Bekendtgørelse om smedeuddannelsen
BEK nr 696 af 01/07/2005 I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes:
Uddannelsen
Uddannelsen
(Stk. 2)
§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som smed med et af følgende specialer:
- Klejnsmed.
- Smed (aluminium).
- Smed (rustfast).
- Smed (plade og konstruktion).
- Smed (bygning og landbrug).
- Smed (bearbejdning).
- Vvs-energitekniker.
- Svejser. Stk. 2. Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale.
(Stk. 6)
§ 2. Den uddannede inden for smedeuddannelsen kan udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for det område, som specialet er rettet mod, jf. stk. 3-9, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Den uddannede kan planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet ud fra et teknisk og hensigtsmæssigt samt økonomisk forløb under hensyntagen til gældende standarder, love og bestemmelser. Den uddannede kan tilrettelægge og gennemfører et produktionsforløb med anvendelse af manuelle og maskinelle arbejdsmetoder, samt anvende kvalitetskontrol og kvalitetsstyring i produktionen. Den uddannede har opnået teknisk faglige, almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne varetage almindeligt forekommende opgaver inden for uddannelsen. Den uddannede kan anvende informationsteknologi i forbindelse med den daglige produktion, herunder til søgning og fremskaffelse af relevant faglig information. Stk. 2. Den uddannede inden for smedeuddannelsen kan endvidere udvise
- kendskab til samarbejds- og kommunikationsteknikker og kunne indgå i samarbejdsprocesser,
- kendskab til projektorganisation og kunne indgå i projektgrupper, herunder etablering og opretholdelse af faglig kommunikation på alle niveauer i virksomheden,
- forståelse af intern og ekstern kundebetjening, herunder etablering og opretholdelse af faglig kommunikation på alle niveauer i virksomheden,
- kendskab til instruktions- og præsentationsteknik,
- fagligt overblik, initiativ samt kendskab til vidensøgning,
- kvalitetsbevidsthed samt kendskab til opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer,
- kendskab til etablering og drift af egen virksomhed,
- kendskab til produktionsstyring og evner til at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver,
- kendskab til design og produktudvikling og
- miljøbevidsthed. Stk. 3. Den uddannede klejnsmed og smed (plade og konstruktion) kan
- udføre opgaver i plade, rør og profiler i et samlet fremstillings- og reparationsforløb,
- udvælge og behandle materialer efter krav og anvendelsesformål og
- fremstille krævende konstruktioner i stål og stållegeringer samt kombinationer med andre metaller. Stk. 4. Den uddannede smed (aluminium) kan
- udføre arbejdsprocesser i et fremstillings- og reparationsforløb,
- udvælge og behandle materialer efter krav og anvendelsesformål og
- fremstille krævende konstruktioner i aluminium samt kunne kombinere konstruktioner med andre metaller. Stk. 5. Den uddannede smed (rustfast) kan
- udføre arbejdsprocesser i et fremstillings- og reparationsforløb,
- udvælge og behandle materialer efter krav og anvendelsesformål og
- fremstille krævende konstruktioner i rustfri materialer samt kunne kombinere konstruktioner med andre metaller. Stk. 6. Den uddannede smed (bygning og landbrug) kan
- tilrettelægge og udføre mindre konstruktioner i plade-, rør- og stålprofiler,
- installere og reparere bygnings- og landbrugsanlæg,
- foretage serviceeftersyn af og fejlfinde, justere og reparere landbrugsmaskiner m.m. og
(Stk. 9)
- rådgive i forbindelse med reparation af bygnings- og landbrugsanlæg i forhold til økonomi, driftsikkerhed og brugsværdi. Stk. 7. Den uddannede smed (bearbejdning) kan
- udføre opgaver i plade, rør og profiler i et samlet fremstillings- og reparationsforløb,
- udvælge og behandle materialer efter krav og anvendelsesformål og
- tilrettelægge og udføre mindre konstruktioner i plade-, rør- og stålprofiler ved hjælp af styrede maskiner. Stk. 8. Den uddannede vvs-energitekniker kan udføre installation, reparation og vedligeholdelse i ejendomme, varmecentraler og industrianlæg samt rørinstallationer i skibe. Vedkommende kan
- arbejde med installationer, reparationer og vedligeholdelse inden for områderne varme, ventilation, vand, afløb, gas, oliefyrsanlæg, styringsteknik samt med plade-, profil- og rørkonstruktioner,
- vejlede kunden om den mest hensigtsmæssige reparation i forhold til ønsker og forventninger om driftssikkerhed og økonomi, brugsværdi, krav til sikkerheds- og miljøbestemmelser, kan udføre montage af alle former for ventilations- og miljøanlæg. samt service og vedligeholdelse inden for den erhvervsmæssige offentlige og private sektor,
- fremstille enkeltdele til ventilations- og miljøanlæg, herunder konstruktioner af rør- og pladeprofiler,
- fejlfinde på ventilations- og miljøanlæg, vejlede kunder om den mest hensigtsmæssige reparation i forhold til ønsker og forventninger om driftssikkerhed og -økonomi, brugsværdi samt om brugsværdi og krav til sikkerheds- og miljøbestemmelser samt
- måle forskellige parametre inden for ventilation og miljøanlæg, herunder lufttekniske målinger, planlægge og tilrettelægge arbejdet med installations- og reparationsarbejder ud fra et teknisk, hensigtsmæssigt og økonomisk forløb under hensyn til gældende standarder, love og andre bestemmelser. Stk. 9. Den uddannede svejser kan udføre forskellige former for termisk sammenføjning i metalindustrien og skibsindustrien, bl.a. ved fremstilling og opbygning af komponenter til raffinaderier, kraft- og fjernvarmeværker, rør- og stålkonstruktioner.
