Bekendtgørelse om opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet
BEK nr 756 af 22/07/2005 I medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, som ændret ved lov nr. 172 af 19. marts 2001, § 10 i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999, § 20 a i lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 11. september 1997, § 19 a i lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997, som ændret ved § 4 i lov nr. 583 af 24. juni 2005 samt § 134 a i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001, fastsættes:
§ 1. Vejdirektoratet er et direktorat under Transport- og Energiministeriet.
(Stk. 2)
§ 2. Vejdirektoratet varetager navnlig følgende opgaver:
- Planlægning, anlæg, drift og vedligeholdelse af det statslige vejnet, herunder udbud og styring af entrepriser, planlægning af statsvejprojekter, arealerhvervelse, trafikantservice, trafikledelse, trafiktællinger, materialeprøvning og -udvikling samt udvikling og vedligeholdelse af datasystemer.
- Behandling af klage- og tvistsager.
- Udarbejdelse af administrative forskrifter. Stk. 2. Vejdirektoratet løser en række opgaver i forhold til de øvrige vejbestyrelser, f.eks. faglig vidensformidling, koordinering mv.
(Stk. 2)
§ 3. Vejdirektoratet yder rådgivning og anden bistand til Transport- og Energiministeriet. Stk. 2. Vejdirektoratet udøver vejlednings- og informationsvirksomhed over for andre offentlige myndigheder, organisationer, private m. fl.
§ 4. Beføjelser, der er tillagt transport- og energiministeren i medfør af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om grundejerbidrag til offentlige veje, lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje samt færdselsloven, jf. bestemmelserne nævnt i §§ 5-8, udøves af Vejdirektoratet.
(Stk. 2)
§ 5. Vejdirektoratet fastsætter forskrifter i henhold til:
- § 6, stk. 1, § 8, stk. 3, og § 98, stk. 2, i lov om offentlige veje,
- § 21 og § 24, stk. 3, i lov om private fællesveje og
- § 14, stk. 4, og § 90, stk. 2, om vejafmærkning i færdselsloven, samt
- § 40, § 87, stk. 3, og § 95, stk. 1, 3 og 4, i færdselsloven. Stk. 2. Forskrifter fastsat i medfør af færdselslovens § 40 skal ske efter forhandling med Justitsministeriet.
(Stk. 2)
§ 6. De i anordning nr. 751 af 21. juli 2005 § 1, stk. 1, nævnte bestemmelser udstedes som Bestemmelser for Veje (BV), der ikke indføres i Lovtidende. Stk. 2. Oplysning om indholdet af forskrifterne kan fås ved henvendelse til Vejdirektoratet, hvor eksemplarer af forskrifterne kan ses og købes.
(Stk. 2)
§ 7. Vejdirektoratet afgør klager i medfør af:
- § 4 i lov om offentlige veje,
- § 7 i lov om private fællesveje,
- § 20 i lov om grundejerbidrag til offentlige veje og
- § 19 i lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje. Stk. 2. Afgørelser truffet af Vejdirektoratet efter stk. 1, kan ikke indbringes for transport- og energiministeren.
(Stk. 4)
§ 8. Vejdirektoratet kan meddele en amtskommunal vejbestyrelse eller kommunal vejbestyrelse eller vejmyndighed dispensation fra bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 6, stk. 1, i lov om offentlige veje og § 24, stk. 3, i lov om private fællesveje. Stk. 2. Vejdirektoratet kan meddele en amtskommunal vejbestyrelse eller kommunal vejbestyrelse eller vejmyndighed dispensation fra bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 14, stk. 4, § 40, § 87, stk. 3, § 90, stk. 2, og § 95, stk. 1, stk. 3 og stk. 4, i færdselsloven. Stk. 3. Dispensation fra forskrifter fastsat i medfør af § 40 kan meddeles efter forhandling med Justitsministeriet. Stk. 4. Afgørelser truffet af Vejdirektoratet efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for transport- og energiministeren.
§ 9. Vejdirektoratets afgørelser i henhold til forskrifter fastsat i medfør af § 6, stk. 1, i lov om offentlige veje, § 24, stk. 3, i lov om private fællesveje og § 14, stk. 4, § 40, § 87, stk. 3, § 90, stk. 2, og § 95, stk. 1, 3 og 4, i færdselsloven, kan ikke indbringes for transport- og energiministeren.
(Stk. 3)
§ 10. Vejdirektoratet forbereder sager om afgørelse af tvistigheder, jf. dog stk. 3, i medfør af:
- § 5 og § 22, stk. 2, i lov om offentlige veje,
- § 52, stk. 3, i lov om private fællesveje,
- § 20, stk. 5, i lov om grundejerbidrag til offentlige veje og
- § 96, stk. 2, og § 100, stk. 2, i færdselsloven. Stk. 2. Anmodning om afgørelse af tvistigheder i henhold til stk. 1 indgives til Vejdirektoratet. Vejdirektoratet forelægger sagen for transport- og energiministeren til afgørelse. Stk. 3. Afgørelse af tvistigheder, hvor Vejdirektoratet som vejbestyrelse er part i sagen, forberedes ikke af Vejdirektoratet. Anmodning om afgørelse af sådanne tvistigheder indgives direkte til Transport- og Energiministeriet.
(Stk. 2)
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2005. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 833 af 30. august 2000 om henlæggelse af opgaver til Vejdirektoratet.
Transport- og Energiministeriet, den 22. juli 2005, den 22. juli 2005 /Flemming Hansen Flemming Schiller/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2005
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2005