TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 388 af 27/05/2005 I medfør af § 10, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, og § 11, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., i anordning nr. 273 af 24. april 2001 om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland, fastsættes:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. For at en sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 1, skal følgende generelle betingelser være opfyldt:

  1. Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.
  2. Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.
  3. Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade, § 11, stk. 1. Stk. 2. Hvis der er faktorer, der ikke er arbejdsbetingede, men som antages at medvirke til sygdommen, anerkendes sygdommen som erhvervssygdom med forbehold for så vidt angår disse faktorer, jf. lovens § 12, stk. 2. Ved erstatningsudmålingen ydes alene erstatning for den del af sygdommen, der skyldes den erhvervsmæssige påvirkning, jf. lovens § 26. Stk. 3. I en række tilfælde gælder der endvidere nogle særlige betingelser, som ligeledes skal være opfyldt. Disse betingelser fremgår af fortegnelsens enkelte punkter.
§ 2

§ 2. Sygdomme nævnt i fortegnelsen i bilag 1, jf. bilag 2, berettiger til anerkendelse som erhvervssygdomme, når såvel de generelle betingelser i § 1 som de særlige betingelser nævnt i de enkelte punkter i fortegnelsen er opfyldt.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2005 og finder fra denne dato anvendelse ved afgørelsen af, om en anmeldt sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 918 af 18. november 2002 om fortegnelse over erhvervssygdomme. Stk. 3. Denne bekendtgørelse finder ligeledes anvendelse ved afgørelser, der er truffet af Arbejdsskadestyrelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som er indbragt for Den Sociale Ankestyrelse. Det gælder dog ikke, hvis bekendtgørelsen skærper de hidtidige betingelser for anerkendelse.

Arbejdsskadestyrelsen, den 27. maj 2005, den 27. maj 2005 /Anne Lind Madsen Ole Pontoppidan/

Fortegnelse over erhvervssygdomme

Bilag 1 Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: Eksempler på typiske risikoområder evt. med angivelse af et inden for området ofte anvendt kemisk stof: 1. Arsen og visse af dets forbindelser: Hudkræft, nervebetændelse (perifer polyneuropati ), skrumpelever ( cirrhosis hepatis ), lungekræft. Kemisk og metallurgisk industri. Medicinalindustri. Fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler. 2. Beryllium og visse af dets forbindelser: Berylliumlunge. Porcelæns- og keramikindustri, elektronisk og nuclear (atom) industri. 3. Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalte, cyanforbindelser og cyanater : Kulilte: Organisk hjerneskade efter svære forgiftningstilfælde med bevidstløshed. Acrylonitril : Leverbetændelse (hepatitis toxica ). Isocyanater : Astma bronchiale og lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type. Rum, hvor der forekommer ufuldstændig forbrænding. Iltning af klorholdige affedtningsmidler inden for metalindustrien. Galvanisering, stålhærdning samt guld- og sølvarbejde. 4. Kadmium og visse af dets forbindelser: Nyreskade forenelig med kadmiumforgiftning. Galvaniserings- og farveindustri. 5. Krom og visse af dets forbindelser: Allergisk eksem, astma bronchiale, betændelser i slimhinder i øjne og øvre luftveje, perforation af næseskillevæg, lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning. Metal- og farveindustri. Cementstøbning og anvendelse af kromgarvede produkter. 6. Kviksølv og visse forbindelser heraf: Organisk hjerneskade forenelig med kronisk kviksølvforgiftning, nyreskade ( nephrotisk syndrom). Elektrokemisk og elektromekanisk industri. Laboratoriearbejde. Fremstilling af måleinstrumenter. 7. Mangan og visse forbindelser heraf: Rystelammelse ( paralysis agitans ) efter svær manganeksposition. Fremstilling af tørelementer samt lakker og farver. 8. Salpetersyre, kvælstofilter, ammoniak og dets forbindelser: Varig lungeskade efter svær akut udsættelse. Fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker. Metalætsning, gelbbrænding. Ved salpetersyreanvendelse og ved forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning), køleanlæg. 9. Nikkel og kobolt samt visse forbindelser heraf: Nikkel: Allergisk eksem og lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning. Kobolt: Astma bronchiale, hård metallunge.

§ 3

(Stk. 3)

