TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om offentlige boksekampe

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 497 af 17/06/2005 I medfør af § 23, stk. 1 og 3, i lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed fastsættes:

Tilladelse til offentlige boksekampe

Tilladelse til offentlige boksekampe

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Efter reglerne i denne bekendtgørelse kan politiet give tilladelse til afvikling af offentlige boksekampe. Stk. 2. Offentlige boksekampe må ikke afvikles uden politiets tilladelse. Før tilladelse er meddelt, må boksekampen ikke markedsføres ved annoncering, på plakater eller ved lignende offentlig meddelelse.

§ 2

§ 2. Tilladelse efter § 1 gives af politimesteren på det sted, hvor den offentlige boksekamp skal afvikles.

§ 3

§ 3. Politiet kan i tilladelsen fastsætte vilkår for afviklingen af boksekampen.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Kampen skal overværes af en læge, hvis forskrifter og påbud skal efterkommes. Lægen, der skal have tilladelse til selvstændigt virke som læge, godkendes af politiet efter indstilling fra arrangørerne, eventuelt efter at politiet har indhentet en udtalelse hos Sundhedsstyrelsen eller embedslægeinstitutionen. Lægens honorar betales af arrangørerne. Stk. 2. Nærmere regler om stævnelægers pligter og beføjelser er fastsat af Sundhedsstyrelsen.

§ 5

§ 5. Kampen må ikke finde sted, medmindre der for hver bokser fremlægges en startbog/licens ført i overensstemmelse med reglerne i kapitel 2. Dette gælder dog ikke udenlandske boksere, hvis de pågældende bokseres forbund ikke har indført startbog eller anden tilsvarende dokumentation.

§ 6

§ 6. Kampen skal kontrolleres af en kampleder, som har erklæret sig indforstået med at følge forskrifterne i kapitel 3.

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. I kampe mellem amatørboksere skal deltagerne være fyldt 11 år. Stk. 2. Som drenge- eller pigeboksere regnes enhver bokser, som i kalenderåret fylder 11 år, men ikke 14 år. Som ungdomsbokser regnes enhver bokser, som i kalenderåret fylder 14 år, men ikke 17 år. Som juniorbokser regnes enhver bokser, som i kalenderåret fylder 17 år, men ikke 19 år. Stk. 3. I kampe, hvori drenge-, pige- eller ungdomsboksere deltager, må der højst være 2 års aldersforskel mellem deltagerne. Stk. 4. I kampe mellem professionelle boksere skal deltagerne være fyldt 21 år.

§ 8

§ 8. Kampe må ikke finde sted mellem boksere af forskelligt køn eller boksere, hvis vægtforskel er større end vægtforskellen mellem øverste og nederste vægtgrænse for nogen af de klasser, som de pågældende boksere tilhører.

§ 9

§ 9. Ingen bokser må deltage i mere end 1 kamp inden for samme døgn og højst 2 kampe inden for en uge. For deltagere i de årlige mesterskabsstævner kan Danmarks Bokse-Unions lokalunioner dog tillade, at en bokser ved de nævnte stævner deltager i indtil 3 kampe i løbet af en weekend. Bestemmelsen i 2. pkt. omfatter dog ikke drenge-, pige- og ungdomsboksere.

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. En bokser må højst bokse 20 kampe i en sæson, bortset fra repræsentative kampe. Stk. 2. En juniorbokser må højst bokse 15 kampe i en sæson, bortset fra repræsentative kampe. Stk. 3. Drenge-, pige- og ungdomsboksere må højst bokse 10 kampe i en sæson, inklusive mesterskaber og repræsentative kampe.

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. I kampe mellem amatørboksere må der højst bokses 4 omgange á 3 minutter eller 6 omgange á 2 minutter med et minuts pause mellem hver omgang. Stk. 2. I kampe mellem drenge-, pige- eller ungdomsboksere må der højst bokses 3 omgange á 2 minutter med et minuts pause mellem hver omgang. Stk. 3. I kampe mellem professionelle boksere må der højst bokses 12 omgange á 3 minutter med et minuts pause mellem hver omgang.

