Bekendtgørelse om samfakturering af naturgasleverancer

§ 1. Naturgasdistributionsselskaber skal efter anmodning fra naturgasleverandører på rimelige og ikkediskriminerende vilkår give naturgasleverandører mulighed for, på naturgasdistributionsselskabernes vegne, at fakturere betaling for benyttelse af distributionsnettet og afgifter overfor naturgaskunder, som har et aftaleforhold med naturgasdistributionsselskabet om transport i distributionsnettet. Stk. 2. Ved samfakturering i henhold til denne bekendtgørelse forstås betaling for den samlede naturgasleverance inklusive betaling for benyttelse af distributionsnettet og afgifter. Aftaleforholdet mellem naturgasdistributionsselskabet og naturgaskunden berøres ikke i øvrigt af, at naturgasleverandøren forestår fakturering på naturgasdistributørens vegne. Stk. 3. Såfremt en naturgasleverandør ønsker at forestå samfakturering, kan distributionsselskabet kræve, at naturgasleverandøren samfakturerer samtlige sine kunder i distributionsselskabets bevillingsområde, som har et aftaleforhold med naturgasdistributionsselskabet om transport i distributionsnettet. Stk. 4. En naturgasleverandør, som forestår samfakturering, skal på fakturaen til naturgaskunden tydeligt anføre, hvilke betalingskrav, herunder betaling for benyttelse af distributionsnettet og afgifter, der opkræves på vegne af distributionsselskabet. Stk. 5. Ved samfakturering overfor naturgaskunden skal merværdiafgiftslovens § 52 og kapitel 11 i bekendtgørelsen til merværdiafgiftsloven opfyldes såvel vedrørende leverancer fra naturgasdistributionsselskabet som leverancer fra naturgasleverandøren. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 omfatter ikke naturgasleverancer, der leveres uden afgifter til virksomheder, der er registreret hos de statslige told- og skattemyndigheder, jf. lov om afgift af naturgas og bygas og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

§ 2. Såfremt distributionsselskabets økonomiske risiko øges ved at lade en naturgasleverandør forestå samfakturering, kan distributionsselskabet kræve sikkerhedsstillelse fra naturgasleverandøren, hvis dette skønnes nødvendigt på baggrund af en konkret kreditvurdering af naturgasleverandøren. Stk. 2. En sikkerhedsstillelse efter stk. 1 skal stå i et rimeligt forhold til den øgede risiko, distributionsselskabet påføres. Stk. 3. I tilfælde af en naturgasleverandørs manglende betaling til et distributionsselskab kan distributionsselskabet ikke gøre krav gældende overfor en naturgaskunde, der med frigørende virkning har betalt for distribution og afgifter til naturgasleverandøren, jf. § 1, stk. 1.