Bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel

BEK nr 639 af 21/06/2005 I medfør af § 2, stk. 2, § 4, stk. 3, § 5, stk. 2, § 7, stk. 3, § 8, stk. 3, § 9, stk. 7, § 10, stk. 5, § 12, stk. 4, § 13, stk. 8, § 14, stk. 11, § 16, stk. 2, § 16a, stk. 2, § 18a, stk. 5, § 19, § 19a, stk. 6, § 20, stk. 4, § 22, stk. 2, § 23, stk. 5, § 24, stk. 5, § 26, stk. 3, § 27, stk. 5, § 28, § 40, stk. 2 og § 41, stk. 2 og 3, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, som ændret ved lov nr. 1424 af 22. december 2004, lov nr. 1425 af 22. december 2004 og § 1 i lov nr. 396 af 1. juni 2005, samt § 9, stk. 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, fastsættes:

§ 1. Til lønindtægt regnes

1. de indkomster, der efter kildeskattelovgivningen anses for A-indkomst og er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand,
2. arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser,
3. A-indkomst, som en aktionær eller anpartshaver har indtjent ved arbejde for selskabet,
4. ydelser efter lov om børnepasningsorlov ved sygdom opstået under orloven,
5. ydelser efter lov om børnepasningsorlov ved fravær på grund af graviditet, barsel eller adoption til personer, der ved fraværets begyndelse var omfattet af reglerne i lov om børnepasningsorlov og som under orloven modtog både orlovsydelse og løn fra arbejdsgiveren, og
6. ydelser efter lov om social service §§ 27 og 27 a, stk. 1. Stk. 2. Til lønindtægt regnes endvidere følgende indkomster, selv om de ikke anses for A-indkomst, jf. stk. 1:
7. løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning,
8. værdi af fri kost og andre naturalydelser, der ydes som vederlag i et tjenesteforhold,
9. løn udbetalt af fremmede stater, af internationale organisationer, herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne, samt af fremmede staters herværende udsendte konsuler, og
10. anden B-indkomst, som er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand. Stk. 3. Værnepligtsløn ved forsvaret og civilforsvaret samt rådighedsvederlag inden for hjemmeværnet er omfattet af de bestemmelser, der er fastsat for lønindtægt. Stk. 4. Til indtægt som selvstændig erhvervsdrivende regnes erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ikke efter stk. 1-3 regnes for lønindtægt. Stk. 5. Indtægt som medarbejdende ægtefælle regnes som selvstændig erhvervsindtægt, medmindre der er tale om en lønaftale efter kildeskattelovens § 25 A. Stk. 6. Godtgørelser for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelse, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som i væsentlig grad skyldes den sikredes egen arbejdsindsats, regnes til selvstændig erhvervsindtægt.

§ 2. Personer med indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet (Kongeriget Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland), kan opnå dagpenge på grundlag af lønindtægt eller selvstændig erhvervsindtægt, når a) at de har ophold her i landet, eller b) at de har ophold i Grønland eller på Færøerne, og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib.

1. indtægten er skattepligtig på Færøerne eller i Grønland,
2. de ikke har eller ikke længere har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland, og
3. en af følgende to betingelser er opfyldt: Stk. 2. Personer, der efter EU-reglerne om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til dagpenge, selv om deres indtægt ikke er skattepligtig her i landet. Stk. 3. Personer med skattepligtig indtægt her i landet kan ikke opnå dagpenge, så længe de
4. efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt, eller
5. efter EU-reglerne er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring. Stk. 4. Får en person løn fra en udenlandsk arbejdsgiver under sygdom, barsel eller adoption eller i forbindelse med fravær efter lovens § 19 a, har arbejdsgiveren ret til at få udbetalt dagpengerefusion, jf. lovens § 26.

§ 3. Sager om dagpenge til en person, der har ophold i udlandet, på Færøerne eller Grønland, behandles af den kommune, som indenfor det seneste år har været pågældendes handlekommune, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. Hvis den person, som sagen vedrører, ikke det seneste år har haft ophold i Danmark, behandles sagen

1. for så vidt angår lønmodtagere af den kommune, hvor arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant har hjemsted, subsidiært den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres, og
2. for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende af den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted, subsidiært den kommune, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed udfører hovedparten af sit arbejde. Stk. 3. Hvis der ikke kan udpeges nogen handlekommune efter stk. 1 eller s tk . 2, behandles sagen af den kommune, som den person, sagen vedrører, ud fra en samlet vurdering af de geografiske/økonomiske forhold har stærkest tilknytning til. Stk. 4. Tvivlstilfælde med hensyn til, hvilken kommune der skal behandle en sag efter § 3, afgøres endeligt af det sociale nævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under.