Specialstål, mønter, smykker. 10. Fosfor og visse forbindelser heraf: Polyneuropati, lungeødem med varig lungeskade til følge. Fremstilling af bekæmpelsesmidler. 11. Bly: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nervebetændelse (perifer polyneuropati ), nyreskade (kronisk interstitiel nephritis ). Akkumulator-, farve- og plastindustri. Skrotning. 12. Svovldioxid, svovlsyre, svovlbrinte: Svovlbrinte: Hjerneskade efter svær akut udsættelse. Svovldioxid og svovlsyre: Lungeskade efter svær akut udsættelse. Fremstilling af svovlsyre. Papir-, akkumulator-, sæbe- og kunstsilkeindustri. 13. Tallium og dets forbindelser: Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelser). Fremstilling af fyrværkeri og rottegift. 14. Vanadium og dets forbindelser: Kronisk bronchitis og lungebetændelse. Fremstilling af specialstål, farver og lakker. 15. Klor, brom og jod samt deres uorganiske forbindelser, fluor og dets forbindelser: Fluorose, varig lungeskade efter svær akut udsættelse. Disse stoffer (halogenerne) og deres forbindelser forekommer alle i vid udstrækning inden for mange industrigrene, f.eks. som blegemidler. 16. Kulbrinter og deres derivater: Organiske opløsningsmidler: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nyreskade ( glomerulonephritis ). Kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.). a) Klorede opløsningsmidler: Leverbetændelse (hepatitis toxica ). b) Benzen: Blodmangel ( aplastisk anæmi), Blodkræft ( myeloid leukæmi). c) Hexan, metylbutylketon : Nervebetændelse (perifer polyneuropati ). 17. Organiske kvælstof (nitrogen) forbindelser: 2-naphtylamin: Blærekræft. Benzidin : Blærekræft. Dimetylformamid : Leverbetændelse (hepatitis toxica ). Kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m. Eksempelvis inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien. Gruppe B Hudsygdomme forårsaget af stoffer og påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds: Bemærkninger: 1. Hudkræft og præcancerøse hudsygdomme, der skyldes påvirkning af sod, tjære, tjæreholdig asfalt, beg, antracen, mineralske olier, råparafin og disse stoffers forbindelser, produkter og affald. 2. Hudsygdomme (allergisk eksem) forårsaget på arbejdspladsen af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds, når overfølsomheden over for stoffet er sikkert påvist. Eksempelvis: overfølsomhed over for konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer m.m. 3. Andre hudsygdomme (f.eks. toksiske eksemer), forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem sygdommens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstedeværelse i arbejdsmiljøet. Gruppe C Sygdomme fremkaldt ved indånding af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds: Risikoområder: 1. Silicose. Sandblæsning, jernstøbning, stenhugning o.l. 2. Sygdomme fremkaldt af asbest: Arbejde med isoleringsmaterialer af asbest, asbestcement (eternit), bremsebelægninger o.l.

§ 3

(Stk. 3)

a) Lungeasbestose. b) Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion. c) Kræft i lunge- og bughinde (malignt mesotheliom ). d) Kræft i lunger ( bronchogent carcinom ) og luftveje ( larynx-cancer ). e) Pleurale plaques uden lungeasbestose 3. Lungefibrose forårsaget af andre silicium-forbindelser. Arbejde med kaolin, talkum o.l. 4. Bronchopulmonale sygdomme forårsaget af støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser samt af støv fra hårde metaller. Lungesygdomme forårsaget af støv og/eller dampe fra de nævnte stoffer. 5. Astma (allergisk og ikke-allergisk) og rhinitis / conjunktivitis allergica, forårsaget på arbejdspladsen, ved indånding af støv eller dampe fra a) planter eller planteprodukter, b) dyr eller dyriske produkter, c) enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse, d) isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner. Det er en forudsætning for anerkendelse, at det sandsynliggøres, at den arbejdsmæssige påvirkning er årsag til sygdommen. Udløsning af symptomer hos en astmatiker efter udsættelse for uspecifikke luftvejsirritanter er ikke omfattet af punktet, medmindre sygdommen varigt forværres. 6. Lungesygdom forårsaget af visse organiske materialer (svampesporer, dyrisk protein o.l.): Allergisk alveolitis, luftfugtersyge, byssinosis. Sygdommens art: »Farmer’s lung«, »mushroom worker’s lung« o.l. og »bird breeder’s lung«. 7. Kronisk bronchitis forårsaget af mange års massiv udsættelse for uspecifikt støv, herunder støv fra isoleringsmaterialer, støv fra korn- og foderstoffer, støv fra træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling. Hos rygere kan kronisk bronchitis normalt kun anerkendes, hvis tobaksforbruget har været beskedent. Gruppe D Infektiøse og parasitære sygdomme: Sygdommens art: 1. Infektiøse og parasitære sygdomme overført til mennesker fra dyr eller dyrisk materiale. Samme sygdomme forårsaget af arbejde i renovationsanlæg, ledningsnet hertil o. l. Eksempelvis: stivkrampe, ornitose, kalvekastningsfeber, miltbrand, Weil's syge, tuberkuløs smitte fra dyr. 2. Infektionssygdomme hos personer, der som led i deres arbejde har haft kontakt med blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra patienter/personer med samme type infektion. Eksempelvis: hepatitis, stafylokokker, tuberkulose, AIDS. 3. Tropesygdomme som f.eks. malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia. Gruppe E Sygdomme forårsaget af fysiske påvirkninger: Bemærkninger/sygdommens art: 1. Sygdomme forårsaget af ioniserende stråling. Visse former for akut leukemi samt kronisk myeloid leukemi 2. Grå stær forårsaget af stråleenergi. 3. Døvhed eller generende tunghørighed forårsaget af støj. 4. Sygdomme forårsaget af arbejde i komprimeret luft. 5. Knogle- og ledsygdomme samt sygdomme i kar og nerver forårsaget af vedvarende vibrationer.

§ 3

(Stk. 3)

