TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i foderstoffer

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 29 af 14/01/2005 I medfør af § 1, stk. 3, nr. 1, 3 og 10, § 1, stk. 5, og § 6, stk. 2, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000, som ændret ved lov nr. 376 af 28. maj 2003 og efter bemyndigelse fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Virksomheder, der er registreret eller godkendt efter bekendtgørelse om registrering m.m. af foderstofvirksomheder, dog ikke virksomheder, der alene fremstiller og håndterer tilsætningsstoffer til foderstoffer, eller alene fremstiller fodermidler af andet end olieholdige frø, og mellemhandlere, der alene videresælger emballerede foderstoffer, har pligt til at bekæmpe salmonellabakterier i foderstoffer og skal opfylde kravene i denne bekendtgørelse, herunder kravene i bilag 1, afsnit A-D. Stk. 2. Varmebehandles foderstoffer, skal varmebehandlingen gennemføres efter retningslinier, der opfylder kravene i bilag 1, afsnit E.

§ 2

§ 2. Er en registreret virksomhed omfattet af et godkendt regelsæt, jf. § 3, kan Plantedirektoratet tillade, at virksomheden, eller et produktionsmæssigt adskilt fabriksanlæg inden for virksomheden, fritages fra Plantedirektoratets proceskontrol, hvis:

  1. Direktoratet ikke i de seneste 2 år har konstateret salmonella i det eller de omhandlede procesanlæg.
  2. Direktoratet ikke har konstateret overtrædelser af bestemmelserne vedrørende produktion og opbevaring af foderstoffer i 1 år.
  3. Virksomheden har modtaget godkendelsesrapport, jf. § 3, stk. 1, nr. 2.
§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Et regelsæt kan godkendes af Plantedirektoratet, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  1. Regelsættet opstiller betingelser vedrørende produktion og opbevaring af foderstoffer, der giver samme sikkerhed for frihed af salmonellabakterier i foderstoffer som bestemmelserne i bilag 1.
  2. Der etableres en styregruppe, hvis medlemmer er uafhængige af de i regelsættet omfattede virksomheder. Styregruppen tildeler og fratager virksomheder godkendelsesrapport om at regelsættets krav overholdes.
  3. Det skal fremgå af regelsættet, at et akkrediteret laboratorium kontrollerer om regelsættets krav er overholdt, og udtager prøver med henblik på at kontrollere om der forekommer salmonella i produktionsanlægget, med en fastsat hyppighed. Laboratoriet skal være akkrediteret af Den Danske Metrologi- og Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, og skal være uafhængigt af styregruppen og de af regelsættet omfattede virksomheder.
  4. Regelsættet omfatter mindst fem virksomheder, som opfylder kravene i § 2. Stk. 2. Resultater fra kontrollen med den enkelte virksomheds overholdelse af de i forhold til bilag 1 tilsvarende krav og analyseresultater, jf. stk. 1, nr. 3, skal tilsendes Plantedirektoratet senest 1 måned efter kontrollen. Stk. 3. Styregruppen skal straks meddele direktoratet, hvis en virksomhed ikke modtager godkendelsesrapport i to på hinanden følgende kvartaler, eller hvis en virksomhed udtræder af et godkendt regelsæt. Stk. 4. Plantedirektoratet kan tilbagekalde en godkendelse af et regelsæt, hvis betingelserne i stk. 1-3, ikke overholdes. Plantedirektoratet kan endvidere tilbagekalde en godkendelse af et regelsæt, hvis regelsættet ikke til stadighed mindst omfatter fem virksomheder, som er godkendt jf. § 2.
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Virksomheder, som har modtaget godkendelsesrapport fra en styregruppe som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2, kan med et kvartals varsel anmode Plantedirektoratet om tilladelse til fritagelse for proceskontrol efter § 2. De i § 3, stk. 2 nævnte resultater, der er grundlaget for godkendelsesrapporten, skal indsendes til direktoratet sammen med anmodningen. Stk. 2. Plantedirektoratet kan tilbagekalde tilladelsen efter § 2, stk. 1, hvis:

  1. en virksomhed ikke i to på hinanden følgende kvartaler har modtaget godkendelsesrapport fra en styregruppe, eller virksomheden udtræder af et godkendt regelsæt,
  2. der er konstateret væsentlige forekomster af salmonella i virksomhedens produkter eller procesanlæg, eller
  3. der er konstateret væsentlige overtrædelser af det godkendte regelsæt. Stk. 3. Stk. 4. § 5. Plantedirektoratet fører tilsyn med, at bestemmelserne i bekendtgørelsen, herunder i bilag 1 og i godkendte regelsæt, overholdes og kan vederlagsfrit udtage prøver af foderstoffer, der sælges eller anvendes, til undersøgelse for forekomst af salmonellabakterier. Stk. 2. Registrerede og godkendte virksomheder skal give Plantedirektoratet de oplysninger, der er nødvendige for kontrollen med overholdelsen af denne bekendtgørelse og skal yde fornøden bistand ved gennemførelsen af kontrollen, jf. § 3, stk. 2 i lov om foderstoffer. Stk. 3. Plantedirektoratet offentliggør sine kontrolresultater, samt resultater fra godkendte regelsæt jf. § 3, stk. 2.
opsigelse
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Efter § 2, stk. 4, i lov om foderstoffer kan Plantedirektoratet påbyde, at den foderstofvirksomhed, som på tidspunktet for prøvetagningen besidder foderstoffer, hvori der er påvist salmonella, og som må antages at kunne udgøre en fare for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet, skal:

  1. foranstalte varmebehandling af foderstofferne i overensstemmelse med kravene i bilag 1, afsnit E,
  2. anvende foderstofferne til et andet formål end fodring,
  3. tilintetgøre foderstofferne,
  4. tilbagekalde foderstofferne fra senere omsætningsled,
  5. indstille salg og fremstilling m.v. af foderstofferne, eller
  6. tilbagesende foderstoffer indført fra udlandet. Stk. 2. Udgifterne som følge af påbud meddelt efter stk. 1 påhviler den, foranstaltningerne er rettet mod. Stk. 3. Hvis en virksomhed påviser salmonellabakterier i foderstoffer, som må antages at kunne udgøre fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, har virksomheden pligt til at varmebehandle foderstofferne i overensstemmelse med kravet i bilag 1, afsnit E, anvende foderstofferne til et andet formål end fodring eller tilintetgøre foderstofferne.
§ 7

§ 7. Bestemmelserne om salg, herunder omsætning eller handel, gælder tilsvarende ved udbud til salg, herunder avertering og skiltning, fordeling, levering eller enhver anden form for overdragelse af foderstoffer til tredjemand med eller uden vederlag. Bestemmelserne om salg gælder tillige besiddelse af foderstoffer med henblik på salg.

§ 8

§ 8. Plantedirektoratet kan efter ansøgning tillade at produktion og opbevaring foretages på en anden måde end nævnt i bilag 1.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Med bøde straffes den, der

  1. overtræder § 1, § 5, stk. 2 og § 6, stk. 3, eller
  2. undlader at efterkomme påbud efter § 6, stk. 1. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab
§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. januar 2005. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 677 af 25. august 1997 om salmonellafri foderstoffer ophæves. Stk. 3. Plantedirektoratets godkendelse af regelsæt om god produktionspraksis for produktionen af salmonellafri foderstoffer meddelt i medfør af § 2, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 677 af 25. august 1997 om salmonellafri foderstoffer bortfalder den 1. juli 2005.

Produktion og opbevaring af foderstoffer

Bilag 1 A. Generelle hygiejneregler

  1. Området omkring bygningerne skal være ryddeligt og rengjort.
  2. Grunden skal være veldrænet med fald mod afløb. Området omkring bygningerne skal være belagt med beton, asfalt eller lignende fast materiale og skal være fri for vildtvoksende vegetation.
  3. Foderstoffer skal beskyttes mod forurening fra fugle, gnavere og andre dyr.
  4. Råvareindtag, produktion og lager skal være beskyttet mod fugt og kondensdannelse, samt være konstrueret således, at de let kan rengøres.
  5. Luftindtag til kølere og kompressorer skal være anbragt således, at luft og luftindtaget ikke forurenes.
  6. Anlægget skal være konstrueret således, at krydskontamination forebygges. B. Rengøring og desinfektion
  7. Virksomheden skal udarbejde program for rengøring af alle dele af produktionsanlægget og bygningerne samt terminer herfor. Rengøringsprogram skal indsendes til Plantedirektoratet. Rengøring skal gennemføres i overensstemmelse med programmet. Dokumentation for, at programmet overholdes, skal være tilgængelig for direktoratet i mindst 6 måneder.
  8. Snavs- og støvdannelse i udstyr samt i produktionslokaler og færdigvarelagre skal bekæmpes. Al emballage, redskaber m.m., der kan samle støv, skal fjernes efter brug. C. Modtagelse af foderstoffer
  9. Ved modtagelse af foderstoffer, skal virksomheden sikre, at de er af sund og sædvanlig handelsmæssig kvalitet.
  10. Fodermidler skal håndteres og lagres adskilt fra foderstoffer, der er færdiggjort til salg, såfremt der er risiko for overførsel af salmonellabakterier. D. Opbevaring og transport Foderstoffer skal opbevares og transporteres således, at de ikke bliver forurenet med salmonellabakterier. Virksomheden skal sikre at køretøjer, som transporterer foderstoffer, holdes rene. E. Varmebehandling og køling Varmebehandling og køling skal ske efter følgende retningslinier:
  11. Temperaturen i varmebehandlingsudstyret skal være så høj, at afgangstemperaturen i det varmebehandlede produkt er mindst 81˚C.
  12. Temperaturen skal registreres løbende eller mindst hver anden time.
  13. De registrerede temperaturer skal opbevares i mindst 6 måneder og skal være tilgængelige for direktoratet.
  14. Virksomheden skal verificere, at temperaturen er over 81 ˚C og dokumentere, at temperaturmålingerne er korrekte, samt fastsætte terminer herfor.
  15. Det varmebehandlede produkt skal ledes til køleren så direkte som muligt og nedkøles til lagerstabilitet.
  16. Køleren skal være beskyttet mod kondensdannelse. Virksomheder der fremstiller foderstoffer ved ekstrudering undtages fra kravene i punkt 2-4.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005