TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forretningsorden for Fondsrådet

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 66 af 18/01/2005 I medfør af § 84, stk. 9, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 19. december 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 491 af 9. juni 2004, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Fondsrådet består af en formand med økonomisk erhvervsmæssig sagkundskab, en næstformand med juridisk erhvervsmæssig sagkundskab, et medlem med teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab, et medlem med teoretisk sagkundskab inden for kapitalmarkedsforhold samt 10 andre medlemmer, der udpeges af ø konomi- og erhvervsministeren efter indstilling af de i § 84, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte organisationer og myndigheder. Stk. 2. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen og kan genudpeges.

regnskab
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. For hvert medlem udpeges en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten så vidt muligt på medlemmets vegne. For det medlem, der indstilles efter § 84, stk. 1, nr. 12, i lov om værdipapirhandel m.v., udpeges der yderligere 3 suppleanter. Fondsrådets formand beslutter, hvilken af disse yderligere suppleanter, der i givet fald skal deltage i det enkelte møde. Stk. 2. Suppleanterne indstilles og udpeges på samme måde som de pågældende medlemmer. Stk. 3. Ved formandens forfald fungerer næstformanden som formand.

§ 3

§ 3. Ifølge de regler, efter hvilke Fondsrådet ved lov er tillagt kompetence, kan rådet følgende:

  1. Træffe afgørelse i
  • a) sager af principiel karakter, bortset fra sager i henhold til § 3, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., og
  • b) sager der har videregående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmarkedet, bortset fra sager i henhold til § 3, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.
  1. Rådgive Finanstilsynet i forbindelse med
  • a) tilsynets udstedelse af regler,
  • b) principielle sager om god værdipapirhandelsskik i henhold til § 3 i lov om værdipapirhandel m.v. og
  • c) sager om god værdipapirhandelsskik i henhold til § 3 i lov om værdipapirhandel m.v., der har videregående betydelige følger for værdipapirmarkedet.
  1. Bistå Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed.
§ 4

§ 4. Fondsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt der skal rettes henvendelse til anklagemyndigheden om tiltale for overtrædelse af lov om værdipapirhandel m.v. eller andre love, efter hvilke rådet ved lov er tillagt kompetence, samt regler udstedt i medfør af disse love.

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Fondsrådet og Finanstilsynet arbejder som én myndighed. Stk. 2. Rådet kan til enhver tid forlange alle oplysninger fra Finanstilsynet. Stk. 3. Finanstilsynet udfører rådets beslutninger. Stk. 4. Finanstilsynet forelægger sager for rådet. Endvidere kan rådet forlange en sag omfattet af § 3 gjort til genstand for behandling i rådet på førstkommende møde.

§ 6

§ 6. Finanstilsynet kan uden at forelægge de konkrete sager for rådet afgøre sager, som er af uopsættelig karakter, fordi øjemedet ellers ville forspildes, jf. dog §§ 8-12. Tilsynet drøfter så vidt muligt sagen med rådets formand forud for tilsynets afgørelse. Tilsynet henholdsvis formanden giver beretning om sådanne afgørelser senest på det følgende møde i rådet.

§ 7

§ 7. Finanstilsynet fører de med rådets virksomhed forbundne forhandlinger med offentlige myndigheder, organisationer, virksomheder under tilsyn og private. Det samme gælder samarbejde med internationale organisationer eller andre landes myndigheder.

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Fondsrådet kontrollerer, om regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter for udstedere af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, er overholdt, jf. § 83, stk. 2, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. Stk. 2. Kontrollen efter stk. 1 følger de overordnede retningslinier, som er fastsat i § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v., og i den samarbejdsaftale mellem sekretariaterne, som er godkendt af Fondsrådet. Stk. 3. Ved afgørelser af væsentlig eller principiel betydning forelægges sagen for Fondsrådet. Udvælgelse af de udstedere, hvis finansielle information skal kontrolleres, gennemførelsen af kontrollen, samt påtale af fejl og mangler, der ikke er væsentlige, udføres normalt af sekretariatet uden forelæggelse for Fondsrådet, jf. dog § 9, stk. 4.

