TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos fisk

DanmarkBekendtgørelse2005

BEK nr 755 af 28/07/2005 I medfør af §§ 4-5, § 8, stk. 4, §9, §§ 29-30, stk. 1, § 30, stk. 4, §§ 33-35, § 37, § 44, § 45 stk. 2, § 47, § 53, § 67, § 70, stk. 3 i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, fastsættes:

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse vedrører registrering og drift af akvakulturbrug, samt overvågning og bekæmpelse af følgende fiskesygdomme:

  1. Infektiøs Lakse Anæmi (ILA/ISA), infektion med ILA-virus.
  2. Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose (IHN), infektion med IHN-virus.
  3. Viral Hæmorrhagisk Septikæmi (”Egtvedsyge”) (VHS), infektion med VHS-virus.
  4. Forårsviræmi hos karper (Spring Viraemia at Carp, SVC), infektion med Rhabdovirus Carpio (RVC).
§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. »Fisk« : Alle fiskearter, der lever eller yngler i akvakulturbrug, søer, vandløb eller havet, uanset at disse er fanget eller opdrættet i fersk-, brak-, eller saltvand.
  2. »Akvakulturbrug« : Virksomhed eller geografisk afgrænset anlæg, hvor der opdrættes eller holdes fisk med henblik på afsætning.
  3. »Dambrug« : Akvakulturbrug på land, hvor der anvendes fersk- eller saltvand, og hvori der opbevares, klækkes, opdrættes eller holdes fisk eller æg i bakker, render, kummer, siloer, damme, kanaler, netbure eller indhegninger.
  4. »Havbrug« : Akvakulturbrug på søterritoriet, hvor der opdrættes eller holdes fisk med henblik på afsætning.
  5. »Opstrøms«: En lokalitet er opstrøms beliggende for et akvakulturbrug eller et frivandsområde, hvis vand der afledes fra lokaliteten indgår i akvakulturbrugets eller frivandsområdets vandforsyning.
  6. »Lystfiskesø (Put-and-take sø)« : Naturligt eller kunstigt anlagt ferskvandsområde, afgitrede dele af søterritoriet eller anlæg hvortil der indpumpes vand fra søterritoriet, og hvori der udsættes fisk med henblik på opfiskning ved lystfiskeri, og hvor der ikke fodres med produktion for øje.
  7. »Akvakulturprodukter« : Produkter fra fisk opdrættet i akvakulturbrug.
  8. Opskæringsvirksomhed: Virksomhed, hvor fisk opskæres og hvor fisk eller produkter heraf, fryses, ises, røges eller pakkes.
  9. »Stalddørsalg« : Salg fra dambrug af fisk, der stammer fra dambrugets egen besætning som ikke har været underlagt anden form for forarbejdning end slagtning og som sælges direkte til forbrugeren.
  10. »Dambrugsbutik«: butik beliggende på dambrug, hvorfra der sælges fisk eller produkter af fisk fra dambrugets egen besætning eller fra eventuelle opstrøms beliggende dambrug direkte til forbrugeren.
  11. »Den ansvarlige« : Den eller de personer, der ejer ét eller flere akvakulturbrug eller har til opgave at passe det eller dem, mod eller uden vederlag.
  12. »Fiskeaffald« : Affald fra opskæringsvirksomheder, gårdbutikker eller stalddørssalg, hvor der opskæres fisk fra akvakulturbrug.
  13. »Smittefrit vand« : Vand direkte fra boring eller væld.
  14. »Frivand« : Søterritoriet, vandløb, grøfter, kanaler, søer, mergelgrave, damme, tørvegrave og kunstigt anlagte vandhuller, lystfiskesøer og lignende.
  15. »Flytning«: Flytning mellem frivandsområder, mellem dambrug og mellem dambrug og frivand.
  16. »Hygiejniseringsanlæg«: Anlæg til desinfektion (hygiejnisering) af processpildevand, transportvand og vand fra oplagringsbassiner fra opskæringsvirksomheder af ferskvandsfisk jf. bilag 1.
  17. »Nedsivningsanlæg«: Anlæg hvor spildevand bortskaffes ved fuldstændig nedsivning i jorden uden mulighed for overfladisk afstrømning, jf. bilag 2.
  18. »Godkendt zone« : En zone, der er godkendt af EU-kommissionen i overensstemmelse med betingelserne i bekendtgørelse om afsætning af fisk og fiskeprodukter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande.
  19. »Godkendt akvakulturbrug i ikke godkendt zone« : Akvakulturbrug, der er godkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om afsætning af fisk og fiskeprodukter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande.
§ 2
  1. »Afsætning« : Opbevaring eller udstilling med henblik på salg, markedsføring, salg, levering, overførsel, udsætning i frivand eller enhver anden form for afsætning indenfor Den Europæiske Union, med undtagelse af detailsalg.
  2. »Bekæmpelsesplan« : plan udarbejdet med henblik på at bekæmpe sygdom hos fisk i et nærmere defineret område.
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Den ansvarlige for nyoprettede eller genetablerede akvakulturbrug skal foretage anmeldelse af bruget til Fødevarestyrelsen. Akvakulturbruget må ikke tages i brug, før Fødevarestyrelsen har godkendt afløbsforholdene samt foranstaltninger til smitteforebyggelse. Stk. 2. Forud for genetablering eller genoptagelse af drift skal der ske rengøring og desinfektion af akvakulturbruget efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Stk. 3. Som betingelse for godkendelse af akvakulturbrug efter stk. 1 kan Fødevarestyrelsen stille krav om deltagelse i et officielt bekæmpelsesprogram.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Den ansvarlige for et akvakulturbrug eller en virksomhed, skal ved flytning og ved omsætning af fisk, æg og sæd, føre optegnelser over modtagelse og levering med angivelse af:

  1. dato for modtagelse og levering,
  2. samlet vægt af fisk,
  3. mængden af sæd eller antallet af æg,
  4. fiskenes gennemsnitlige størrelse,
  5. art,
  6. leverandør,
  7. modtager,
  8. oprindelsessted og
  9. bestemmelsessted. Stk. 2. Ejeren eller den ansvarlige for et akvakulturbrug skal føre optegnelse over dødelighed hos fiskene. Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte optegnelser skal løbende opdateres og opbevares i mindst 5 år.
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Fødevarestyrelsen fører en optegnelse over samtlige akvakulturbrug. Stk. 2. Den ansvarlige for et akvakulturbrug skal på Fødevarestyrelsens anmodning afgive oplysninger om brugets produktion, arter og driftsform m.v.

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Fødevarestyrelsen fører et register over akvakulturbrug, der er fri for én eller flere af de i § 1 nævnte sygdomme. Stk. 2. I det i stk. 1 nævnte register optages straks:

  1. Akvakulturbrug som ved denne bekendtgørelses ikrafttræden af Fødevarestyrelsen er registreret fri for én eller flere af de i § 1 nævnte sygdomme.
  2. Nye akvakulturbrug i zoner fri for én eller flere af de i § 1 nævnte sygdomme. Stk. 3. Andre akvakulturbrug kan optages, hvis bruget har gennemført en godkendt bekæmpelsesplan. Stk. 4. Dambrug der er registreret fri for én eller flere af de i § 1 nævnte sygdomme eller som deltager i en af Fødevarestyrelsen godkendt bekæmpelsesplan for en af de i § 1 nævnte sygdomme, må ikke anvende vand, der har indgået i vandforsyningen til et dambrug, som ikke er optaget i registret nævnt i stk. 1 for de pågældende sygdomme eller deltager i samme bekæmpelsesprogram.
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Dambrug, der har modtaget æg, sæd eller fisk fra et andet tilsvarende registreret dambrug, hvori der efter leverancen er konstateret én eller flere at de i § 1 nævnte sygdomme, kan af Fødevarestyrelsen sættes under offentligt tilsyn jf. § 23 og rykkes midlertidigt fra listen over frie akvakulturbrug til en liste i registret over ikke-frie brug. Genoptagelse på listen over frie akvakulturbrug afgøres af fødevareregionen på baggrund af indhentede analyseresultater og vurdering af hændelsesforløb. Stk. 2. Dambrug og klækkerier, der deltager i et bekæmpelsesprogram i henhold til § 34 eller er optaget i Fødevarestyrelsens register over dambrug, der er fri for VHS, IHN eller SVC, må kun tilføre fisk og fiskeæg direkte fra registrerede VHS-, IHN- eller SVC-fri dambrug, eller fra dambrug beliggende opstrøms ved samme vandløb. Tilførsel af fiskeæg eller fisk fra vandområder, der kan anses som værende fri for VHS, IHN eller SVC, kan ske efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

§ 8

(Stk. 5)

§ 8. Det er ikke tilladt, at døde og syge fisk føres til vandløb, søer eller havet. Stk. 2. Døde og syge fisk samt frasorterede æg skal opsamles og bortskaffes straks til et godkendt destruktionsanlæg i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordningen). Stk. 3. Fisk fra saltvandsområder må ikke føres til ferskvandsdambrug eller lystfiskersøer. Stk. 4. Den ansvarlige for akvakulturbrug skal efter Fødevarestyrelsens anvisninger sørge for orden og renlighed i bruget, samt med passende mellemrum gennemføre rensning og desinfektion af bygninger, driftsinventar og driftsmateriel m.v., der anvendes ved avl, opdræt og produktion af fisk. Stk. 5. Ved væsentlige uhygiejniske forhold på akvakulturbruget, kan Fødevarestyrelsen påbyde udfiskning, rengøring og desinfektion af de berørte dele af bruget.