§ 12

(Stk. 4)

§ 12. Boksere, der vejer 67 kg eller derunder, skal benytte boksehandsker, der vejer mindst 8 ounces ( 227,2 g ). Boksere, der vejer over 67 kg, skal benytte boksehandsker, der vejer mindst 10 ounces ( 283,5 g ). Stk. 2. Amatørboksere skal benytte individuelt tilpasset boksehjelm. Stk. 3. Boksere skal benytte individuelt tilpasset tandbeskytter. Stk. 4. Boksere skal anvende skridtbeskytter.

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Boksere, der er fyldt 30 år eller har bokset 100 kampe, skal gennemgå en neurologisk speciallægeundersøgelse og en øjenlægeundersøgelse. Stk. 2. Undersøgelserne skal gentages, når bokseren har bokset 150 kampe og herefter efter hver 25. kamp.

§ 14

§ 14. Kampe mellem drenge-, pige- eller ungdomsboksere skal afgøres på point. Tælling er ikke tilladt i kampe mellem drenge-, pige- eller ungdomsboksere. Standses en kamp før tid, gives sejren til den bokser, som førte i point, da kampen blev afbrudt. Dette gælder dog ikke, såfremt bokseren eller hans sekundant opgiver, eller hvis kamplederen standser kampen på grund af en deltagers åbenbare underlegenhed eller ved diskvalifikation. I sådanne tilfælde gives sejren til modstanderen.

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Ringen, dvs. den indhegnede kampplads, skal være mindst 4,9 m og højst 6,10 m i kvadrat og indhegnet med 3 eller 4 tove, som holdes af stolper. Disse må ikke have skarpe hjørner. Der skal være 3 eller 4 tove i en tykkelse på min. 3 cm og max. 5 cm, som er trukket stramt fra hjørne til hjørne. Ved benyttelse af 3 tove skal disse være i en højde af henholdsvis 40 cm, 80 cm og 130 cm. Ved benyttelse af 4 tove skal disse være i en højde af henholdsvis 41 cm, 71 cm, 102 cm og 132 cm. Tovene skal sammenbindes på hver side med samme interval med to stykker tætvævet kanvas i 3- 4 centimeters bredde. Stykkerne må ikke glide langs tovet. Stk. 2. Ringen skal anbringes på et plant gulv uden fremspring. Den skal være forsynet med et 1,5 til 1,9 cm tykt underlag af filt, gummi eller andet elastisk materiale, hvorover der skal være stramt udspændt sejldug.

Udstedelse af startbøger/licens til brug ved konkurrenceboksning

Udstedelse af startbøger/licens til brug ved konkurrenceboksning

§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Ingen bokser må deltage i konkurrenceboksning uden at fremlægge en gyldig startbog/licens. Startbogen/licensen, der skal være forsynet med et fotografi af bokseren, udstedes af henholdsvis Danmarks Bokse-Union (bokseforbundet eller eventuelt af lokalunionen) og Dansk Professionelt Bokse-Forbund eller Danish Boxing Association. Oplysning om udfaldet af en forudgående lægeundersøgelse, herunder specificeret oplysning om forhold af betydning for bedømmelsen af bokserens sundhedsmæssige egnethed til konkurrenceboksning, skal fremgå af startbogen/licensen. Stk. 2. Startbogen/licensen skal indeholde oplysning om udfaldet af den neurologiske speciallægeundersøgelse og øjenlægeundersøgelsen. Stk. 3. Bokseforbundet, for Danmarks Bokse-Unions vedkommende efter indstilling fra sin rådgivende læge, kan nægte at udstede eller godkende startbog/licens til en bokser, hvis bokseren skønnes at udsætte sig selv for en særlig risiko ved at bokse.

§ 17

§ 17. Startbogen/licensen skal indeholde notater om tidspunkt og sted for alle bokserens kampe samt om udfaldet af disse. Endvidere skal den indeholde oplysning om eventuelle karantæner og om lægens mulige anmærkninger.

§ 18

§ 18. Startbogen/licensen skal godkendes hvert år, og forud for godkendelsen skal foretages en ny lægeundersøgelse af den pågældende bokser. Startbogen/licensen kan ikke godkendes, hvis betingelserne om den neurologiske speciallægeundersøgelse og øjenlægeundersøgelsen ikke er overholdt.

§ 19

§ 19. Danmarks Bokse-Union skal på grundlag af startbøgerne føre et centralt register over alle kampboksere. I dette register skal også optages oplysninger om karantæner m.v. ifølge de stævneskemaer, som umiddelbart efter hvert stævnes afholdelse skal indsendes til forbundet.

