TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om afholdelse af valg den 15. november 2005 til kommunalbestyrelserne i de nye kommuner og til regionsrådene

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 657 af 29/06/2005 I medfør af § 5, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, i lov nr. 540 af 24. juni 2005 om revision af den kommunale inddeling og § 39, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab fastsættes:

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

regnskab
§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Valgene den 15. november 2005 til kommunalbestyrelserne i de nye kommuner, der dannes med virkning fra den 1. januar 2007, (de nye kommuner) og til regionsrådene afholdes med de fravigelser, der er fastsat i denne bekendtgørelse, i overensstemmelse med reglerne om afholdelse af valg til amtsrådet i kapitel 1-9 og 12 i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf. Stk. 2. Valgene afholdes som særskilte valg i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte regler.

Sammenlægningsvalgbestyrelsen

Sammenlægningsvalgbestyrelsen

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. De opgaver, som i medfør af lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, ved valg til amtsrådet er tillagt det siddende amtsråd eller amtsvalgbestyrelsen, varetages ved valgene den 15. november 2005 til kommunalbestyrelserne i de nye kommuner af en sammenlægningsvalgbestyrelse, jf. § 3. Stk. 2. De opgaver, som i medfør af lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, ved valg til amtsrådet er tillagt formanden for amtsvalgbestyrelsen, varetages ved valgene den 15. november 2005 til kommunalbestyrelserne i de nye kommuner af formanden for sammenlægningsvalgbestyrelsen, jf. § 4.

§ 3

(Stk. 7)

§ 3. For hver ny kommune vælges en sammenlægningsvalgbestyrelse senest den 1. september 2005. Stk. 2. Til sammenlægningsvalgbestyrelsen vælger hver kommunalbestyrelse i de kommuner, der helt eller delvis indgår i en ny kommune, følgende antal medlemmer:

  1. I en ny kommune, der består af 2 kommuner, af dele af 2 kommuner eller af en kommune og en del af en anden kommune, 4 medlemmer.
  2. I en ny kommune, der består af 3 kommuner, af dele af 3 kommuner, af 2 kommuner og en del af en tredje kommune eller af en kommune og dele af 2 kommuner, 3 medlemmer.
  3. I en ny kommune, hvori 4 kommuner eller derover indgår helt eller delvis, 2 medlemmer. Stk. 3. Medlemmerne af sammenlægningsvalgbestyrelsen vælges af hver kommunalbestyrelse, der efter stk. 2 er repræsenteret i sammenlægningsvalgbestyrelsen, ved forholdstalsvalg efter den kommunale styrelseslovs regler herom. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder. Borgmesteren i hver af de kommuner, der efter stk. 2 er repræsenteret i sammenlægningsvalgbestyrelsen, er født medlem af sammenlægningsvalgbestyrelsen, jf. dog stk. 5 og 6. Øvrige medlemmer samt stedfortrædere vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Stk. 4. Skal en kommunalbestyrelse vælge medlemmer til flere sammenlægningsvalgbestyrelser, foretages valgene hver for sig. Stk. 5. Ingen kan være medlem af flere sammenlægningsvalgbestyrelser. I tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse skal vælge medlemmer til flere sammenlægningsvalgbestyrelser, og en borgmester dermed opfylder betingelserne for at være født medlem af flere sammenlægningsvalgbestyrelser, jf. stk. 3, 3. pkt., skal borgmesteren, inden kommunalbestyrelsen vælger medlemmer til sammenlægningsvalgbestyrelserne, meddele kommunalbestyrelsen, hvilken sammenlægningsvalgbestyrelse vedkommende ønsker at være medlem af. Meddeler borgmesteren ikke dette, foretages lodtrækning mellem sammenlægningsvalgbestyrelserne. Kommunalbestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en person til at indtræde i den sammenlægningsvalgbestyrelse, hvori borgmesteren ikke indtræder, i stedet for denne. Stk. 6. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, er et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand født medlem af sammenlægningsvalgbestyrelsen i stedet for borgmesteren, jf. stk. 3, hvis kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten har bestemt, at magistratsmedlemmet henholdsvis udvalgsformanden er formand for den valgbestyrelse, kommunalbestyrelsen vælger efter reglerne i lov om kommunale valg. Stk. 7. Et medlem af en kommunalbestyrelse kan vælges som og være medlem af sammenlægningsvalgbestyrelsen, uanset at medlemmet ikke har fast bopæl i den nye kommune, hvis kommunalbestyrelse sammenlægningsvalgbestyrelsen medvirker ved valget af.
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Formanden for sammenlægningsvalgbestyrelsen er borgmesteren eller den person, der efter § 3, stk. 5 eller 6, indtræder i stedet for borgmesteren, for følgende kommune, der efter § 3, stk. 2, er repræsenteret i sammenlægningsvalgbestyrelsen:

