Bekendtgørelse om uddannelsen til receptionist
BEK nr 455 af 10/06/2005 I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes:
Uddannelsen
Uddannelsen
§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som receptionist. Uddannelsens mål
(Stk. 2)
§ 2. Den uddannede receptionist skal have grundlæggende kendskab til receptionistarbejde og skal kunne yde kunde- og gæsteservice samt betjene de almindelige hjælpemidler i en reception med selvstændighed og begyndende rutine. Desuden skal den uddannede have grundlæggende kendskab til hotel- og restaurationsbranchen og grundlæggende viden om serviceydelser. Dette indebærer følgende, generelle fagligt erhvervsrettede kompetencer:
- Kunne varetage alle funktioner i en reception, herunder intern og ekstern korrespondance.
- Kunne servicere og betjene såvel danske som udenlandske gæster.
- Kunne udføre arbejdet under hensyntagen til miljø, arbejdspladssikkerhed, tid, økonomi og kvalitet. Stk. 2. Uddannelsen skal desuden give eleven følgende almene og personlige kompetencer:
- Kunne arbejde i team samt bidrage til udvikling af arbejdet.
- Kunne vise kreativitet samt lyst og evne til at lære nyt og tage ansvar.
- Være fleksibel og kunne indgå i samarbejde med kolleger, kunder og andre interessenter, uanset baggrund.
- Kunne formulere sig mundtligt samt vurdere og forstå idéer og synspunkter.
- Kunne analysere og løse faglige problemer alene eller som del af et team.
- Have indsigt i egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder som grundlag for livslang læring.
(Stk. 2)
§ 3. Uddannelsen henføres til fællesindgangen Fra jord til bord. Uddannelsen indgår i Uddannelsesfamilie 1. Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen er Fagligt Udvalg for Receptionistuddannelsen.
Uddannelsesforløbet
Uddannelsesforløbet
(Stk. 5)
§ 4. Uddannelsen til receptionist varer 2 år og 4 mdr. Stk. 2. Uddannelsen indledes i praktikvirksomheden eller med grundforløb på skole. Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger og et hovedforløb, der består af praktikuddannelse og skoleundervisning. Stk. 3. Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet har en varighed på 20 uger, der omfatter grundfag, områdefag, bundne og valgfri specialefag samt valgfag. Stk. 4. Efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) har eleven mulighed for valgfri undervisning ( påbygning ). Stk. 5. Varigheden kan fraviges efter reglerne i §§ 6-8.
(Stk. 3)
§ 5. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har bevis for gennemførelse af grundforløbet i indgangen Fra jord til bord, uddannelsesfamilie 1 med uddannelsesrettede områdefag efter § 9, jf. dog stk. 2 og §§ 6-8. Stk. 2. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Fra jord til bord, uddannelsesfamilie 1, tilrettelægger skolen undervisningen efter § 9, så den kan gennemføres på 5 uger. Stk. 3. I grundfaget hygiejne skal eleven mindst have opnået karakteren 6. Særlige forløb og godskrivning
(Stk. 2)
§ 6. For personer med relevante forudsætninger på baggrund af tidligere beskæftigelse eller uddannelse kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusiv eventuelt suppleringskursus må ikke overstige antallet af skoleuger efter § 4. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. Stk. 2. Elever med gymnasial uddannelse kan gennemføre uddannelsen på 2 år inkl. grundforløb, heraf 20 ugers skoleundervisning i hovedforløbet.
§ 7. Skolen kan efter samråd med det faglige udvalg oprette et supplerende kursus efter hovedbekendtgørelsen. Kurset kan være omfattet af en uddannelsesaftale. Kurset kan omfatte et forløb på indtil 2 uger med det formål, at der kan ske en vurdering af elevens kompetencer med henblik på afgørelse om eventuel godskrivning.
§ 8. Eleven kan få godskrevet (få merit for) dele af uddannelsen efter hovedbekendtgørelsen og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v.
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v.
(Stk. 2)
§ 9. Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet, på det anførte niveau:
- Branchekendskab: Samarbejdsrelationer og gæstebetjening. Niveau: Begynder. Målet er, at eleven kan planlægge og varetage arbejdsopgaver i en reception og vurdere forretningsgange i og mellem forskellige typer virksomhedsafdelinger.
- Grundfag Engelsk, niveau F, 2 uger, jf. grundfagsbekendtgørelsen.
- Grundtilberedning 1. Niveau: Begynder. Målet er, at eleven under hensyntagen til specifikke krav kan klargøre, fremstille og anrette enkle varme og kolde retter under vejledning også udfra ernæringsmæssige principper til servering i henholdsvis restaurant, institution, fastfoodforretning, forretning indenfor detailhandel, cafeteria og kantine.
