Bekendtgørelse om uddannelse til mekaniker
BEK nr 689 af 30/06/2005 I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes:
Uddannelsen
Uddannelsen
(Stk. 2)
§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som mekaniker. Stk. 2. Uddannelsen består af trin 1 og trin 2. Efter gennemførelse af trin 1 med afsluttende prøve i trin 1 opnår eleven kompetence som automontør. Efter gennemførelse af den samlede uddannelse (trin 1 og trin 2) opnår eleven kompetence som mekaniker. Eleven vælger trin eller samlet uddannelse ved indgåelse af uddannelsesaftale.
(Stk. 2)
§ 2. Den uddannede med kompetencen automontør kan
- tilrettelægge og gennemføre et rationelt arbejdsforløb i forbindelse med eftersyn og enkel fejlfinding på benzin- og dieseldrevne køretøjer, herunder reparere eller udskifte nedslidte og defekte dele,
- udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger på dansk og fremmedsprog, og andre tilgængelige data, herunder myndighedernes forskrifter for motorkøretøjer, med det krævede mindsteudstyr for branchen og
- udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende færdselslovgivning, sikkerhedsregler og miljøkrav. Stk. 2. Den uddannede med kompetence som mekaniker kan
- tilrettelægge og gennemføre et rationelt arbejdsforløb i forbindelse med eftersyn og fejlfinding på benzin- og dieseldrevne køretøjer,
- reparere eller udskifte nedslidte og defekte dele,
- vurdere reparationsmuligheder og vejlede om den mest økonomiske reparation ud fra kundens ønsker og forventninger til driftsøkonomi, færdselssikkerhed, køretøjets udseende, brugsværdi og miljøkrav,
- udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger på dansk og fremmedsprog, og andre tilgængelige data, herunder myndighedernes forskrifter for motorkøretøjer, med det for branchen krævede mindsteudstyr,
- udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende færdselslovgivning, sikkerhedsregler og miljøkrav og
- anvende opnåede teknisk-faglige, almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver inden for uddannelsen.
(Stk. 2)
§ 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Mekanik, transport og logistik og til den erhvervsfaglige fællesindgang for Teknologi og kommunikation, Strøm og procesfamilien I. Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen er Det faglige Udvalg for Transportområdet.
Uddannelsesforløbet m.v.
Uddannelsesforløbet m.v.
(Stk. 6)
§ 4. Den samlede uddannelse varer 4 år. Uddannelsens trin 1, automontør varer 2 år. Stk. 2. Uddannelsen omfatter et grundforløb på 20 uger og et hovedforløb med praktikuddannelse og skoleundervisning. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikvirksomhed. Stk. 3. Hovedforløbets trin 1 omfatter skoleundervisning på 15 uger, inklusiv eventuel afsluttende prøve i trin 1, jf. § 20. Skoleundervisningen er fordelt på 3 skoleperioder på hver 5 uger og omfatter grundfag, områdefag og valgfag. Skolen kan i den lokale undervisningsplan fastsætte en anden opdeling efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Stk. 4. Hovedforløbets trin 2 består af praktikuddannelse og skoleperioder med valgfri specialefag, der varer i alt 15 - 24 uger, samt en afsluttende skoleperiode på 1 uge til afholdelse af afsluttende eksamen (svendeprøve). For elever, der har uddannelsesaftale, der omfatter den samlede uddannelse, kan de valgfri specialefag delvist ligge inden afslutningen af trin 1. Elever, der begynder på trin 2 efter at have afsluttet uddannelsen som automontør, har herudover en indledende skoleperiode på 1 uge, jf. § 14. Stk. 5. Uddannelsen kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Stk. 6. Varigheden og strukturen efter stk. 1 - 4 fraviges ved særlige forløb, jf. §§ 6 og 7.
