Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse tilbud efter lov om social service og i frivillige sociale organisationer
BEK nr 658 af 29/06/2005 I medfør af § 2, stk. 1 og 4, i lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Myndigheder, selvejende institutioner, foreninger m.v. inden for Socialministeriet s ressortområde skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. § 2. Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregistret), herunder, at den, oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.
(Stk. 6)
§ 2. Amtskommuner og kommuner skal indhente børneattest for personer, der skal ansættes eller beskæftiges i den pågældende myndigheds egne tilbud for børn og unge efter lov om social service § 16, § 23, § 40, stk. 6 eller stk. 7, § 49 a og § 51, hvis der er tale om en fast tilknytning, herunder for frivillige og studerende i praktik. Kommuner skal indhente børneattest for personer, der skal godkendes som plejefamilie efter lov om social service § 49, stk. 1. Stk. 2. Selvejende institutioner og private, der driver tilbud til børn og unge efter lov om social service § 16, § 23, § 49, stk. 2, § 51 og § 64, stk. 7, skal indhente børneattest for personer, der skal ansættes eller beskæftiges i de pågældende tilbud, hvis der er tale om en fast tilknytning, herunder for frivillige og studerende i praktik. Stk. 3. Frivillige sociale organisationer og foreninger, der modtager økonomisk støtte efter lov om social service § 115, stk. 2, skal indhente børneattest for personer, der skal ansættes eller beskæftiges i organisationen eller foreningen, hvis der er tale om en fast tilknytning. Stk. 4. Ved fast tilknytning efter stk. 1-3 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til tilbuddet eller organisationen m.v. skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. I disse tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen tiltræder som ansat eller beskæftiget. Stk. 5. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter stk. 1-3 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person som led i ansættelsen eller beskæftigelsen i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde har haft direkte kontakt med børn under 15 år, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet tilbuddet eller organisationen m.v. Hvis et tilfælde efter 3. pkt. udgør en sammenhængende periode på mere end 2 uger, skal der indhentes børneattest. Stk. 6. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 1, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed, selvejende institution, organisation m.v.
(Stk. 2)
§ 3. Forsætlig overtrædelse af bekendtgørelsens § 2 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af § 3, stk. 1, påtales af det offentlige.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.
Socialministeriet, den 29. juni 2005, den 29. juni 2005 /Eva Kjer Hansen Birgitte Lundblad/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005