§ 20

§ 20. Startbogen/licensen skal indeholde en af Sundhedsstyrelsen udfærdiget oversigt over de særlige risici ved boksningen, herunder en advarsel om, at overtrædelse af de lægelige karantænebestemmelser medfører betydelig risiko for varige skader.

Kamplederens opgaver

Kamplederens opgaver

opsigelse
§ 21

§ 21. Kamplederen skal påse, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse og de vilkår, som politiet har stillet for afholdelse af stævnet, er opfyldt.

§ 22

§ 22. Kamplederen skal i tilfælde, hvor en bokser ikke tidligere har deltaget i konkurrencekampe sikre sig, at bokseren har modtaget mindst 4 måneders forudgående bokseundervisning. Oplysning herom skal fremgå af startbogen. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal kamplederen nedlægge forbud mod, at den pågældende deltager i kampen.

§ 23

§ 23. Kamplederen skal være opmærksom på, om der foreligger doping hos nogen af de boksere, som er anmeldt til stævnet. Får kamplederen mistanke herom, skal kamplederen henlede stævnelægens opmærksomhed på forholdet.

§ 24

§ 24. Kamplederen skal i tilfælde, hvor en bokser ikke tidligere har deltaget i konkurrencekampe, være særlig opmærksom på bokserens tekniske færdighed. Såfremt denne er åbenbar utilstrækkelig, skal kamplederen standse kampen og idømme bokseren »teknisk karantæne« i indtil 4 måneder. En sådan karantæne udelukker bokseren fra deltagelse i nyt stævne i tiden indtil karantænefristens udløb, men medfører - i modsætning til almindelig karantæne - ikke udelukkelse fra træning.

§ 25

(Stk. 2)

§ 25. Kamplederen skal i øvrigt iagttage følgende regler for karantænepålæg under kampe:

  1. En bokser, som er slået ud eller har fået en hård medfart, skal pålægges en karantæne af mindst 4 ugers varighed. Ved hård medfart forstås, at bokseren som følge af gentagne hårde stød mod hovedet virker omtåget (»groggy«) eller på anden måde medtaget, selv om disse stød ikke har medført egentlig bevidstløshed.
  2. Såfremt en bokser har modtaget 2 karantænepålæg inden for en periode på 3 måneder, kan bokseren ikke få tilladelse til at bokse før 3 måneder efter udløbet af den anden karantæne.
  3. Såfremt en bokser har modtaget 3 karantænepålæg inden for en periode af et år, kan bokseren ikke få tilladelse til at bokse før et år efter idømmelsen af den tredje karantæne. Stk. 2. Karantænepålægget omfatter i de ovennævnte tilfælde deltagelse i såvel konkurrenceboksning som træning.
§ 26

§ 26. Kamplederen skal følge stævnelægens anvisninger. Stævnelægen har en selvstændig beføjelse til at forlange en kamp standset, ligesom stævnelægen kan idømme karantæne.

Straffebestemmelser

Straffebestemmelser

§ 27

(Stk. 2)

§ 27. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den arrangør, som overtræder § 1, stk. 2, § 4, stk. 1, 1. pkt., § 5, § 7, stk. 4, eller vilkår fastsat i medfør af § 3. På samme måde straffes den kampleder, som overtræder § 5, §§ 21- 26, eller vilkår fastsat i medfør af § 3, samt den bokser, som overtræder § 7, stk. 4. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

selskab
§ 28

(Stk. 3)

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005 og har virkning for offentlige boksekampe, som afvikles efter dette tidspunkt. Stk. 2. Tilladelser til offentlige boksekampe, som er meddelt før den 1. juli 2005 efter de hidtil gældende regler, men hvor boksekampen skal afvikles efter dette tidspunkt, er fortsat gældende, dog senest til den 31. december 2005. Stk. 3. Justitsministeriets cirkulære nr. 181 af 20. december 1989 om offentlige boksekampe, som ændret ved cirkulære nr. 91 af 22. maj 1996 og cirkulære nr. 6 af 24. januar 1997, ophæves.

Justitsministeriet, den 17. juni 2005, den 17. juni 2005 /Lene Espersen Torben Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005