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Den ansvarlige for akvakulturbrug skal påse, at alle faciliteter i det fri, hvor der holdes fisk, er afskærmet mod fugle ved udspændte net eller tråde med en trådafstand på højst 25 cm. Afskærmningen skal dække både over og ned langs de nævnte faciliteters sider. Stk. 2. Lystfiskesøer er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1. Stk. 3. For akvakulturbrug som er etableret før d.1. september 2005 har kravet om skærmning langs brugets sider først virkning fra 1. september 2007.

§ 10

§ 10. Det påhviler den ansvarlige for et akvakulturbrug at etablere foranstaltninger, der hindrer, at fisk kan undslippe til frivand.

§ 11

§ 11. Fisk, herunder æg og yngel, der ikke tilhører laksefamilien, kan kun tilføres dambrug efter skriftlig indhentet tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Alt materiel, fodtøj, waders, prøveudtagningsudstyr, grødeskæringsmateriel, entreprenørmateriel, materiel til brug ved elfiskning samt både, kanoer m.v. skal desinficeres eller underkastes lignende behandling, således at smitteoverførsel hindres. Stk. 2. Ved spuling af drænrør opstrøms for et dambrug må der udelukkende anvendes smittefrit vand eller vand fra området opstrøms for bruget.

§ 13

(Stk. 7)

§ 13. Den ansvarlige for transport af fisk skal påse, at vand fra emballage og vogne med fisk og æg kun udtømmes på pladser, der er godkendt dertil af Fødevarestyrelsen. Vand kan dog udtømmes, hvor fiskene eller æggene aflæsses. Stk. 2. Ved transport af fisk må der kun anvendes smittefrit vand eller vand fra oprindelsesdambruget. Stk. 3. Transportvogne og bassiner skal være således indrettet, at der ikke spildes vand under transporten. Stk. 4. Emballage af enhver art skal være ny eller rengjort og desinficeret inden transport af fisk og æg. Vogne og bassiner til transport af fisk skal før hver læsning rengøres og desinficeres. Stk. 5. Ved indfangning og læsning af fisk og æg må der kun anvendes redskaber, som tilhører det pågældende dambrug. Ved læsning af fisk må spildt vand ikke kunne løbe til dambruget, dets vandforsyning eller til frivand. Ved omlæsning og aflæsning fra transportvogne må kun anvendes redskaber, som tilhører den pågældende vogn. Stk. 6. Transportvogne, herunder forvogn og anhænger, der transporterer fisk, for hvilke der er udstedt sundhedscertifikat, må ikke samtidig transportere fisk, der ikke opfylder samme betingelser som de certificerede. Stk. 7. Fødevarestyrelsen udsteder de nødvendige sundhedsattester på levende fisk i overensstemmelse med bekendtgørelse om afsætning af fisk og fiskeprodukter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande , herunder også for æg og sæd i forbindelse med eksport samt ved handel og flytninger i Danmark.

§ 14

(Stk. 4)

§ 14. Ejeren eller føreren af transportmidler, der har transporteret eller i øvrigt været i kontakt med fisk i udlandet, skal påse, at det tomme transportmiddel rengøres og desinficeres på den af fødevareregionen godkendte rengørings- og desinfektionsplads, der er nærmest beliggende i forhold til ankomststedet i Danmark. Stk. 2. Redskaber eller genstande m.v., der har været i kontakt med fisk i udlandet, skal ved ankomsten til Danmark rengøres og desinficeres på den godkendte rengørings- og desinfektionsplads, der er nærmest beliggende i forhold til ankomststedet i Danmark. Stk. 3. Ejeren eller føreren af de i stk. 1 omhandlede transportmidler, samt ejeren eller brugeren af de i stk. 2 nævnte redskaber eller genstande m.v. skal sikre sig skriftlig dokumentation for at rengøring og desinfektion har fundet sted. Dokumentationen skal indeholde angivelse af sted, tidspunkt, dato, anvendt desinfektionsmiddel, samt navnet på personen, der har udført rengøringen og desinfektionen. Dokumentationen skal opbevares i mindst 1 år. Stk. 4. Optegnelser i en logbog eller lignende anses for at være fornøden dokumentation i henhold til stk. 3 såfremt de nævnte oplysninger fremgår af optegnelserne.

§ 15

§ 15. Øjenæg til afsætning skal inden forsendelsen til andre dambrug eller eksport desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisninger.