Eksempelvis: »hvide fingre«, neuropati og karpaltunnelsyndrom. 6. Følgende sygdomme, når der ikke har været tale om varieret arbejde med kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner: a) Seneskedehindebetændelse ( tendovaginitis ) og betændelse i sener og i vævet umiddelbart omkring senerne ( tendinitis og peritendinitis ) på underarme og hænder, forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når sygdommen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse. Punktet omfatter ikke stenoserende tendovaginitis (springfinger). b) Tennisalbue ( epicondylitis lateralis ) Enten i) Forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når sygdommen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse, Eller ii ) Forårsaget af hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser. Eksempelvis: filetskærere og slagteriarbejdere, der udfører udskæringsarbejde. c) Forandringer i skulderleddets rotatorsener ( rotatorcuff syndrom og tendinitis muskuli articulatio humeri ) Eksempelvis: rotator cuff syndrom, skuldertendinit og biceps-tendinit. eller Forandringer i biceps-senen ( tendinitis caput longum muskulus bicipitis brachii ) Enten i) opstået efter længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde Eller ii ) opstået efter flere års kraftbetonet og skulder-belastende arbejde. Normalt lægges der vægt på 6-8 års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde. 7. Kroniske nakke-skuldersmerter, når følgende betingelser er opfyldt: a) Der skal have været tale om repetitivt, monotont præcisionsarbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken. Som eksempel kan nævnes industrielt syarbejde. b) Der skal have været tale om en arbejdsperiode på 108 måneder inden for 12 år eller af en samlet varighed på 18 år med 9 måneders arbejde om året. Som udgangspunkt lægges der vægt på 30 timers ugentligt arbejde. c) Sygdommen må ikke være forværret efter et eventuelt arbejdsophør eller kvalitativt jobskifte. d) Der må ikke være væsentlige konkurrerende årsager, dvs. sygdomme, der på anden måde kan forklare symptomerne. Eksempelvis: rheumatoid arthrit, visse former for gigtiske forandringer i halshvirvelsøjlen. 8. Sygdomme i ledkapslernes slimsække forårsaget af vedvarende tryk. Eksempelvis: betændelse i slimsæk foran knæskal efter knæliggende arbejde. 9. a) Menisksygdomme opstået ved arbejde i hugsiddende stilling under trange arbejdsforhold. b) Slidgigt i knæled ( arthrosis genus) efter knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år. Belastningsperioden skal som udgangspunkt være mindst 20-25 år 10. Nervelammelser som følge af udefra kommende tryk. 11. Kroniske lænderygsygdomme med smerter, når følgende betingelser er opfyldt: Eksempelvis lumbago/ ischias, lumbal(e) discusprolaps (er) eller degenerative forandringer med daglige eller hyppige smerter. Enten a) At der har været tale om rygbelastende løftearbejde gennem 8-10 år med løft af genstande. Der skal som udgangspunkt have været tale om en samlet daglig løftemængde på 8-10 tons eller derover, hvor den enkelte genstand har været tung. Træk opad sidestilles med løft.

§ 3

(Stk. 3)

Som udgangspunkt skal den enkelte byrde have vejet: 50 kg for mænd eller 35 kg for kvinder. Kravet til vægten af den enkelte byrde nedsættes, hvis der har været tale om 1) løft over skulderhøjde, 2) mere end ét løft i minuttet, 3) løft under vrid, 4) løft i foroverbøjet stilling, 5) løft i mere end en halv arms afstand fra kroppen. Det enkelte løft skal dog udgøre mindst 8 kg for mænd og 5 kg for kvinder. Kravene til den tidsmæssige udstrækning (8-10 år) vil afhænge af den samlede daglige løftemængde. Tidskravet kan nedsættes, hvis der har været tale om en belastning på væsentlig over 10 tons dagligt, dog aldrig til mindre end 3-4 år. Kravene til den samlede daglige løftemængde (8-10 tons) kan nedsættes, hvis der har været tale om en usædvanligt lang belastningsperiode, særlige belastningsforhold eller en kombination af belastninger. Som eksempler på særlige belastningsforhold eller kombination af belastningsforhold kan nævnes: Arbejde inden for fiskerierhvervet, løftearbejde under trange pladsforhold, kombination af løftearbejde og jernbinding i foroverbøjet stilling i forbindelse med løftearbejde. Den samlede daglige løftemængde kan dog ikke nedsættes til mindre end 4-6 tons alt efter arten af belastningsforholdene. Eller b) at der har været tale om regelmæssigt løftearbejde gennem mindst 8 år, hvor ekstremt tunge enkeltløft udført under akavede omstændigheder har været en almindelig del af arbejdet, når der samtidig har været tale om en samlet daglig løftemængde på ikke under 3-3½ tons. Som udgangspunkt skal den enkelte genstand have vejet 100 kg eller derover. Kravet til vægten af den enkelte genstand kan nedsættes til: 75- 100 kg for mænd og 50- 75 kg for kvinder ved 1 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer, 50- 75 kg for mænd og 35- 50 kg for kvinder ved 2 af de under 1)-5) nævnte faktorer, 50 kg for mænd og 35 kg for kvinder ved 3 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer. Eller c) at der har været tale om mindst 10 års rygbelastende arbejde med pleje af voksne eller større handicappede børn. Som udgangspunkt skal der have været tale om rygbelastende plejearbejde i forbindelse med f.eks. sengeliggende, plejekrævende kørestolsbrugere eller andre plejekrævende patient-/beboergrupper og rygbelastende plejearbejde svarende til mindst 20 daglige personløft/håndteringer/forflytninger. Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan nedsættes, hvis der har været tale om væsentlig mere end 10 år med rygbelastende arbejde, eller hvis omstændighederne ved plejearbejdet har været usædvanligt belastende. Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan dog ikke nedsættes til under 10. Eller d) at der har været tale om udsættelse for helkropsvibrationer gennem 8-10 år. Som udgangspunkt skal der have været tale om daglig udsættelse for helkropsvibrationer i form af kørsel på ujævnt underlag med kraftigt vibrerende køretøjer som f.eks. bæltekøretøjer, entreprenørmaskiner, kraner, traktorer og andre landbrugsmaskiner, trucks eller skovbrugsmaskiner.

leje
§ 3

(Stk. 3)