(Stk. 2)
§ 5. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har bevis for gennemførelse af grundforløbet efter reglerne i hovedbekendtgørelsen, jf. dog §§ 6 - 8. Stk. 2. Elever, der har gennemført grundforløbet i den erhvervsfaglige fællesindgang for Mekanik, transport og logistik skal mindst have opnået karakteren 6 i grundfaget naturfag i grundforløbet. Elever, der har gennemført grundforløbet i den erhvervsfaglige fællesindgang for Teknologi og kommunikation, Strøm- og procesfamilien, skal mindst have opnået karakteren 6 i grundfaget matematik i grundforløbet.
(Stk. 2)
§ 6. For personer, der har relevant erhvervserfaring, kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen, inklusive eventuelt suppleringskursus, jf. § 7, må ikke overstige varigheden efter § 4. Stk. 2. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de fastsatte mål.
(Stk. 2)
§ 7. Uddannelsen efter § 6 kan indledes med et suppleringskursus, jf. hovedbekendtgørelsen, der varer indtil 20 uger, med det formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan i indtil 2 uger under suppleringskurset foretage en afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om afkortning i uddannelsesforløbet. Stk. 2. Suppleringskurset og afklaringen kan gennemføres uden uddannelsesaftale.
§ 8. Eleven kan få godskrevet (få merit for) dele af uddannelsen efter bestemmelserne i hovedbekendtgørelsen og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v.
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v.
§ 9. Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet, og som varer i alt 5 uger:
- Benzin- og dieselmotor Begynderniveau Eleven skal kunne foretage serviceeftersyn, reparation og justering på en motors kølesystem, benzin- og tændingsanlæg samt brændstofanlæg herunder foretage en periferiudmåling.
- Elektriske systemer Begynderniveau Eleven skal kunne efterse, fejlfinde, justere og reparere lygter og tegngivningsapparater, visker- og vaskeanlæg, udføre fejlfinding på en benzinmotors elektriske hjælpe- og styresystemer og foretage et eftersyn på lade- og starteranlæg, herunder efterse batteri, starter og generator samt kontrollere ledningsnettet for afladning.
- Bremser Begynderniveau Eleven skal kunne udføre eftersyn og reparation på hydrauliske driftsbremser og mekanisk parkeringsbremse. Eleven skal kunne foretage eftersyn, reparation og justering af hydrauliske bremser og mekaniske parkeringsbremser, herunder afprøvning på bremserullefelt.
- Styretøj Begynderniveau Eleven skal kunne udføre et komplet eftersyn, fejlfinding, reparation og justering af et køretøjs styretøj, herunder 4-hjulsudmåling, hjulophæng, hjul og dæk.
§ 10. Undervisningen i hovedforløbet (trin 1) omfatter følgende grundfag, der varer i alt 6 uger.
- Fremmedsprog, engelsk, niveau F.
- Miljø, 2 uger.
- Salg og service, niveau F, 1 uge.
- Økonomi, 1 uge.
§ 11. Undervisningen i områdefag i hovedforløbet varer i alt 7 uger og har som mål at sætte eleven i stand til, under vejledning, at foretage eftersyn og enkel fejlfinding på bilers benzin- og dieselmotorer, styretøj, hjul, bremser og elektriske systemer. Undervisningen omfatter:
- Bremser Rutineniveau Eleven kan foretage eftersyn, reparation og justering af hydraulisk bremseanlæg og mekaniske parkeringsbremser på et køretøj, herunder afprøve køretøjets bremsepræstation på et bremserullefelt samt fremregne køretøjets bremseevne ved anvendelse af anvisningerne fra Statens Bilinspektion og eget kendskab til gældende lovkrav.
- Styretøj og undervogn Rutineniveau Eleven kan udføre et sikkerhedseftersyn og på et køretøjs styretøj og undervogn samt udføre en udmåling af styretøjsvinklerne.
- Elektrisk forsyning og forbrugere Rutineniveau Eleven kan foretage eftersyn på et køretøjs elektriske forsyningsanlæg og forbrugere, herunder lygter, tegngivningsapparater, batteri, visker- og vaskeranlæg samt lade- og starteranlæg.