§ 9

(Stk. 5)

§ 9. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet i forbindelse med kontrollen efter § 8 og optræder på dettes vegne i den forbindelse. Stk. 2. Rådet kan til enhver tid forlange alle nødvendige oplysninger fra sekretariatet. Stk. 3. Sekretariatet udfører rådets beslutninger. Stk. 4. Sekretariatet forelægger sager for rådet. Endvidere kan rådet forlange en sag omfattet af § 8 gjort til genstand for behandling i rådet på førstkommende møde. Stk. 5. I øvrigt finder bestemmelserne i § 7 tilsvarende anvendelse på sekretariatet i forbindelse med Fondsrådets kontrol efter § 8.

selskab
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Formanden kan uden at forelægge de konkrete sager for rådet afgøre sager, som er af uopsættelig karakter, fordi øjemedet ellers ville forspildes. Sekretariatet henholdsvis formanden giver beretning om sådanne afgørelser senest på det følgende møde i rådet. Stk. 2. Sekretariatet kan afgøre

  1. sager, hvis afgørelse Fondsrådet har delegeret til sekretariatet, eller for hvis behandling Fondsrådet har fastsat retningslinier,
  2. sager, der ikke er af væsentlig eller principiel betydning, og som kan afgøres efter Fondsrådets faste praksis eller
  3. sager, som sekretariatet skønner, er rutinesager.
§ 11

§ 11. Fondsrådets afgørelser truffet i henhold til § 8 og § 10 offentliggøres på Finanstilsynet s og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmesider i det omfang, afgørelserne af Fondsrådet anses for at være af principiel karakter eller for i øvrigt at have relevans for værdipapirmarkedet. I det omfang, det er nødvendigt, anonymiseres afgørelserne.

selskab
§ 12

§ 12. Fondsrådet afgiver en årlig beretning til økonomi- og erhvervsministeren om rådets virksomhed efter § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. § 83, stk. 6.

§ 13

(Stk. 5)

§ 13. Rådets formand leder rådets møder. Stk. 2. Rådet afholder møde på de af rådet vedtagne mødedage, og i øvrigt så ofte formanden finder anledning hertil, eller når 5 medlemmer eller sekretariatet fremsætter ønske om afholdelse af møde til behandling af nærmere angivne spørgsmål. Rådets enkelte medlemmer kan begære en sag gjort til genstand for behandling i rådet. Stk. 3. Medlemmer indkaldes til rådets møder med mindst 7 dages varsel, medmindre formanden bestemmer andet. Stk. 4. Med mødeindkaldelsen skal følge en dagsorden, der indeholder en angivelse af de sager, der kommer til behandling. Det materiale, der er nødvendigt til behandling af sagerne, skal så vidt muligt være vedlagt dagsordenen. Stk. 5. Medlemmer, der er forhindret i at give møde, skal give rådets sekretær meddelelse herom hurtigst muligt. Medlemmet sørger selv for at indkalde og videregive materiale til mødet til sin suppleant.

opsigelse
§ 14

(Stk. 4)

§ 14. Ved rådets behandling af sager om udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik samt sager omfattet af § 3, nr. 2, litra b og c, indkaldes Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende dagsordenspunkt. Forbrugerombudsmanden udpeger en fast suppleant, der ved hans forfald deltager på Forbrugerombudsmandens vegne og har samme beføjelser som Forbrugerombudsmanden. Stk. 2. Forbrugerombudsmanden har i sager om god værdipapirhandelsskik samme beføjelser som rådets medlemmer. Stk. 3. Finanstilsynet sender det nødvendige materiale til Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden må kun modtage materiale til brug for behandlingen af den sag, som han skal deltage i. Stk. 4. Ved rådets behandling af de under stk. 1, nævnte sager afgiver medlemmerne af rådet og Forbrugerombudsmanden under ét deres bemærkninger til oplægget. Eventuelt forskellige holdninger til oplægget afspejles i disse bemærkninger.

§ 15

(Stk. 4)

§ 15. Finanstilsynet s direktør, eller hvem blandt Finanstilsynet s ansatte denne bemyndiger dertil, og rådets sekretær deltager i rådets møder. Andre af Finanstilsynet s ansatte kan med formandens samtykke deltage i møderne. Stk. 2. På rådets møder, hvor der behandles sager omfattet af rådets kontrol efter § 8, jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 2, og § 83 b, deltager endvidere ved behandlingen af disse sager Erhvervs- og Selskabsstyrelsens direktør, eller hvem blandt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ansatte denne bemyndiger dertil. Andre af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ansatte kan med formandens samtykke deltage i møderne. Stk. 3. På rådets møder afgiver direktøren beretning om Finanstilsynets løbende tilsynsvirksomhed inden for værdipapirhandelsområdet, herunder konkrete sager af interesse for rådet. Stk. 4. Fondsrådets møder er ikke offentlige.

selskab
§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede under behandlingen af en sag. Mindst halvdelen af de tilstedeværende medlemmer skal være uafhængige medlemmer, jf. § 84, stk. 1, nr. 1-6, i lov om værdipapirhandel m.v. Stk. 2. Rådet træffer beslutning ved simpelt stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 3. Finanstilsynet s direktør, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens direktør, rådets sekretær og andre af tilsynets og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ansatte, som deltager med formandens samtykke, har ikke stemmeret i rådet.

selskab
§ 17

(Stk. 4)