Kravet til den tidsmæssige udstrækning kan nedsættes, hvis der har været tale om særligt kraftig udsættelse eller manglende affjedring/ støddæmpning. Tidskravet kan dog ikke nedsættes til mindre end 3-4 år. 12. Karpaltunnelsyndrom opstået efter længerevarende, repetitivt, ikke varieret, kraftbetonet, håndleds-belastende arbejde. F.eks. udskæringsarbejde, hvor specielt håndled og/eller underarm belastes med vridebevægelser under samtidig anvendelse af betydelig muskelstyrke. Gruppe F Kræftsygdomme, som ikke er nævnt andetsteds: Kræftsygdomme forårsaget af et stof eller påvirkning, der er optaget på IARC's til enhver tid gældende liste over kræftfremkaldende stoffer og påvirkninger under kategori 1 og 2a, når der er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftsygdom hos mennesker, jf. bilag 2. Det betyder, at for kategori 1's vedkommende er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er tale om en erhvervsmæssig udsættelse. I kategori 2a er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er en erhvervsmæssig udsættelse, samt de stoffer og påvirkninger, hvor der heller ikke er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftsygdom hos mennesker. Gruppe G Sygdomme i tænder og tandkød: Risikoområder: 1. Sukker- og melcaries lokaliseret især på fortændernes facialflader ( forflader ). Denne caries skal være udviklet efter mindst 5 års samlet arbejde i sukker- og melbranchen inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal sygdommen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen. Mel- og brødfabrikker, kiks- og vaffelfabrikker, chokoladefabrikker, bagerier o. l. 2. Tandslid ( abrasion ) af tredie eller fjerde grad af adskillige tænder i det permanente tandsæt lokaliseret til tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant. Tandsliddet skal være udviklet efter mindst 5 års samlet produktionsarbejde i et arbejdsmiljø med påvist slibemiddel i luften inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal sygdommen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen. Klinke- og lervareindustrien, isolationsmaterialeindustrien, stenbrud og granitvareindustrien, beton- og cementstøberier, beskæftigelse ved metalslibning. Gruppe H Fosterskader: Sygdommens art: Nedennævnte fosterskader anerkendes med barnet som erstatningsberettiget efter lovens § 10, stk. 1, nr. 1, under forudsætning af, at det dokumenteres, at moderen i sit arbejde under graviditeten har pådraget sig en infektion som nævnt under 1) eller har været udsat for en påvirkning som nævnt under 2), 3) og 4), når tillige de i bekendtgørelsens § 1 nævnte generelle betingelser er opfyldt: 1. Infektioner : a) Cytomegalovirus. Kongenit cytomegalvirusinfektion. b) Hepatitis B virus. Neonatal hepatitis B virusinfektion medførende kronisk bærertilstand. c) Herpes Simplex Virus. Neonatal herpes. d) Human immundefekt Virus. (HIV). Kongenit eller neonatal HIV-infektion.

§ 3

(Stk. 3)

e) Listeria. Hjernebetændelse. f) Parvovirus B-19. Kongenitinfektion. g) Kongenit rubellasyndrom (røde hunde virus). Kongenit rubellasyndrom. h) Toxoplasmose (haresyge). Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse. i) Varicella Zoster virus ( skoldkopvirus ). Kongenit varicellasyndrom eller neonatalvaricella. 2. Kemiske stoffer : a) Methylkviksølv. Microcephali, mental retardering. b) Bly. Hjernebetændelse, retarderet udvikling. c) PCB. Lav fødselsvægt, hudforandringer. 3. Andre skadelige påvirkninger : a) Stråling (radioaktivitet). Microcephali, maligne sygdomme. b) Ekstrem fysisk arbejdsbelastning. For tidlig fødsel og komplikationer hertil. 4. Fysiske traumer (ulykker og vold) . For tidlig fødsel og komplikationer hertil. Gruppe I Psykisk sygdom: Påvirkning: 1. Posttraumatisk belastningsreaktion. Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

Uddrag af IARC's liste, jf. bilag 1, Gruppe F. Dansk (engelsk)

Bilag 2 Gruppe 1 Sygdommens art: 4-Aminobiphenyl Blærekræft Arsen og dets forbindelser ( arsenic and arsenic compounds ) Hudkræft, lungekræft Asbest ( asbestos ) Mesotheliom, lungekræft, strubekræft Benzen ( benzene ) Akut myeloid leukæmi Benzidin ( benzidine ) Blærekræft Beryllium og dets forbindelser (beryllium and beryllium compounds ) Lungekræft Bis ( chloromethyl )ether og chloromethyl methylether ( teknisk grad) ( bis ( cloromethyl )ether and chloromethyl methylether (technical grade)) Lungekræft Cadmium og dets forbindelser (cadmium and cadmium compounds ) Lungekræft Kromforbindelser ( chromium compounds ) Lungekræft Crystalline silika Lungekræft 2,3,7,8-Tetrachlorodibenzo-para-dioxin (dioxin) Alle kræftformer Erionit ( erionite ) Mesotheliom Hepatitis B-virus Leverkræft Hepatitis C-virus Leverkræft Sennepsgas (svovlsennep) ( mustard gas ( sulphur mustard )) Lungekræft 2-Naphthylamin (2-naphthylamine) Blærekræft Nikkelforbindelser ( nickel compounds ) Lungekræft, næse-og bihulekræft Radon og dets nedbrydningsprodukter (radon and its decay products ) Lungekræft Solstråling (solar radiation) Hudkræft Talkum med asbestiformfibre ( talc containing asbestiform fibres) Lungekræft Træstøv ( wood dust ) Næsekræft, næsebihulekræft Vinylchlorid (vinyl chloride ) Primær leverkræft Blandinger (mixtures) Stenkulstjærebeg ( coal-tar pitch ) Hudkræft, lungekræft Stenkulstjære ( coal-tar ) Hudkræft, lungekræft Mineralolie, ubehandlet og let behandlet (mineral oil, untreated and mildly treated ) Hudkræft Skiferolie ( shale-oil ) Hudkræft Sod ( soot ) Hudkræft Ekspositionsbetingelser ( exposure circumstances ) Aluminiumsproduktion (aluminium production ) Lungekræft Auramin, fremstilling af (auramine, manufacture of ) Blærekræft Støvle- og skofremstilling og -reparation ( boot and shoe manufacture and repair ) Næsekræft Kulforgasning ( coal gasification ) Lungekræft, blærekræft Koksproduktion ( coke production ) Lungekræft Møbel- og skabsproduktion ( furniture and cabinet making )