(Stk. 2)
§ 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Håndværk og teknik. Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen er Det faglige Udvalg for Smede- og Stålkonstruktioner.
Uddannelsesforløbet
Uddannelsesforløbet
(Stk. 6)
§ 4. Uddannelsen varer 4 år. For specialet svejser varer uddannelsen dog 2 år og 6 måneder og for specialet smed (bearbejdning) 2 år . Eleven kan indlede uddannelsen på skole eller i en praktikvirksomhed. Stk. 2. Uddannelsen omfatter et grundforløb og et hovedforløb. Hovedforløbet består af praktikuddannelse og skoleundervisning. Undervisningen i hovedforløbet varer 35 uger, dog 20 uger for specialet svejser og 12 uger for smed (bearbejdning). Stk. 3. Skoleundervisningen i hovedforløbet er opbygget af 4 skoleperioder på henholdsvis 10, 10, 10 og 5 uger. Skoleundervisningen for specialet svejser er dog opbygget af 3 skoleperioder på henholdsvis 10, 5 og 5 uger og for specialet smed (bearbejdning) af 2 skoleperioder på henholdsvis 6 og 6 uger. Den sidste skoleperiode placeres inden for de sidste 6 måneder af uddannelsestiden. De bundne og valgfri specialefag gennemføres inden for uddannelsens sidste år. Stk. 4. Skoleundervisningen i hovedforløbet omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag, valgfag samt valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan eventuelt gennemføres som særlige skoleperioder inden den sidste skoleperi ode. Stk. 5. Uddannelsen kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Stk. 6. Uddannelsens varighed og struktur fraviges ved forløb efter §§ 6 og 7.
(Stk. 2)
§ 5. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har bevis for gennemførelse af grundforløbet efter reglerne i hovedbekendtgørelsen, jf. dog §§ 6 - 8. Stk. 2. Faget i § 9, stk. 1, nr. 2, skal være gennemført efter reglerne for faget. Særlige forløb og godskrivning
(Stk. 2)
§ 6. For personer med relevant erhvervserfaring kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusive eventuelt suppleringskursus, jf. § 7, må ikke overstige varigheden efter § 4. Stk. 2. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, bundne og valgfrie specialefag samt valgfag.
§ 7. Det i § 6 nævnte forløb kan begynde med et supplerende kursus på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet, jf. hovedbekendtgørelsen. Skolen kan under suppleringskurset foretage vurdering af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsen. Suppleringskurset kan gennemføres uden uddannelsesaftale.
§ 8. Elever kan fritages (godskrives) for dele af uddannelsen efter hovedbekendtgørelsen og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v.
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen m.v.
§ 9. Grundforløbet omfatter nedennævnte områdefag, der er særlige for det efterfølgende hovedforløb. Undervisningen varer i alt 8 uger og tager udgangspunkt i den branche, eleven har søgt uddannelse inden for:
- Maskin og værktøjskendskab Niveau: Begynder Eleven har kendskab til manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, sammenføjningsmetoder, afkortning, tildannelse, opmærkning, opmåling, montage- og demontagemetoder, sikkerhedsbestemmelser ved arbejde på værktøjsmaskiner, håndtering og vedligeholdelse af håndværktøj og måleværktøj. Eleven har kendskab til de generelle teorier der knytter sig til faget og forståelse for den betydning, som overholdelse af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden og indsigt i sammenhængen mellem produktion og økonomi.
- Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring Niveau: Begynder Formålet er, at eleven opnår kendskab til relevante arbejdsmiljøpåvirkninger, sundhedsrisici og foranstaltninger ved svejsning og plasmaskæring samt slibning, herunder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af risikoen for kræft ved arbejde med stoffer og materialer.
- Termisk sammenføjning A Niveau: Begynder Eleven har opnået en generel teoretisk viden om kvalitetskrav ved svejsning og kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt udføre forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb. Eleven har kendskab til forskellige svejseformer og svejsemetoder, betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret, sikkerhed ved arbejde med svejsning, den generelle teori ved svejsning og svejsemetoders anvendelighed og udbredelse.
- Fremstilling af emner Niveau: Begynder Eleven har kendskab til udvælgelse af materialer til fremstilling af et typisk emne i branchen. Eleven kan udvælge egnet materiale og anvende det i et mindre og ukompliceret fremstillingsforløb og fremstille et emne fra start til slut under hensyntagen til gældende normer og standarder. Eleven har kendskab til nogle af de tekniske normer og standarder, der gælder for branchen samt kendskab til elementære planlægningsteknikker. Eleven kan udføre detailplanlægning af mindre fremstillingsforløb. Eleven har forståelse for produktion og økonomi og forståelse for den betydning, som overholdelse af de enkelte kvalitetskrav og tidskrav har for helheden.