§ 16

(Stk. 5)

§ 16. Opskæringsvirksomheders afløbsforhold samt ændringer heraf skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Opskæringsvirksomheder skal udlede spildevand herunder processpildevand, transportvand og vand fra oplagringsbassiner til nedsivningsanlæg, jf. bilag 2, eller desinficere spildevandet i et hygiejniseringsanlæg i henhold til bilag 1, inden udledning. Udledningen må ikke ske til ferskvandsområder, hverken direkte eller indirekte gennem kloakanlæg eller lignende. Udledning til fjordområder eller vige må kun ske efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Stk. 3. Virksomheder, der er i drift ved ikrafttrædelse af denne bekendtgørelse, og som ikke har en godkendt spildevandsudledning i henholdt til stk. 2 kan ansøge Fødevarestyrelsen om en overgangsordning for etablering af anlæg på indtil 3 år fra bekendtgørelsens ikrafttræden. Ansøgning skal være Fødevarestyrelsen i hænde senest 1. januar 2006. Stk. 4. Opskæringsvirksomheder må ikke etableres på dambrug. Stk. 5. Klinisk sunde fisk fra dambrug, der er konstateret smittet med ILA, VHS, IHN eller SVC kan efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen leveres til opskæringsvirksomheder, hvor spildevandet udledes til nedsivningsanlæg eller hygiejniseringsanlæg jf. bekendtgørelse om afsætning af fisk og fiskeprodukter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande.

§ 17

(Stk. 4)

§ 17. Dambrugsbutikker og stalddørssalg skal registreres hos fødevareregionen jf. reglerne i bekendtgørelse nr. 199 af 25. marts 2004 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer samt kontrolmærkning af animalske fødevarer ( autorisationsbekendtgørelsen). Stk. 2. I dambrugsbutikker må der udelukkende opskæres, fryses, røges, ises og forhandles fisk og rogn fra det pågældende dambrug eller fra eventuelt opstrøms beliggende dambrug. Stk. 3. Spildevandsudledning fra dambrugsbutikker og stalddørsalg skal ske ved fuldstændig nedsivning i jorden eller ved afledning sammen med dambrugets afløb. Der må ikke etableres andre former for afledning eller nedsivning før der forud er indhentet tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Stk. 4. Alle led i forarbejdningen må udelukkende ske på det dambrug, hvor butikken findes.

§ 18

§ 18. Udstilling af levende fisk til konsum i butikslokaler eller lign. er ikke tilladt.

§ 19

(Stk. 6)

§ 19. Fisk må kun udsættes i frivand, når:

  1. de tilføres i henhold til bekendtgørelse om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande ,
  2. de kommer direkte fra dambrug, der er optaget i registeret over dambrug fri for sygdomme nævnt i § 1, eller
  3. de kommer fra vandområder, hvor der opstrøms ikke findes dambrug eller kun dambrug optaget i registeret over dambrug fri for de i § 1 nævnte sygdomme, jf. dog stk. 5. Stk. 2. Fisk fra dambrug udsat i saltvand må ikke tilbageføres til ferskvand, herunder lystfiskersøer. Stk. 3. Fisk og æg heraf må kun anvendes som agn i frivand, når betingelserne i bekendtgørelse om afsætning af fisk og fiskeprodukter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande er opfyldt. Stk. 4. Efter særlig tilladelse fra fødevareregionen kan fisk fanget i frivand genudsættes i samme frivand, såfremt de i den forløbne periode kun har opholdt sig i anlæg, der anvender smittefrit vand eller vand fra det frivand, hvori fiskene er fanget. Stk. 5. I saltvandsområder må kun udsættes fisk fra dambrug, som er registreret fri for de i § 1 nævnte sygdomme. Stk. 6. Ål fra åleproduktionsanlæg kan kun udsættes i frivand, hvis de efter laboratorieundersøgelse på et af Fødevarestyrelsen godkendt laboratorium er fundet fri for svømmeblæreorm (Anguillicola spp.), og der ikke er tilført dambruget ål i tidsrummet mellem prøvens udtagelse og udsætningen.
§ 20

§ 20. Fødevarestyrelsen udfører sundhedskontrolbesøg og kontrol af smitteforebyggende foranstaltninger på akvakulturbrug (inspektioner), herunder foretager obduktion og udtagning af prøver til laboratoriemæssige undersøgelser.

§ 21

(Stk. 5)

§ 21. Den, som i sin varetægt har fisk, som er eller kan være smittet med en eller flere af de i § 1 nævnte sygdomme eller andre ikke tidligere i Danmark observerede sygdomme skal tilkalde en dyrlæge, jf. § 27 stk. 1 i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr. Stk. 2. Samtidig med tilkaldelse af dyrlæge efter stk. 1 skal Fødevarestyrelsen underrettes. Stk. 3. Den ansvarlige for fisk af modtagelige arter i søer, damme eller andre anlæg, der er beregnet til lystfiskeri, eller hvor der holdes koldtvandsarter af prydfisk skal straks foretage anmeldelse til Fødevarestyrelsen ved mistanke om forekomst af en eller flere af de i § 1 nævnte sygdomme. Stk. 4. Den ansvarlige for en virksomhed, der foretager rensning og opskæring af fisk fra akvakulturbrug eller vildfisk fra frivandsområder med henblik på konsum, skal ved mistanke om forekomst af en eller flere af de i § 1 nævnte sygdomme hos fisk af modtagelige arter, foretage anmeldelse til Fødevarestyrelsen med oplysning om fiskenes oprindelse. Anmeldelse skal ikke foretages hvis fiskene kommer fra et akvakulturbrug eller et område, der officielt vides at være inficeret med den pågældende sygdom. Stk. 5. Anmeldelse og underretning til Fødevarestyrelsen efter stk. 2-4 skal ske til Sektion for Akvakultur ved Fødevareregion Vejle.

