Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om social service på Socialministeriets område
BEK nr 611 af 21/06/2005 I medfør af § 138 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005, fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Socialministeren har godkendt en forsøgsordning for amtskommunerne nævnt i stk. 3, hvorefter amtskommunerne kan etablere en forsøgsordning, hvor forældre til børn i de særlige dagtilbud efter servicelovens § 16 kan vælge selv at transportere deres børn mod at få kørselsgodtgørelse efter skattevæsenets takster. Forældrene kan vælge enten at benytte dagtilbuddets kørselsordning, som er gratis for forældrene, eller selv at befordre børnene mod at få kompensation i form af kilometerpenge efter skattevæsenets takster. Stk. 2. Forsøgsgodkendelsen indebærer, at amtskommunerne kan fravige servicelovens § 16 i relation til transport af børnene. Stk. 3. Forsøgsgodkendelsen gælder for Frederiksborg Amt og Roskilde Amt. For Frederiksborg Amt har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 12. maj 2005 til den 1. januar 2007. For Roskilde Amt har forsøgsordningen virkning fra den 1. november 2004 til den 31. oktober 2006.
(Stk. 3)
§ 2. Socialministeren har godkendt en forsøgsordning for kommunerne nævnt i stk. 3, hvorefter kommunerne har mulighed for i en forsøgsperiode at give støtte til forældre, der giver deres barn med hjerneskade en intensiv optræning i hjemmet. Personkredsen omfatter forældre, der har børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne på grund af en medfødt eller erhvervet hjerneskade. Stk. 2. Forsøgsgodkendelsen indebærer, at kommunerne kan fravige bestemmelserne om, at der ikke kan ydes hjælp til dækning af udgifter i forbindelse med et genoptræningsprogram, som forældrene gennemfører. Dette medfører fravigelse af bestemmelserne om merudgifter i forbindelse med forsørgelsen efter servicelovens § 28 og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 samt bestemmelserne om hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98. Stk. 3. Forsøgsgodkendelsen gælder for Hvalsø Kommune fra 31. oktober 2002 til 31. december 2005, for Gram Kommune fra 25. november 2002 til 31. december 2005, for Odense og Trundholm Kommune fra 6. december 2002 til 31. december 2005, for Helle Kommune, Århus Kommune, Ry Kommune og Rønde Kommune fra 1. januar 2003 til 31. december 2005, for Hillerød Kommune fra 19. februar 2003 til 31. december 2005, for Hjørring Kommune fra 26. februar 2003 til 31. december 2005, for Ejby Kommune fra den 14. marts 2003 til 31. december 2005, for Korsør Kommune fra 21. marts 2003 til 31. december 2005, for Gørlev Kommune fra 26. marts 2003 til 31. december 2005, for Gladsaxe Kommune fra 11. april 2003 til den 30. april 2005, for Glostrup Kommune fra 1. juni 2003 til 31. december 2005, for Karlebo Kommune fra 13. maj 2003 til 31. december 2005, for Rødovre Kommune fra 19. juni 2003 til 31. december 2005, for Værløse Kommune fra 30. juni 2003 til 31. december 2005, for Køge Kommune fra 6. oktober 2003 til 31. december 2005, for Hedensted Kommune fra 1. januar 2004 til 31. december 2005, for Dragsholm Kommune fra 1. april 2004 til 31. december 2005, for Københavns Kommune fra 1. juli 2004 til 31. december 2005, for Hundested Kommune fra 1. november 2004 til 31. december 2005, for Fredensborg-Humlebæk Kommune fra 1. maj 2005 til 31. maj 2005, for Rudbjerg Kommune fra 15. maj 2005 til 31. december 2005 og for Hobro Kommune fra 1. august 2005 til 31. december 2005.
(Stk. 3)
§ 3. Socialministeren har godkendt en række forskellige forsøgsordninger for kommunerne nævnt i stk. 3, hvorefter personer, der er berettiget til at modtage personlig og praktisk hjælp mv. efter serviceloven, afhængig af ordningens nærmere udformning i den enkelte kommune gives en generel mulighed for at vælge få et personligt budget i form af at få udbetalt et kontant beløb eller få et klippekort i stedet for at få den nødvendige hjælp leveret som naturaliehjælp. De kommunale myndigheder har fortsat det overordnede ansvar for, at modtagerne af hjælpen får den nødvendige hjælp. Stk. 2. Forsøgsgodkendelserne indebærer, at kommunen i relation til dette projekt kan fravige en eller flere af følgende bestemmelser i serviceloven, afhængig af godkendelsens nærmere indhold i den enkelte kommune, jf. denne bekendtgørelses § 4, stk. 1: Servicelovens §§ 65, 74, 75-75 c, 75 f, 75 h, 76, 97 og 113. Stk. 3. Forsøgsgodkendelserne gælder for kommunerne Fuglebjerg, Faaborg, Greve, Græsted-Gilleleje, Helsingør, Horsens og Søllerød. For Horsens Kommune har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 23. april 2003 til den 31. december 2005. For Greve Kommune har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 9. december 2003 til den 31. december 2006. For Græsted-Gilleleje Kommune har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 25. oktober 2004 til den 1. oktober 2007. For Søllerød Kommune har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 25. oktober 2004 til den 30. maj 2006. For Faaborg Kommune har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 30. november 2004 til den 1. juni 2006. For Fuglebjerg Kommune har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 17. maj 2004 til den 31. maj 2006. For Helsingør Kommune har forsøgsgodkendelsen virkning fra den 17. maj 2004 til den 31. maj 2006.
(Stk. 3)
§ 4. Det nærmere indhold af hver enkelt godkendelse fremgår af en skrivelse til pågældende kommunalbestyrelse eller amtsråd. Skrivelsen kan rekvireres i Socialministeriet, Holmens Kanal 22, 1060 København K, tlf. 33 92 93 00, e-post sm@sm.dk. Stk. 2. Pågældende kommunalbestyrelse eller amtsråd informerer borgerne om tilladelsen. Stk. 3. Pågældende kommunalbestyrelse eller amtsråd sørger for, at forsøgsordningerne efter §§ 1 og 3 evalueres. Socialministeriet sørger for, at der foretages en samlet evaluering af forsøgsordningerne efter § 2.
(Stk. 2)
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2005. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 246 af 2. april 2004 om forsøgsordninger efter lov om social service ophæves.
Socialministeriet, den 21. juni 2005, den 21. juni 2005 /P.M.V.Thomas Børner Aksel Meyer/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005