- Tegningsforståelse og cad-konstruktion Niveau: Begynder Eleven kan anvende almindeligt tegneudstyr til retvinklet projektionstegning. Eleven kan overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, og eleven kan bedømme kvaliteten af de udførte tegninger. Eleven kan fremstille og aflæse simple arbejdstegninger i retvinklet projektion, eleven kan fremstille stregtykkelser og stregarter, målsætning, skravering, snit og toleranceangivelser og målestoksforhold i et elektronisk cad-program, eleven kan anvende almindeligt tegneudstyr samt elektronisk cad-program til isometrisk tegning. Eleven kan overholde relevante tegneregler. Eleven kan fremstille og aflæse isometriske arbejdstegninger.
- Bearbejdningsteknik Niveau: Begynder Eleven har kendskab til og færdighed i forskellige former for koldbearbejdning af stålmaterialer og metaller. Eleven kan udføre enkle manuelle og maskinelle tildannelsesopgaver ved hjælp af spåntagning, bukning, valsning, skæring, klipning, slibning, mejsling og filning af stålmaterialer og metaller. Eleven kan udføre enkle fremstillingsopgaver ved spåntagende, skærende og polerende tildannelse af plastmaterialer.
- Afkortning og tildannelse A Niveau: Begynder Eleven kan afkorte og tildanne lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler under hensynstagen til tolerancekrav. Eleven kan udføre klipning i tyndere materiale med hånd-, maskin-, profil- og kurvesakse under hensynstagen til tolerancekrav. Eleven kan betjene slibeværktøj og maskiner til bearbejdning af overflader.
(Stk. 2)
§ 10. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag:
- Dansk, niveau F.
- Naturfag, niveau F, undtagen svejser og smed (bearbejdning).
- Samfundsfag, niveau F, undtagen svejser og smed (bearbejdning).
- Produktudvikling, produktion og service, 1 uge, undtagen svejser og smed (bearbejdning).
- Materialeforståelse, 1 uge, undtagen smed (bearbejdning).
- Fremmedsprog, engelsk, niveau F, undtagen svejser og smed (bearbejdning). Stk. 2. De grundfag, der er nævnt i stk. 1, varer i alt 9,5 uger, for svejser 3 uger og for smed (bearbejdning) 2 uger.
§ 11. Undervisningen i hovedforløbet omfatter nedennævnte områdefag. Undervisningen varer i alt 6 uger og tager udgangspunkt i den branche, eleven har valgt uddannelse inden for.
- Afkortning og tildannelse B Niveau: Rutine Eleven kan anvende udstyr og værktøjer til afkortnings- og tildannelsesopgaver.
- Termisk sammenføjning B Niveau: Rutine Eleven kan betjene og vedligeholde udstyr og samle emner ved anvendelse af termisk sammenføjningsteknik.
- Maskinel og manuel bearbejdning A Niveau: Rutine Eleven kan anvende metoder, udstyr og værktøj i forbindelse med manuelle bearbejdnings- og fremstillingsopgaver.
- Maskinel bearbejdning med styrede maskiner A Niveau: Rutine Eleven kan programmere og anvende styrede maskiner i forbindelse med fremstillingsopgaver.
- Måleteknik Niveau: Rutine Eleven kan i forbindelse med konstruktionsarbejde foretage og anvende opmåling og opmærkning, således at gældende tolerancer overholdes.
- Tegningsforståelse og dokumentation A Niveau: Rutine Eleven kan udføre og anvende tegninger og diagrammer.
§ 12. Til specialet klejnsmed og specialet smed (plade- og konstruktion) er knyttet følgende bundne specialefag, der varer i alt 13,5 uger:
- Tegningsforståelse og dokumentation B Niveau: Avanceret Eleven kan anvende tegneudstyr, herunder cad til fremstilling af tegninger, og kan aflæse og bedømme tegningers kvalitet og konstruere forskellige former for tegninger, herunder isometrisk tegning, udfoldningsopgaver, retvinklet projektionstegninger og andre relevante tegninger.
- Termisk sammenføjning C Niveau: Avanceret Eleven kan anvende og vedligeholde svejseudstyr til udførelse af relevante svejsemetoder indenfor branchen under hensyntagen til gældende standarder og reglerne vedrørende sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø m.v.
- Maskinel bearbejdning med styrede maskiner B Niveau: Avanceret Eleven kan programmere og betjene relevante cnc-styrede maskiner under hensyntagen til gældende standarder, sikkerheds- og miljøbestemmelser.
- Afkortning og tildannelse C Niveau: Avanceret Eleven har forståelse for teorien omkring afkortningsprocedurer og kan betjene og vedligeholde relevant afkortningsudstyr under hensyntagen til gældende standarder, sikkerheds- og miljøbestemmelser.
