum illustrerer de seneste 13 analyseresultater herunder evaluering af om laboratorieresultaterne opfylder kriterierne som anført under nr. 30, således at der til enhver tid foreligger et rullende billede, der viser de seneste 13 analyseresultater. 27) For hver prøve skal foreligge dato og tidspunkt for prøveudtagning samt evt. slagtelinie (i tilfælde af flere slagtelinier). 28) Det skal fremgå, om der er foretaget korrigerende handlinger, og i så fald skal udførelsen heraf være signeret. 29) Oplysninger vedrørende prøve samt tilhørende analyseresultat skal opbevares på slagteriet i 12 måneder, og skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Evaluering af analyseresultater 30) Resultatet af E.coli-undersøgelserne udtaget ved afsvabringsmetoden skal evalueres ved hjælp af statistisk proceskontrol teknik. Kapitel 10 Stempling 1) Alle kødstykker, som er egnet til at blive stemplet, skal være mærket med kødkontrolstemplet. 2) Følgende er egnet til stempling: a) ”Primal parts”, hvilket for svin omfatter ”Ham”, ”loin”, ”belly”, ”shoulder” og ”jowl” (skinke, kam, brystflæsk, forende og snitte), og for kreaturer omfatter ”round”, ”flank”, ”loin”, ”rib”, ”plate”, ”brisket”, ”chuck” og ”shank” (lår, slag, ryg, højreb, tværreb, bryst, bov og skank) b) Individuelt indpakkede udskæringer. c) Bulkpakkede udskæringer, som er pakket på en sådan måde, at de kan adskilles uden optøning af hele kartonens indhold. 3) Ikke-egnet til stempling er benvarer (”spareribs”, ”neckbones”, ”riblets” og ”brisketbones”), og de kræves således ikke kødkontrolstemplet. 4) Individuelt indpakkede udskæringer kan undlades stemplet, såfremt filmen er forsynet med følgende påtryk: Product of Denmark, Est. No. X. 5) Bulkpakkede udbenede udskæringer, der er frosset i blokform, kan undlades stemplet. Kapitel 11 Mærkning af forsendelsesemballage

1. Forsendelsesemballage skal på engelsk og på en fremtrædende let læselig måde bære følgende oplysninger: a) Navnet på eller en beskrivende betegnelse for varen. b) Oprindelseslandets navn efter ordene ”Product of ...” anbragt umiddelbart under varebetegnelsen. Hvis kontrolmærket indeholder landenavnet og kontrolnummeret behøver ”product of” ikke at anføres. c) Virksomhedens kontrolnummer. d) Shippingmark. e) Navn og adresse på enten den danske virksomhed, handelsvirksomheden eller importøren, medmindre det fremgår af mærkningen på forbrugerpakninger inden i emballagen. f) Særlig opbevaringsanvisning såsom ”keep frozen” eller ”keep refrigerated”, når dette er nødvendigt.
2. På forsendelsesemballagen skal være tilstrækkelig plads på den synlige flade af emballagen (mindst 6,0 x 6,0 cm) til brug for de amerikanske myndigheder, til påstempling af emballagen.
3. Forbrugerpakninger skal på engelsk og på en fremtrædende let læselig måde bære følgende oplysninger:

a) Produktets navn. b) Liste over ingredienser, ved krav om dette. c) Virksomhedens kontrolnummer. d) Anvendelsesforskrift, ved krav om dette. e) Nettovægt, ved krav om dette. f) Fremstillingsvirksomhedens eller distributørens navn og adresse. g) Næringsdeklaration, ved krav om dette. h) Oprindelsesland, efter ordene: ”Product of”. i) Opbevaringsforskrift, hvis produktet ikke sælges til videre forarbejdning. Specielle krav til placering af etiketter på forsendelsesemballage 4) Etiketterne skal placeres på endefladen af forsendelsesemballagen, således at oplysningerne er umiddelbart synlige, når produktet præsenteres til inspektion. 5) Etiketter med samme oplysninger kan samtidig placeres andre steder på forsendelsesemballagen. 6) Etiketterne må ikke kunne fjernes uden at gå itu, eller oplysningerne skal være trykt på emballagen. 7) Den faktiske vægt kan påføres med tydelig håndskrift med blæk, men ordene ”net weight”, ”pounds (lbs)” og ”ounces (oz)” skal være fortrykt. Shipping mark (partikode) 8) Shipping mark skal være angivet på samme flade (”main panel”) som etiketten, og samme shipping mark skal anvendes på alle forsendelsesemballager i samme vareparti samt på certifikatet for dette parti, så det er muligt at adskille forskellige partier og entydigt forbinde partiet og certifikatet. 9) Et shippingmark må ikke genbruges af samme virksomhed inden for samme kalenderår. 10) Emballagerne skal stables på paller på en sådan måde, at ovennævnte oplysninger er umiddelbart synlige på samtlige emballager. Kommercielle mærker 11) Kommercielle mærker på pakninger eller emballager med henblik på at identificere forskellige handelskategorier af kød og kødvarer er tilladt, men de må ikke have karakter af at være supplerende varebetegnelser. 12) Kommercielle mærker må ikke placeres i forbindelse med varebetegnelsen. Kapitel 12 Godkendelse af etiketter 1) Etiketter for kød og kødprodukter til USA skal godkendes af FSIS før anvendelse. 2) Virksomheden skal opbevare et eksemplar af samtlige anvendte etiketter sammen med en eventuel godkendelse samt recept og procesbeskrivelse. 3) Etiketter kan tages i brug på grundlag af en godkendelse, som virksomheden har modtaget fra FSIS, selvom embedsdyrlægen endnu ikke har modtaget et eksemplar, såfremt godkendelsen foreligger enten i original eller som fax modtaget direkte fra FSIS. 4) Udkast til etiketter skal være meddelt godkendt fra FSIS, før virksomheden må fremstille og anvende endelige etiketter. 5) Hvis udkast til etiket er godkendt, kan ibrugtagning af den endelige etiket ske uden ny godkendelse. 6) Midlertidigt godkendte etiketter må ikke anvendes efter godkendelsesperiodens udløb uden ny godkendelse. Etiketter, der ikke kræver godkendelse 7) Følgende etiketkategorier kan fremstilles og tages i brug uden godkendelse fra FSIS: a) Etiket til produkt, der er omfattet af en standard, forudsat at produktet ikke bærer nogen form for anprisninger. Det er tilladt frivilligt at fremsende denne type etiketter til godkendelse. b) Etiket til produkt fremstillet af een ingrediens (f.eks. fersk kød), forudsat at produktet ikke bærer nogen form for anprisninger. c) Etiket til transportemballage, forudsat at pakningerne i emballagen er fuldt mærkede.