Beskæftigelseskrav

Beskæftigelseskrav

§ 7. Anmeldelse af sygdom til arbejdsgiveren foretages telefonisk senest 2 timer efter, at lønmodtageren skulle være mødt på arbejdet, medmindre der i personalecirkulære og lignende er fastsat andre regler. Stk. 2. Hvis lønmodtageren ikke har adgang til telefon, påhviler det den pågældende ved ansættelsen at indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, hvordan anmeldelse af sygdom skal foretages. Stk. 3. Anmelder lønmodtageren sygefraværet for sent til arbejdsgiveren, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren til og med anmeldelsesdagen.

§ 9. Den lægeerklæring, som en arbejdsgiver kan forlange udstedt efter en personlig konsultation hos lægen, kan tidligst forlanges udstedt på 4. sygedag og ikke på lørdage og søn- og helligdage. Stk. 2. Når særlige omstændigheder foreligger, kan arbejdsgiveren forlange, at lægeerklæringen udstedes på 1. sygedag, dog ikke på lørdage og søn- og helligdage. I så fald skal arbejdsgiveren på forhånd have udfærdiget en skriftlig anmodning til lægen, hvoraf det fremgår, hvilke konkrete sygefravær inden for en bestemt periode der begrunder ønsket om en 1. dags lægeerklæring. Stk. 3. Arbejdsgiveren kan tidligst forlange en lægeerklæring i hænde dagen efter, at den er forlangt udstedt efter stk. 1 og 2, og ikke på søn- og helligdage.

§ 10. Hvis den skriftlige sygemelding (tro- og loveerklæringen) eller lægeerklæringen afleveres efter fristens udløb, bortfalder retten til dagpenge fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget erklæringen. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller forsinkelse. Anmeldelse og dokumentation ved anmodning om dagpenge fra kommunen

§ 12. Hvis anmodning om dagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i lovens § 6, stk. 2, og § 10, stk. 4, eller fastsat af kommunen efter bekendtgørelsens § 11, indtræder retten til dagpenge først fra anmodningens modtagelse. Stk. 2. Hvis der ved anmodningen om dagpenge ikke foreligger dokumentation i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 28, stk. 2, eller s tk. 3, i ndtræder retten til dagpenge først fra det tidspunkt, hvor dokumentation foreligger, og der er indgivet fornyet anmodning.

§ 14. Anmodning om dagpenge ved fravær på grund af graviditet i de sidste 4 uger før forventet fødsel efter lovens § 12, stk. 1, eller på grund af barsel og adoption skal indgives på en blanket, der udleveres af kommunen. Blanketten skal indgives til kommunen senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmodning om dagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode. Stk. 2. Er anmodningen indgivet efter fristerne i stk. 1, bortfalder retten til dagpenge for den periode, der ligger før anmodningen. Dispensation fra anmeldelses- og dokumentationsfrister ved anmodning om dagpenge fra kommunen

§ 16. Når anmodningen indgives mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden, er dispensation fra anmodningsfristen udelukket, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn eller dagpenge i 6 måneder eller mere, uden at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen, kan der dispenseres fra anmodningsfristen for lønmodtagere, hvis anmodningen om dagpenge indgives senest 4 uger efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt, og lønmodtageren ikke længere er ansat hos arbejdsgiveren.

§ 19. En arbejdsgiver, der efter lovens §§ 26-28 er berettiget til dagpengerefusion, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune. Stk. 2. Har arbejdsgiveren anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Har arbejdsgiveren ikke anmeldt rettidigt, kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt. Stk. 3. For så vidt angår de sygdomstilfælde, der er afsluttet inden for 2 uger fra 1. fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Stk. 4. Ved en lønmodtagers fortsatte fravær på grund af sygdom kan krav om refusion alene ydes for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Krav om refusion kan ikke fremsættes med mindre end 1 måneds mellemrum. Stk. 5. Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Når anmodningen om refusion indgives senere end 6 måneder efter 1. fraværsdag, er dispensation udelukket. Stk. 6. Reglerne i stk. 2, stk. 4, og stk. 5, om arbejdsgiverens anmodning om refusion finder ligeledes anvendelse på fravær før 4 uger før forventet fødsel efter dagpengelovens § 12, stk. 2. Stk. 7. Arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption skal indgives til kommunen senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb. Indgives anmodning efter denne frist, bortfalder retten til refusion for denne periode. Stk. 8. Der kan ikke ydes refusion for løn eller dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser.

§ 20. Anmeldelse af sygefravær og refusionskrav indgives på en blanket, som udleveres af kommunen. Stk. 2. Arbejdsgiveren kan anmelde lønmodtagerens sygefravær direkte til kommunen uden lønmodtagerens underskrift. Stk. 3. Ved anmeldelse af refusionskrav underskrives blanketten af både arbejdsgiver og lønmodtager, inden den fremsendes til kommunen. Stk. 4. Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger på blanketten, når ganske særlige grunde taler for det, og arbejdsgiveren på anden fyldestgørende måde dokumenterer fravær eller krav på refusion.