- Montage og demontage A Niveau: Avanceret Eleven kan vælge metoder og udstyr til montageopgaver under hensyntagen til gældende standarder og tolerancekrav. Eleven har færdighed i samt forståelse for valg af arbejds- og sammenføjningsmetode i forbindelse med montageopgaver.
(Stk. 2)
§ 13. Til specialet specialet smed (aluminium) og specialet smed (rustfast) er knyttet følgende bundne specialefag, der varer i alt 10,5 uger: a) anvende tegneudstyr, herunder cad til fremstilling af tegninger og kan aflæse og bedømme tegningers kvalitet og b) konstruere forskellige former for tegninger, herunder isometrisk tegning, udfoldningsopgave, retvinklet projektionstegninger og andre relevante tegninger.
- Tegningsforståelse og dokumentation B Niveau: Avanceret Eleven kan:
- Termisk sammenføjning D Niveau: Avanceret Eleven kan bedømme svejsekvalitet ud fra gældende standarder og kan anvende og vedligeholde svejseudstyr til udførelse af relevante svejseopgaver indenfor branchen under hensyntagen til gældende standarder og tolerancekrav.
- Maskinel bearbejdning med styrede maskiner B Niveau: Avanceret Eleven kan programmere og betjene relevante cnc-styrede maskiner under hensyntagen til gældende standarder, sikkerheds- og miljøbestemmelser.
- Afkortning og tildannelse D Niveau: Avanceret Eleven har forståelse for teorien omkring afkortningsprocedurer og kan betjene og vedligeholde relevant afkortningsudstyr under hensyntagen til gældende standarder, sikkerheds- og miljøbestemmelser.
- Overfladebehandling Niveau: Avanceret Eleven kender overfladebehandlingsmetoder for materialer som er relevante for uddannelsesspecialet, herunder bl.a. anodisering og poleringsprincipper under hensyntagen til gældende standarder, sikkerheds- og miljøbestemmelser.
- Efterbearbejdning Niveau: Avanceret Eleven kan vælge og anvende værktøj og metode til efterbearbejdning af relevante materialer og profiler under hensyntagen til gældende standarder og overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.
- Aluminium. Montage og demontage Niveau: Avanceret Eleven kan vælge metoder og udstyr til montageopgaver under hensyntagen til gældende standarder og tolerancekrav og har færdighed i samt forståelse for valg af arbejds- og sammenføjningsmetode i forbindelse med montageopgaver. Stk. 2. Til specialet smed (aluminium) er udover de i stk. 1 nævnte fag knyttet følgende bundne specialefag, der varer i alt 3 uger: a) kan vælge bedst egnede materialetype ud fra en opgave og har kendskab til legeringselementer og deres betydning for relevante materialer, b) har viden om relevante profilers bearbejdelighed i forhold til profilens oprindelige tildannelse f.eks. støbt eller valset og c) kan afgøre svejselighed, svejsemetode og tilsatsmateriale.
- Aluminium. Sammenføjningsteknik Niveau: Rutine Eleven har opnået kendskab til sammenføjningsmetoder i aluminium, herunder limning, nitning hårdlodning og andre relevante sammenføjningsmetoder, under hensyntagen til gældende standarder og tolerancekrav.
- Aluminium. Materialeteknologi Niveau: Avanceret Eleven
- Aluminium. Maskinel bearbejdning Niveau: Avanceret Eleven kan anvende og vedligeholde relevante maskiner til fremstilling af opgaver, herunder spåntagning efter givne standarder og tolerancer, under hensyntagen til gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser.
(Stk. 3)
- Aluminium. Forarbejde Niveau: Avanceret Eleven kan anvende og vedligeholde udstyr og værktøj i forbindelse med afrensning af relevante materialer under hensyntagen til regler om sikkerhed og arbejdsmiljø. Stk. 3. Til specialet smed (rustfast) er udover de i stk. 1 nævnte fag knyttet følgende bundne specialefag, der varer i alt 3 uger:
- Rustfast. Maskinel bearbejdning Niveau: Avanceret Eleven kan anvende og vedligeholde relevante maskiner til fremstilling af opgaver, herunder fremstilling af plade og profiler efter givne standarder og tolerancer, under hensyntagen til gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser.
- Rustfast. Procesteknik Niveau: Avanceret Eleven har kendskab til den procesbiotekniske industri og kan fremstille opgaver efter gældende sikkerheds- og miljøregler.
§ 14. Til specialet smed (bygning og landbrug) er knyttet følgende bundne specialefag, der varer i alt 13,5 uger:
- Småmotorer Niveau: Rutine Eleven kan foretage fejlfinding, eftersyn og reparation af 2- og 4-takts motorer.
- Vvs Niveau: Begynder Eleven kan arbejde med mindre lukkede anlæg, varmeinstallationer åbne anlæg, strengesystemer, kedler, pumper og ventiler, efter gældende sikkerheds-, sundheds- og miljøregler.
- Maskinrelaterede datasystemer Niveau: Rutine Eleven kan installere og benytte relevante datasystemer i landbrug og landbrugsindustri efter gældende sikkerheds-, sundheds- og miljøregler.