- Hoteldrift. Niveau: Begynder. Målet er, at eleven kan sætte hoteldrift i forhold til branchens struktur og udvikling og kan anvende branchens terminologi. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte fag varer i alt 8 uger.
(Stk. 2)
§ 10. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag:
- Iværksætteri og innovation, niveau F, 1 uge.
- Psykologi, 1 uge.
- Salg og service, niveau F, 1 uge.
- Samfundsfag, niveau F, 1,5 uge. Stk. 2. De i stk.1 nævnte fag varer i alt 4,5 uge.
(Stk. 2)
§ 11. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag med nedennævnte niveau, slutmål og vejledende uddannelsestid:
- Branchejura og forsikring . Niveau: Rutine. Målet er, at eleven har indsigt i og kan arbejde efter de for branchen gældende love og regler.
- Brancheøkonomi. Niveau: Begynder. Målet er, at eleven kan medvirke til udarbejdelse af budget og regnskab.
- Kulturforståelse. Niveau: Rutine. Målet er, at eleven kan betjene danske og fremmedsprogede gæster med forståelse for forskellige kulturbaggrunde og -skikke.
- Receptionistarbejde og teknik. Niveau: Rutine. Målet er, at eleven kan betjene kunder og gæster i receptioner og anvende de tekniske hjælpemidler, der almindeligvis er i receptioner, hvor der dagligt forekommer gæste- og kundebetjening, fjernkommunikation, modtagelse og afrejse.
- Sikkerhed. Niveau: Rutine. Målet er, at eleven kan medvirke ved forebyggelse af krise- og katastrofesituationer og kan forholde sig sikkerhedsmæssigt korrekt og hensigtsmæssigt i krise- og katastrofesituationer.
- Turistlære. Niveau: Avanceret. Målet er, at eleven kan servicere danske såvel som udenlandske gæster med hensyn til danske turistprodukter. Stk.2. De i stk. 1 nævnte fag varer i alt 7 uger.
(Stk. 2)
§ 12. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag med nedennævnte niveau, mål og vejledende uddannelsestid:
- Branchekorrespondance. Niveau: Avanceret. Målet er, at eleven kan foretage branchekorrespondance.
- Service- og gæstebetjening. Niveau: Avanceret. Målet er, at eleven kan udføre salgs- og servicearbejde under hensyntagen til forskellige kundegrupper med forskellige adfærdsmønstre. Stk.2. De i stk.1 nævnte fag varer i alt 3,5 uge.
(Stk. 3)
§ 13. Undervisningen i hovedforløbet til uddannelsen omfatter 3 ugers undervisning i valgfri specialefag. De valgfri specialefag fremgår af vejledningen til bekendtgørelsen. Stk. 2. Ved indgåelse af uddannelsesaftale vælger eleven og virksomheden valgfri specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 3. Skolen fastsætter en frist for valg og omvalg af valgfri specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen.
§ 14. Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden 2 ugers undervisning i valgfag. Undervisningen følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen. Praktikuddannelsen
(Stk. 4)
§ 15. Målet for praktikuddannelsen er, at eleven opnår kendskab til fagets arbejdsmiljø og til alle funktioner i en virksomhed inden for uddannelsens område. Målet er endvidere, at eleven opnår en rutine og hurtighed, der svarer til branchens krav. Desuden er målet, at eleven selvstændigt kan tilrettelægge og vurdere et arbejdes omfang, således at praktikuddannelsen sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Stk. 2. Praktikuddannelsen skal tilrettelægges i henhold til reglerne i hovedbekendtgørelsen, og omfatter følgende arbejdsområder og funktioner. Eleven skal primært være beskæftiget med daglige rutiner i en reception, servicefunktioner og -ydelser samt sikkerhed. Eleven skal oparbejde kendskab til vejledning og betjening af kunder og gæster. Eleven skal indgå i samarbejdet mellem virksomhedens afdelinger og kunne foretage koordinering af samarbejdet. Stk.3. Uddannelse og oplæring i de enkelte discipliner skal foregå under hensyntagen til korrekte arbejdsbevægelser, fornøden sikkerhed, personlig hygiejne, udvikling af personlig kreativitet og god økonomi i ressourceforbruget. Stk.4. Praktikvirksomheden skal i hver praktikperiode afholde mindst en samtale med eleven om dennes arbejdsindsats og udvikling i praktikperioden. Samtalens konklusioner indføres i elevens uddannelsesbog. Uddannelsesbog m.v.
§ 16. De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen.
Bedømmelse og uddannelsesbeviser mv.
Bedømmelse og uddannelsesbeviser mv.