Beregning af dagpenge til lønmodtagere

Beregning af dagpenge til lønmodtagere

§ 21. Til lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid eller timefortjeneste beregnes dagpenge under sygefraværet på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Stk. 2. Samme beregningsmåde kan anvendes til lønmodtagere, hvis beskæftigelse ved sygdommens indtræden er eller under sygeperioden midlertidigt ville have været afbrudt på grund af produktionsstop som følge af råvaremangel, vejrlig og lignende, såfremt timefortjenesten ikke kan fastslås. Stk. 3. Hvis antallet af arbejdstimer i 4-ugers perioden ikke kan anses for sædvanligt, anvendes det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste inden for de sidste 13 uger før sygdommens indtræden. Stk. 4. Medmindre andet er oplyst, udbetales dagpenge efter stk. 1-3 efter en 5 dages uge med lige store andele pr. dag.

§ 22. Ved skiftende arbejdstid i en på forhånd fastlagt turnus, hvor arbejdstiden i enkelte uger i turnusperioden overstiger normaltimetallet, kan der udbetales mere end det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2. Stk. 2. For hele turnusperioden kan der pr. arbejdstime højst udbetales det i lovens § 9, stk. 2, nævnte ugebeløb divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden. Stk. 3. Ved arbejde i holddrift, hvor den normale overenskomstmæssige arbejdstid på 2. og 3. skift afviger fra den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde, beregnes dagpengene pr. time på grundlag af et særligt timebeløb. Dette fås ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for arbejde på 2. henholdsvis 3. skift. Den derved fremkomne omregningsfaktor ganges med det maksimale timebeløb efter lovens § 9, stk. 2. Stk. 4. Ved weekendarbejde, hvorved forstås arbejde, der i henhold til gældende overenskomst som udgangspunkt alene udføres på lørdag/søndag, og hvorved den overenskomstmæssige arbejdsforpligtelse herved er opfyldt, beregnes et særligt timebeløb ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for weekendarbejde og gange med det maksimale timebeløb efter lovens § 9, stk. 2. Stk. 5. Hvis sygdommen indtræder, eller barselorlov påbegyndes under aftalt arbejdsfordeling, beregnes dagpengene på grundlag af henholdsvis mistet timeindtægt og mistede arbejdsløshedsdagpenge. Ved ophør af arbejdsfordeling beregnes dagpengene alene på grundlag af den mistede timeindtægt.

§ 23. For lønmodtagere med ukendt arbejdstid anvendes samme beregningsmåde som efter ATP-loven, når det gennemsnitlige ugentlige timetal inden for de sidste 4 uger før sygdommens indtræden skal opgøres. Hvis indtjeningen i 4- ugers perioden ikke kan anses for sædvanlig, anvendes i stedet indtjeningen inden for de sidste 13 uger før sygdommens indtræden. For provisionslønnede sælgere foretages beregningen dog på grundlag af indtægten i de sidste 9 måneder før sygdommens indtræden. Stk. 2. Dagpengebeløbet udgør det efter lovens § 9, stk. 2, beregnede timebeløb ganget med det gennemsnitlige antal timer opgjort efter stk. 1, jf. dog lovens § 9, stk. 4. Stk. 3. Medmindre andet er oplyst, udbetales dagpenge efter en 5 dages uge med lige store andele pr. dag.

§ 25. Dagpenge til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er delvis arbejdsledige og har et varierende antal arbejdstimer pr. uge, jf. bekendtgørelsens § 21, beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Stk. 2. Hvis medlemmet har været ledigt i mindre end 4 uger, beregnes dagpengene på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i den tid, lønmodtageren har været ledig. Stk. 3. Dagpenge til nyuddannede, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 3, udgør samme beløb, som pågældende kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.

§ 27. Dagpenge til personer, der har været beskæftiget om bord i et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, beregnes på samme måde som efter Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.

Beregning af dagpenge til personer med selvstændig erhvervsvirksomhed samt, hvilke perioder der kan bortses fra ved afgørelsen af om lovens beskæftigelseskrav er opfyldt

Beregning af dagpenge til personer med selvstændig erhvervsvirksomhed samt, hvilke perioder der kan bortses fra ved afgørelsen af om lovens beskæftigelseskrav er opfyldt

§ 28. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til dagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden, dog højst det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2. Stk. 2. Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattevæsenets årsopgørelse for det seneste regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse. Hvis selvangivelse er indgivet rettidigt, men årsopgørelsen på grundlag heraf endnu ikke foreligger, anvendes årsopgørelsen for det seneste forudgående regnskabsår. Det samme gælder, hvis der er bevilget udsættelse med indsendelse af selvangivelsen. Stk. 3. Hvis den selvstændige har drevet virksomhed i en kortere periode, således at selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår ikke er indgivet, anvendes i stedet

1. den seneste årsopgørelse som lønmodtager, eller
2. et revisorattesteret regnskab for virksomheden for et helt år opgjort efter samme principper som årsopgørelsen. Regnskabet skal senest være kommunen i hænde 6 uger efter anmodningen om dagpenge. Stk. 4. Det er en betingelse for retten til dagpenge, at den selvstændige erhvervsdrivende afleverer dokumentation i overensstemmelse med stk. 2 og 3. Stk. 5. Selvstændige, der har tegnet en frivillig forsikring efter lovens § 20, er berettiget til mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2, uanset om der kan dokumenteres en arbejdsfortjeneste.