- Maskinel bearbejdning Niveau: Rutine Eleven kan vælge metode, programmere, opstille og indkøre en cnc-styret maskine efter gældende sikkerheds-, sundheds- og miljøregler.
- Motor Niveau: Avanceret Eleven har kendskab til diesel- og benzinmotorens funktion og virkemåde og kendskab til dieselanlæggets opbygning, relevante komponenters funktion, efter gældende sikkerheds-, sundheds- og miljøregler.
- Pumper og anlæg Niveau: Avanceret Eleven kan foretage montering, eftersyn, fejlfinding, reparation og justering af relevante pumper og anlæg efter gældende sikkerheds-, sundheds- og miljøregler.
- El-anlæg Niveau: Avanceret Eleven kan foretage udmåling, fejlfinding og reparation og vedligeholdelse af relevante landbrugsmaskiner, herunder selvkørende maskiners elanlæg efter gældende sikkerheds- sundheds- og miljøregler.
- Hydraulisk system Niveau: Avanceret Eleven kan opbygge hydraulikanlæg efter diagram og gældende norm og standard og foretage afprøvning, fejlfinding, justering og reparationsopgaver på landbrugsmaskiners hydrauliksystemer, efter gældende sikkerheds-, sundheds- og miljøregler.
- Landbrugsmaskiner og selvkørende maskiner Niveau: Avanceret Eleven kan foretage eftersyn, fejlfinding, klargøring og justering og reparationsarbejde på landbrugsmaskiner efter gældende sikkerheds, sundheds- og miljøregler, således at de er leveringsklare og driftsklare.
- Elsvejsning og flammeskæring Niveau: Avanceret Eleven kan arbejde med svejse– og flammeskæringsdiscipliner som er relevant for branchen under hensyntagen til gældende sikkerheds-, sundheds- og miljøregler.
§ 15. Til specialet smed (bearbejdning) er knyttet følgende bundne specialefag, der varer i alt 4 uger:
- Maskinel bearbejdning med styrede maskiner C Niveau: Avanceret Eleven kan programmere og betjene relevante cnc-styrede maskiner under hensyntagen til gældende standarder, sikkerheds- og miljøregler.
- Afkortning og tildannelse F Niveau: Rutine Eleven har forståelse for teorien omkring afkortningsprocedurer og kan betjene og vedligeholde relevant afkortningsudstyr under hensyntagen til gældende standarder, sikkerheds- og miljøregler.
- Tegningsforståelse og dokumentation D Niveau: Rutine Eleven kan udføre og anvende tegninger og diagrammer.
§ 16. Til specialet svejser er knyttet følgende bundne specialefag, der varer i alt 8 uger: a) har forståelse af valg af materialer og tilsatsmaterialer og håndtering af materialer og tilsatsmaterialer, b) kender til beregning af kulstofækvivalenter og betydningen heraf og c) har viden om varmebehandling af stål.
- Tegningsforståelse og dokumentation C Niveau: Rutine Eleven kan anvende tegneudstyr, herunder cad til fremstilling af tegninger samt afløse og bedømme tegningers kvalitet og konstruere forskellige former for tegninger, herunder isometrisk tegning, udfoldningsopgave, retvinklet projektionstegninger og andre relevante tegninger.
- Termisk sammenføjning G Niveau: Avanceret Eleven kan anvende og vedligeholde svejseudstyr til udførelse af relevante svejsemetoder indenfor branchen under hensyntagen til gældende standarder og reglerne om sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø m.v.
- Materialeteknologi Niveau: Rutine Eleven
- Afkortning og tildannelse E Niveau: Avanceret Eleven har forståelse for teorien omkring afkortningsprocedurer. Eleven kan betjene og vedligeholde relevant slibe- og afkortningsudstyr under hensyntagen til gældende standarder, sikkerheds- og miljøbestemmelser.
- Maskinel bearbejning med styrede maskiner (robotsvejsning) Niveau: Begynder Eleven kan programmere og gennemføre svejseopgaver med en svejserobot, har færdigheder i programmering af cnc-styrede maskiner og forståelse af deres funktioner, og udviser ansvarsbevidsthed ved at overholde gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser.
- Svejseprocedurer og svejsespecifikationer (certificeringsregler) Niveau: Avanceret Eleven kan redegøre for reglerne for certificering og certifikaternes dækningsområder, har viden om relevante procedurer og specifikationer for svejsning og har viden om den generelle svejseteori i forbindelse med certificering.
(Stk. 3)
§ 17. Til specialet vvs-energitekniker er knyttet nedennævnte bundne specialefag, der varer i alt 8,5 uger, i en af profilerne installation og energiteknik, konstruktion og industriteknik samt ventilation og miljøteknik, jf. stk. 2 - 4. Eleven og virksomheden vælger profil inden påbegyndelsen af 3. skoleperiode i hovedforløbet. Stk. 2. Profilen installation og energiteknik omfatter:
- Installationsteknik Niveau: Avanceret Eleven kan udføre dele af en vandinstallation i ejendomme med mindst 3 forskellige typer godkendte materialer, løse og faste samlingsmetoder og montere kombinerede varme- og gasintallationer. Eleven kan selvstændigt finde og udbedre fejl og mangler på vvs-installationer. Eleven kan udføre afløbsinstallationer udført i mindst 3 forskellige materialer.