  1. den kommune, der er kredskommune for en opstillingskreds til folketingsvalg, jf. bilaget til folketingsvalgloven, eller
  2. hvis der er flere kredskommuner repræsenteret i sammenlægningsvalgbestyrelsen, den kredskommune, der har det største offentliggjorte folketal pr. 1. januar 2005, eller
  3. hvis ingen kredskommune er repræsenteret i sammenlægningsvalgbestyrelsen, den kommune, der har det største offentliggjorte folketal pr. 1. januar 2005. Stk. 2. Den kommunalbestyrelse, som formanden for sammenlægningsvalgbestyrelsen er medlem af, jf. stk. 1, vælger blandt sine medlemmer af sammenlægningsvalgbestyrelsen en næstformand for sammenlægningsvalgbestyrelsen. Næstformanden varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald. Stk. 3. Den kommune, hvis kommunalbestyrelse formanden for sammenlægningsvalgbestyrelsen er medlem af, jf. stk. 1, yder sammenlægningsvalgbestyrelsen den fornødne bistand til varetagelsen af sammenlægningsvalgbestyrelsens opgaver.
§ 5

§ 5. Udgifter til varetagelsen af sammenlægningsvalgbestyrelsens opgaver, der forskudsvis er afholdt af den kommune, hvis kommunalbestyrelse formanden for sammenlægningsvalgbestyrelsen er medlem af, jf. § 4, stk. 1, fordeles af sammenlægningsvalgbestyrelsens formand på de kommuner, der efter § 3, stk. 2, er repræsenteret i sammenlægningsvalgbestyrelsen, i forhold til det offentliggjorte folketal pr. 1. januar 2005 i vedkommende kommune eller vedkommende del af kommunen.

Regionsvalgbestyrelsen

Regionsvalgbestyrelsen

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. De opgaver, som i medfør af lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, ved valg til amtsrådet er tillagt det siddende amtsråd eller amtsvalgbestyrelsen, varetages ved valgene den 15. november 2005 til regionsrådene af en regionsvalgbestyrelse, jf. § 7. Stk. 2. De opgaver, som i medfør af lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, ved valg til amtsrådet er tillagt formanden for amtsvalgbestyrelsen, varetages ved valgene den 15. november 2005 til regionsrådene af formanden for regionsvalgbestyrelsen, jf. § 8.

§ 7

(Stk. 7)

§ 7. For hver region vælges en regionsvalgbestyrelse senest den 1. september 2005. Stk. 2. Regionsvalgbestyrelsen vælges på følgende måde:

  1. Til regionsvalgbestyrelsen for Region Hovedstaden vælger Københavns og Frederiksborg Amtsråd samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser hver 2 medlemmer.
  2. Til regionsvalgbestyrelsen for Region Sjælland vælger Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms Amtsråd hver 2 medlemmer.
  3. Til regionsvalgbestyrelsen for Region Syddanmark vælger Fyns, Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amtsråd hver 2 medlemmer.
  4. Til regionsvalgbestyrelsen for Region Midtjylland vælger Vejle, Ringkjøbing, Århus og Viborg Amtsråd hver 2 medlemmer.
  5. Til regionsvalgbestyrelsen for Region Nordjylland vælger Nordjyllands Amtsråd 3 medlemmer, Viborg Amtsråd 2 medlemmer og Århus Amtsråd 1 medlem. Stk. 3. Medlemmerne af regionsvalgbestyrelsen vælges af hvert amtsråd henholdsvis hver kommunalbestyrelse, der efter stk. 2 er repræsenteret i regionsvalgbestyrelsen, ved forholdstalsvalg efter den kommunale styrelseslovs regler herom. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder. Amtsborgmesteren i hver amtskommune henholdsvis borgmesteren i hver kommune, der efter stk. 2 er repræsenteret i regionsvalgbestyrelsen, er født medlem af regionsvalgbestyrelsen, jf. dog stk. 5 og 6. Øvrige medlemmer samt stedfortrædere vælges blandt amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens medlemmer. Stk. 4. Skal et amtsråd vælge medlemmer til flere regionsvalgbestyrelser, foretages valgene hver for sig. Stk. 5. Ingen kan være medlem af flere regionsvalgbestyrelser. I tilfælde, hvor et amtsråd skal vælge medlemmer til flere regionsvalgbestyrelser, og en amtsborgmester dermed opfylder betingelserne for at være født medlem af flere regionsvalgbestyrelser, jf. stk. 3, 3. pkt., skal amtsborgmesteren være medlem af den regionsvalgbestyrelse, vedkommende er født formand for, jf. § 8, stk. 1. Er amtsborgmesteren ikke født formand for en af de regionsvalgbestyrelser, amtsborgmesteren opfylder betingelserne for at være født medlem af, skal amtsborgmesteren, inden amtsrådet vælger medlemmer til regionsvalgbestyrelserne, meddele amtsrådet, hvilken regionsvalgbestyrelse vedkommende ønsker at være medlem af. Meddeler amtsborgmesteren ikke dette, foretages lodtrækning mellem regionsvalgbestyrelserne. Amtsrådet vælger blandt sine medlemmer en person til at indtræde i den regionsvalgbestyrelse, hvori amtsborgmesteren ikke indtræder, i stedet for denne. Stk. 6. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, er et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand født medlem af regionsvalgbestyrelsen i stedet for borgmesteren, jf. stk. 3, hvis kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten har bestemt, at magistratsmedlemmet henholdsvis udvalgsformanden er formand for den valgbestyrelse, kommunalbestyrelsen vælger efter reglerne i lov om kommunale valg. Stk. 7. Et medlem af amtsrådet kan vælges som og være medlem af regionsvalgbestyrelsen, uanset at medlemmet ikke har fast bopæl i den region, hvis regionsråd regionsvalgbestyrelsen medvirker ved valget af.
§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Formanden for regionsvalgbestyrelsen er følgende fødte medlem:

  1. for Hovedstadens regionsvalgbestyrelse: amtsborgmesteren i Frederiksborg Amtskommune,
  2. for Sjællands regionsvalgbestyrelse: amtsborgmesteren i Vestsjællands Amtskommune,
  3. for Syddanmarks regionsvalgbestyrelse: amtsborgmesteren i Vejle Amtskommune,
  4. for Midtjyllands regionsvalgbestyrelse: amtsborgmesteren i Viborg Amtskommune,
  5. for Nordjyllands regionsvalgbestyrelse: amtsborgmesteren i Nordjyllands Amtskommune. Stk. 2. Amtsrådet i den amtskommune, hvis amtsborgmester efter stk. 1 er formand for regionsvalgbestyrelsen, vælger blandt sine medlemmer af regionsvalgbestyrelsen en næstformand for regionsvalgbestyrelsen. Næstformanden varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald. Stk. 3. Den amtskommune, hvis amtsborgmester efter stk. 1 er formand for regionsvalgbestyrelsen, yder regionsvalgbestyrelsen den fornødne bistand til varetagelsen af regionsvalgbestyrelsens opgaver.
§ 9

§ 9. Udgifter til varetagelsen af regionsvalgbestyrelsens opgaver, der forskudsvis er afholdt af den amtskommune, hvis amtsborgmester efter § 8, stk. 1, er formand for regionsvalgbestyrelsen, fordeles af regionsvalgbestyrelsens formand på de amtskommuner og kommuner, der efter § 7, stk. 2, er repræsenteret i regionsvalgbestyrelsen, i forhold til det offentliggjorte folketal pr. 1. januar 2005 i vedkommende amtskommune eller kommune eller vedkommende del af amtskommunen.