§ 29. Som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 1, anvendes årsopgørelsens oplysninger om

1. overskud af virksomhed og udlejningsejendom korrigeret for renteudgifter og renteindtægter, der vedrører virksomheden,
2. indtægt overført til medarbejdende ægtefælle,
3. egne sygedagpenge og andre indtægter, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4 og 6, og
4. egne henlæggelser til investeringsfond. Stk. 2. Som beregningsgrundlag for en medarbejdende ægtefælle, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 1, anvendes årsopgørelsens oplysninger om
5. indtægt overført til medarbejdende ægtefælle,
6. egne sygedagpenge og andre indtægter, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4 og 6, og
7. egne henlæggelser til investeringsfond. Stk. 3. Dagpenge udbetalt efter bekendtgørelsens § 28, stk. 5, og dagpengebeløbet beregnet efter bekendtgørelsens § 29, stk. 1 og 2, kan ikke reguleres som følge af senere ændring af arbejdsfortjenesten. Dagpengene udbetales efter en 6 dages uge med lige store andele pr. dag. Stk. 4. Ved beregning af dagpenge til personer, der før dagpengeperiodens begyndelse modtog en godtgørelse efter lov om social service §§ 29 og 104, samt sygedagpengelovens § 19 a anvendes årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår eller et revisorattesteret regnskab, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 3, nr. 2. Stk. 5. Har en person modtaget en ydelse efter lov om børnepasningsorlov og ydelser efter §§ 27 og 27 a, stk. 1 i lov om social service, beregnes dagpengene på grundlag af årsopgørelsens oplysninger om størrelsen af de udbetalte ydelser samt overskud ved den selvstændige erhvervsvirksomhed eller et revisorattesteret regnskab, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 3, nr. 2.

§ 31. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet, jf. lovens § 10, stk. 2, er opfyldt, bortses fra perioder på indtil 2 år, hvori der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service §§ 29 og 104 samt sygedagpengelovens § 19 a. Ved ydelser efter lov om børnepasningsorlov bortses der fra perioder på indtil 1 år.

Nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og graviditet

Nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og graviditet

§ 32. Lønmodtagere, der ikke er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, har ret til nedsatte dagpenge,

1. når lægen skønner, at et arbejde kun kan bestrides delvis, eller
2. når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet. Stk. 2. Til personer med selvstændig erhvervsindtægt ydes nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, når lægen skønner, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.

§ 33. Til lønmodtagere ydes nedsatte dagpenge fra kommunen ved graviditet a) når lægen skønner, at arbejdet kun kan bestrides delvis på grund af sygeligt forløbende graviditet, der medfører risiko for kvindens helbred eller for fostret, b) når to eller flere behandlinger, der af samme årsag er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet, eller c) når arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret,

1. under delvis fravær fra arbejdet før 4-ugers perioden før forventet fødsel,
2. under delvis fravær fra arbejdet i 4-ugers perioden før fødslen. Stk. 2. Til personer med selvstændig erhvervsindtægt udbetales nedsatte dagpenge fra kommunen ved graviditet i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 a og 1 c, når den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Til selvstændige erhvervsdrivende kan der udbetales nedsatte dagpenge under delvis fravær i 4-ugers perioden.

§ 34. Til lønmodtagere udbetales nedsatte dagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær. For arbejdsledige nedsættes dagpengene i sygdomstilfælde i forhold til lægens skøn over graden af uarbejdsdygtigheden. Stk. 2. Til personer med selvstændig erhvervsindtægt udbetales nedsatte dagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af dagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.

Delvis genoptagelse af arbejdet under sygdom, barsel og adoption

Delvis genoptagelse af arbejdet under sygdom, barsel og adoption

§ 35. Til personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, kan der ydes dagpenge uanset deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse, når uddannelse og erhvervsarbejde før sygefraværet er foregået sideløbende. Der kan endvidere ydes dagpenge, hvis en erhvervsmæssig uddannelse påbegyndes under sygefraværet, når der højst er 6 timers undervisning pr. uge, når uddannelsen er forenelig med sygebehandlingen og ikke forhaler helbredelsen, og når den ikke udskyder iværksættelse af erhvervsmæssig revalidering. Stk. 2. En person kan deltage i erhvervsmæssig uddannelse udover de 6 timer, som er nævnt i stk. 1, fra det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om iværksættelse af revalidering og indtil det tidspunkt, hvor revalidering iværksættes.