§ 3

(Stk. 3)

Næsekræft Hæmatit-minedrift (under jorden) med udsættelse for radon ( haematite mining ( underground ) with exposure to radon) Lungekræft Jern- og stålstøbning ( iron and steel founding ) Lungekræft Fremstilling af isopropylalkohol-fremstilling ved stærk sur proces ( isopropanol manufacture ( strong acid process )) Bihulekræft Magenta, fremstilling af ( magenta, manufacture of ) Blærekræft Maler (erhvervsmæssig udsættelse som) ( painter ( occupational exposure as a)) Lungekræft Gummiindustri (rubber industry ) Blærekræft Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre (erhvervsmæssig udsættelse for) ( strong inorganic acid mists containing sulphuric acid ( occupational exposure to)) Strubekræft, lungekræft Gruppe 2A Stoffer og grupper af stoffer (agents and groups of agents) 1,3-Butadien (1,3-butadiene) Lymfekræft, leukæmi Para- chlor-ortho-toluidin og dets stærke sure salte ( para-chloro-ortho-toluidine and its strong acid salts) Blærekræft Alfa-Chlorinated Toluenes and Benzoyl Chloride (Combined Exposures) Lungekræft Ethylenoxid ( ethylene oxide ) Leukæmi Formaldehyd ( formaldehyde ) Næsekræft, næsesvælgkræft 4,4'-Methylbischloranilin (4,4'-methylene bis chloroaniline (MOCA)) Blærekræft Tetrachlorethylen ( tetrachlorethylene ) Non-Hodgkin-lymfom Trichlorethylen ( trichlorethylene ) Leverkræft, galdegangskræft, non-Hodgkin-lymfom Blandinger (mixtures) Creosot ( creosotes ) Hudkræft Udstødningsgasser fra dieselmotorer (diesel engine exhaust ) Lungekræft, blærekræft Ikke-arsenholdige insektbekæmpelsesmidler (erhvervsmæssig udsættelse ved sprøjtning og anvendelse af) ( non-arsenical insecticides ( occupational exposures in spraying and application of )) Lungekræft Polychloreret biphenyl ( polychlorinated biphenyl ) Leverkræft, galdegangskræft Ekspositionsbetingelser ( exposure circumstances ) Glasfremstillingsindustri: fremstilling af kunstglas, beholdere og lertøj (erhvervsmæssig udsættelse ved) ( glass manufacturing industry : manufacture of art glass, containers and pressed ware ( occupational exposure in) Lungekræft Frisør eller barber (erhvervsmæssig udsættelse som) ( hairdresser or barber ( occupational exposure as a) Blærekræft Olieraffinering (erhvervsmæssig udsættelse inden for) (petroleum refining ( occupational exposures in) Hudkræft og leukæmi

Stikordsregister

Bilag 3 Stikordsregistret indeholder sygdomme, påvirkninger og begreber, der er nævnt i bilag 1 og 2, jf. bekendtgørelsens § 2. Selvom sygdommen og/eller påvirkningen er nævnt i fortegnelsen, indebærer det ikke nødvendigvis, at sygdommen og/eller påvirkningen er omfattet af samme fortegnelse. Der skal gøres opmærksom på, at både de generelle betingelser, som de fremgår af § 1 i fortegnelsen, og de særlige betingelser nævnt i de enkelte punkter, skal være opfyldt, jf. § 2. Sygdom/påvirkning/begreb: Gruppe: 1,3-Butadiene Gruppe F, Gruppe 2A 2-Naphtylamin Gruppe A,17, Gruppe F, Gruppe 1 2,3,7,8-Tetrachlorodibenzo-para-dioxin Gruppe F, Gruppe 1 4-Aminobiphenyl Gruppe F, Gruppe 1 4,4'-Methylbischloranilin (MOCA)

§ 3

(Stk. 3)