Kommunalbestyrelsen

Kommunalbestyrelsen

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. De opgaver, som i medfør af lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, ved valg til amtsrådet er tillagt de siddende kommunalbestyrelser i kommunerne i amtskommunen, varetages ved valgene den 15. november 2005 til kommunalbestyrelserne i de nye kommuner henholdsvis til regionsrådene af de siddende kommunalbestyrelser i de kommuner, der helt eller delvis er beliggende i den nye kommune henholdsvis regionen. Stk. 2. Den siddende kommunalbestyrelse i kommuner, der er beliggende i flere nye kommuner, skal senest den 1. september 2005 træffe beslutning om de ændringer af afstemningsområderne i kommunen, der måtte være nødvendige for at sikre, at ingen af kommunens afstemningsområder er beliggende i flere nye kommuner. Beslutningen skal straks indberettes til CPR. Stk. 3. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan deltage i varetagelsen af kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 1 og 2 til valget af kommunalbestyrelsen i en ny kommune henholdsvis regionsrådet i en region, uanset at medlemmet ikke har fast bopæl i den nye kommune henholdsvis regionen.

Valgbestyrelsen valgt af kommunalbestyrelsen

Valgbestyrelsen valgt af kommunalbestyrelsen

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. De opgaver, som i medfør af lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, ved valg til amtsrådet er tillagt valgbestyrelser valgt af de siddende kommunalbestyrelser i kommunerne i amtskommunen, varetages ved valgene den 15. november 2005 til kommunalbestyrelserne i de nye kommuner henholdsvis til regionsrådene af de valgbestyrelser, som de siddende kommunalbestyrelser i de kommuner, der helt eller delvis er beliggende i den nye kommune henholdsvis regionen, vælger efter reglerne i lov om kommunale valg, jf. dog § 12. Stk. 2. For hver kommune vælger den siddende kommunalbestyrelse kun én valgbestyrelse efter reglerne i lov om kommunale valg. Dette gælder, uanset om kommunen ligger i en eller flere nye kommuner. Valgbestyrelsen varetager de i stk. 1 nævnte opgaver såvel ved kommunalbestyrelsesvalget som regionsrådsvalget, jf. dog § 12. Stk. 3. De opgaver, som i medfør af lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, ved valg til amtsrådet er tillagt formanden for valgbestyrelsen valgt af en siddende kommunalbestyrelse i en kommune i amtskommunen, varetages ved valgene den 15. november 2005 til kommunalbestyrelserne i de nye kommuner henholdsvis regionsrådene af formanden for valgbestyrelsen, som en siddende kommunalbestyrelse i en kommune, der helt eller delvis er beliggende i den nye kommune henholdsvis regionen, vælger efter reglerne i lov om kommunale valg, jf. dog § 12.

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. For hvert af de i kolonne 1 i bilaget til bekendtgørelsen angivne områder i en kommune foretages fintællingen, jf. §§ 77 og 78 i lov om kommunale valg, til kommunalbestyrelsesvalget og regionsrådsvalget, af den valgbestyrelse, som kommunalbestyrelsen for den tilgrænsende kommune, der er angivet i kolonne 2 i bilaget ud for det pågældende område, vælger efter reglerne i lov om kommunale valg. Fintællingen skal ske sammen med fintællingen af de øvrige stemmesedler, der skal foretages af valgbestyrelsen i den tilgrænsende kommune, og skal i øvrigt foretages for hvert afstemningsområde for sig efter reglerne i lov om kommunale valg. Kommunalbestyrelsen for den kommune, hvis valgbestyrelse efter 1. pkt. ikke længere skal foretage fintællingen, yder den valgbestyrelse, der efter 1. pkt. skal foretage fintællingen, den fornødne bistand ved fintællingen og skal herunder sørge for, at det i § 77, stk. 2, i lov om kommunale valg nævnte materiale er til stede ved fintællingen i den tilgrænsende kommune. Stk. 2. Den indberetning af resultatet af afstemningen, formanden for valgstyrerne i et afstemningsområde skal give til formanden for valgbestyrelsen i kommunen, jf. § 76, stk. 1, i lov om kommunale valg, skal for et afstemningsområde beliggende i et af de i kolonne 1 i bilaget til bekendtgørelsen angivne områder i en kommune gives til formanden for den valgbestyrelse, der efter stk. 1, 1. pkt., skal foretage fintællingen. Formanden for den valgbestyrelse, der efter stk. 1, 1. pkt., skal foretage fintællingen, skal herefter straks give meddelelse om resultatet af afstemningen i de afstemningsområder, hvor valgbestyrelsen skal foretage fintællingen, til formanden for vedkommende sammenlægningsvalgbestyrelse henholdsvis regionsvalgbestyrelse.