- Termisk sammenføjning E Niveau: Avanceret Eleven kan udføre gassvejsning, såsom rund- og grensvejsning på en given opgave i alle stillinger. Eleven kan udføre hård- og blødlodning af kobberrør som kapillarlodning samt lodning af zink. Lodningen udføres med godkendte loddematerialer. Eleven kan udføre plastsvejsning af rør til vvs-installationer.
- Tegning og kvalitet A Niveau: Avanceret Eleven kan udføre plan-, snit- og isometrisk diagramtegning efter gældende regler og normer for installationer i bygninger med flere niveauer. Eleven kan dimensionere vand, varme, afløb og gasinstallationer, anvende cad-system til tegning af installationer i plansnit og isometrisk diagram. Eleven kan anvende IT til dokumentation og brugervejledning samt udføre udfoldning af plane, enkelt- og dobbeltkrumme overflader.
- Styring og regulering Niveau: Avanceret Eleven kan foretage valg, montage og tilslutning af automatiske og elektroniske styresystemer til installationer, kan foretage fejlfinding og reparation på mindre automatiske styresystemer og fyringsanlæg samt foretage indregulering af vand, gas og varmeanlæg.
- Montage og installationsteknik Niveau: Avanceret Eleven kan ud fra tegninger, diagrammer, styklister og funktionsbeskrivelser, udføre montering af enkeltdele og elementer til en færdig helhed. Stk. 3. Profilen konstruktion og industriteknik omfatter:
- Konstruktion Niveau: Avanceret Eleven kan fremstille præfabrikerede rørkonstruktioner, der indeholder armaturer eller givne kvalitetssystemer. Eleven kan selvstændigt vælge data på armaturer og pumper til givne opgaver ved hjælp af kataloger, internet og lignende.
- Termisk sammenføjning F Niveau: Avanceret Eleven kan inden for elektrodesvejsning, gassvejsning og TIG-svejsning tilrettelægge og udføre svejsning i forskellige stillinger ved hjælp af to valgte svejseprocesser. Eleven kan arbejde med svejseudstyr, bruge specifikationer samt vælge tilsatsmaterialer. Eleven kan anvende udstyr til forvarme og spændingsglødningsudstyr samt foretage retning af rørkonstruktioner. Eleven kan tilrettelægge og udføre svejsning ud fra specifikationer om proceduren.
- Tegning og kvalitet B Niveau: Avanceret Eleven kan fremstille europæisk retvinklet projektionstegning af rørkonstruktioner med anvendelse af standardiserede linier og symboler samt brug af udstyr til isometriske rørdiagramtegninger med standardiserede symboler. Eleven kan udføre udfoldning af reduktioner, lige og skrå grene på rør og kan indhente oplysninger om tekniske standarder m.m. fra elektroniske medier. Eleven kan beskrive vedligeholdelses- og driftsbetingelser samt vejledninger for ventiler og armaturer og anvende kvalitetsstyresystemer.
(Stk. 4)
- Rørmontage Niveau: Avanceret Eleven kan fremstille, montere og kontrollere en rørkonstruktion, der indeholder armaturer og præfabrikerede dele. Eleven samler konstruktionen med minimum to forskellige svejsemetoder samt løsbare samlinger. Eleven kan vælge hjælpeværktøjer og anvende værktøjer, maskiner og øvrigt udstyr. Eleven kan foretage udmåling og montage ved hjælp af laser og nivelleringsudstyr. Eleven kan foretage vægtberegning af opgaven samt foretage korrekt anhugning ved løft. Eleven overholder gældende miljø- og sikkerhedsregler for rørmontage samt kender til specielle regler gældende for kemiske, petrokemiske og lignende industrier.
- Montage og installationsteknik Niveau: Avanceret Eleven kan ud fra tegninger, diagrammer, styklister og funktionsbeskrivelser, udføre montering af enkeltdele og elementer til en færdig helhed. Stk. 4. Profilen ventilation og miljøteknik omfatter:
- Konstruktion Niveau: Avanceret Eleven kan vælge metode og fremstille formstykker, kanaler, rør og beslag til ventilationsanlæg samt vælge materiale til fremstilling af komponenter. Eleven kan søge informationer og data i forbindelse med konstruktionsopgaver.
- Ventilationsmontage Niveau: Avanceret Eleven kan udføre montage af egne fremstillede og indkøbte dele til forskellige typer ventilations- og klimaanlæg, udføre korrekt montering af diverse komponenter i henhold til specifikationer og normer, herunder stærkstrømsreglement samt foretage tæthedsprøvning og funktionsprøve på ventilationsanlæg. Eleven kan udføre dokumentation og kvalitetssikring ved montage.