d) Etiket, der ikke har nogen tilknytning til produktet som fødevare og som ikke virker vildledende i forhold til det. e) Etiket til produkt, der anvendes ved forbrugertests og som ikke bringes i handel. f) Etiket til produkter, der ikke er bestemt til menneskeføde. 8) Virksomheden skal sikre at disse etiketter overholder gældende bestemmelser. Ændringer af godkendt etiket eller udkast til etiket uden fornyet godkendelse 9) På visse følgende områder kan godkendte udkast/etiketter ændres før trykning/genoptrykning, uden at skulle godkendes på ny: a) Alle mærkningselementer på etiketten er blevet proportionalt forstørrede eller formindskede (men overholder mindstekravene). b) Forkortelser for måleenheder tages i anvendelse eller skrives fuldt ud. c) Et blankt felt for forhandlerens navn og adresse udfyldes med dennes navn og adresse, når det blanke felt var påtrykt udtrykket 'prepared for' eller lignende, da etiketten blev godkendt. d) Illustrationer, symboler eller lignende på yderfolie. e) Åbningsanvisninger ændres. f) Tilbudsmærkning/rabatmærker tilføjes, ændres eller fjernes. g) Adresseændring på producent, pakker eller forhandler. h) Tilberedningsforslag tilføjes, ændres eller fjernes. i) Nettovægtsangivelsen ændres, dog under hensyn til de særlige krav til bogstavstørrelsen af dette udtryk. j) Serveringsforslag tilføjes, ændres eller fjernes. k) Tegnsætning ændres. l) Pakkemateriale ændres. m) ”Brand name” ændres, forudsat at designet ikke ændres, at der ikke skabes forventninger om produktets kvalitet eller andre egenskaber, at ”brand name” ikke har geografiske tilknytninger samt at produktets varebetegnelse ikke påvirkes. n) Udtrykket ”New” fjernes. o) Særlige forarbejdningsudsagn tilføjes, ændres eller fjernes. p) ”Safe handling instructions” tilføjes i overensstemmelse med reglerne for disse. q) Ændringer i angivelsen af mængden af en eller flere ingredienser, forudsat at denne ændring ikke medfører ændring i rækkefølgen i ingredienslisten og at eventuelle krav om mængden overholdes. r) Farver ændres, men den nødvendige kontrast opretholdes. s) Vignetter ændres uden påvirkning af obligatoriske mærkning. t) Mængdeoplysninger i næringsdeklaration ændres, dog ikke oplysningerne om serving size. u) Anprisninger fjernes. Kapitel 13 Vareprøver 1) Vareprøver af kødprodukter, som opfylder gældende USA-krav, men for hvilke der endnu ikke foreligger godkendt recept og etiket, kan eksporteres til USA, når det drejer sig om mængder på under 50 lbs., og der på certifikatet for den pågældende varekategori er anført ”Trade samples, not for resale”. Kapitel 14 Indberetninger med henblik på artsbestemmelse (species testing program)

1. Opskæringsvirksomheder, herunder virksomheder, der modtager uemballeret kød med henblik på pakning, skal hvert år senest den 1. februar indsende følgende oplysninger for det foregående kalenderår til den stedlige fødevareregion: a) Mængden af opskåret kød, som er egnet til eksport til USA, fordelt på dyreart (kvæg og svin.), b) mængden af den USA-egnede produktion, hvis virksomheden tilvirker USA-egnet kød af én dyreart, samt ikke-USA-egnet kød af en eller flere andre dyrearter, eksempelvis fjerkrækød, eller c) at virksomheden ikke har tilvirket kød, som er egnet til eksport til USA, eller ikke har tilvirket kød af mere end én dyreart.