§ 37. Udbetaling af nedsatte dagpenge i forbindelse med delvis genoptagelse af arbejdet efter lovens § 16 a kan ske i hele dagpengeperioden efter fødsel eller modtagelse af barnet. Dette gælder dog ikke i moderens to første uger efter fødslen, jf. § 7, stk. 1, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. Stk. 2. Ved normal ugentlig arbejdstid efter lovens § 16 a, stk. 1, forstås den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Ved en lønmodtagers delvise genoptagelse af arbejdet sker der således en nedsættelse af den grænse på 29½ time, der er nævnt i lovens § 16 a. Denne nedsættelse sker ud fra forholdet mellem den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid og den faktiske lavere ugentlige arbejdstid, som den pågældende havde før fraværet.

§ 38. Faderen kan overtage moderens ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen, hvis moderen er død eller på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet. Stk. 2. Moderen har ret til sygedagpenge fra kommunen i den periode, hvor faderen har overtaget moderens ret efter stk. 1, hvis hun på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet og i øvrigt opfylder lovens betingelser.

Forlængelse og udskydelse af dagpengeperioden under fravær ved barsel og adoption

Forlængelse og udskydelse af dagpengeperioden under fravær ved barsel og adoption

§ 42. Forældre kan på ethvert tidspunkt indenfor perioden på 32 uger efter lovens § 13, stk. 2, og § 14, stk. 5, anmode om en forlængelse af dagpengeperioden med 8 eller 14 uger, jf. lovens § 13, stk. 4, eller § 14, stk. 7. Hvis en fader eller en adoptionssøgende ægtefælle holder orlov med dagpenge efter lovens § 13, stk. 2, 2. pkt., eller § 14, stk. 4, 2. pkt., kan den pågældende på ethvert tidspunkt indenfor de første 14 uger efter fødslen eller barnets modtagelse, anmode om en tilsvarende forlængelse af dagpengeperioden på de 32 uger. Stk. 2. Nedsatte dagpenge under en forlængelse af dagpengeperioden udgør det beløb, hvormed dagpengene udbetales for den resterende del af de perioder, der er nævnt i lovens § 13, stk. 2, og § 14, stk. 5, fordelt på summen af disse uger og de uger, som perioden forlænges med. Stk. 3. Ved forlængelse af dagpengeperioden for forældre, hvoraf den ene er ledig og den anden er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, kan den ledige højst afholde 8 uger af den forlængede periode.

§ 43. Retten til dagpenge i forbindelse med udskudt orlov efter lovens § 13, stk. 5 eller 6, og § 14, stk. 8 eller 9, er betinget af, at lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 17 på det tidspunkt, hvor udskudt orlov afholdes. Stk. 2. Beregningen af dagpengene i forbindelse med udskudt orlov sker efter reglerne i lovens § 18 på grundlag af indtægten på det tidspunkt, hvor udskudt orlov afholdes.

Forlængelse af dagpengeperioden under fravær ved sygdom

Forlængelse af dagpengeperioden under fravær ved sygdom

§ 48. Kommunen træffer ud fra en konkret vurdering beslutning om, der er behov for at indhente lægeerklæring. Kommunen fastsætter en frist for modtagelsen af erklæringen. Overskridelse af fristen, som skyldes dagpengemodtagerens forhold, medfører, at retten til dagpenge bortfalder, indtil erklæringen modtages, jf. lovens § 8, stk. 2. Stk. 2. I de tilfælde hvor der allerede foreligger en egnet lægeerklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue mv., indhenter kommunen ikke en lægeerklæring. Lægeerklæringer efter lovens § 7, stk. 3, indhentes alene af kommunen. Stk. 3. Ved opfølgningen af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet, gælder samme forpligtelser som for personer, der bor i Danmark, med de indskrænkninger, der følger af særlige bestemmelser om administration efter EØS-reglerne eller EF-forordning nr. 574/72 og administrative aftaler til konventioner og internationale overenskomster om social sikring. Stk. 4. Kommunen kan efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygeforløbet indkalde sygemeldte, der opholder sig eller har bopæl i udlandet, til en drøftelse af forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Kommunen afholder udgifterne ved at indkalde sygemeldte til samtale her i landet. Stk. 5. Når helbredstilstanden er stationær, og kommunen skønner, at sikrede ikke er berettiget til social pension eller revalidering, skal dagpengeudbetalingen ophøre. Stk. 6. Manglende kommunal opfølgning medfører, at der ikke ydes statsrefusion, så længe kommunen ikke opfylder sin opfølgningsforpligtigelse. Det er en forudsætning, at den manglende opfølgning kan tilregnes kommunens administration.

Aftale om dagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v.

Aftale om dagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v.