§ 17. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag. Skolens bedømmelse
(Stk. 3)
§ 18. Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen. Stk. 2. Bedømmelse af valgfag følger reglerne for det pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen. Stk. 3. Ved afslutning af et områdefag eller specialefag gives en standpunktskarakter. Prøver
(Stk. 9)
§ 19. Mod slutningen af skoleundervisningen afholder skolen en eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamensbekendtgørelsen finder anvendelse. Eksamenen består af en skriftlig projektopgave, en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen i samråd med en opgavekommission nedsat af det faglige udvalg. Stk. 3. Det faglige udvalg udarbejder en censorvejledning til brug for censorerne. Skolen skal have kopi af censorvejledningen til brug for eksaminator. Stk. 4. Ved indkaldelsen af elever til sidste skoleperiode sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomhed til det faglige udvalg. Stk. 5. Det faglige udvalg udpeger herefter 2 censorer. Der udpeges en censor fra arbejdsgiverside og en censor fra arbejdstagerside. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen. Det faglige udvalg giver skolen meddelelse om de udpegede censorerne. Stk. 6. Skolen tilrettelægger forløbet af eksamenen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 7. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af eksaminandens lærer (eksaminator) og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Stk. 8. Svendeprøven begynder med udlevering af en projektopgave i 13. skoleuge i hovedforløbet. Projektopgaven udleveres efter lodtrækning blandt emnerne til projektopgaven. Stk. 9. Den skriftlige prøve afholdes i 2. sidste skoleuge, og den mundtlige prøve afholdes i sidste skoleuge.
(Stk. 3)
§ 20. Den skriftlige projektopgave udarbejdes med afsæt i et helhedsorienteret projekt, der tager udgangspunkt i områdefag og bundne specialefag. Stk. 2. Eleven skal ved besvarelsen vise evne til at kombinere teori og praksis. Stk. 3. Projektopgaven skal besvares skriftligt og skal afleveres senest 10 skoledage før den mundtlige prøve og senest 28 skoledage efter udleveringen.
§ 21. Den mundtlige prøve består af fremlæggelse af og dialog om projektopgaven samt spørgsmål inden for områdefag og bundne specialefag. Prøven varer 45 minutter.
§ 22. Den skriftlige prøve består af spørgsmål inden for områdefag og specialefag og varer 2 timer og 30 minutter.
(Stk. 3)
§ 23. Ved bedømmelsen af svendeprøven gives 1 karakter for projektopgaven, 1 karakter for den mundtlige prøve og 1 karakter for den skriftlige prøve. For at bestå svendeprøven skal eleven opnå minimum karaktersummen 18, dog skal karakteren for hver af de 3 opgaver være mindst 6. Stk. 2. Hvis eleven har opnået karaktersummen:
- 18-27, anføres ”Bestået” på uddannelsesbeviset (svendebrevet).
- 28-30, anføres ”Ros” på uddannelsesbeviset (svendebrevet).
- 31-34, anføres ”Bronze” på uddannelsesbeviset (svendebrevet).
- 35-39, anføres ”Sølv” på uddannelsesbeviset (svendebrevet). Stk. 3. Karaktererne meddeles eleven umiddelbart efter prøvens afslutning. Sygeeksamen og ny eksamen (eller prøve)
(Stk. 2)
§ 24. For sygeeksamen og ny eksamen finder eksamensbekendtgørelsen anvendelse. Stk. 2. Bestås dele af svendeprøven ikke, skal kun disse dele tages om. Eleven skal dog have mulighed for at udarbejde en ny projektopgave og tage hele svendeprøven om, hvis skolen, efter samråd med eleven og dennes arbejdsgiver, skønner dette mest hensigtsmæssigt. Skolebevis og afsluttende praktikerklæring
(Stk. 2)
§ 25. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, jf. stk. 2. Stk. 2. Den afsluttende eksamen (svendeprøven) skal være bestået, jf. § 23, og eleven skal have opnået et karaktergennemsnit på mindst 6,0 i de fag, der afsluttes i hovedforløbet.
§ 26. Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen. Uddannelsesbevis
(Stk. 2)
§ 27. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1. Stk. 2. Uddannelsesbeviset (svendebrevet) udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, jf. § 25, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 26. Uddannelsesbeviset påføres betegnelsen efter § 23, stk. 2.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
(Stk. 4)
§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1196 af 15. december 2000 om uddannelsen til receptionist, idet igangværende uddannelsesforhold dog gennemføres efter de hidtidige regler, jf. dog stk. 3. Stk. 3. For elever, der gennemfører deres uddannelse efter den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder reglerne om §§ 19-23 anvendelse, såfremt den afsluttende prøve afholdes efter 1. januar 2006. Stk. 4. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de tidligere regler.
Undervisningsministeriet, den 10. juni 2005, den 10. juni 2005 /P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Finn Møller Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005