1. Kødproduktvirksomheder skal hvert år senest den 1. februar indsende følgende oplysninger for det foregående kalenderår til den stedlige fødevareregion: a) Mængden af tilvirkede kødprodukter, som er egnede til eksport til USA, eller b) at virksomheden ikke har tilvirket kødprodukter, der er egnede til eksport til USA.
2. Køle- og fryselagre skal hvert år senest den 1. februar indsende følgende oplysninger for det foregående kalenderår til den stedlige fødevareregion: a) Mængden af kartonneret fersk kød eksporteret til USA, fordelt på dyrearter, eller b) at virksomheden ikke har afsendt kartonneret fersk kød til USA. Kapitel 15 Procedurer for sikring mod Listeria monocytogenes
3. Virksomheden skal udføre egenkontrol med henblik på at sikre a) at der ikke kan påvises Listeria monocytogenes i spiseklare kødprodukter, og b) at produkterne ikke kommer i kontakt med overflader, der er kontaminerede med Listeria monocytogenes. 2) For produkter, der er håndterede efter den Listeria-dræbende behandling, og som er bestemt til at blive afsendt fra virksomheden med ”USA-status”, skal virksomheden opfylde et af følgende tre alternativer: Alternativ 1 1. Virksomheden anvender både den behandling, der er nævnt i følgende litra a og den behandling, der er nævnt i litra b: a) Efter håndteringen af produktet udføres endnu en behandling, som dræber eller reducerer antallet af Listeria monocytogenes i produktet og denne behandling er indarbejdet i HACCP-planen. b) Der anvendes tilsætning af et antimikrobielt stof, eller udføres en proces, der reducerer vækstmulighederne for Listeria monocytogenes i produktet, og denne behandling er indarbejdet i HACCP planen eller der er fastlagt anden egenkontrol, der tjener samme formål. c) I HACCP planen og/eller andre dele af egenkontrolprogrammet skal der foreligge dokumentation for, at det/de anvendte stof(fer) eller processer effektivt hæmmer vækst af Listeria monocytogenes. d) Virksomheden skal udføre testning af produktkontaktflader for Listeria monocytogenes eller indikatororganismer i de lokaler, hvor produkterne håndteres efter den Listeriadræbende behandling, jf. alternativ 2, dog er det tilstrækkeligt at udføre mindst 2 undersøgelser om året per produktionslinie. Alternativ 2 2. Virksomheden anvender enten den behandling, der er nævnt i punkt 1, litra a eller den behandling, der er nævnt i punkt 1, litra b.

1. Hvis virksomheden vælger alene at anvende den behandling, der er nævnt i punkt 1, litra b, skal virksomhedens egenkontrolprogram opfylde følgende: a) I de lokaler, hvor produkterne håndteres efter den listeriadræbende behandling, skal der udføres mikrobiologisk kontrol af overflader, der kommer i kontakt med produktet. b) Der må ikke kunne påvises Listeria monocytogenes eller indikatororganismer på disse overflader. c) Størrelsen og beliggenheden af de overflader, der undersøges, skal være beskrevet. d) Virksomheden skal beskrive under hvilke omstændigheder den vil gennemføre tilbageholdelse og evt. tilbagekaldelse af produkter, med henblik på yderligere undersøgelser, i tilfælde af at der er påvist Listeria monocytogenes eller en indikatororganisme på en produktkontaktflade.

e) Virksomheden skal have et system til at indkredse muligt kontaminerede produkter. f) Virksomheden skal fastlægge med hvilken frekvens den vil udføre undersøgelser, dog skal der udføres mindst 4 undersøgelser om året per produktionslinie. g) Virksomheden skal begrunde, hvorfor den valgte undersøgelsesfrekvens sikrer en effektiv kontrol med Listeria monocytogenes. Alternativ 3 4. Virksomheden anvender alene rengøringsmæssige procedurer, dvs. der sker ingen listeriadræbende eller -væksthæmmende behandling efter håndteringen, og egenkontrolprogrammet opfylder de krav, der er anført under alternativ 2, punkt 3, litra a-g, dog er minimumfrekvenserne for testning af produktkontaktflader for Listeria monocytogenes eller indikatororganismer: a) Mindst 1 prøve om måneden per produktionslinie for produkter, der ikke er af deli (f.eks. kødpålæg) eller hotdog typen. b) For produkter af deli eller hotdog typen mindst 4 prøver om måneden per produktionslinie for store virksomheder, mindst 2 prøver om måneden per produktionslinie for små virksomheder og mindst 1 prøve om måneden per produktionslinie for meget små virksomheder. 5. De i punkt 4, litra a-b nævnte prøver skal udføres i måneder, hvor der fremstilles produkter, der er bestemt til at blive afsendt fra virksomheden med USA-status, dog i mindst 4 måneder pr. år. 6. Efter et positivt fund af Listeria monocytogenes eller en indikatororganisme på en produktkontaktflade skal virksomheden foretage følgende opfølgning: a) For deli og hotdog produkter gælder følgende krav til opfølgning: i) Virksomheden skal verificere, at de efterfølgende korrigerende handlinger, med hensyn til rengøring og desinfektion, er effektive. ii) Der skal i den forbindelse udføres opfølgende mikrobiologiske undersøgelser på produktkontaktflader, herunder de steder og overflader, der er den mest sandsynlige kilde til kontamination. iii) Undersøgelser i omgivelserne skal udføres i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at de korrigerende handlinger er effektive. b) For andre produkttyper end deli og hotdog kan virksomheden fastlægge alternative opfølgningsprocedurer, hvis det er relevant. c) Hvis en eller flere af opfølgningsprøverne er positive for Listeria monocytogenes eller en indikatororganisme skal virksomheden tilbageholde de partier, som kan være kontaminerede, indtil problemet er løst. d) Frigivelse af et parti kan kun ske efter prøveudtagning og undersøgelse af partiet på et statistisk grundlag, som sikrer at partiet ikke er kontamineret med Listeria monocytogenes. e) Resultaterne af undersøgelserne skal dokumenteres. f) Alternativt kan muligt kontaminerede partier oparbejdes på en måde, der inkluderer en ny listeriadræbende behandling. Undersøgelsesmetode 3) Metode 8A og 8.03 i FSIS Microbiology Laboratory Guidebook skal anvendes ved undersøgelse for Listeria monocytogenes eller Listeria spp., dog kan undersøgelser for Listeria monocytogenes eller Listeria spp. ske ved anvendelse af en internationalt anerkendt metode, som indeholder et opformeringstrin og som biokemisk konfirmerer kulturen som enten Listeria monocytogenes eller mere uspecifikt som Listeria spp. og analysemængden er 25 g.