- Benzin- og dieselmotor Rutineniveau Eleven kan foretage serviceeftersyn, reparation og justering på motorers systemer, herunder køle- og smøresystem, udstødningsanlæg, brændstofanlæg, ventiler og tandremsdrev samt benzin- og tændingsanlæg.
- Transmission Rutineniveau Eleven kan foretage reparation af et køretøjs kobling samt kardan- og trækaksler, herunder foretage nødvendige justeringer.
- Komfort- og sikkerhedsudstyr Rutineniveau Eleven kan foretage aftapning og påfyldning på et køretøjs airconditionanlæg i overensstemmelse med gældende miljø- og sikkerhedsregler.
(Stk. 2)
§ 12. Undervisningen i de valgfri specialefag i trin 2 varer mellem 15 og 24 uger og har som mål at sætte eleven i stand til selvstændigt at foretage sikkerhedsmæssige eftersyn, justere og reparere bilers benzin- og dieselmotorer, styretøj, hjul, bremser og elektriske systemer. Desuden at sætte eleven i stand til selvstændigt at foretage sikkerhedsmæssige eftersyn, justere og reparere bilers benzin- og dieselmotorer, elektriske anlæg, styretøj og bremser. Undervisningen vil på avanceret niveau omfatte valgfri specialefag inden for følgende arbejdsområder:
- Bremser.
- Transmission.
- Styretøj og undervogn.
- Benzin- og dieselmotor.
- Komfort- og sikkerhedsudstyr.
- Elektrisk forsyning og forbrugere.
- Kvalitet og service på værkstedet. Stk. 2. Eleven og praktikvirksomheden vælger valgfri specialefag inden for mindst 5 af de 7 arbejdsområder, der er nævnt i stk. 1. Valget foretages i forhold til virksomhedens profil i et samarbejde med skolen.
(Stk. 2)
§ 13. Elever, der har indgået uddannelsesaftale om en samlet uddannelse, vælger valgfri specialefag senest under den sidste skoleperiode i trin 1. Stk. 2. Elever, der begynder på trin 2 efter at have afsluttet uddannelsen som automontør, skal af skolen indkaldes til et indledende skoleophold på indtil 1 uge, der afholdes snarest muligt efter påbegyndelsen af uddannelsesforløbet. Formålet med skoleperioden er dels at afklare elevens kompetencer og interesser, dels at give grundlag for at skolen i samarbejde med eleven og virksomheden kan fastlægge elevens personlige uddannelsesplan, jf. hovedbekendtgørelsen, og herunder vælge de valgfri specialefag.
§ 14. Undervisningen i hovedforløbets trin 1 omfatter endvidere valgfag, der varer 2 uger. Undervisningen følger reglerne for de pågældende fag. Praktikuddannelsen
(Stk. 3)
§ 15. Praktikperioderne skal tilrettelægges således, at eleven opnår rutine og videreudvikler sine færdigheder både inden for de almene og de fagligt erhvervsrettede kompetenceområder. Praktikuddannelsen omfatter i trin 1 følgende arbejdsområder og funktioner med de anførte mål:
- Eftersyn, justering, vedligeholdelse og funktionsafprøvning af køretøjer.
- Anvendelse af branchens almindelige dokumentation og anden data på dansk og fremmedsprog.
- Almindelig kundebetjening. Stk. 2. I trin 2 omfatter praktikuddannelsen følgende arbejdsområder og funktioner med de anførte mål:
- Fejlfinding, justering, vedligeholdelse, afprøvning og reparation af benzin- og dieseldrevne køretøjer under anvendelse af branchens værktøj samt særlige test- og måleudstyr.
- Udvisning af korrekt sikkerhedsmæssig adfærd i omgang med branchens værktøj, materialer og øvrige udstyr.
- Planlægning af eget arbejdsforløb samt opsøge, læse og forstå faglig relevant dokumentation.