- Tegning og kvalitet C Niveau: Avanceret Eleven kan læse og forstå bygningstegninger, Dansk standard, projekttegninger, principdiagrammer, perspektiv, isometrisk- og ventilationstegninger, udføre teknisk dokumentation ved udførelse og aflevering af ventilations- og klimaanlæg. Eleven kan selvstændigt udføre principskitser og arbejdstegninger. Eleven kan anvende forskellige typer tegningsmateriale i forbindelse med planlægning og udførelse af et givent projekt.
- Styring og regulering Niveau: Avanceret Eleven kan foretage indstilling på nyt og fejlrette på eksisterende anlæg, redegøre for opbygning og virkemåde på forskellige styrings- og reguleringssystemer, overholde forskrifter vedrørende el-installationer og udskifte komponenter samt anvende forskellige typer måleinstrumenter til måling af lufthastighed, temperatur og støj.
- Klimateknik Niveau: Avanceret Eleven kan redegøre for opbygning og virkemåde af forskellige typer ventilations- og klimaanlæg, for de forskellige komponenter samt for disses placering i rør, luftindtag og -afkast. Eleven kan foretage bestemmelse af kastelængder og karakteristika ud fra valg af armaturtyper ved hjælp af leverandørkataloger og -specifikationer.
- Montage og installationsteknik Niveau: Avanceret Eleven kan ud fra tegninger, diagrammer, styklister og funktionsbeskrivelser, udføre montering af enkeltdele og elementer til en færdig helhed.
(Stk. 3)
§ 18. Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfri specialefag, dog undtaget specialet smed (bearbejdning). De valgfri specialefag varer i alt 1 uge, for vvs-energitekniker varer de valgfrie specialefag dog 6 uger. Stk. 2. Eleven og virksomheden vælger valgfri specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen inden for specialets mål. Stk. 3. Ved slutningen af 2. skoleperiode i hovedforløbet orienterer skolen eleven og virksomheden om valgmulighederne. Valget af valgfri specialefag meddeles skriftligt til skolen af eleven og virksomheden inden påbegyndelsen af 3. skoleperiode i hovedforløbet eller en af skolen fastsat frist.
(Stk. 2)
§ 19. Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag dog undtaget specialet smed (bearbejdning) Undervisningen følger reglerne for de pågældende fag. Stk. 2. Valgfag varer i alt 5 uger, dog 2 uger for specialet svejser. Praktikuddannelsen
(Stk. 3)
§ 20. Praktikuddannelsen omfatter følgende arbejdsområder og funktioner:
- Medvirken ved konstruktion, dokumentation og produktion af emner.
- Medvirken ved fastlæggelse af fremstillingsmetoder i henhold til aktuelle specifikationer.
- Fremstilling af emner og samling til funktionsduelige helheder.
- Afprøvning og kontrol af færdige emner. Stk. 2. Målene med praktikuddannelsen er:
- Eleven skal på avanceret niveau kunne konstruere og fremstille emner i henhold til det valgte speciale, samt kunne afprøve og eventuelt indkøre disse.
- Eleven skal på rutineniveau kunne medvirke til nyudvikling og kunne bistå ved udarbejdelse af produktionsgrundlag.
- Eleven skal endvidere kunne udføre alle arbejdsopgaver, jf. stk. 1, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsregler. Stk. 3. Praktikperioderne skal tilrettelægges således, at eleven opnår rutine og videreudvikler sine færdigheder i overensstemmelse med valget af speciale og eventuel profil. Uddannelsesbog
(Stk. 2)
§ 21. De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog. Indholdet af skolevejledningerne og praktikerklæringerne følger reglerne i hovedbekendtgørelsen. Stk. 2. Valget af valgfri specialefag registreres i elevens personlige uddannelsesplan og underskrives af elev og virksomhed.
Bedømmelse m.v.
Bedømmelse m.v.
(Stk. 2)
§ 22. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Når arbejdsmarkedsuddannelser anvendes som valgfri specialefag, kan der anvendes andre betegnelser, hvis det fremgår af de nærmere retningslinier for faget.
(Stk. 3)
§ 23. Bedømmelse af grundfag følger reglerne om grundfag. Stk. 2. Bedømmelse af valgfag følgerne reglerne for de pågældende fag. Stk. 3. Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en standpunktskarakter. Afsluttende eksamen
(Stk. 4)
§ 24. I den sidste skoleperiode afholder skolen som led i undervisningen en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Bekendtgørelse om eksamen finder anvendelse. Prøven er beskrevet i §§ 25 – 26. Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 3. Som hjælpemidler må anvendes udleverede undervisningsmaterialer, personlige notater samt elektronisk tilgængeligt eller medbragt faglitteratur, værkstedshåndbøger og lignende. Stk. 4. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer (eksaminator) udpeget af skolen og to skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg.
(Stk. 4)
§ 25. I specialerne klejnsmed, specialet smed (aluminium), specialet smed (rustfast), specialet smed (plade og konstruktion), specialet smed (bygning og landbrug) og specialet vvs-energitekniker omfatter den afsluttende eksamen: a) Teknisk dokumentation med projektbeskrivelse og konklusion. b) Tilknyttet praktisk opgave.
- En samlet selvvalgt opgave inden for de materialer og arbejdsprocesser, der er typisk for specialet. Den selvvalgte opgave består af:
- En bunden praktisk opgave.