§ 13

§ 13. Et medlem af valgbestyrelsen, som en siddende kommunalbestyrelse har valgt efter reglerne i lov om kommunale valg, kan deltage i varetagelsen af valgbestyrelsens opgaver efter § 11 og § 12 til valget af kommunalbestyrelsen i en ny kommune henholdsvis regionsrådet, uanset at medlemmet ikke har fast bopæl i den nye kommune henholdsvis regionen.

Valgstyrere og tilforordnede vælgere

Valgstyrere og tilforordnede vælgere

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. De opgaver, som efter lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, ved valg til amtsrådet er tillagt valgstyrere og tilforordnede vælgere valgt af den siddende kommunalbestyrelse, varetages ved valgene den 15. november 2005 til kommunalbestyrelserne i de nye kommuner og til regionsrådene af valgstyrere henholdsvis tilforordnede vælgere, som de siddende kommunalbestyrelser, hvis kommune helt eller delvis er beliggende i den nye kommune henholdsvis regionen, vælger efter reglerne i lov om kommunale valg. Stk. 2. En valgstyrer eller tilforordnet vælger kan varetage de i stk. 1 nævnte opgaver til valget af kommunalbestyrelsen i en ny kommune henholdsvis regionsrådet i en region, uanset at valgstyreren eller den tilforordnede vælger ikke har fast bopæl i den nye kommune henholdsvis regionen.

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. De opgaver, som ved valg til amtsrådet efter § 17, stk. 2, i lov om kommunale valg varetages af tilforordnede vælgere valgt af amtsrådet, varetages ved valgene den 15. november 2005 til kommunalbestyrelserne i de nye kommuner henholdsvis til regionsrådene af tilforordnede vælgere, som sammenlægningsvalgbestyrelsen henholdsvis regionsvalgbestyrelsen vælger til varetagelsen af disse opgaver efter reglerne i lov om kommunale valg. Stk. 2. En tilforordnet vælger valgt af sammenlægningsvalgbestyrelsen henholdsvis regionsvalgbestyrelsen skal have fast bopæl i den nye kommune henholdsvis regionen.

Valgret, valgbarhed og valglister

Valgret, valgbarhed og valglister

§ 16

§ 16. Valgret til kommunalbestyrelsen i en ny kommune og regionsrådet har enhver, der på valgdagen har fast bopæl i den nye kommune henholdsvis regionen, og som i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne i lov om kommunale valg.

§ 17

§ 17. Den, der er optaget på valglisten, men ikke længere har fast bopæl i den nye kommune henholdsvis regionen, har ikke ret til at stemme.

§ 18

§ 18. Valgbar til kommunalbestyrelsen i en ny kommune og regionsrådet er enhver, der har valgret til kommunalbestyrelsen i en ny kommune henholdsvis regionsrådet, og som i øvrigt opfylder valgbarhedsbetingelserne i lov om kommunale valg.

§ 19

(Stk. 8)