Gruppe F, Gruppe 2A A: Abrasion Gruppe G,2 Acid Gruppe F, Gruppe 1 Acid salts Gruppe F, Gruppe 2A Acrylonitril Gruppe A,3 Alfa-Chlorinated Tolunes, Benzoyl Chloride... Gruppe F, Gruppe 2A Allergisk alveolitis Gruppe C,6 Aluminium Gruppe C,4, Gruppe F, Gruppe 1 Aluminiumsproduktion Gruppe F, Gruppe 1 Aminobiphenyl Gruppe F, Gruppe 1 Ammoniak Gruppe A,8 Amøbiasis Gruppe D,3 Anhydrider Gruppe C,5 Antracen Gruppe B,1 Aplastisk anæmi Gruppe A,16b Arsen, arsenic Gruppe A,1, Gruppe F, Gruppe 1 Arthrosis genus (slidgigt i knæled) Gruppe E,9b Asbest, asbestos Gruppe C,2, Gruppe F, Gruppe 1 Asfalt Gruppe B,1 Astma Gruppe A,3,5,9, Gruppe C,5 Auramine Gruppe F, Gruppe 1 B: Beg Gruppe B,1 Belastningsreaktion/-syndrom, psykisk Gruppe I,1 Benzen Gruppe A,16b, Gruppe F, Gruppe 1 Benzidin Gruppe A,17, Gruppe F, Gruppe 1 Beryllium, Berylliumlunge Gruppe A,2, Gruppe F, Gruppe 1 Bicepstendinit Gruppe E, 6c Bihulekræft Gruppe F, Gruppe 1 Bird Breeder's lung Gruppe C,6 Bis( cloromethyl ) ether Gruppe F, Gruppe 1 Blodkræft Gruppe A,16b Blodmangel Gruppe A,16b Bly Gruppe A,11, Gruppe H,2 Blærekræft Gruppe A,17, Gruppe F, Gruppe 1, Gruppe F, Gruppe 2A Blåsyre Gruppe A,3 Brom Gruppe A,15 Bronchitis, kronisk Gruppe A,14, Gruppe C,7 Bronchogent carcinom Gruppe C,2d Bronchopulmonale sygdomme Gruppe C,4 Bughindekræft Gruppe C,2c Butadien Gruppe F, Gruppe 2A Byssinosis Gruppe C,6 C: Cadmium, Cadmiumcompounds Gruppe F, Gruppe 1, se også kadmium Caries, sukker og mel Gruppe G,1 Chloromethylether Gruppe F, Gruppe 1 Chromium compounds Gruppe F, Gruppe 1 Cirrhosis hepatitis Gruppe A, 1 Coalgasification Gruppe F, Gruppe 1 Coal-tar pitches Gruppe F, Gruppe 1 Coal-tars Gruppe F, Gruppe 1 Coke production Gruppe F, Gruppe 1 Conjunktivitis Gruppe C,5 Creosot Gruppe F, Gruppe 2A Cyanater, cyansalte, cyanforbindelser Gruppe A,3 Cytomegalovirus Gruppe H,1a D: Dampe Gruppe C,4, Gruppe C,5 Demens, præsenil Gruppe A,11 Denguefeber Gruppe D,3 Dieselmotorer Gruppe F, Gruppe 2A Dimetylformamid Gruppe A,17 Dyr, dyrisk materiale Gruppe D,1 Dyr, dyriske produkter Gruppe C,5b, Gruppe D,1 Dyrisk protein Gruppe C,6 Døvhed Gruppe E,3 E: Eksem, toksisk Gruppe B,3 Eksem, allergisk Gruppe A,5, Gruppe A,9, Gruppe B,2 Ekstrem fysisk arbejdsbelastning Gruppe H,3b Enzymer Gruppe C,5c Epicondylitis lateralis Gruppe E,6bi og ii Epoxyresiner Gruppe C,5d Erionit Gruppe F, Gruppe 1 Ethylenoxid Gruppe F, Gruppe 2A F: »Farmer's lung » Gruppe C,6 Farvestoffer Gruppe C,5c Fiksering af nakke Gruppe E,7a Flammehøvlingsrøg Gruppe C,7 Fluor Gruppe A,15 Fluorose Gruppe A,15 Formaldehyd Gruppe F, Gruppe 2A Fosfor Gruppe A,10 Fosgen Gruppe A,3 Fosterskader Gruppe H Framboesi Gruppe D,3 Fysiske traumer Gruppe H,4 Fysiske påvirkninger Gruppe E Fødsel, for tidlig Gruppe H,3b og 4a Fødselsvægt, lav Gruppe H,2c G: Galdegangskræft Gigtiske forandringer Gruppe F, Gruppe 2A Gruppe E,7d Glasfremstillingsindustri Gruppe F, Gruppe 2A Glomerulonephritis Gruppe A,16 Grå stær Gruppe E, Gruppe H, 1a og b Gul feber Gruppe D,3 Gummiindustri Gruppe F, Gruppe 1

§ 3

(Stk. 3)