§ 49. Arbejdsgiveren kan ved aftale med lønmodtageren opnå ret til at få refunderet et beløb, der svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de første 2 uger af sygefraværet. Aftalen, der skal være skriftlig, skal godkendes af den kommune, hvor lønmodtageren har ophold ved aftalens indgåelse, jf. bekendtgørelsens § 3. Den skal indeholde oplysning om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art. Retten til refusion har virkning fra aftalens indgåelse og omfatter kun det bestående ansættelsesforhold. Stk. 2. En sådan aftale kan indgås,

1. når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse. Fraværet på grund af lidelsen skal skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år. I tvivlstilfælde kan det faktiske hidtidige fravær på grund af lidelsen tillægges betydning i vurderingen,
2. når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og indlæggelsen eller behandlingerne var besluttet på ansættelsestidspunktet, eller
3. når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge eller løn i 2 uger for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen. Stk. 3. Arbejdsgiverens ret til refusion omfatter dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser, behandlinger, efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og eventuelt nødvendig rekreation i forbindelse hermed. Stk. 4. Ved arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke, hvis den aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af bestemmelser i arbejdsmiljøloven.

§ 50. Kommunen kan indhente lægeerklæring om, at lønmodtagerens langvarige eller kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko, og dokumentation for, hvornår indlæggelse eller behandling er besluttet og har fundet sted. Erklæringen betales af kommunen. Stk. 2. Kommunen kan endvidere i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af kommunen.

Dagpenge under ophold i udlandet

Dagpenge under ophold i udlandet

§ 51. Der kan i forbindelse med en sygeperiode udbetales dagpenge under rekreationsophold i udlandet, hvis opholdet inden afrejsen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde. Stk. 2. Der kan udbetales dagpenge i forbindelse med sygebehandling i udlandet, når Sundhedsstyrelsen eller vedkommende sygehusmyndighed har givet tilladelse til behandlingen. Stk. 3. Der kan udbetales dagpenge under ophold i udlandet til personer, der er omfattet af lovens § 12, stk. 1 og 2, samt §§ 13 og 14. Stk. 4. Kommunen kan efter anmodning sende dagpenge til opholdsstedet.

§ 56. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan yde kommunen rådgivning og vejledning i forbindelse med gennemførelse af opfølgningen overfor en sygemeldt, der modtager sygedagpenge under ophold eller ved bopæl i et andet EU-land. Stk. 2. Har den sygemeldte mistet sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og opholder sig eller har bopæl i et af de lande, der den 1. maj 2004 bliver medlem af EU, kan Arbejdsmarkedsstyrelsen yde kommunen bistand til initiativer i forbindelse med opfølgningen.

Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn

Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn

§ 59. Dagpengene til barnets forældre kan tilsammen højst udgøre det højeste dagpengebeløb efter lovens § 9, stk. 2. Stk. 2. Kan forældrene ikke blive enige om, hvorledes dagpengene efter stk. 1 skal fordeles imellem dem, skal dagpengene først ydes

1. til moderen, hvis forældrene lever sammen og har fælles forældremyndighed over barnet,
2. til indehaveren af forældremyndigheden, når denne alene tilkommer den ene af forældrene, og
3. til den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, hvis forældrene ikke lever sammen, men har fælles forældremyndighed. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, skal der først ydes dagpenge til den af forældrene, som har folkeregisteradresse fælles med barnet. Stk. 3. Kommunen kan i særlige tilfælde udbetale et højere beløb end det højeste dagpengebeløb efter lovens § 9, stk. 2, således at dagpengene til hver af forældrene beregnes på grundlag af den timefortjeneste, som pågældende selv ville være berettiget til under fravær fra arbejdet. Dagpengene til hver af forældrene kan højst udgøre det højeste dagpengebeløb efter lovens § 9, stk. 2.

Optjening og udbetaling af ferieydelse

Optjening og udbetaling af ferieydelse

§ 60. Lønmodtagere, der ikke på ferietidspunktet har ret til løn under ferie, feriegodtgørelse, feriedagpenge eller anden økonomisk ydelse under ferie, har ret til ferieydelse optjent i de første 14 uger efter fødslen. Ferieydelsen optjenes med 0,07 feriedag pr. kalenderdag og beregnes efter lovens § 9, stk. 1 og 2. Ferieydelsen kan således maksimalt udgøre Stk. 2. En fader, der indtræder i moderens ret til dagpenge i de første 14 uger efter lovens § 16, indtræder i retten til optjening af ferieydelse. Stk. 3. Optjening af ferieydelse med udbetaling det efterfølgende ferieår sker i perioden fra 1. januar til 31. december. Ferieåret er perioden fra 1. maj til 30. april. Stk. 4. Hvis lønmodtageren genoptager arbejdet helt eller delvist i de første 14 uger efter fødslen, vil der ikke ske optjening af ferieydelse for den tid, arbejdet er genoptaget.