§ 19. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret. Den siddende kommunalbestyrelse i denne kommune skal udarbejde en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen, herunder for hvert af de afstemningsområder, der måtte være beliggende i en anden ny kommune eller en anden region end de øvrige dele af kommunen, jf. § 10, stk. 2. Valglisten udarbejdes og berigtiges efter reglerne i kapitel 2 i lov om kommunale valg, jf. dog stk. 2 - 9. Stk. 2. På hovedlisten skal optages de vælgere, der senest den 31. oktober 2005 er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister. Vælgere, der senest den 31. oktober 2005 er flyttet inden for kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på hovedlisten under den nye bopæl. Disse vælgere optages maskinelt på hovedlisten. Stk. 3. På tilflytterlisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget på hovedlisten, og som senest den 8. november 2005 er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister. Disse vælgere optages maskinelt på tilflytterlisten. Stk. 4. Vælgere, der senest den 8. november 2005 er flyttet inden for kommunen til en bopæl, der er beliggende i en anden ny kommune end vælgernes hidtidige bopæl, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på tilflytterlisten under den nye bopæl. Disse vælgere optages manuelt på tilflytterlisten. Stk. 5. Vælgere, der er flyttet inden for kommunen, uden at skulle optages på hovedlisten eller tilflytterlisten under den nye bopæl, jf. stk. 2 og 4, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. dog stk. 6. Stk. 6. Er en vælger senere end den 8. november 2005 inden for kommunen flyttet til en bopæl, der er beliggende i en anden ny kommune inden for samme region som vælgerens hidtidige bopæl, eller har vælgeren senere end denne dag anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal vælgeren forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, idet det dog anføres i valglisten, at vælgeren alene er berettiget til at afgive stemme til valget til regionsrådet. Er en vælger senere end den 8. november 2005 inden for kommunen flyttet til en bopæl, der er beliggende i en anden region end vælgerens hidtidige bopæl, eller har vælgeren senere end denne dag anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, slettes vælgeren af valglisten. Stk. 7. Er en vælger flyttet til en anden kommune til en bopæl, der er beliggende i samme ny kommune som vælgerens hidtidige bopæl, og optages vælgeren ikke på valglisten i denne kommune, skal vælgeren forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl i den kommune, vælgeren er fraflyttet. Stk. 8. Er en vælger flyttet til en anden kommune til en bopæl, der er beliggende i en anden ny kommune inden for samme region som vælgerens hidtidige bopæl, og optages vælgeren ikke på valglisten i denne kommune, skal vælgeren forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl i den kommune, vælgeren er fraflyttet, idet det dog anføres i valglisten, at vælgeren alene er berettiget til at afgive stemme til valget til regionsrådet. Tilsvarende gælder, hvis en vælger er flyttet til en anden kommune, der hverken helt eller delvis sammenlægges med andre kommuner, og som er beliggende i samme region.

§ 19

(Stk. 9)

Stk. 9. Er en vælger flyttet til en anden kommune til en bopæl, der er beliggende i en anden ny kommune inden for en anden region end vælgerens hidtidige bopæl, slettes vælgeren af valglisten. Tilsvarende gælder, hvis en vælger er flyttet til en anden kommune, der hverken helt eller delvis sammenlægges med andre kommuner, og som er beliggende i en anden region.

Forskellige bestemmelser om kandidatlister og stemmesedler

Forskellige bestemmelser om kandidatlister og stemmesedler

§ 20

(Stk. 3)

§ 20. En kandidatliste til valget til kommunalbestyrelsen i en ny kommune skal være underskrevet af mindst 25 vælgere i den nye kommune som stillere. Sammenlægningsvalgbestyrelsen for en ny kommune, der omfatter kommuner eller dele af kommuner med tilsammen over 25.000 vælgere ved de sidst afholdte kommunale valg, kan senest den 1. september 2005 beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 50. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer til det dobbelte af mindsteantallet af stillere i den nye kommune. Stk. 2. En kandidatliste til valget til et regionsråd skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen som stillere. Regionsvalgbestyrelsen kan senest den 1. september 2005 beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 150. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i regionen. Stk. 3. Sammenlægningsvalgbestyrelsen henholdsvis regionsvalgbestyrelsen skal senest den 5. september 2005 underrette Indenrigs- og Sundhedsministeriet om mindsteantallet af stillere ved valg til kommunalbestyrelsen i den nye kommune henholdsvis regionsrådet.

§ 21

§ 21. En stiller for en kandidatliste til valget til kommunalbestyrelsen i en ny kommune henholdsvis til valget til et regionsråd skal efter reglerne i lov om kommunale valg opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen i den nye kommune henholdsvis til regionsrådet, jf. § 16.

§ 22

(Stk. 2)

§ 22. En kandidatliste må højst indeholde fire navne mere end det antal medlemmer, der skal vælges til kommunalbestyrelsen i den nye kommune henholdsvis regionsrådet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår listeforbund, må højst udgøre otte mere end det antal medlemmer, der skal vælges til kommunalbestyrelsen i den nye kommune henholdsvis regionsrådet.