§ 22

§ 22. Fisk i akvakulturbrug eller frivandsområder anses som smittet med en af de i § 1 nævnte sygdomme, når Fødevarestyrelsen på baggrund af kliniske tegn eller laboratoriemæssige undersøgelser foretaget på Danmarks Fødevareforskning eller et andet af Fødevarestyrelsen hertil godkendt laboratorium, finder at fiskene er inficeret med en af de i § 1 nævnte sygdomme.

§ 23

(Stk. 3)

§ 23. Ved mistanke om ILA på et akvakulturbrug pålægger Fødevarestyrelsen akvakulturbruget et offentligt tilsyn. Det offentlige tilsyn kan omfatte følgende foranstaltninger og restriktioner:

  1. Der skal foretages en opgørelse af bestanden af alle arter og kategorier af fisk, og for hver art og kategori registreres, hvor mange fisk der allerede er døde eller smittet eller mistænkt for at være smittet. Den ansvarlige skal ajourføre tællingen, så det fremgår, om der er en stigning i populationen eller ny dødelighed i den periode, hvor der foreligger mistanke.
  2. Døde eller levende fisk, æg eller sæd må ikke føres til eller fra akvakulturbruget uden tilladelse fra Fødevarestyrelsen.
  3. Døde fisk eller slagteaffald må kun bortskaffes efter Fødevarestyrelsens anvisninger.
  4. Foder, redskaber, genstande eller andre materialer, såsom affald, der kan tænkes at overføre sygdommen, må kun føres til eller fra akvakulturbruget med tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Såfremt tilladelsen gives, fastsætter Fødevarestyrelsen de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå smittespredning.
  5. Personer har ikke adgang til og må ikke forlade akvakulturbruget uden Fødevarestyrelsens tilladelse.
  6. Køretøjer har ikke adgang til og må ikke forlade akvakulturbruget uden tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen fastsætter i denne forbindelse de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå smittespredning.
  7. Ved indgang til og udgang fra akvakulturbruget skal der anvendes desinfektionsmidler efter Fødevarestyrelsens anvisninger.
  8. Den ansvarlige for akvakulturbruget skal lade Fødevarestyrelsen foretage en epidemiologisk undersøgelse, jf. § 35 der omfatter prøveudtagning til laboratorieundersøgelse på Danmarks Fødevareforskning eller et af Fødevarestyrelsen hertil godkendt laboratorium. Stk. 2. Oplysningerne nævnt i stk. 1 nr. 1 skal opbevares i mindst 5 år, og skal på anmodning forevises Fødevarestyrelsen. Stk. 3. Foranstaltninger fastsat i medfør af stk.1 ophæves først, når mistanke om sygdom er afkræftet.
§ 24

§ 24. Ejeren eller den ansvarlige for et smittemistænkt akvakulturbrug skal indtil de foranstaltninger, der er omhandlet i § 23 er iværksat, træffe forholdsregler for at overholde § 23, nr. 1-6.

§ 25

(Stk. 5)

§ 25. Fødevarestyrelsen kan omkring et smittemistænkt akvakulturbrug oprette en midlertidig kontrolzone, der omfatter det afvandingsområde eller kystområde, hvori det sygdomsmistænkte akvakulturbrug er beliggende. Stk. 2. Akvakulturbrug beliggende i den midlertidige kontrolzone kan af fødevareregionen pålægges et offentligt tilsyn efter § 23. Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan påbyde, at akvakulturbrug beliggende i den midlertidige kontrolzone, skal underkastes undersøgelser for ILA. Stk. 4. Når der er tale om et omfattende afvandingsområde eller kystområde, kan fødevareregionen beslutte at begrænse restriktionerne nævnt i stk. 2 til et mindre område i nærheden af det sygdomsmistænkte akvakulturbrug. Stk. 5. Den midlertidige kontrolzone ophæves, når

  1. mistanke om ILA afkræftes, eller
  2. udbrud af ILA konstateres og den midlertidige kontrolzone erstattes af en kontrolzone jf. § 27.
§ 26

(Stk. 3)

§ 26. Når et akvakulturbrug er konstateret smittet med ILA jf. § 22, pålægger fødevareregionen akvakulturbruget et offentligt tilsyn. Det offentlige tilsyn kan, udover foranstaltninger nævnt i § 23, omfatte følgende foranstaltninger og restriktioner:

  1. Alle fisk skal fjernes efter en plan udarbejdet af Fødevarestyrelsen og godkendt af EU Kommissionen.
  2. Alle opdrætsfaciliteter på akvakulturbruget skal tømmes for vand, rengøres og desinficeres.
  3. Æg, sæd, døde fisk og fisk med kliniske sygdomstegn, skal betragtes som højrisikomateriale og skal destrueres under Fødevarestyrelsens tilsyn og i overensstemmelse med biproduktforordningen.
  4. Alle levende fisk skal aflives og destrueres under Fødevarestyrelsens tilsyn i overensstemmelse med biproduktforordningen jf., dog stk. 2.
  5. Udstyr og materialer, der kan være kontamineret efter fjernelse af fisk, æg og sæd, skal hurtigst muligt renses og desinficeres i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens instrukser, således at enhver risiko for, at smitstoffet spredes eller overlever, fjernes.
  6. Alt materiale, som kan være kontamineret destrueres eller behandles på en sådan måde, at eventuelle smitstoffer destrueres. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan give tilladelse til aflivning med henblik på afsætning eller forarbejdning til konsum såfremt der er tale om fisk som,
  7. har nået handelsstørrelse, og
  8. som ikke viser nogen kliniske sygdomstegn. Stk. 3. Ved forekomst af ILA foretager Fødevarestyrelsen endvidere en epidemiologisk undersøgelse, jf. § 35, der omfatter prøveudtagning til laboratorieundersøgelse på Danmarks Fødevareforskning eller et af Fødevarestyrelsen hertil godkendt laboratorium.
§ 27

(Stk. 4)

§ 27. Fødevarestyrelsen kan, omkring et akvakulturbrug smittet med ILA, oprette en kontrolzone, der omfatter det afvandingsområde eller kystområde, hvori akvakulturbruget er beliggende. Stk. 2. Akvakulturbrug i kontrolzonen pålægges af fødevareregionen et offentligt tilsyn efter § 23. Stk. 3. Akvakulturbrug i kontrolzonen skal underkastes undersøgelse for ILA. Stk. 4. Ophævelse af kontrolzonen sker, når betingelserne i § 29 er opfyldt for det i stk.1 nævnte akvakulturbrug.

§ 28

(Stk. 3)

§ 28. Fødevarestyrelsen kan omkring et akvakulturbrug smittet med ILA oprette en overvågningszone, der som minimum dækker kontrolzonen. Stk. 2. Hvor fødevarestyrelsen skønner det nødvendigt, kan overvågningszonen strækkes ud over kontrolzonen. Overvågningszonen oprettes, hvor en mindre intensiv overvågning findes tilstrækkelig. Stk. 3. Overvågningszonen opretholdes i minimum 2 år, efter at betingelserne i § 29 er opfyldt for det i stk. 1 nævnte akvakulturbrug.

§ 29

§ 29. Indsættelse af ny bestand på akvakulturbruget må kun finde sted med Fødevarestyrelsens tilladelse, der gives

  1. efter tilfredsstillende kontrol af rengøring og desinfektion, og
  2. efter en periode, som Fødevarestyrelsen fastsætter som sikkerhed for, at smitstoffet og andre eventuelle infektioner i afvandingsområdet er udryddet.
§ 30

§ 30. Fødevarestyrelsen kan påbyde den ansvarlige for fisk i søer, damme eller andre anlæg, der er beregnet til lystfiskeri, eller hvor der holdes akvariefisk, som er sygdomsmistænkte eller angrebet med ILA, foranstaltninger som nævnt i § 23 og § 26 for at hindre smittespredningen.

§ 31

(Stk. 3)

§ 31. Ved mistanke om VHS, IHN, eller SVC kan Fødevarestyrelsen påbyde den ansvarlige for et akvakulturbrug at lade akvakulturbruget underkaste en epidemiologisk undersøgelse, jf. § 35. Stk. 2. Fremgår det af den epidemiologiske undersøgelse, at sygdommen kan være indført fra en godkendt zone eller fra et andet godkendt akvakulturbrug eller, at den kan være overført til et andet godkendt akvakulturbrug af fisk, æg, sæd, køretøjer eller personer eller på nogen anden måde, skal disse zoner eller akvakulturbrug betragtes som værende under mistanke. Fødevarestyrelsen kan påbyde den ansvarlige for disse dambrug de i § 23 omhandlede foranstaltninger. Såfremt sygdommen bekræftes finder de i § 26 omhandlede foranstaltninger anvendelse. Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan dog give tilladelse til at fisk, der skal aflives, i stedet opfedes indtil de når handelsstørrelse.