Kapitel 16 Analytisk kontrol med kødprodukter (PFF) 1) Virksomheden skal for følgende produkttyper kontrollere mindsteværdien af protein på fedtfri basis (PFF), jf. dog nr. 3. 2) PFF-værdien skal overholde de anførte mindsteværdier. Produkttyper : PFF-min. værdier : Ham, Pork Loin, Canadian Style Bacon (uden kvalificerende betegnelse) 20,5 Ham, Pork Loin, Canadian Style Bacon, with natural juices 18,5 Ham, Pork Loin, Canadian Style Bacon, water added 17,0 Pork Shoulder, Butt (uden kvalificerende betegnelse) 20,0 Pork Shoulder, Butt, with natural juices 18,0 Pork Shoulder, Butt, water added 16,5 Ham Patties, Chopped Ham, Pressed Ham, Spiced Ham (uden kvalificerende betegnelse) 19,5 Ham Patties, Chopped Ham, Pressed Ham, Spiced Ham, with natural juices 17,5 Ham Patties, Chopped Ham, Pressed Ham, Spiced Ham, water added 16,0 3) For virksomhedens egenkontrol gælder følgende definitioner, prøveudtagningsfrekvenser og vurderingskriterier: Definitioner Produkttyper: En produkttype omfatter produkter med såvel samme navn som kvalificerende betegnelse (f.eks. ”cooked ham, water added”, ”pork shoulder, with natural juices”). Kølekonserves over 6 lbs. og helkonserves behandles som forskellige produkttyper. Nye produktioner: Produkttyper, som ikke er produceret inden for det sidste år. Dagsproduktioner: En dagsproduktion er den mængde af en produkttype, som er produceret på én dag. Ekstraanalyser:

1. Ekstraanalyse: Analyse af yderligere 4 prøver af tilbageholdte dagsproduktioner.
2. Ekstraanalyse: Analyse af 5 prøver efter 1. ekstraanalyse af tilbageholdte dagsproduktioner. Kontrolparametre PFFDiff. = differencen mellem PFF og min. PFF M(5) = middelværdi af de 5 sidste PFFDiff. for samme produkttype. M(10) = middelværdi af de 10 sidste PFFDiff. for samme produkttype M(20) = middelværdi af de 20 sidste PFFDiff. for samme produkttype s(20) = standardafvigelsen på de 20 sidste PFFDiff. for samme produkttype

1. Ved beregning af middelværdier og s(20) indgår kun analyseresultater fra enkeltprøver. 5) Virksomheden skal udtage prøver med følgende frekvenser: Kriterier Prøveudtagning (per produkttype) Normal kontrol PFFDiff. - 1.0 og M(10) 0.05 1 prøve af hver dagsproduktion Skærpet kontrol I PFFDiff. < -1.5 eller -0.25 < M(10) < -0.05 1 prøve af hver dagsproduktion, indtil resultaterne bevirker overgang til andet kontrolniveau. Er produkttypen stadig i Skærpet kontrol I efter 10 prøver, fortsættes der i Skærpet kontrol II. Skærpet kontrol II M(10) -0.25 eller 10 prøver i Skærpet kontrol I 1 prøve af hver dagsproduktion, indtil kriterier for Normal kontrol (1.1) er opnået. Virksomheden skal tilbageholde dagsproduktionerne. Vurdering af tilbageholdte dagsproduktioner, se pkt. 2. Tilbageholdte dagsproduktioner 6) Tilbageholdte dagsproduktioner kan eksporteres til USA, såfremt PFFDiff. 0.05. 7) Såfremt PFFDiff. < 0.05 kan virksomheden udføre 1. ekstraanalyse. 8) Dagsproduktionen kan eksporteres til USA, hvis gennemsnittet af de i alt 5 prøvers PFFDiff. 0.00.
2. Er dagsproduktionen fortsat tilbageholdt efter 1. ekstraanalyse, kan virksomheden udføre 2. ekstraanalyse. 10) Dagsproduktionen kan eksporteres til USA, hvis gennemsnittet af de i alt 10 prøvers PFFDiff. 0.00.