§ 23

§ 23. Den bekendtgørelse, sammenlægnings- henholdsvis regionsvalgbestyrelsen, jf. § 2, stk. 1, og § 6, stk. 1, senest tirsdagen 8 uger før valgdagen skal indrykke i de stedlige dagblade eller lokalaviser, jf. § 22 i lov om kommunale valg, skal indeholde en angivelse af stedet for indlevering af kandidatlister.

§ 24

§ 24. Samtidig med indleveringen af kandidatlisten til sammenlægnings- henholdsvis regionsvalgbestyrelsens formand, jf. § 2, stk. 2, og § 6, stk. 2, kan anmeldes, hvilken forening eller hvilke vælgere i den nye kommune henholdsvis regionen der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud efter lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. for kalenderårene 2007, 2008 og 2009.

§ 25

(Stk. 2)

§ 25. Stemmesedlerne til valget til kommunalbestyrelsen i en ny kommune skal være trykt på hvidt materiale. Foroven på stemmesedlerne til valget til kommunalbestyrelsen i en ny kommune anføres med store typer ordet ”Kommunalbestyrelsesvalget”. Stemmesedlerne skal i øvrigt være udformet efter reglerne i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, ved amtsrådsvalg, jf. dog § 26, stk. 1. Stk. 2. Stemmesedlerne til valget til et regionsråd skal være trykt på gult materiale. Foroven på stemmesedlerne til regionsrådsvalg anføres med store typer ordet ”Regionsrådsvalget”. Stemmesedlerne skal i øvrigt være udformet efter reglerne i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, ved amtsrådsvalg, jf. dog § 26, stk. 2.

§ 26

(Stk. 5)

§ 26. På stemmesedlerne til valget til kommunalbestyrelsen i en ny kommune skal, såfremt en kandidatliste anmoder herom, i forlængelse af eller under navnene på kandidatlistens kandidater anføres betegnelsen for den kommune, der helt eller delvis er beliggende i den nye kommune, eller den geografiske lokalitet, hvor vedkommende kandidat har sin bopæl. Stk. 2. På stemmesedlerne til valget til et regionsråd skal, såfremt en kandidatliste anmoder herom, i forlængelse af eller under navnene på kandidatlistens kandidater anføres betegnelsen for den nye kommune, den kommune, der helt eller delvis er beliggende i den nye kommune, eller den geografiske lokalitet, hvor vedkommende kandidat har sin bopæl. Stk. 3. Skriftlig anmodning om anførelse af den i stk. 1 nævnte betegnelse på stemmesedlerne skal indleveres til sammenlægningsvalgbestyrelsens formand, jf. § 2, stk. 2, samtidig med indleveringen af kandidatlisten. Anmodningen skal for hver enkelt kandidat indeholde oplysning om den betegnelse for en kommune eller geografisk lokalitet, der ønskes anført på stemmesedlerne. Anmodningen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle stillere og kandidater på kandidatlisten. Anmodningen kan ikke tilbagekaldes. Stk. 4. Skriftlig anmodning om anførelse af den i stk. 2 nævnte betegnelse på stemmesedlerne skal indleveres til regionsvalgbestyrelsens formand, jf. § 6, stk. 2, samtidig med indleveringen af kandidatlisten. Anmodningen skal for hver enkelt kandidat indeholde oplysning om den betegnelse for en ny kommune, en kommune eller geografisk lokalitet, der ønskes anført på stemmesedlerne. Anmodningen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle stillere og kandidater på kandidatlisten. Anmodningen kan ikke tilbagekaldes. Stk. 5. Indeholder den i stk. 3 eller 4 nævnte skriftlige anmodning for en eller flere kandidater ikke de i stk. 3, 2. pkt., henholdsvis stk. 4, 2. pkt., anførte oplysninger, skal den eller de pågældende kandidater på stemmesedlerne anføres med postdistriktet for den adresse, hvor den eller de pågældende kandidater er tilmeldt folkeregistret, eller med navnet på den kommune, der helt eller delvis ligger i den nye kommune henholdsvis regionen, hvor den eller de pågældende kandidater er tilmeldt folkeregistret. Sammenlægnings- henholdsvis regionsvalgbestyrelsen, jf. § 2, stk. 1, og § 6, stk. 1, træffer afgørelse herom.