§ 17. Formanden søger for, at der føres en forhandlingsprotokol, der indeholder et referat af rådets forhandlinger og beslutninger. Forbrugerombudsmanden eller et medlem, der ikke er enig i en beslutning, har ret til at få sin mening indført i referatet. Stk. 2. Rådets sekretær udarbejder snarest muligt efter mødet et referat heraf og sender det efter formandens godkendelse til medlemmerne. Medlemmerne kan komme med indsigelser til referatet på det følgende møde, men bedes fremsende indsigelser skriftligt til sekretæren hurtigst muligt efter referatets modtagelse. Stk. 3. Ved hvert møde skal samtlige tilstedeværende medlemmer underskrive referatet af seneste møde. Stk. 4. Forbrugerombudsmanden får tilsendt referat vedrørende de punkter på dagsordenen, som Forbrugerombudsmanden har deltaget i.

§ 18

(Stk. 6)

§ 18. Et medlem må ikke være til stede under behandlingen af en sag, hvis der foreligger omstændigheder, der er egnede til at svække tilliden til medlemmets upartiskhed i sagen. Stk. 2. Et medlem har pligt til, inden en sags behandling påbegyndes, over for formanden at meddele, at medlemmet ikke kan deltage i sagens behandling, eller redegøre for omstændigheder, som kan medføre, at der er tvivl om medlemmets habilitet. I denne forbindelse skal medlemmet besvare de spørgsmål, som formanden eller andre medlemmer stiller. Stk. 3. Rådet afgør selv og uden deltagelse af det pågældende medlem, om vedkommende kan deltage i sagens behandling. Rådet kan delegere denne kompetence til formanden. Stk. 4. Såfremt rådet skønner, at udlevering af materiale vedrørende en sag til et inhabilt medlem ikke bør finde sted, kan rådet beslutte, at materialet ikke eller først på et nærmere angivet tidspunkt skal udleveres til det pågældende medlem. Rådet kan delegere denne kompetence til formanden. Stk. 5. Spørgsmålet om inhabilitet skal indgå som fast punkt på Fondsrådets dagsorden. Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på suppleanter og Forbrugerombudsmanden.

§ 19

(Stk. 7)

§ 19. Fondsrådets medlemmer, suppleanter og Forbrugerombudsmanden er underlagt tavshedspligt i henhold til § 84 a i lov om værdipapirhandel m.v. Ansatte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er som led i udøvelsen af sekretariatsfunktionen for Fondsrådet, jf. § 9, stk. 1, omfattet af § 84 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. 1. pkt. gælder dog ikke i fuldt omfang ved behandling af sager om udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik, jf. stk. 2. Stk. 2. I forbindelse med rådets behandling af sager om udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik kan de i stk. 1 nævnte personer, selv om de er underlagt særlig tavshedspligt, forud for møderne i fortrolighed drøfte spørgsmålene i en videre kreds. Efter at Fondsrådet har afgivet sin udtalelse om sagen, kan de i stk. 1 nævnte personer offentligt udtale sig om egne holdninger. I forbindelse med de forudgående drøftelser og de efterfølgende udtalelser må der ikke gives oplysninger om en virksomheds forretningsmæssige forhold, kunders eller investorers eller oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige. Stk. 3. Reglen i stk. 2 ændrer ikke ved regler, der gælder vedrørende behandling af det udleverede materiale, jf. stk. 5-7. Stk. 4. Et medlem kan drøfte sager omfattet af § 3 og § 8 med sin suppleant og videregive materiale i tilknytning hertil til sin suppleant. Formanden kan i særlige tilfælde træffe beslutning om, at rådets materiale alene kan drøftes af rådets medlemmer. Dette anføres på det udsendte materiale. Stk. 5. En virksomhed, som afgiver oplysninger om forretnings- eller driftshemmeligheder til Fondsrådet, kan over for rådets formand fremsætte begæring om, at oplysningerne ikke tilgår det samlede råd. Formanden afgør herefter, i hvilket omfang og under hvilken form oplysningerne under hensyn til forholdenes beskaffenhed bør gives. Stk. 6. Formanden kan bestemme, at skriftligt materiale først omdeles på mødet og tilbageleveres ved mødets slutning. Stk. 7. Formanden og Finanstilsynets direktør kan i forening beslutte, at materiale omfattet af § 3, nr. 2 og 3, er offentligt tilgængeligt. Dette anføres på det udsendte materiale.

selskab
§ 20

§ 20. Rådets afgørelser efter § 3 offentliggøres på Finanstilsynet s hjemmeside, hvis de har principiel karakter. I det omfang, det er nødvendigt, anonymiseres afgørelserne.

§ 21

(Stk. 2)

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. februar 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 37 af 18. januar 2003 om forretningsorden for Fondsrådet.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005