- Demonstration af selvstændighed og ansvarlighed i sit daglige arbejde ved opgaveløsningen. Stk. 3. Praktikuddannelsen er knyttet til enkelte områdefag og specialefag efter anvisningerne i vejledningen til denne bekendtgørelse.
(Stk. 2)
§ 16. Eleven skal inden inden aflæggelse af prøve i trin 1, jf. § 20, eller den afsluttende eksamen (svendeprøve), jf. § 21 – 23, have erhvervet relevant kørekort i henhold til gældende regler. Det faglige udvalg træffer fornødne afgørelser om kørekort og underretter skolen om afgørelserne. Stk. 2. Eleven skal begynde på køreundervisningen ved uddannelsens start eller umiddelbart efter det fyldte 18. år. Praktikvirksomheden vælger kørelærer og er forpligtet til at udrede omkostningerne inden for nærmere fastsatte rammer, der fastsættes af det faglige udvalg for elever, der ikke forud for uddannelsen har erhvervet de pågældende kørekort. Uddannelsesbog m.v.
(Stk. 2)
§ 17. Efter reglerne i hovedbekendtgørelsen udsteder skolen skolevejledninger efter de enkelte skoleophold, og praktikvirksomheden udsteder praktikerklæringer efter de enkelte praktikperioder. Stk. 2. Skolevejledninger og praktikerklæringer indgår i elevens uddannelsesbog efter reglerne i hovedbekendtgørelsen.
Bedømmelse og beviser m.v.
Bedømmelse og beviser m.v.
§ 18. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag.
(Stk. 3)
§ 19. Bedømmelse af grundfag og valgfag følger reglerne om disse fag. Stk. 2. Ved en skoleperiodes afslutning giver skolen karakter for de fag, som undervisningen har omfattet efter reglerne om skolevejledning i hovedbekendtgørelsen. Stk. 3. Ved afslutningen af et områdefag eller valgfrit specialefag giver skolen en afsluttende standpunktskarakter. Afsluttende prøver (eksamen) m.v.
(Stk. 7)
§ 20. For elever, der afslutter uddannelsen efter trin 1, automontør, afholdes en praktisk prøve. Prøven udgør den afsluttende prøve. Prøven består af typiske arbejdsopgaver inden for automekanikerbranchen, jf. § 2, stk. 1. Stk. 2. Opgaverne til prøven stilles af skolen og følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Prøveopgaverne skal løses inden for i alt 6 klokketimer. Stk. 3. Censor udpeges af skolen efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Stk. 4. Opgaverne fordeles på eleverne efter lodtrækning. Værkstedshåndbog og andet skriftligt materiale skal være til rådighed for eleverne under prøvens afholdelse. Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads. Stk. 5. Læreren og censor skal være til stede under hele prøven. Prøven bedømmes af læreren og en censor efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Stk. 6. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver lærer og censor en karakter på grundlag af en votering for hvert af følgende kriterier:
- Teknisk faglige kompetencer.
- Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Stk. 7. Eksamenskarakteren for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de to karakterer for den praktiske prøve. For at bestå eksamen kræves at gennemsnittet af de to karakterer er mindst 6. Eksamenskarakteren udtrykkes som et helt tal.
(Stk. 3)
§ 21. Den sidste skoleperiode i trin 2 varer i alt 1 uge, jf. § 4, stk. 4, og omfatter prøveforberedelse og afsluttende eksamen. Den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve, finder sted som led i undervisningen. Bekendtgørelsen om eksamen finder anvendelse. Eksamenen består af en projektorganiseret værkstedsopgave, jf. §§ 22 og 23. Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 3. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg.
