TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om behandlingen af krav fra dømte om erstatning i anledning af uforskyldte indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v.

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 498 af 17/06/2005 I medfør af § 109 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005 og § 776, 1. pkt., i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 21. september 2004, fastsættes:

leje
§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Afgørelse af krav om erstatning i anledning af uforskyldte indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v. træffes efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 106-107 af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Stk. 2. Krav om erstatning, som fremsættes over for en af kriminalforsorgens institutioner eller afdelinger, skal hurtigst muligt sendes videre til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Institutionen eller afdelingen fremsender samtidig de sagsakter m.v. om det pågældende indgreb, som de er i besiddelse af. Stk. 3. Skal der foretages fradrag i straffetiden som nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 18, stk. 3, kan afgørelse om erstatningens størrelse først træffes, når omberegningen af straffetiden er foretaget i overensstemmelse med strafberegningsbekendtgørelsens § 7.

fradrag
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Spørgsmål om erstatning til varetægtsarrestanter i anledning strafferetlig forfølgning behandles efter retsplejelovens kapitel 93 a. Stk. 2. Alle spørgsmål om erstatning til varetægtsarrestanter, jf. stk. 1, forelægges Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til videre foranstaltning.

leje
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 395 af 17. maj 2001 om behandlingen af krav fra indsatte i kriminalforsorgens institutioner om erstatning i anledning af uforskyldte indgreb ophæves.

Justitsministeriet, den 17. juni 2005, den 17. juni 2005 /Lene Espersen William Rentzmann/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005