H: Haresyge Gruppe H,1h Hepatitis Gruppe D,2 Hepatitis B-virus Gruppe H,1b, Gruppe F, Gruppe 1 Hepatitis toxica Gruppe A,3, Gruppe A,16a, Gruppe A,17 Hepatitis C-virus Gruppe F, Gruppe 1 Herpes simplex Gruppe H,1c Hexan Gruppe A,16c Hjernebetændelse Gruppe H,1e, Gruppe H,2b Hjerneskade, organisk Gruppe A,3, Gruppe A,6 Hjerneskade, toksisk Gruppe A,16 Hjerneskade Gruppe A,12 Hudforandringer Gruppe H,2c Hudkræft Gruppe A,1, Gruppe B,1, Gruppe F, Gruppe 1, Gruppe F, Gruppe 2A Hudsygdomme, allergiske Gruppe B,2 Hudsygdomme, andre Gruppe B,3 Hudsygdomme, præcancerøse Gruppe B,1 Hudsygdomme Gruppe B Hugsiddende stilling Gruppe E,9 Human immundefekt virus (HIV) Gruppe H,1d Hurtigt gentagne bevægelser Gruppe E,6bii Hvide fingre Gruppe E,5 Hæmatit-minedrift Gruppe F, Gruppe 1 Hårtab Gruppe A,13 I: IARC Gruppe F Infektion Gruppe D,2 Infektioner, infektiøse Gruppe D,1 Infektiøse sygdomme Gruppe D, Gruppe H,1 Insektbekæmpelsesmidler Gruppe F, Gruppe 2A Ioniserende stråling Gruppe E,1 Iron founding Gruppe F, Gruppe 1 Isocyanater Gruppe A,3, Gruppe C,5d Isoleringsstøv Gruppe C,7 Isopropanol manufacture Gruppe F, Gruppe 1 Isopropylalkohol Gruppe F, Gruppe 1 J: Jern- og stålstøbning Gruppe F, Gruppe 1 Jod Gruppe A, 15 K: Kadmium Gruppe A,14 Kalvekastningsfeber Gruppe D,1 Karpaltunnelsyndrom Gruppe E,5 og 12 Kemiske stoffer Gruppe A, Gruppe H,2 Klor Gruppe A,15 Klorede opløsningsmidler Knogle- og ledsygdomme Gruppe A,16a Gruppe E,5 Knæsygdomme Gruppe E,8, 9a og 9b Kobolt Gruppe A,9 Koksproduktion Gruppe F, Gruppe 1 Komprimeret luft Gruppe E,4 Korn- og foderstoffer Gruppe C,7 Kraftbetonet Gruppe E,6a og b Krom Gruppe A,5 Kromforbindelser Gruppe F, gruppe 1 Kronisk bronchitis Se bronchitis Kroniske nakke-skuldersmerter Se nakke-skuldersmerter Kræft Gruppe C,2c og d, Gruppe F Kulbrinter Gruppe A,16 Kulforgasning Gruppe F, Gruppe 1 Kulilte Gruppe A,3 Kunstharpiks Gruppe C,5c Kviksølv Gruppe A,6 Kvælstof Gruppe A,17 Kvælstofilter Gruppe A,8 L: Larynx-cancer Gruppe C,2d Ledsygdomme Gruppe E,5 Leishmaniose Gruppe D,3 Lepra Gruppe D,3 Leukæmi Gruppe A,16, Gruppe E,1, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Leverbetændelse Se hepatitis Leverkræft Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Leverskade Gruppe A,16a Listeria Gruppe H,1e Luftfugtersyge Gruppe C,6 Lungeasbestose Gruppe C,2a Lungebetændelse Gruppe A,14 Lungefibrose Gruppe C,3 Lungehindebindevævsdannelse Gruppe C,2b Lungehindepletter ( pleurale plaques, pletvise fortykkelser af lungehinden) Gruppe C,2e Lungekræft Gruppe A,1,5,9, Gruppe C,2d, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A Lungesygdom, obstruktiv Gruppe A,3 Lungeskade Gruppe A,8,10,12 og 15 Lungeødem Gruppe A,10 Lymfekræft Gruppe F, Gruppe 2A Lænderygsygdomme Gruppe E, 11 M: Magenta Gruppe F, Gruppe 1 Malaria Gruppe D,3 Maler Gruppe F, Gruppe 1 Maligne sygdomme Gruppe H,3a Maltafeber Gruppe D,3 Mangan Gruppe A,7 Melcaries Gruppe G,1 Menisksygdomme Gruppe E,9a Mental retardering Gruppe H,2a Mesotheliom, malignt Gruppe C,2c, Gruppe F, Gruppe 1 Metallunge, hård Gruppe A,9 Methylbischloranilin Gruppe F, Gruppe 2A

§ 3

(Stk. 3)