Forskellige bestemmelser om brevstemmer

Forskellige bestemmelser om brevstemmer

§ 27

(Stk. 2)

§ 27. Brevstemmematerialet består af en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende konvolut, en stemmeseddel til regionsrådsvalget med tilhørende konvolut samt følgebrev og yderkuvert. Stk. 2. For vælgere, der har fast bopæl i Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommune, følges samme fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen som for vælgere, der har fast bopæl i en af landets øvrige kommuner.

§ 28

§ 28. En brevstemme kan ikke efter § 70, stk. 4, i lov om kommunale valg overføres til et afstemningsområde i kommunen, der ligger i en anden ny kommune eller en anden region end det oprindelige afstemningsområde. Er det ikke muligt at overføre brevstemmen til et afstemningsområde i kommunen, der ligger i samme nye kommune som det oprindelige afstemningsområde, finder § 70, stk. 4, i lov om kommunale valg ikke anvendelse.

§ 29

§ 29. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt afsenderen ikke er opført på valglisten eller ikke længere har fast bopæl i den nye kommune henholdsvis regionen, jf. § 71, stk. 2, nr. 1, i lov om kommunale valg.

Bestemmelse om opgørelse af afstemningen

Bestemmelse om opgørelse af afstemningen

§ 30

§ 30. Valgbestyrelsen valgt af kommunalbestyrelsen, jf. §§ 11 og 12, kan beslutte, om fintællingen af kommunalbestyrelsesvalget og regionsrådsvalget skal foretages i kommunen eller i en anden kommune inden for samme nye kommune.

Forskellige bestemmelser om valgklager

Forskellige bestemmelser om valgklager

§ 31

(Stk. 2)

§ 31. Enhver vælger i den nye kommune henholdsvis regionen kan klage over valget af kommunalbestyrelsen i den nye kommune henholdsvis regionsrådet. Klager skal indgives til sammenlægningsvalgbestyrelsen henholdsvis regionsvalgbestyrelsen efter de nærmere regler i § 93 i lov om kommunale valg. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan indbringes for indenrigs- og sundhedsministeren af enhver vælger i den nye kommune henholdsvis regionen efter de nærmere regler i § 94 i lov om kommunale valg.

Ikrafttrædelsesbestemmelse

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 32

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 29. juni 2005, den 29. juni 2005 /Lars Løkke Rasmussen Anne Birte Pade/

Bilag vedrørende fintællingen i visse områder, jf. bekendtgørelsens § 12

Bilag 1 Kolonne 1 Kolonne 2 Det område i en kommune, hvor fintællingen foretages af valgbestyrelsen i den i kolonne 2 angivne tilgrænsende kommune. Området er angivet som det område i en bestemt kommune, der efter bekendtgørelse om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder indgår i en bestemt ny kommune. Den tilgrænsende kommune, hvis valgbestyrelse foretager fintællingen for det i kolonne 1 angivne område i en anden kommune. Det område i Slangerup Kommune, der indgår i den nye Hillerød Kommune Hillerød Kommune Det område i Nørre-Rangstrup Kommune, der indgår i den nye Haderslev Kommune Vojens Kommune Det område i Christiansfeld Kommune, der indgår i den nye Haderslev Kommune Haderslev Kommune Det område i Helle Kommune, der indgår i den nye Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune Det område i Egtved Kommune, der indgår i den nye Kolding Kommune Kolding Kommune Det område i Tørring-Uldum Kommune, der indgår i den nye Vejle Kommune Vejle Kommune Det område i Brædstrup Kommune, der indgår i den nye Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Det område i Mariager Kommune, der indgår i den nye Randers Kommune Nørhald Kommune Det område i Langå Kommune, der indgår i den nye Favrskov Kommune Hadsten Kommune Det område i Sønderhald Kommune, der indgår i den nye Randers Kommune Randers Kommune Det område i Aalestrup Kommune, der indgår i den nye Mariagerfjord Kommune Hobro Kommune Det område i Aalestrup Kommune, der indgår i den nye Viborg Kommune Møldrup Kommune Det område i Nørager Kommune, der indgår i den nye Mariagerfjord Kommune Hobro Kommune

regnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005
Bekendtgørelse om afholdelse af valg den 15. november 2005 til kommunalbestyrelserne i de nye kommuner og til regionsrådene | TheLawyer.sh