§ 62. Uanset bestemmelsen i § 60, stk. 1, 1. pkt., er lønmodtagere, der opfylder betingelserne i stk. 2-4, berettiget til en ferieydelse. Stk. 2. Lønmodtagere, der i de første 14 uger efter fødslen på grund af barselorloven har haft en lavere indtægt end før orloven, er berettiget til ferieydelse i det omfang den udbetalte feriegodtgørelse pr. dag er lavere end den fulde ferieydelse pr. dag ville have været. Stk. 3. For et medlem, der er optaget i en a-kasse som nyuddannet, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, (dimittend) i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., skal der ved opgørelsen af antallet af dage med ret til ferieydelse fratrækkes det antal dage, hvor der er ret til feriedagpenge. Stk. 4. Modtageren af ferieydelsen skriver under på en erklæring om, at der ikke er ret til anden økonomisk ydelse under ferie.

§ 64. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i Arbejdsdirektoratet tilmelde sig en forsikringsordning, der giver ret til dagpenge i de 2 første uger af en sygeperiode. Ved sygefravær indtræder retten til dagpenge først fra 3. fraværsdag (type 1-forsikring). Har den sikrede valgt at betale en højere præmie, indtræder retten til dagpenge fra 1. fraværsdag (type 2-forsikring). Stk. 2. Personer, der er sygemeldt på optagelsestidspunktet, har ikke ret til dagpenge efter forsikringsordningen for den pågældende sygeperiode. Stk. 3. Langvarigt eller kronisk syge personer kan optages i forsikringsordningen mod en forhøjet præmie. Til vurdering heraf kan Arbejdsdirektoratet forlange en lægeerklæring, som betales af ansøgeren. Stk. 4. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed uden for dansk område, kan efter de i stk. 1, gældende regler sikre sig dagpenge i de første 2 uger af sygeperioden, hvis de pågældende efter EØS-reglerne eller EF-forordning nr. 1408/71 eller overenskomster med andre stater er omfattet af dansk lovgivning om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

§ 67. Ændring fra type 2-forsikring til type 1-forsikring og ændring af den sikrede sats fra det højeste beløb til 2/3 heraf og den tilsvarende nedsættelse af præmien samt udmeldelse af forsikringen kan ske med virkning fra den dato, hvor anmodningen er modtaget i Arbejdsdirektoratet. Stk. 2. Forsikrede, der er optaget i forsikringsordningen mod betaling af en forhøjet præmie på grund af kronisk eller langvarig lidelse kan ved indsendelse af en lægeerklæring anmode om bortfald af den forhøjede præmie. Bortfald af den forhøjede præmie kan ske med virkning fra den dato, hvor anmodningen er modtaget i Arbejdsdirektoratet. Stk. 3. Ved ophør af selvstændig erhvervsvirksomhed kan der i særlige tilfælde ske tilbagebetaling af præmie til et tidligere tidspunkt end anmodningens modtagelse i Arbejdsdirektoratet. Der kan ikke ske tilbagebetaling til et tidspunkt, der ligger forud for det pågældende forsikringsår. Stk. 4. Ved udmeldelse af forsikringsordningen tilbagebetales tilgodehavende præmie, når beløbet overstiger 50 kr.

§ 70. Når forsikringen er ophørt efter udmeldelse eller udelukkelse, ophører retten til dagpenge efter forsikringen samt retten til at modtage minimumsydelsen, jf. lovens § 20, stk. 2. Stk. 2. Fornyet optagelse efter udmeldelse eller udelukkelse forudsætter, at betingelserne for optagelse, jf. bekendtgørelsens §§ 64 og 65, er opfyldt, og at eventuelt skyldig præmie, herunder restancegebyr, er betalt. Stk. 3. Forsikrede, der udelukkes den 31. maj på grund af restance, kan genoptages med 3 måneders ventetid, hvis restancen er blevet betalt, og genindmeldelsen finder sted inden den 30. juni.

§ 74. I lønudgiften indgår alle indtægter, hvad enten disse anses for A- eller B-indkomst efter kildeskattelovgivningen, jf. dog stk. 2. Arbejdsgiveren kan mod dokumentation få udeladt sin lønudgift til personer ansat i fleksjob, til personer ansat i jobtræning med løntilskud, samt til personer, som arbejdsgiveren har indgået en aftale med efter lovens § 28. Arbejdsgiveren skal senest den 1. september efter forsikringsårets udløb anmode om udeladelse fra lønudgiften. Stk. 2. Udbetalinger fra arbejdsgiveren, der anses som A-indkomst hos modtageren, men som ikke er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, medregnes i den samlede lønudgift, medmindre arbejdsgiveren senest den 1. marts efter forsikringsårets udløb dokumenterer arten og størrelsen af sådanne udbetalinger.