1. Er dagsproduktionen fortsat tilbageholdt efter 2. ekstraanalyse må den kun eksporteres til USA efter tilladelse fra tilsynsmyndigheden, hvilket endvidere forudsætter, at virksomheden igen befinder sig i ”Normal kontrol” efter nedennævnte regler: a) For hver dagsproduktion skal gennemsnit af 10 PFFDiff. > -0.20 og b) Ingen PFFDiff. -2.3 c) PFFDiff. –værdier opnået under Skærpet kontrol I og II indgår i M(10), M(20) og s(20) d) PFFDiff. –værdier opnået ved 1. og 2. ekstraanalyse indgår ikke i M(10), M(20) og s(20). Nye produktioner
2. Dagsproduktioner skal omfatte mindst 100 enheder eller 750 kg. 13) Virksomheden skal udtage 1 prøve af hver dagsproduktion, indtil produkttypen er i Normal kontrol, dvs. mindst 10 dagsproduktioner. 14) Virksomheden skal tilbageholde dagsproduktionerne og vurdere dem som nævnt under nr. 6-11 indtil M(5) 0.05 og ingen af de 5 PFFDiff. < -1.0. 15) Såfremt der herefter findes M(5) < 0.05 eller PFFDiff. < -1.0, skal virksomheden tilbageholde efterfølgende dagsproduktioner, indtil kriterierne under nr. 14 er opfyldt. Kapitel 17 Nitrosaminer i bacon 1) Bacon fremstillet med henblik på eksport til USA skal undersøges for dannelse af nitrosaminer ved varmebehandling. 2) Hvis der med den foreskrevne metode bliver påvist nitrosaminer, skal virksomheden udtage yderligere prøver til verifikation. 3) Virksomheden kan i mellemtiden ændre produktionen, så nitrosaminer ikke forventes at dannes.
3. Hvis forventning efter nr. 3 bekræftes af 5 partier fremstillet under de nye produktionsbetingelser, vil virksomhedens produktion blive vurderet ud fra disse undersøgelser. 5) Hvis nitrosaminindholdet bliver verificeret, skal hvert parti undersøges, og kun partier uden påviseligt indhold af nitrosaminer kan eksporteres til USA som bacon beregnet til stegning. Kapitel 18 Bacon
4. Vægten af bacon beregnet til slicening og etikettering som ”bacon” må ikke overstige vægten af pågældende brystflæsk før saltning. 2) Virksomheder, som producerer bacon med henblik på eksport til USA før eller efter slicening skal iværksætte kontrolforanstaltninger, som sikrer, at varen til stadighed er i overensstemmelse med reglerne regnet på basis af det enkelte produktionsparti. 3) Virksomheder, som producerer bacon af brystflæsk til USA, skal udarbejde en procesbeskrivelse som angivet i nr. 4.
5. Procesbeskrivelsen for bacon indeholde følgende oplysninger: a) Lagesammensætningen med angivelse af procentuelt indhold af alle ingredienser, b) tilsigtet tilvækstprocent (sprøjte- og/eller kummelage), c) eventuel dræningstid (op til 30 minutter), d) faktisk tilvækstprocent (sprøjte- og/eller kummelage), e) svindprocent under varmebehandling (i røgovn eller i kogekar etc.), og f) svindprocent under køling.
6. Virksomheden skal kontrollere vægten i de forskellige faser, og herved demonstrere for mindst ét parti af sædvanlig størrelse, at de i procesbeskrivelsen anførte oplysninger holder, og dermed at færdigvarens vægt ikke overstiger vægten af råvaren i fersk tilskåret stand (vægtændringen er 0 eller ÷). 6) Virksomheden skal etablere en kontrol, der mindst skal omfatte vejning af rå- og færdigvare i hele de derefter først producerede 3 partier. 7) Hvis produktionen efter kontrollen efter nr. 6 er under kontrol, (dvs. at vægtændringen er 0 eller ÷) skal virksomheden foretage tilsvarende vejning af tilfældigt udvalgte (hele) partier med en undersøgelsesfrekvens på 10%.

1. Er produktionen ude af kontrol skal virksomheden undersøge forholdet, og evt. ændre procesbeskrivelsen efter proceduren i nr. 3-5. 9) Findes og rettes årsagen uden ændring af procesbeskrivelsen iværksættes vejning i henhold til nr. 6. 10) Produktionen skal anses som ude af kontrol, når én måling viser tilvækst på mere end 3%, eller når gennemsnittet af de 5 seneste målinger viser tilvækst på mere end 1%. Kapitel 19 Røgaroma 1) Ved anvendelse af naturlig eller syntetisk røgaroma i kødvarer til USA skal der på etiketten i forbindelse med varebetegnelsen anføres følgende: ”Smoke Flavouring added” eller ”Artificial Smoke Flavouring added” alt efter, hvad der er anvendt, og tilsvarende skal dette fremgå af ingredienslisten. 2) I recepten, der fremsendes i forbindelse med etikettegodkendelsen, skal det konkrete produkts navn fremgå. Kapitel 20 Sikring mod trikiner i spiseklare kødprodukter
2. Kød eller kødprodukter indeholdende muskelvæv af svin og således tilberedt, at varen sædvanlig spises uden forudgående kogning eller stegning, skal behandles på en af de i nr. 3-12 angivne måder.
3. Til varer, der sædvanlig spises uden forudgående kogning eller stegning, henregnes f.eks. boulognepølser, frankfurterpølser, wienerpølser, røget flæskepølse, hakket, saltet 'meat rolls', hvidløgspølse, mortadel, capacola, (capicola, capocollo), coppa, alle former af sommer- eller tør-pølse, inklusiv 'mettwurst', ferske eller saltede 'pork butts' og lignende stykker svinekød i tarme, saltede fileter uden ben af svin, ferske fileter uden ben af svin i tarme (boneless pork loins), rygbacon uden ben, rygbacon uden ben i tarme og 'loaf' (en farspølse i brødform) samt ristet, bagt, stegt eller kogt skinke, bov eller 'shoulder-picnics', italiensk skinke og westfalsk skinke. Varmebehandling 3) Alle dele af svinekødet skal underkastes en temperatur på mindst 137 grader F (ca. 58,5 grader C). Temperaturen måles i de koldeste henholdsvis de tykkeste dele. Kuldebehandling 4) 5 grader F (-15 grader C) i 20 dage eller -10 grader F (-23,33 grader C) i 10 dage eller -20 grader F (-28,88 grader C) i 6 dage. Kødlag ikke over 6 inches (15,24 cm). 5) 5 grader F (-15 grader C) i 30 dage eller -10 grader F (-23,33 grader C) i 20 dage eller -20 grader F (-28,88 grader C) i 12 dage. Kødlag 7-27 inches (15,24-68,5 cm). 6) Forkøling er nødvendig, og perioden begynder først, når de tykkeste dele i midten er nedkølet til nævnte temperatur. 7) Der skal være god luftcirkulation. Saltning 8) Pølser: a) Pølser må kun stoppes i animalske tarme, hydrocellulose-tarme og tekstiltarme som, inden behandlingen er tilendebragt, ikke må være behandlet med paraffin el. lign. jf. dog metode nr. 5. b) Metode nr. 1: Kødet males eller hakkes i stykker ikke over 3/4 inches (1,86 cm) i diameter og tørsaltes med mindst 3 1/3 pund (1,5 kg) salt pr. hundredweight (45,4 kg) pølsemasse. De friskstoppede pølser må ikke måle over 3 1/2 inches (ca. 8,9 cm) i diameter. Pølserne skal derefter holdes i tørrerum ved mindst 45 grader F (ca. 7,25 grader C) i mindst 20 dage, men må dog ikke udtages fra tørrerummet før tidligst 25 dage efter salttilblandingen.