- En mundtlig eksamination af eleven på 10 – 15 minutter vedrørende udførelsen af de i nr. 1 og 2 nævnte opgaver. Stk. 2. Projektbeskrivelsen, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, skal være godkendt af læreren og de to censorer inden løsningen af den praktiske opgave, der er knyttet til den tekniske dokumentation. Stk. 3. De i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte opgaver udføres som led i undervisningen, således:
- Den tekniske dokumentation udfærdiges skriftligt og udføres i løbet af 51 klokketimer, heraf 5 klokketimer til konklusion. I specialet vvs-energitekniker dog 33 klokketimer, heraf 3 timer til konklusion.
- Den tilknyttede praktiske opgave udføres på grundlag af den tekniske dokumentation.
- Den bundne praktiske opgave stilles, når projektbeskrivelsen for den tekniske dokumentation er godkendt og omfatter især emner, som ikke er medtaget i den selvvalgte opgave.
- Den praktiske opgave, der er knyttet til den tekniske dokumentation, og den bundne praktiske opgave udføres i løbet af i alt 51 klokketimer, heraf 5 timer til fejlfinding for specialet smed (bygning og landbrug). I specialet vvs-energitekniker dog 18 klokketimer i alt. Stk. 4. Skuemestrene (censorerne) er til stede under de to sidste dage under opgaveudførelsen, indbefattet fejlfindingsopgaven, jf. stk. 3, nr. 4, i specialet vvs-energitekniker dog under hele den i stk. 3, nr. 4, nævnte opgaveløsning.
(Stk. 2)
§ 26. Den afsluttende eksamen i specialet smed (bearbejdning) består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve inden for specialets mål. Den skriftlige prøve løses inden for 2 klokketimer. Den praktiske prøve består af en fremstillingsopgave der varer 14 klokketimer og finder sted i de 2 sidste dage af skoleperioden. Skuemestrene (censorerne) er til stede under udførelsen af den praktiske prøve. Stk. 2. Den afsluttende eksamen for specialet svejser gennemføres efter reglerne i de særlige bestemmelser for certificering (Dansk Standard). Eksamenen består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve. Den praktiske prøve består af 2 skolecertifikater i 2 processer efter elevens valg i plade eller rør.
(Stk. 4)
§ 27. For elevens løsning af de opgaver og den mundtlige eksamination, der er nævnt i § 25, giver eksaminator og de to skuemestre (censorer) samlet en karakter på baggrund af en helhedsvurdering af opgaveløsningerne og den mundtlige eksamination. Eleven har bestået, når mindst karakteren 6 er opnået. Stk. 2. For elevens løsning af de i § 26, stk. 1, nævnte opgaver giver eksaminator og de to skuemestre (censorer) samlet en karakter for henholdsvis den skriftlige opgave og den praktiske opgave. Eleven har bestået, når karakteren mindst 6 er opnået i den skriftlige prøve, og karakteren mindst 6 er opnået i den praktiske opgave. Stk. 3. For elevens løsning af de i § 26, stk. 2, nævnte opgaver giver eksaminator og de to skuemestre (censorer) samlet en karakter for den skriftlige prøve og for hver af de to opgaver i den praktiske prøve. Eleven har bestået, når karakteren mindst 6 er opnået i den skriftlige prøve, og karakteren mindst 6 er opnået i hver af de to opgaver i den praktiske prøve. Stk. 4. Ved bedømmelsen efter stk. 1 og ved bedømmelsen af de praktiske de opgaver efter stk. 2 og 3 lægges vægt på:
- Elevens teknisk-faglige kompetencer.
- Elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed.
(Stk. 2)
§ 28. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamen. Stk. 2. Der aflægges kun ny prøve i de delprøver, der er selvstændigt bedømt og hvor karakteren i den første prøve er under 6. Skolebevis og afsluttende praktikerklæring
(Stk. 3)
§ 29. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, jf. stk. 2. Stk. 2. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at der kan udstedes skolebevis:
- Eleven skal have opnået karakteren 6 som gennemsnit af alle afsluttende karakterer i grundfag, der er gennemført i hovedforløbet.
- Eleven skal have opnået karakteren 6 i hvert enkelt områdefag og specialefag, der er gennemført i hovedforløbet, eller gennemført faget efter reglerne for faget, hvis en anden karakterskala er anvendt.
- Den afsluttende eksamen (svendeprøven) skal være bestået. Stk. 3. Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, udsteder skolen en skolevejledning.
§ 30. Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet efter reglerne i hovedbekendtgørelsen. Uddannelsesbevis
(Stk. 2)
§ 31. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence, jf. § 1. Stk. 2. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
(Stk. 4)
§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 717 af 1. juli 2004 om smedeuddannelsen jf. dog stk. 3. Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog anvendelse for elever med uddannelsesaftale, der er begyndt på 2. skoleperiode i hovedforløbet på ikrafttrædelsestidspunktet. Stk. 4. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler.
Undervisningsministeriet, den 1. juli 2005, den 1. juli 2005 /P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Arne Andreasen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005