§ 75. Anmodning om optagelse i forsikringen indsendes på en særlig blanket til Arbejdsdirektoratet. Forsikringen kan tidligst træde i kraft 7 dage efter, at anmodningen er modtaget. Stk. 2. Udmeldelse kan ske med virkning fra den dato, skriftlig anmodning herom er modtaget i Arbejdsdirektoratet. Stk. 3. Udmeldelse som følge af inaktivt SE-nummer/CVR-nummer sker til udgangen af den måned, hvor Arbejdsdirektoratet får kendskab hertil. Stk. 4. Hvis den udmeldte virksomhed fortsætter under nyt SE-nummer/CVR-nummer som følge af ejerskifte, ændring af driftsform, konkurs eller dødsfald, kan den nye arbejdsgiver tilmeldes med virkning fra begyndelsen af den følgende måned. Stk. 5. Det er en betingelse for fornyet optagelse efter udmeldelse eller udelukkelse, at betingelserne for optagelse er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 73, og at eventuelt skyldigt beløb, inkl. gebyr ved for sen indbetaling, er betalt. Stk. 6. Ved ophør som selvstændig arbejdsgiver kan der ske tilbagebetaling af præmien til et tidligere tidspunkt end anmodningens modtagelse i Arbejdsdirektoratet. Der kan ikke ske tilbagebetaling til et tidligere tidspunkt end det indeværende kalenderår.

§ 77. Arbejdsdirektoratet opkræver i løbet af kalenderåret to acontopræmier, henholdsvis i juni og december måned. Acontopræmien beregnes på grundlag af arbejdsgiverens samlede lønudgift i det forudgående år. Stk. 2. Arbejdsgiveren kan anmode Arbejdsdirektoratet om at få ændret beregningsgrundlaget for acontopræmien. Stk. 3. Acontopræmien skal indbetales senest den 15. januar og 15. juli. Ved for sen betaling beregnes der et gebyr, der udgør 2 pct. af det skyldige beløb. Hvis indbetalingen ikke sker rettidigt, udsendes en rykker, der skal være betalt senest henholdsvis den 15. februar og 15. august.

§ 78. Ved tilmelding opkræves en præmie, der dækker perioden fra den dato, hvor forsikringen får virkning, til enten den 30. juni eller den 31. december tillige med acontopræmie for det følgende halvår. Stk. 2. Den første opkrævning efter optagelsen udsendes med bekræftelsesbrevet og skal være betalt inden 21 dage regnet fra datoen for bekræftelsesbrevet, ellers bortfalder forsikringen. Stk. 3. Acontopræmien i tilmeldingsåret samt det efterfølgende år beregnes ud fra den af arbejdsgiveren opgivne forventede lønudgift.

§ 82. Ved udmeldelse eller udelukkelse anses den opkrævede acontopræmie i forsikringsåret som endelig betaling, jf. dog stk. 2-5. Stk. 2. Der foretages en efterregulering, hvis

1. forsikringen har været aktiv pr. 31. december, og
2. den beregnede endelige præmie afviger med 1000 kr. eller mere fra acontopræmien. Stk. 3. Der foretages efterregulering, hvis arbejdsgiveren er gentilmeldt på tidspunktet for årsreguleringen. Stk. 4. Efterregulering i form af efterbetaling opkræves i juni måned i året efter kalenderårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 80. Beløbet skal være indbetalt senest den 15. juli. Ved for sen betaling gælder de i bekendtgørelsens § 77, stk. 3, fastsatte regler. Hvis beløbet ikke betales rettidigt, kan det inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter. Stk. 5. Efterregulering i form af tilbagebetaling fratrækkes først et eventuelt skyldigt beløb. Såfremt beløbet overstiger 50 kr., sker der tilbagebetaling senest i juli kvartal i året efter forsikringsårets udløb.

§ 83. En arbejdsgiver udelukkes af ordningen, hvis dennes lønudgifter i det forudgående kalenderår overstiger 2160 x det højeste dagpengebeløb pr. uge. Stk. 2. Når arbejdsgiverens lønudgifter i 3 på hinanden følgende kalenderår efter oplysning fra skattemyndighederne overstiger det beløb, der er fastsat efter bekendtgørelsens § 73, nr. 1, udelukkes arbejdsgiveren af ordningen. Stk. 3. Udelukkelsen har virkning fra udgangen af den måned, hvor Arbejdsdirektoratet får kendskab til, at arbejdsgiverens lønudgifter overstiger beløbet i stk. 1 eller stk. 2.

§ 85. Hvis der i et forsikringsår konstateres et sygefravær hos en ansat hos arbejdsgiveren på mindst 20 dage fordelt over mindst 3 sygeperioder inden for de sidste 12 måneder, underretter Arbejdsdirektoratet lønmodtagerens opholdskommune. Stk. 2. Kommunen kan ved anmodning om refusion for de ansatte hos arbejdsgiveren forlange, at arbejdsgiveren dokumenterer lønmodtagerens sygefravær ved en lægeerklæring, som betales af arbejdsgiveren. Stk. 3. Ved gentagne tilfælde af særlig stort sygefravær, jf. stk. 1, kan Arbejdsdirektoratet udelukke arbejdsgiveren af ordningen med virkning fra udgangen af en måned.