c) For 'Pepperoni'-pølser med diameter ikke over 1 3/8 inches (ca. 3,5 cm) kan tørringsperioden reduceres til 15 dage, men må dog tidligst afsluttes 20 dage efter salttilblandingen. d) For pølser af diameter over 3 1/2 inches (ca. 8,9 cm), men ikke over 4 inches (ca. 10,2 cm) skal tørringsperioden være mindst 35 dage, men må tidligst afsluttes 40 dage efter salttilblandingen. e) Metode nr. 2: Kødet males eller hakkes i stykker ikke over 3/4 inches (1,86 cm) i diameter og tørsaltes med mindst 3 1/3 pund (1,5 kg) salt pr. hundredweight. (45,4 kg) pølsemasse. De frisktoppede pølser må ikke måle over 3 1/2 inches (8,9 cm) i diameter. Pølserne skal derefter røges mindst 40 timer ved mindst 80 grader F (ca. 27 grader C) og skal endelig holdes i tørrerum i mindst 10 dage ved mindst 45 grader F (7,25 grader C). Pølserne må dog ikke udtages af tørrerummet før tidligst 18 dage efter salttilblandingen. f) For pølser af diameter over 3 1/2 inches (ca. 8,9 cm), men ikke over 4 inches (ca. 10,2 cm) skal tørringsperioden være mindst 25 dage, men må tidligst afsluttes 33 dage efter salttilblandingen. g) Metode nr. 3: Kødet males eller hakkes i stykker ikke over 3/4 inches (1,86 cm) i diameter og tørsaltes med mindst 3 1/3 pund (1,5 kg) salt pr. hundredweight. (45.4 kg) pølsemasse. Forinden stopningen opbevares pølsemassen derefter i mindst 36 timer ved mindst 34 grader F (ca. 1 grader C). Efter stopningen skal pølserne indtil mindst 144 timer efter salttilblandingen enten opbevares ved mindst 34 grader F (ca. 1 grader C) eller lagesaltes i lage af mindst 50 grader styrke (målt med salometer) ved mindst 44 grader F, (ca. 6,6 grader C). Endelig skal pølserne røges: Pølser af diameter ikke over 3 1/2 in (8,9 cm) røges i mindst 12 timer ved mindst 90 grader F (32,2 grader C), dog skal temperaturen i en samlet periode på mindst 4 timer af det nævnte tidsrum være mindst 128 grader F (53,3 grader C). Pølser af diameter over 3 1/2 inches (8,9 cm), men ikke over 4 inches (10,2 cm) røges i mindst 15 timer ved mindst 90 grader F (32,2 grader C) dog skal temperaturen i en samlet periode på mindst 7 timer af det nævnte tidsrum være mindst 128 grader F (53,3 grader C). h) Ved reguleringen af temperaturen i røgekamret skal temperaturen 128 grader F (53,3 grader C) opnås gradvis gennem en periode af mindst 4 timer. i) Metode nr. 4: Kødet males eller hakkes i stykker ikke over 1/4 inches (0,63 cm) i diameter og tørsaltes med mindst 2 1/2 pund (1,14 kg) salt pr. hundredweight (45,4 kg) pølsemasse. Pølsemassen opbevares derefter som en kompakt masse af højst 6 inches (15,24 cm) tykkelse ved mindst 36 grader F (ca. 2,25 grader C) i mindst 10 dage, hvorefter pølserne skal stoppes. Efter stopningen skal pølserne, hvis diameter ikke må være over 3 1/2 inches (8,9 cm), straks bringes i tørrerum og holdes ved mindst 45 grader F (7,25 grader C) indtil mindst 35 dage efter salttilblandingen. j) Efter stopningen kan pølserne - om ønskes - opvarmes i vandbad, men ikke over 3 timer ved mindst 85 grader F (ca. 29,5 grader C) og (eller) røges ved mindst 80 grader F (ca. 26,6 grader C). Opvarmnings- og (eller) røgningstiden skal dog betragtes som tilføjelse til den nævnte 35 dages periode. k) Metode nr. 5: Kødet males eller hakkes i stykker ikke over 3/4 inches (1,86 cm) i diameter og blandet med mindst 3 1/3 pund (1,5 kg) tørsaltblanding pr. hundredweight (45,4 kg). l) Efter stopningen skal pølserne opbevares mindst 65 dage ved en temperatur på mindst 45 grader F (ca. 7,25 grader C). Tarmen på sådanne pølser må behandles med parafin eller lign.