§ 32

§ 32. Den ansvarlige for et ikke-godkendt akvakulturbrug beliggende i en ikke-godkendt zone, som mistænkes for at være angrebet af VHS, IHN eller SVC, kan af Fødevarestyrelsen pålægges:

  1. At der umiddelbart iværksættes undersøgelser for at bekræfte eller afkræfte sygdommens tilstedeværelse, eventuelt ved udtagning af prøver til laboratorieundersøgelse på Danmarks Fødevareforskning eller et af Fødevarestyrelsen hertil godkendt laboratorium.
  2. At, der foretages en opgørelse af bestanden af fisk på de sygdomsmistænkte akvakulturbrug, med angivelse af mængde og fiskestørrelse. Opgørelsen, der skal ajourføres regelmæssigt, skal opbevares i mindst fire år og skal på anmodning forevises Fødevarestyrelsen.
  3. At de sygdomsmistænkte akvakulturbrug stilles under offentligt tilsyn, hvorved flytning kun er tilladt, såfremt der af Fødevarestyrelsen er givet tilladelse til flytning af levende fisk, æg og sæd, der er bestemt til andre akvakulturbrug, som er mistænkt for at være ramt af samme sygdom, eller til aflivning med henblik på konsum.
§ 33

(Stk. 2)

§ 33. Når VHS, IHN eller SVC er konstateret i et akvakulturbrug skal ejeren eller den ansvarlige for bruget påse, at der etableres en effektiv afskærmning, hegning og skiltning om akvakulturbruget med henblik på at forhindre mennesker, dyr, og fugles adgang til bruget. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte foranstaltninger skal godkendes af Fødevarestyrelsen.

§ 34

(Stk. 4)

§ 34. Fødevarestyrelsen kan fastsætte områder, hvori der skal gennemføres bekæmpelse af VHS, IHN eller SVC hos ferskvandsfisk eller andre fisk. Bekæmpelsen kan også omfatte lystfiskesøer. Stk. 2. Nyoprettede og genetablerede dambrug og havbrug i de i stk. 1 nævnte områder skal deltage i Fødevarestyrelsens løbende bekæmpelsesprogrammer. Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan pålægge ejere af eller de ansvarlige for dambrug, der ligger ved fjorde eller vige, der foruden forbindelse til havet har tilløb fra et eller flere vandløb, at deltage i den i stk. 1 nævnte bekæmpelse. Stk. 4. Fødevarestyrelsen kan påbyde ejere af eller de ansvarlige for opskæringsvirksomheder, hvorfra der afledes vand til de i stk. 1 nævnte områder, at deltage i den i stk. 1 nævnte bekæmpelse.

§ 35

(Stk. 2)

§ 35. En epidemiologisk undersøgelse foretaget i medfør af denne bekendtgørelse omfatter angivelse af:

  1. Det tidsrum, hvori det er sandsynligt, at sygdommen har været til stede på akvakulturbruget, inden den blev anmeldt, eller der var mistanke om sygdommen.
  2. Oplysninger om den mulige kilde til sygdommen på akvakulturbruget og identifikation af andre akvakulturbrug, hvor der er fisk, æg eller sæd af modtagelige arter, som kan være blevet smittet.
  3. Oplysninger om fisk, æg, sæd, køretøjer, materiale eller personer, der kan have overført smitstoffer til eller fra de pågældende akvakulturbrug.
  4. Oplysninger om eventuelle forekomster af sygdomsbærere og disses udbredelse. Stk. 2. Fremgår det af den epidemiologiske undersøgelse, at sygdommen kan være indført fra et andet afvandingsområde eller et andet kystområde eller overført til at andet afvandingsområde eller et andet kystområde som følge af kontakt med fisk, æg, sæd, dyr, køretøjer eller personer eller på nogen anden måde, skal akvakulturbrugene i disse afvandingsområder og kystområder betragtes som akvakulturbrug under mistanke, og de i § 23 omhandlede foranstaltninger finder anvendelse. Såfremt sygdommen bekræftes finder de i § 26 omhandlede foranstaltninger anvendelse.
§ 36

(Stk. 4)

§ 36. Vaccination af ferskvandsfisk er ikke tilladt, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan, på nærmere fastsatte vilkår, tillade vaccination mod ILA i tilfælde af sygdomsudbrud. Tilladelsen forudsætter godkendelse fra EU Kommissionen. Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan, på nærmere fastsatte vilkår, tillade vaccination mod VHS, IHN eller SVC. Stk. 4. Vaccination af fisk mod ERM (Rødmundsyge), Vibriose og Furunkulose kan foretages uden Fødevarestyrelsens tilladelse.

§ 37

§ 37. Dispensationer og tilladelser m.v. givet i medfør af bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk anses som gældende indtil den 1. august 2006. Såfremt dispensationerne ønskes opretholdt efter denne dato, skal ansøgning herom være Fødevarestyrelsen i hænde senest den 1. januar 2006.

