Bekendtgørelse om tilskud til indkøb af naturvidenskabelige lærebøger til elever i frie grundskoler
BEK nr 614 af 22/06/2005 I medfør af tekstanmærkning nr. 173 til finanslov 2005 § 20.29.01.80, hvorefter undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om tilskud til indkøb af naturvidenskabelige lærebøger til elever i tilskudsberettigede skoler efter lov om friskoler og private grundskoler m.v., fastsættes:
§ 1. Staten yder til friskoler og private grundskoler, der modtager statstilskud efter lov om friskoler og private grundskoler m.v., efter ansøgning inden for en tilskudsramme et særligt tilskud til indkøb af naturvidenskabelige lærebøger til skolens elever. Det er en forudsætning, at der af skolens midler i det finansår, der ansøges om tilskud i, anvendes et tilsvarende beløb til indkøb af naturvidenskabelige lærebøger til skolens elever (medfinansieringsdel).
(Stk. 2)
§ 2. Som naturvidenskabelige lærebøger, der er tilskudsberettiget efter denne bekendtgørelse eller kan indgå i skolens medfinansieringsdel, anses trykte undervisningsmaterialer, eventuelt med et it-baseret supplement, der kan indgå i undervisningen i naturfagsområderne matematik, natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi. Stk. 2. Skolen vurderer selv, hvilke undervisningsmaterialer, jf. stk. 1, der er behov for indkøb af, og til hvilke klassetrin i skolens undervisning de skal anvendes.
(Stk. 4)
§ 3. Den maksimale tilskudsramme pr. skole, jf. dog stk. 4, beregnes på grundlag af antallet af skolens tilskudsenheder, jf. stk. 2, ganget med en takst, jf. stk. 3. Tilskudsrammen kan maksimalt udgør 100.000 kr. for den enkelte skole. Stk. 2. Skolens tilskudsenheder opgøres på grundlag af skolens elevtal opgjort pr. 5. september året før det finansår, der ansøges om tilskud i. Hver elev på 1. – 6. klassetrin udgør én tilskudsenhed og hver elev på 7. – 9. klassetrin udgør tre tilskudsenheder. Stk. 3. Taksten pr. tilskudsenhed fastsættes af Undervisningsministeriet ud fra den på finansloven afsatte bevilling og det samlede antal mulige tilskudsenheder for alle tilskudsberettigede frie grundskoler opgjort ud fra det samlede elevtal pr. 5. september året før det finansår, bevillingen er afsat i. Stk. 4. For skoler, der i 2005 ikke har brugt hele tilskudsrammen, kan den tilskudsramme, der kan ansøges indenfor i 2006, forhøjes med det uforbrugte beløb.
(Stk. 2)
§ 4. Ansøgninger om tilskud med angivelse af det ansøgte beløb skal ske inden den 1. juni i det finansår, der ansøges om tilskud i. Ved ansøgning om tilskud i 2005 er ansøgningsfristen dog den 15. august 2005. Ansøgningen skal ske på blanket udarbejdet af Undervisningsministeriet. Ansøgningsblanketten findes på Undervisningsministeriets hjemmeside på internettet. Stk. 2. Den enkelte skoles tilskudsramme, jf. § 3, offentliggøres sammen med den i stk. 1 nævnte ansøgningsblanket senest en måned før ansøgningsfristen.
(Stk. 3)
§ 5. Staten udbetaler et foreløbigt tilskud (forskud) på grundlag af skolens ansøgning senest den 1. oktober i det finansår, der ansøges om tilskud i. Forskuddet kan dog maksimalt svare til tilskudsrammen beregnet efter § 3. Stk. 2. Skolen indsender senest den 1. marts i året efter udbetalingen af forskuddet en erklæring om indkøb af naturvidenskabelige lærebøger på en blanket udarbejdet af Undervisningsministeriet. Erklæringen skal være underskrevet af skolens leder. Erklæringsblanketten findes på Undervisningsministeriets hjemmeside på internettet. Stk. 3. Det udbetalte forskud skal fremgå af en note til skolens årsregnskab, jf. bekendtgørelse om regnskab for frie grundskoler m.v.
(Stk. 3)
§ 6. Hvis det udbetalte forskud, jf. § 5, stk. 1, er større end skolens medfinansieringsdel, modregner Undervisningsministeriet differencen i skolens tilskudsudbetalinger efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. i året efter det finansår, forskuddet udbetales i. Stk. 2. Hvis det udbetalte forskud, jf. § 5, stk. 1, svarer til eller er mindre end skolens medfinansieringsdel udgør forskuddet det endelige tilskud. Stk. 3. Hvis en skole ikke har foretaget indberetning efter § 7, bortfalder hele det udbetalte forskud, og Undervisningsministeriet modregner beløbet i skolens tilskudsudbetalinger efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. i året efter det finansår, der ikke er foretaget indberetning i.
§ 7. Den enkelte skole, der modtager tilskud til indkøb af naturvidenskabelige lærebøger efter denne bekendtgørelse, skal i det år, forskuddet udbetales i, til Undervisningsministeriet indberette oplysninger om anvendelsen af både forskuddet og skolens medfinansieringsdel, herunder om hvilke klassetrin og hvilke af naturfagsområder matematik, natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi, der er blevet foretaget indkøb til. Indberetningen skal ske via et særligt internetbaseret indberetningsskema som Undervisningsministeriet stiller til rådighed. Indberetningen skal ske senest den 31. december i det pågældende år. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige fristen for indberetning.
§ 8. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 4. juli 2005 og ophæves automatisk den 30. juni 2007, med mindre andet bestemmes inden denne dato.
Undervisningsministeriet, den 22. juni 2005, den 22. juni 2005 /P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Henrik Thode/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005