1. Capacola (capicola, capocollo): a) 'Pork butts' uden ben til capacola tørsaltes med mindst 4 1/4 pund (ca. 2 kg) salt pr. hundredweight (45,4 kg) kød i mindst 25 dage ved mindst 36 grader F (ca. 2,25 grader C). b) Hvis saltblandingen tilsættes på den måde, der betegnes som 'churning' kan en lille portion saltlage tilsættes. c) I saltningsperioden kan 'the butts' evt. efterses på sædvanlig måde, og der kan tilsættes saltlage eller tør salt, hvis nødvendigt. d) 'The butts' må ikke under og efter saltningen behandles således, at salt fjernes fra kødet, dog er en overfladisk vaskning tilladt. e) Efter stopningen skal varen røges i mindst 30 timer ved mindst 80 grader F (ca. 26,6 grader C) og skal derefter holdes i tørrerum i mindst 20 dage ved mindst 45 grader F (ca. 7,25 grader C).
2. Coppa: a) 'Pork butts' uden ben til coppa tørsaltes med mindst 4 1/2 pounds (ca. 2 kg) salt pr. cwt. (45,4 kg) kød i mindst 18 dage ved mindst 36 grader F (ca. 2,25 grader C). ('Churning', eftersyn og forbud mod fjernelse af salt samt tilladelse til overfladisk vaskning som under capacola). b) Efter stopningen skal varen holdes i tørrerum i mindst 35 dage ved mindst 45 grader F (ca. 7,25 grader C).
3. Skinker: a) Metode nr. 1: Skinkerne tørsaltes med mindst 4 pund (1,8 kg) salt pr. hundredweight (45,4 kg) kød i mindst 40 dage ved mindst 36 grader F (2,25 grader C). Skinkerne kan tillige sprøjtes med lage, og skal efterses og eftersaltes mindst 1 gang. Efter saltningen kan skinkerne udblødes i vand, men ikke over 15 timer ved højst 70 grader F (21,1 grader C). Vandet må skiftes een gang. Skinkerne skal sluttelig tørres eller røges i mindst 10 dage ved mindst 95 grader F (35 grader C). b) Metode nr. 2: Skinkerne tørsaltes med mindst 4 pund (1,8 kg) salt pr. hundredweight kød ved mindst 36 grader F (2,25 grader C). Skinkerne skal desuden sprøjtes med lage, indeholdende mindst 25 pct. salt; 4 ounzes (oz) (114 g) af lagen indsprøjtes ved indersiden af skinkebenet og samme kvantum i skanken. Saltningstiden beregnes efter den største skinke i partiet og er mindst 3 dage pr. pund (454 g) af denne skinkes vægt. I saltningstiden skal skinkerne efterses og eftersaltes mindst én gang. Efter saltningen kan skinkerne udblødes i vand, men ikke over 4 timer ved højst 70 grader F (ca. 21,1 grader C). Skinkerne skal derefter tørres eller røges i mindst 48 timer ved mindst 80 grader F (ca. 26,7 grader C) og skal sluttelig holdes i tørrerum mindst 20 dage ved mindst 45 grader F (ca. 7,25 grader C).
4. Fileter uden ben af svin (Boneless pork loins): a) Følgende behandling, hvor fileterne skal saltes i mindst 25 dage ved mindst 36 grader F (ca. 2,25 grader C), kan træde i stedet for varmebehandling eller kuldebehandling: i) ved tørsaltning med mindst 5 pund (ca. 2,25 kg) salt pr. hundredweight (45,4 kg) kød, ii) ved lagesaltning med mindst 60 pund (ca. 27,25 kg) lage af mindst 80 grader styrke (salometer) pr. hundredweight (45,4 kg) kød, eller iii) ved tørsaltning som ovenfor omtalt, kombineret med en tilsætning af lage af mindst 80 grader styrke (salometer).

b) Efter saltningen kan fileterne udblødes i vand, men ikke over 1 time ved højst 70 grader F (ca. 21,1 grader C), eller de kan vaskes under en bruse. c) Fileterne skal derefter røges i mindst 12 timer ved mindst 100 grader F (ca. 37,7 grader C), dog skal temperaturen i en samlet periode på mindst 4 timer af dette tidsrum være mindst 125 grader F (ca. 51,6 grader C). d) Fileterne skal holdes i tørrerum i mindst 12 dage ved mindst 45 grader F (7,25 grader C). Kapitel 21 Dræning af skinker m.m. i dåse 1) Dræning af skinker og forender i lukket dåse, med en dræningstid på maksimalt 72 timer, kan foretages på følgende betingelser: a) Varens temperatur efter lagesprøjtning må ikke overskride 10 ºC, b) de lukkede dåser anbringes i autoklavekurve og hver kurv forsynes med en mærkeseddel, der angiver det tidligste tidspunkt for lukning af den første dåse, der anbringes i kurven, c) temperaturen i dræningsrummet skal holdes på 4º C. (maksimal afvigelse + ÷ 1º C), d) ved dræningens afslutning åbnes mindst 1 eller efter behov flere dåser for undersøgelse af varens friskhedsgrad, og e) for at undgå forveksling af kogte og ukogte dåser skal alle dåser være forsynet med kogecheck. Kapitel 22 Krav til specielle udskæringer, f.eks. kæbesnitter / bovsnitter (jowls) 1) For afsværede kæbesnitter/bovsnitter (rindless jowls) skal følgende overholdes: a) Der skal lægges snit fra kødsiden med 2½ cm’s afstand, og snitfladerne skal undersøges for sygelige forandringer (bylder og lignende). b) Indsnittene kan foretages maskinelt, såfremt snitfladerne i forbindelse hermed undersøges for sygelige forandringer, idet der skal være mulighed for at foretage rengøring og desinfektion af udstyret. c) Kæbesnitter og bovsnitter, der skal anvendes i produktion af ”Smoked pork jowl Bacon Squares”, kræves ikke undersøgt ved snit som foran beskrevet, men de skal under produktionen nøje undersøges for sygelige forandringer. 2) For varebetegnelserne ”fresh ham shanks” og ”fresh ham trimmings” skal være aftalt et kvalitetsstyringsprogram, og opskæringen skal foretages adskilt i tid eller rum eller på anden måde fra anden opskæring, således at identiteten af de pågældende varer sikres. Kapitel 23 Hesteslagtning m.v. 1) Hesteslagtning kan finde sted, såfremt der på et slagteri kan stilles særlige lokaler, det vil sige slagtelokaler og kølerum, til rådighed for hesteslagtning. 2) Disse lokaler må ikke stå i forbindelse med den øvrige del af virksomheden, dog accepteres en dørforbindelse, såfremt døren plomberes. 3) Hesteslagtning kan finde sted i kreaturslagteriet på dage, hvor anden slagtning ikke finder sted, og hvor kreaturslagteriets kølerum er tømt for alle andre varer. 4) Det er en forudsætning for slagtning efter nr. 3, at kreaturslagteriet i så tilfælde er tømt for alle andre varer, selvom der eventuelt ikke finder hesteslagtning sted. Opbevaring af hestekød 5) Eksportautoriserede frysehuse kan opbevare hestekød på betingelse af, a) at hestekødet opbevares i særligt lagerrum, der ikke samtidigt må anvendes til opbevaring af eksportberettiget kød m.m., og b) at der på frysehusene udover lagringen ikke foretages nogen form for behandling af hestekødet.