Methylkviksølv Gruppe H, 2a Metylbutylketon Gruppe A,16c Microcephali Gruppe H,2a, 3a Miltbrand Gruppe D,1 Mineral oils Gruppe F, Gruppe 1 Mineralolie Gruppe F, Gruppe 1 Mineralske olier Gruppe B,1 Mushroom worker's lung Gruppe C,6 Mustard Gas Gruppe F, Gruppe 1 Myeloid leukæmi Se leukæmi Møbel- og skabsproduktion Gruppe F, Gruppe 1 N: Nakke-skuldersmerter Gruppe E,7 Naphtylamin Gruppe A,17, Gruppe F, Gruppe 1 Nephritis Gruppe A,11 Nephrotisk syndrom Gruppe A,6 Nervebetændelse Gruppe A,1, 13 og 16c Nervelammelser Gruppe E,10 Neuropati Gruppe E,5 Nickel compounds Gruppe F, Gruppe 1 Nikkel Gruppe A,9 Nikkelforbindelser Gruppe F, Gruppe 1 Non-arsenical insecticides Gruppe F, Gruppe 2A Non-Hodgkin-lymfom Gruppe F, Gruppe 2A Nyreskade Gruppe A,4,6,11 og 16 Næsebihulekræft Gruppe F, Gruppe 1 Næsekræft Gruppe F, Gruppe 1 Næseskillevæg, perforation Gruppe A,5 Næsesvælgkræft Gruppe F, Gruppe 2A O: Olieraffinering Gruppe 1, Gruppe 2A Organisk hjerneskade Gruppe A,3 og 6 Organiske kvælstof(nitrogen)forbindelser Gruppe A,17 Organiske materialer Gruppe C,6 Organiske opløsningsmidler Gruppe A,16 Ornitose Gruppe D,1 Overarm (biceps) Gruppe E,6c P: Pappatacifeber Gruppe D,3 Para-Chlor-ortho toluidin Gruppe F, Gruppe 2A Paralysis agitans Gruppe A,7 Parasitære sygdomme Gruppe D,1 Parvovirus B-19 Gruppe H,1f PCB Gruppe H,2c Peritendinitis Gruppe E,6a Persulfatsalte Gruppe C,5 Pest Gruppe D,3 Petroleum refining Gruppe F, Gruppe 2A Planter, planteprodukter Gruppe C,5a Plaques, pleurale Gruppe c,2e Plejearbejde Gruppe E, 11c Plettyfus Gruppe D,3 Pleurale plaques uden lungeasbestose Gruppe C,2e Poliomyelitis Gruppe H,1f Polychloreret biphenyl Gruppe F, Gruppe 2A Polyneuropati Gruppe A,1,10,11 og 16 Posttraumatisk belastningsreaktion Gruppe I,1 Primær leverkræft Gruppe F, Gruppe 1 Præcisionsarbejde Gruppe E,7 Psykisk sygdom Gruppe I,1 R: Radioaktivitet Gruppe H,3a Radon Gruppe F, Gruppe 1 Repetitivt Gruppe E,7a Retardering, mental Gruppe H,1a og b, 2a og b Rheumatoid arthrit Gruppe E,7d Rhinitis allergica Gruppe C,5 Richettsia Gruppe D,3 Rotator cuff syndrom Gruppe E,6c Rotatorsener Gruppe E,6c Rubber industry Gruppe F, Gruppe 1 Rubella syndrom Gruppe H,1g Rygere Gruppe C,7 Rystelammelse Gruppe A,7 Røde hunde Gruppe H,1g Røg Gruppe C,7 Råparafin Gruppe B,1 S: Salpetersyre Gruppe A,8 Seneskedehindebetændelse Gruppe E,6a Sennepsgas Gruppe F, Gruppe 1 Shale-oils Gruppe F, Gruppe 1 Silika Gruppe F, Gruppe 1 Siliciumforbindelser Gruppe C,3 Silicose Gruppe C,1 Skiferolie Gruppe F, Gruppe 1 Skoldkopvirus Gruppe H,1i Skrumpelever Gruppe A,1 Skulderled Gruppe E,6c Skulderåg Gruppe E,7a Slibemiddel Gruppe G,2 Slidgigt i knæled Gruppe E,9b Slimhindebetændelse, øvre luftveje, øjne Gruppe A,5 Slimsæk Gruppe E,8 Sod Gruppe B,1, Gruppe F, Gruppe 1 Solstråling Gruppe F, Gruppe 1 Solar radiation Gruppe F, Gruppe 1 Soots Gruppe F, Gruppe 1 Springfinger Gruppe E,6a Stafylokokker Gruppe D,2 Statisk belastning Gruppe E,6c Steel founding Gruppe F, Gruppe 1 Stenkulstjære Gruppe F, Gruppe 1 Stenkulstjærebeg

leje
§ 3

(Stk. 3)

Gruppe F, Gruppe 1 Stenoserende tendovaginitis Gruppe E,6a Stivkrampe Gruppe D,1 Strubekræft Gruppe F, Gruppe 1 Stråleenergi Gruppe E,2 Stråling Gruppe E,1, Gruppe H,3a Stær, grå Gruppe E,2 Støj Gruppe E,3 Støv Gruppe C,4,5 og 7 Støvle- og skofremstilling Gruppe F, Grupe 1 Sukker- og melcaries Se caries Sulfuric acid Gruppe F, Gruppe 1 Sulphur mustard Gruppe F, Gruppe 1 Svampesporer Gruppe C,6 Svejsning Gruppe C,7 Svovlbrinte Gruppe A,12 Svovldioxid Gruppe A,12 Svovlsennep Gruppe F, Gruppe 1 Svovlsyre Gruppe A,12 Synsforstyrrelser Gruppe A,13 T: Talc containing asbestiform fibres Gruppe F, Gruppe 1 Talkum Gruppe F, Gruppe 1 Tallium Gruppe A,13 Tandslid Gruppe G,2 Tendinit, biceps (overarm) Gruppe E,6c Tendinit, skulder Gruppe E,6c Tendinitis Gruppe E,6a Tendovaginitis Gruppe E,6a Tennisalbue Gruppe E,6b Tetrachlorethylen Gruppe F, Gruppe 2A Tilbagefaldsfeber Gruppe D,3 Tjære Gruppe B,1 Tobaksforbrug Gruppe C,7 Toksiske eksemer Gruppe B,3 Toksisk hjerneskade Gruppe A,11, Gruppe A,16 Toxoplasmose Gruppe H,1h Traumer, fysiske Gruppe H,4 Trichlorethylen Gruppe F, Gruppe 2A Tropesygdomme Gruppe D,3 Trypanosomiasis Gruppe D,3 Træforarbejdning Gruppe C,7 Træstøv Gruppe F, Gruppe 1 Tuberkulose Gruppe D,2 Tuberkuløs smitte Gruppe D,1 Tunghørighed Gruppe E,3 Tænder og tandkød Gruppe G U: Udstødningsgasser Gruppe F, Gruppe 2A Underarme Gruppe E,6a Uspecifikt støv Gruppe C,7 Uvant arbejde Gruppe E,6a og b V: Vanadium Gruppe A,14 Varicella-Zoster virus Gruppe H,1i Varieret arbejde Gruppe E,6 Vibrationer Gruppe E,5, Gruppe E,11d Vinyl chloride Gruppe F, Gruppe 1 W: Weil's syge Gruppe D,1 Wood dust Gruppe F, Gruppe 1 Ø: Øjenslimhindebetændelse Gruppe A,5 Øvre luftvejsslimhindebetændelse Gruppe A,5 Å: Åndssvækkelse, tidlig Gruppe A,11, Gruppe A,16

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005