§ 38

§ 38. Fødevareregionen kan dispensere fra reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 39

§ 39. Udgifter til udførelsen af foranstaltninger truffet i medfør af denne bekendtgørelse, eller erstatning afholdes efter reglerne i

  1. bekendtgørelse nr. 239 af 12. april 1991 om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme, og
  2. bekendtgørelse nr. 289 af 21. april 2005 om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v.
§ 40

(Stk. 2)

§ 40. Med bøde straffes den, der

  1. overtræder § 3 stk. 1-2, § 4, § 5, stk. 2, § 6, stk. 4, § 7, stk. 2, § 8, stk. 1-4, § 9, stk. 1, §§ 10-13, stk. 6, § 14, stk. 1-3, §§ 15-19, § 21, stk. 1-4, § 27, stk. 1-3, § 29, § 33, § 34, stk. 2, § 36, stk. 1, eller
  2. undlader at efterkomme påbud eller tilsidesætter vilkår efter § 3, stk. 3, § 8 stk. 5, § 23, §§ 24-26 stk. 1-2, § 30, § 31 stk. 1-2, § 32, § 34 stk. 3-4, og § 36, stk. 2 - 3 Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i Straffelovens kapitel 5.
selskab
§ 41

(Stk. 2)

§ 41. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves følgende bekendtgørelser:

  1. Bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk, på nær §§ 20 – 21, samt § 25.
  2. Bekendtgørelse nr. 226 af 29. marts 2001 om bekæmpelse af visse fiskesygdomme.

Fødevarestyrelsen, den 28. juli 2005, den 28. juli 2005 /P.S.V.Preben Willeberg Karen Gjølbo/

Hygiejniseringsanlæg

Bilag 1 Godkendte metoder til desinfektion i hygiejniseringsanlæg af processpildevand, transportvand og vand fra oplagringsbassiner fra opskæringsvirksomheder af ferskvandsfisk A. Følgende metoder er godkendt til desinfektion (hygiejnisering) af processpildevand, transportvand og vand fra oplagringsbassiner fra opskæringsvirksomheder af ferskvandsfisk. Formålet er at hindre spredning af bakterier og virus, som er smitsomme for ferskvandsfisk.

  1. Myresyre (HCOOH) Mekanisk separering (max. 300 µm forfilter) efterfulgt af behandling med myresyre til a) pH < 4,0 i mindst 24 timer, eller b) pH < 3,5 i mindst 8 timer.
  2. Natriumhydroksyd (NaOH) Mekanisk separering (max. 300 µm forfilter) efterfulgt af behandling med natriumhydroksyd til pH < 12,0 i mindst 24 timer.
  3. UV-bestråling a) kemisk fældning (jern- og/eller aluminiumsalte) og UV-bestråling af supernatanten med UV-dose > 25 mWs/cm². b) mekanisk separering (max. 40 µm forfilter) og UV-bestråling af supernatanten med UV-dose > 25 mWs/cm².
  4. Klorering a) mekanisk separering (max. 300 µm forfilter) eller kemisk fældning (jern- og/eller aluminiumsalte) og klorering af supernatanten med en initialkoncentration på mindst 50 mg frit klor/l, og mindst 10 mg frit klor/l efter mindst 15 minutters behandlingstid. b) mekanisk separering (max. 300 µm forfilter) eller kemisk fældning (jern- og/eller aluminiumsalte) og klorering af supernatanten med en initialkoncentration på mindst 50 mg frit klor/l, og mindst 2 mg frit klor/l efter mindst 25 minutters behandlingstid.
  5. Varmebehandling ved følgende kombination af temperatur og behandlingstid: a) 65 ºC i 10 minutter b) 70 ºC i 5 minutter c) 75 ºC i 4 minutter d) 80 ºC i 3 minutter e) 85 ºC i 2 minutter f) 90 ºC i 1 minut g) 95 ºC i 45 sekunder h) 100 ºC i 30 sekunder B. Teknisk udstyr til desinfektion af processpildevand, transportvand og vand fra oplagringsbassiner skal som et minimum have følgende sikkerhedsfunktioner:
  6. det skal være monteret sikkerhedsanordning, som sørger for at kravene til desinfektionsmidlets/metodens ”koncentration” (mg/l, mWs/cm², ºC mv.) og behandlingstid overholdes, samt
  7. være monteret sikring mod driftsstop og/eller anden funktionsfejl.

Nedsivningsanlæg

Bilag 2 Ved nedsivningsanlæg forstås anlæg, som sikrer fuldstændig nedsivning af spildevand i jorden uden der er mulighed for direkte eller indirekte afstrømning, via kloakanlæg, dræn eller lignende, til grøfter, vandløb, søer eller anden form for overfladevand. Nedsivningsanlægget skal bestå af en sedimentationstank med efterfølgende afledning af spildevand til faskiner. Sedimentationstanken forsynes med en anordning til fjernelse af slam. Nedsivningsanlægget skal forsynes med en sikringsanordning, der hindrer funktionssvigt eller overløb fra sedimentationstanken til jordoverfladen.

§ 41

(Stk. 2)

Faskiner skal placeres mindst 5 m fra kloakanlæg, dræn, vandløb, grøfter eller søer/overfladevand.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2005
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2005
Bekendtgørelse om bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos fisk | TheLawyer.sh