Kapitel 24 Vandledningsplaner og vandundersøgelser Vandledningsplan A) I virksomhederne skal foreligge planer over virksomhedens vandledningsnet, og vandledningsplanen skal indeholde fortegnelser over følgende:

1. Rørføringer, der skal opfylde følgende betingelser: a) For at sikre, at forsyningen af vand til produktionen er af drikkevandskvalitet og at vandforsyningen ikke forurenes indenfor virksomhedens ledningssyste m, og for at sikre mod ”blinde” rørender, hvor opformering af bakterier i værste fald vil kunne ske, skal foreligge en plan over virksomhedens vandledningsnet for koldt vand af drikkevandskvalitet. b) Koldtvandsrørene i virksomheden såvel som på vandledningsplanen skal mærkes med farve-/bogstavkoder. c) Hvor der i produktionslokaler er mulighed for forveksling med ledninger beregnet til anden væske eller hvis virksomheden tilføres vand af ikke-drikkevandskvalitet til særlige formål, mærkes også disse rør med farve-/bogstavkoder. d) Virksomhedens ledelse skal til enhver tid kunne redegøre for det samlede væskeførende ledningsnet og til hvilke formål, de enkelte rørledninger finder anvendelse.
2. Prøveudtagningssteder, der skal opfylde følgende betingelser: a) Som prøveudtagningssteder for kontrol af drikkevandskvaliteten skal virksomheden vælge tappesteder, hvorfra vandet bruges til produktionsformål. b) Prøveudtagningsstederne skal være repræsentative for virksomhedens ledningsnet og de skal fremgå af vandledningsplanen samt være nummererede, således at det til enhver tid kan dokumenteres, fra hvilken del af ledningssystemet prøven stammer.
3. Tilbageløbssikringer, der skal opfylde følgende betingelser: a) Hvor der er risiko for at vand, der er aftappet gennem tap- eller tømmeventil, kan strømme tilbage i ledningsnettet skal dette være forsynet med funktionsdygtige tilbageløbssikringer (vacuumafbrydere). b) Disse for produktionssikkerheden nødvendige anordninger skal fremgå af vandledningsplanen og skal afprøves mindst én gang årligt. c) Virksomheden skal dokumentere, at afprøvning af disse tilbageløbssikringer er foretaget. d) Hvor procesudstyr er sluttet direkte til koldtvandssystemet, og i hvilke trykforholdene giver risiko for tilbageløb, skal der være sikring mod tilbageløb. B. Virksomheden skal til enhver tid være i besiddelse af en ajourført plan over vandledningssystemet. Vandundersøgelser C. I virksomhederne skal foreligge dokumentation af vandkvaliteten, og for dokumentation af vandkvaliteten gælder følgende:
4. Vandet skal komme fra et offentligt eller privat vandforsyningsanlæg eller fra egen boring.
5. Prøveudtagningsfrekvensen skal fastsættes efter følgende kriterier: a) For vand fra egen boring eller vand med mellemliggende opbevaring (buffertank/holdetank) fra den offentlige vandforsyning skal virksomheden udtage følgende prøver: i) Stikprøvevis i turnus fra virksomhedens ledningsnet 2 prøver årligt på virksomheden til begrænset kontrol i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, herefter omtalt som »vandkvalitetsbekendtgørelsen«. ii) Årligt 1 prøve til normal kontrol og 1 prøve til udvidet kontrol, jf. vandkvalitetsbekendtgørelsen.

b) For vand fra offentlig eller privat vandforsyning skal virksomheden kunne fremvise en kopi af resultaterne fra den udvidede kontrol af vand fra de vandforsyninger, der leverer vand til virksomheden. i) Hvis virksomheden vælges som prøveudtagningssted for miljømyndighedernes kontrol, skal virksomheden sende en kopi af undersøgelsesresultater, der overskrider de tilladte grænseværdier, samt den kommunale myndigheds vurdering af resultaterne til fødevareregionen. ii) Virksomheden skal stikprøvevis i turnus fra virksomhedens ledningsnet udtage 2 prøver årligt på virksomheden til begrænset kontrol , der udføres i henhold til vandkvalitetsbekendtgørelsen. 3) Analyse af prøverne efter nr. 2 skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret i overensstemmelse med Miljøministeriets kvalitetskrav til de pågældende analyser. 4) Prøveudtagning skal udføres akkrediteret. 5) Såfremt der påvises et indhold af coliforme bakterier, der overskrider den i henhold til vandkvalitetsbekendtgørelsens fastsatte grænseværdi eller der kan drages tvivl om resultatet, skal virksomheden samme dag fra samme tappested udtage en ny vandprøve til verifikation.