(Stk. 3)
§ 22. Eleven løser en opgave, der består af typiske arbejdsopgaver indenfor de valgfri specialefag og arbejdsområder, der indgår i elevens uddannelsesplan. Arbejdsopgaverne omfatter adskillelse, fejlfinding, justering, funktionsafprøvning og udskiftning, montering og afprøvning med tilhørende dokumentation. Opgaverne skal løses selvstændigt af den enkelte elev inden for i alt 24 klokketimer. Stk. 2. De stillede opgaver, jf. § 21, stk. 2, fordeles på eleverne. Værkstedshåndbog og andet skriftligt materiale skal være til rådighed for eleverne under opgaven. Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads. Stk. 3. Censorerne skal være til stede i det omfang, det er nødvendigt for, at elevens udførelse af fejlfinding kan indgå i bedømmelsen.
(Stk. 4)
§ 23. Ved bedømmelsen af elevens løsning af den samlede opgave, jf. § 22, stk. 1, giver læreren og de to censorer samlet en karakter på grundlag af en votering for henholdsvis:
- Teknisk faglige kompetencer.
- Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Stk. 2. Ved vurderingen lægges der vægt på elevens kompetencer som angivet i målene for uddannelsen, jf. § 2. Stk. 3. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af karakteren for de to karakterer for opgaven. For at bestå eksamen kræves, at gennemsnittet af de to karakterer er mindst 6. Stk. 4. Den beregnede karakter som nævnt i stk. 3 udgør eksamenskarakteren. Eleven meddeles eksamensresultatet af skolen og de to censorer i forlængelse af prøven. Skolen indsender oplysningerne om elevens karakter, som er givet efter stk. 1 til det faglige udvalg.
§ 24. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelsen om eksamen. Skolebevis og afsluttende praktikerklæring
(Stk. 3)
§ 25. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen i den samlede uddannelse er gennemført, og eleven har:
- Opnået karakteren 6 som gennemsnit af alle afsluttende prøvekarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag i hovedforløbet. Eleven skal have opnået karakteren 6 eller karakteren »bestået« i hvert enkelt områdefag og valgfrit specialefag i hovedforløbet.
- Bestået den i §§ 21-23 omtalte eksamen. Stk. 2. Skolebevis udstedes efter trin 1, automontør, når skoleundervisningen er gennemført og eleven har:
- Opnået karakteren 6 som gennemsnit af alle afsluttende prøvekarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag i hovedforløbet. Eleven skal have opnået karakteren 6 i hvert enkelt områdefag i hovedforløbet.
- Bestået den i § 20 omtalte prøve. Stk. 2. Elever, der er begyndt på trin 2 efter at have afsluttet trin 1 med en prøve, skal alene have opnået karakteren 6 eller »bestået« i de valgfri specialefag samt have bestået den i §§ 21- 23 omtalte eksamen. Stk. 3. Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, udsteder skolen en skolevejledning.
§ 26. Når skoleundervisningen er gennemført, udsteder skolen et skolebevis til eleven. De fag, eleven har gennemført efter henholdsvis stk. 1 og 2 i § 25 og de opnåede karakterer skal fremgå af skolebeviset. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg. Uddannelsesbevis
(Stk. 2)
§ 27. Ved afslutningen af uddannelsen, henholdsvis efter trin 1 som automontør og den samlede uddannelse som mekaniker, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1. Stk. 2. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
(Stk. 5)
§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1074 af 10. november 2004 om auto- og autoelektrouddannelse og bekendtgørelse nr. 1111 af 13. december 2000 om uddannelsen til lastvognsmekaniker. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1074 af 10. november 2004 om auto- og autoelektrouddannelse finder dog anvendelse for elever, der er begyndt den 1. skoleperiode i hovedforløbet på ikrafttrædelsestidspunktet. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1111 af 13. december 2000 om uddannelsen til lastvognsmekaniker finder dog anvendelse for elever, der har indgået uddannelsesaftale, og som på ikrafttrædelsestidspunktet har gennemført grundforløbet i uddannelsen. Stk. 5. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen herunder grundforløbet efter tidligere regler.
Undervisningsministeriet, den 30. juni 2005, den 30. juni 2005 /P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Arne Andreasen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005